Namibia

Namibia er et land, der ligger i den sydligste del af Afrika. Det har grænse med Angola, Zambia, Botswana og Sydafrika. Landet er overvejende fladt og befinder sig i et ørkenområde, der er kendetegnende for Stenbukkens Vendekreds.

Den første bosættelse i Namibia skete for ca. 25.000 år siden og bestod af khoisan-grupper, der ernærede sig som jægere og samlere. De første bantu-talende folk bragte mellem 500-1000 agerbrug og dyrehold til Namibia. Den uvejsomme Namibørken beskyttede landet mod slavehandel og betød, at kontakten med europæere før begyndelsen af 1800-tallet. var meget begrænset. Befolkningen omkring 1800 bestod især af ovamboer, der var agerbrugere, samt i Central- og Sydnamibia hereroer og namaer, der var hhv. kvæg- og fåreholdere. De namibiske samfund var organiseret i mindre enheder omkring lokale konger eller høvdinge, og der var en høj grad af selvforsyning.

Tørt og tyndt befolket var Kalahari ørkenen ikke særlig attraktiv for europæisk kolonisering. Det var først langt op i det 19. århundrede, da det 2. rige i Tyskland under ledelse af Bismarck indledte sin kolonisering af de tilbageværende «tomme områder» i Afrika, at et af målene blev Namibia. Området blev erklæret for tysk koloni midt i 1880’erne. Imidlertid var landet ikke «tomt», og de grusomste folkemordsmetoder blev taget i brug for at slå den lokale modstand ned og kontrollere indlandet. Det gik særligt hårdt ud over hererofolket, som på kort tid blev reduceret fra 80.000 til 15.000. Ud af de 20.000 fra nama-folket, overlevede mindre end halvdelen den tyske «pacificering».

Namibia var tidligere kendt som Tysk Sydvestafrika og var en af de tyske kolonier på det afrikanske kontinent. Efter at tyske kolonister var kommet til Namibia i slutningen af 1800-tallet, var gnidningerne mellem tyskerne og specielt Hererofolket eskaleret, og den tyske udnyttelse af hereroerne, et nomadefolk med store kvægflokke, som vandrede rundt mellem Angola og det nuværende Namibia for at finde græsningsarealer, resulterede i 1904 i, at hereroerne gjorde voldeligt oprør.

Namibia er verdens førende i diamantudvinding. Desuden udvindes store mængder bly, zink, sølv og wolfram.

Namibia er har ikke en ensartet befolkning. Et af Namibias folkeslag, himbaerne, udskiller sig mest ved, at kvinderne indsmører sig i gedefedt, som er opblandet med en rød jordart. Derfor fremstår kvinderne helt røde. De gifte kvinder bærer på hovedet nogle gedeører som symbol på deres status.

Google Maps

TIDSLINJE:

1904-1907 – Folkedrabet på Herero- og Namaquafolkene bliver betragtet som det første folkedrab i det 20. århundrede.

1978 – 4 Maj. Sydafrika gennemførte en terroraktion mod Cassingalejren i Angola, hvor omkring 1000 mennesker blev dræbt.

1988 – I april blev Sydafrika så tilføjet et strategisk nederlag, der kom til at bane vejen for Namibias selvstændighed og i sidste ende for apartheidregimets sammenbrud. Sydafrika gennemførte en omfattende militær offensiv i Angola med det formål at etablere en UNITA regering i «befriet område», men det sydafrikanske militær blev slået af cubansk-angolanske styrker ved Cuito-Cananale.

Efter intense forhandlinger mellem USA, Sydafrika, Angola og Cuba blev der i december 88 indgået en aftale, hvorefter Sydafrika skulle trække sig ud af Namibia og Cuba skulle trække sine 50.000 soldater ud af Angola.

1989 – I september vendte SWAPO’s leder, Sam Nujoma hjem efter 30 år i eksil, for at lede sin organisation op til valget, der skulle afholdes to måneder senere. Bevægelsen forsøgte uden held at lade store guerillaenheder trænge ind i landet fra angolansk territorium, men de blev opdaget og neutraliseret af sydafrikanske styrker – med betydelige tab af menneskeliv. Næsten samtidig blev bevægelsen ramt af to andre store skandaler: Tortur af politisk anderledestænkende foretaget af de politiske ansvarlige i SWAPO’s flygtningelejre samt afsløringen af, at bevægelsen voldsomt havde overdrevet antallet af flygtninge i sine lejre, for på den måde at få større fødevare rationer fra udlandet.

1997 – Miljø- og menneskerettighedsorganisationer satte sig imod bygningen af et vandkraftværk ved floden Kunene i den nordlige del af landet. Blandt mange andre skader ville bygningen medføre fordrivningen af himbafolket – en større halvnomadisk stamme.

Antallet af HIV positive og dødsfald af AIDS steg drastisk. I 1997 kostede sygdommen alene 1.539 døde, hvilket bragte antallet af døde siden 1988 op på 3.677. Antallet af HIV positive nåede op på 40.629.

2002 – Herero folket krævede i januar en erstatning på 2 mia. US$ for krigsforbrydelser begået af det tyske imperium i 1904-07. En række tyske virksomheder, deriblandtDeutsche Bank, blev anklaget for at have indgået en «brutal alliance» med det tyske imperium for at udrydde 65.000 hereroer.

2004 – I januar undskyldte Tyskland for drabet på herero folket i kolonitiden, men afviste samtidig ethvert krav om kompensation.

2010 – Retssagen mod medlemmer af Caprivi Liberation Army var fortsat i gang. 117 medlemmer havde siddet fængslet siden 1999, og det er fortsat usikkert hvornår retssagen kan afsluttes. Indtil da var 21 døde i politiets forvarring. Året før opdagedes en massegrav i det nordlige Namibia, hvor man fandt ligene af 30 personer, som formodedes at være 30 San talende mænd, der forsvandt fra militærets forvaring i 1999.

Mickey4700

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *