Angola

miradouro-da-lua-angola

Angola er et land i Afrika. Landet grænser op til Namibia, den Demokratiske Republik Congo, Republikken Congo og Zambia. Luanda, hovedstaden, har cirka 3 millioner indbyggere. Landet plages af en række miljøproblemer, der er blevet forværret af borgerkrigen. Generelt er der mangel på vand. I 1987 medførte vandmanglen bl.a., at der udbrød en koleraepidemi i Luanda. Endvidere forekommer der erosion og afskovning som følge af eksporten af sjældne træsorter.

Angola er fra naturens side et af de rigeste lande i Afrika. Landet er frugtbart og landbruget varieret. Man regner med, at Angola er lige så rigt på mineraler som Sydafrika. Allerede i 1955 blev der fundet olie nær Luanda, men de største fund hidtil blev gjort af Gulf Oil udenfor Cabindas kyst i 1966. Angola råder endvidere over store diamantlejer samt jernmalm, kobber, bauxit, mangan, fosfat, platin, uran og en række andre strategisk vigtige mineraler, der endnu kun er delvist kortlagte og ringe udnyttet.

Google Maps

TIDSLINJE:

o. 500 – Cirka dette år var der bofaste bønder over hele det nuværende Angola. De havde en relativt høj materiel udvikling, kendte jernet, havde store kvægbesætninger og var endvidere fiskere. Frem mod år 1000 opstod der stammeriger og kongedømmer. De stærkeste af kongedømmerne var Congo på begge sider af den nedre del af Congofloden, og Ndongo, syd for Congo. Kongen i Ndongo blev kaldt Ngola, som portugiserne omformede til navnet på statsdannelsen Angola. Indtil europæerne ankom, levede de forskellige kongeriger stort set fredeligt side om side.

1450 – Slaverøveriet og krigene reducerede den angolanske befolkning fra 18 millioner i 1450 til knapt 8 millioner i 1850.

1482 – De første portugisere steg i land ved udmundingen af Congofloden, og indledte dermed koloniseringen. Den fandt i første omgang sted gennem missionsstationer og handel. Først senere begyndte portugiserne at sende ekspeditioner ind i landet.

1500 – På den anden side af Atlanterhavet havde Portugal i begyndelsen af 1500-tallet underlagt sig Brasilien, hvor der blev anlagt store sukkerplantager. Til dem behøvedes arbejdskraft, og slavehandelen fra Vestafrika blev indledt.

(Fra år 1500 til 1820 blev der udskibet 4-5 millioner slaver – alene fra Angola. Det er den direkte årsag til den spredte befolkningsstruktur, der fortsat præger landet.)

1573-1680 – Den såkaldte hundredårskrig med Ndongo-riget bragte portugiserne frem til Cuanzafloden.

1885 – fra slutningen af 1800 tallet og frem til 1920 skaffede koloniherrerne sig militær kontrol over hele territoriet. Da de europæiske stormagter delte Afrika mellem sig på Berlinkonferencen i 1885, blev Portugal tilkendt det område der nu er Angola.

1961 – Den 4. februar gik en gruppe MPLA medlemmer til angreb på hovedfængselet i Luanda og en række andre strategiske punkter for at befri de politiske fanger. Angrebet blev slået ned, og i ugerne efter gennemførte portugiserne omfattende massakrer på civilbefolkningen i Luanda. Det dårligt planlagte Luandaoprør blev for mange det afgørende bevis på, at den portugisiske kolonialisme kun kunne bekæmpes med våbenmagt, og MPLA regner derfor den 4. februar som starten på den væbnede kamp mod kolonialismen.

1975 – Den internationale solidaritet med uafhængighedsbevægelserne og portugals militære tilbagegang i Angola, Mozambique og Guinea-Bissau samt interne vanskeligheder i Portugal gjorde, at hæren mistede håbet om en militær sejr. Det banede vejen for det interne oprør i det portugisiske militær, der den 25. april 1974 bragte Oliveira Salazar og Marcelo Caetano diktaturet til fald i Portugal.

1991 – Med mæglere fra USA, Portugal og Sovjet samt FN undertegnede den angolanske regering og UNITA en fredsaftale den 31. maj – efter 16 års borgerkrig. Aftalen rummede bestemmelser om en umiddelbar våbenhvile, gennemførelse af valg i 1992 samt oprettelsen af en fælles politisk-militær komission, der skulle bistå ved sammensmeltningen af begge parters væbnede styrker til én national hær. Fra 14. november bestod den øverste hærledelse af generalerne Joao de Matos fra MPLA og Ahilo Camalata Numa fra UNITA.

1999 – I april måned offentliggjorde regeringen, at den havde besluttet at indgå i en regional “selvforsvars-front” bestående af Zimbabwe, Namibia og Dem. Rep. Congo. Denne udvikling afspejlede, at de regionale konflikter ikke længere holder sig indenfor de grænser, de tidligere koloniherrer udstak. I slutningen af 1999 mente regeringen at kunne se afslutningen på den væbnede konflikt i landet. Baggrunden var regeringshærens stribe af sejre de foregående måneder, der bl.a. gjorde det muligt at indtage UNITA’s vigtigste byer, Andulo og Bailundo.

2002 – Den 22. februar faldt UNITA’s leder, Jonas Savimbi i kamp i provinsen Moxico i landets centrale del. Hans plads blev overtaget af organisationens næstformand, Antonio Dembo. Allerede inden Savimbis død havde regeringen opfordret til at bringe kampene til ophør, og præsident dos Santos erklærede nu, at Savimbis død havde banet vejen for afholdelsen af valg, men at det dog var nødvendigt at skabe sikre forhold, og han derfor havde taget kontakt med Dembo.

2002 – I april undertegnede regeringen og UNITA en formel våbenhvileaftale, og 4 måneder senere opløste UNITA endelig sin væbnede gren, hvilket fik forsvarsministeren til at erklære: “krigen er slut”. Borgerkrigen i Angola – den længstvarende på det afrikanske kontinent – havde da varet 27 år.

2002 – UFO MYTE – den 22 august i Luanda, styrter et kuglerundt objekt ned nær landsbyen Manzawu, i den nordlige Uije provins, rapporterede den romersk-katolske radio Ecclesia. Byboerne fortalte at de så objektet styrte ned i nærheden efterfulgt af en høj eksplosion. “Vi hørte tordenlignende støj, og derefter en kugle der landede på jorden”, udtalte et af vidnerne. De var bange for, at objektet kunne sprænge, så de holdt sig i sikkerhed, og mange folk flygtede fra deres hjem. Ifølge Ecclesia, vejede objektet omtrent 10 kg og målte omkring 50 cm i diameter. Angolske eksperter fra militæret tog til stedet for at undersøge objektet.

2004 – I januar måned rapporterede Human Rights Watch, at de seneste opgørelser havde vist, at der var forsvundet 4 mia. US$ af Angolas olieindtægter. Det svarer til næsten 10% af landets BNP og til værdien af samtlige sociale programmer gennemført i perioden 1997-2002. Rapporten lagde ansvaret for de mange milliarders forsvinden på korruptionen og dårlig regeringsførelse. Efter Nigeria er angola den største olieeksportør syd for Sahara.

2005 – I marts måned kom det frem, at i løbet af de foregående 3 måneder var næsten 100 angolanere døde i den nordlige del af landet af den såkaldte Marburg virus. Sygdommen rammer især børn under 5 år og er beslægtet med den frygtede ebola virus. I starten af 2006 blev flere provinser ramt af kolera, der over fire måneder slog 1000 mennesker ihjel. Alene i Launda døde 167.

Mickey4700

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *