Ghana

Ghana (tidligere Guldkysten) er et land i Vestafrika. Hovedstaden i Ghana er Accra. Landet grænser op til Elfenbenskysten mod vest, Burkina Faso mod nord, Togo mod øst og Atlanterhavet mod syd. Før kolonitiden bestod landet af en række kongedømmer.

Fort Christiansborg, nu Osu Castle var det største danske støttepunkt på Guldkysten i det nuværende Ghana, og var udskibningshavn for den danske slavehandel til sukkerplantagerne i Caribien. Skibene indgik som regel i den såkaldte trekanthandel.

Ghana er rig på mange grundstoffer, men minedriften er især koncentreret om guld, diamanter, mangan og aluminium.

Ghana har været præget af politisk ustabilitet og militærkup. Men siden midten af 1990’erne er en vis politisk ro faldet over landet.

Se en dokumentar der fortæller om problemerne ved guldfeberen i Ghana her.

Google Maps

TIDSLINJE:

1471 – Handel med europæiske lande blomstrede op efter kontakt med portugiserne i det 15. århundrede.

1598 – Hollænderne kom til Ghana.

1652 – Sverige etablerede et Fort kaldet Carolusborg.

1657-1660 – Karl Gustav-krigene. Danskerne erobrede Carolusborg i 1658, men mistede det året efter til hollænderne. Danmark havde dog allerede grundlagt Fort Frederiksborg, og i 1661 blev Fort Christiansborg grundlagt. Det blev siden hovedsædet for dansk kolonial tilstedeværelse i området.

1658-1850 – Danmark-Norge havde i denne periode besiddelser på Guldkysten. Der blev etableret plantager og købt guld, elfenben samt slaver, der blev sendt til de dansk-vestindiske øer.

1850 – Danmark solgte sine kolonier i Afrika og Indien og Fort Christiansborg blev senere hovedsæde for den britiske koloniadministration i Gold Coast Colony. Bygningen anvendes i dag som Ghanas præsidentplads og er i dag benævnt efter distriktet Osu i det centrale Accra.

1874 – Briterne etablerede en kronkoloni og kaldte området for Guldkysten.

1957 – Ghana opnåede selvstændighed.

1960 – Kwame Nkrumah blev Ghanas første præsident.

1979 – 4. juni. Løjtnant Jerry Rawlings gennemførte sit første statskup og henrettede flere af de tidligere ledere. Rawlings overlod hurtigt magten til en civil regering, men allerede 31. december 1981 overtog han magten igen.

Mickey4700

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *