Republikken Congo

Republikken Congo eller Congo Brazzaville er et selvstændigt land i den centrale-vestlige del af Afrika syd for Sahara, omkring ækvator. Afrika. Mod syd og øst afgrænses landet af Congofloden og dens biflod Ubangifloden. Congofloden i det vestlige Centralafrika danner grænse til den Demokratiske Republik Congo. Landet har også grænser mod Gabon mod vest, Cameroon og Centralafrikanske Republik mod nord og Cabinda (Angola) mod sydvest. Landet har en kort kystlinje mod Atlanterhavet. Hovedstaden Brazzaville, ligger i den sydlige del af landet ved Congofloden, lige over for Kinshasa, hovedstaden i DR Congo.

Republikken var tidligere en fransk koloni og opnåede uafhængighed i 1960.

Landet er opdelt i 4 regioner: Sletterne ved kysten; den centrale højslette, der adskilles fra den førnævnte af en bjergkæde i 800 meters højde; Congoflodens dalstrøg i nordøst og et udstrakt sumpområde. Hele det tyndt befolkede, centrale område er dækket af tæt regnskov. 2/3 af befolkningen er koncentreret i syd, langs jernbanen fra Brazzaville til Pointe-Noir. Skovbrug beskæftiger sammen med landbruget 2/3 af befolkningen. Der er rige forekomster af olie, bly, guld, zink, kobber og diamanter. Miljøet forringes betragteligt af den ukontrollerede vækst i byerne, ophobningen af affald, den mangelfulde kloakering, spredning af smittefarlige sygdomme, forureningen, afskovningen og udryddelse af faunaen.

Oprindeligt var landet beboet af pygmæer og buskmænd, men i det 16. århundrede blev det nuværende Congo tilholdssted for bantukongedømmerne Luango og Kacongo, tætte allierede med regionens stormagt Manicongo. Det lykkedes at undgå de portugisiske koloniseringsbestræbelser, og disse kongedømmer deltog igennem 3 århundreder i slavehandelen som mellemhandlere og leverandører til franskmændene og englænderne; en aktivitet, der senere blev overtaget af bateke-kongedømmet Anzico.

Congo eller Kongo har flere betydninger: Congofloden – en flod i Afrika Demokratiske Republik Congo – et selvstændigt land i Afrika Republikken Congo – et selvstændigt land i Afrika Kikongo – et sprog Kongo-folket – et folk, også kaldet Bakongo Kongo-riget – et storrige i middelalderens Afrika Congo – en bog af Michael Crichton Congo – en filmatisering af Crichtons bog Congo – en abe, der lærte at male.

Google Maps

TIDSLINJE:

1880 – Franske tropper under ledelse af Savorgnan de Brazza indledte den blodige kolonisering af landet. 2/3 af den oprindelige befolkning blev udryddet i den første fjerdedel af århundredet.

1944 – Brazzaville var vært for et møde de Frie Franske Styrker og repræsentanter af Frankrig’s afrikanske kolonier. Brazzaville Deklarationen skulle redefinere forholdet mellem Frankrig og dets afrikanske kolonier efter Anden Verdenskrig.

1960 – Som indledning til “afkoloniseringen” promoverede franskmændene munken Fulbert Youlou, der, som leder af Den demokratiske Union til Forsvaret af Afrikanernes Interesser, blev det uafhængige Congos første præsident.

1963 – De folkelige organisationer accepterede aldrig Fulbert Youlous neokolonistiske politik, og protesterne mod korruptionen og overgrebene mod fagforbundene eksploderede i en folkelig opstand, de såkaldte “tre gyldne dage”, fra den 13. til den 15. august 1963.

1969 – 1. januar. Krigen forårsaget af uoverensstemmelser mellem Revolutionsbevægelsen og landets hær, der var trænet og bevæbnet af franskmændene førte den til Massemba Débats tilbagetræden. Han afløstes af den unge major Marien N’Gouabi, der repræsenterede hærens venstrefløj.

1977 – 18. marts. N’Gouabi blev myrdet af en gruppe af sammensvorne, under ledelse af den tidligere præsident Massemba Débat. Det lykkedes imidlertid ikke kupmagerne at tage magten, og Massemba Débat blev henrettet.

1978 – Under den nye præsident, oberst Joachim Yombi Opango, ændredes den officielle, asketiske politiske linie. Efter anklager om korruption og magtmisbrug blev han tvunget til at trække sig tilbage den 6. februar 1979. Han afløstes af Denis Sassou N’Guesso. Han iværksatte en moral-kampagne inden for den offentlige sektor og gennemførte administrative og ministerielle reformer.

1982 – Congos økonomi forbedredes – til dels pga. olieeksporten, der financierede 49,44% af de offentlige udgifter.

1988 – Olien blev udvundet i samarbejde med franske, nordamerikanske og italienske virksomheder og tilsammen eksporterede man omkring 8 millioner tons råolie. Præsident N’Guesso anlagde en pragmatisk politisk linie i forhold til udlandet; man opretholdt økonomiske forbindelser med både Østeuropa, USA og Frankrig. Congo spillede en hovedrolle i forhandlingerne mellem Angola, Sydafrika og Cuba, og aftalen der undertegnedes den 13. december

1988 i Brazzaville muliggjorde Namibias selvstændighed.

1991 – I juli overtog André Milongo posten som premierminister, indtil afholdelsen af præsidentvalget kunne finde sted. Denne beslutning førte til gadeoptøjer og man enedes om at danne en overgangsregering med deltagelse af hæren.

1993 – Ved det fremskyndede valg i maj måned opnåede regeringspartiet 62 pladser mod oppositionens 49. Oppositionen anklagede regeringen for valgsvindel, og nye sammenstød mellem demonstranter og soldater efterlod 6 døde. Lissouba udnævnte den pensionerede militærmand Jaques Yhombi-Opango til ny premierminister, hvilket fik oppositionen til at danne et “skyggekabinet” under ledelse af Bernard Kolelas.

1993 – Nye uroligheder i juli og december førte til drabene på 80 mennesker. På den anden side fortsatte regeringen kursen mod en bankerot og betalte kun de offentligt ansatte 7 af 12 månedslønninger.

1994 – I januar greb hæren til anvendelsen af artilleri for at forsvare sig mod de bevæbnede oppositionsgrupper. Optøjerne kostede flere end 100 mennesker livet. En aftale mellem oppositionen og regeringen, indgået i midten af marts, dannede rammen om en våbenhvile.

1994 – I juli, var valget af Kolelas til borgmester i Brazzaville medvirkende til at dæmpe gemytterne og man gennemførte den efterfølgende måned en offentlig “forbrødringsceremoni”.

1995 – Året blev præget af forsøget på at finde en permanent aftale, der skulle sikre afvæbningen af de regeringsfjendtlige byguerillaer og eventuelt forsøge at få dem integreret i den nationale hær. Den 19. februar indledtes en generalstrejke med kravet om udbetaling af de tilbageholdte lønninger. Den 10. marts nåede man frem til en løsning, men planen afvistes af de offentligt ansatte, fordi det varslede en reduktion i lønningerne mod en tilsvarende nedsættelse af arbejdstiden.

1997 – Juni. De første kampe brød ud, da myndighederne forsøgte at afvæbne og arrestere Denis Sassou N’Guesso og nogle af hans tilhængere. Efter 4 måneders borgerkrig afsatte oprørsstyrkerne præsident Lissouba, med støtte fra angolesiske tropper. I mange tilfælde førte kampene til plyndringstogter mod den lokale befolkning. N’Guesso dannede en ny regering i Brazzaville og gik straks i gang med at nedkæmpe oprøret anført af Kolelas.

1998 – I løbet af året forstærkede N’Guesso sin hær med våben købt fra den russiske mafia og udnævnte israelske officerer til at lede sin personlige sikkerhedsgarde.

1999 – Den 16. november undertegnedes en våbenhvile mellem N’Guesso og rebellerne. Denne aftale blev yderligere forlænget den 29. december efter mægling fra Gabons præsident, Omar Bongo.

2000 – I overensstemmelse med aftalen løslod N’Guesso fanger og i januar måned blev tusinder af rebeller afvæbnet.

2000 – I februar bekræftede Kolelas sin anerkendelse af N’Guesso som præsident.

2001 – I december blev der konstateret 11 tilfælde af infektion med den meget farlige Ebola virus, trods omfattende sanitær kontrol ved grænseovergangene. Man mener, at det var en smittet kvinde, der kom over grænsen fra Gabon. Sundhedsvæsenet fik isoleret i alt 94 personer, som havde været i kontakt med de smittede.

2002 – I starten af januar måned blev der rejst spørgsmål om, hvorvidt der var udbrudt akut hæmoragisk feber i Republikken Congo, og et internationalt undersøgelseshold blev sendt til Mbomo distriktet med henblik på at be- eller afkræfte mistanken.

2002 – I december blev der observeret en øget dødelighed blandt gorillaer og chimpanser i Mbomo distriktet i Republikken Congo. Prøver fra disse dyr viste, at det drejede sig om infektion med ebola virus, et af de virus, der kan give hæmoragisk blødningsfeber hos mennesker.

2003-04 – FN fortsatte sine nødhjælpsprogrammer, koncentreret omkring flygtningelejrene, og begrænsning af AIDS epidemien og fattigdommen. Nye tilfælde af ebola kostede 136 mennesker livet.

2003 – 17. februar. Ebola blev verificeret i fem prøver taget fra patienter fra Kellé, hvorfra langt de fleste patienter i udbruddet kommer.

2005 – I april oplyste regeringen, at en gruppe officerer der var blevet arresteret i januar for tyveri af våben, havde været i gang med forberedelse af et statskup. Efter 8 år i eksil vendte Kolelas i oktober 2005 tilbage til Congo for at deltage i begravelsen af sin kone. Den tidligere premierminister der var dømt til døden for krigsforbrydelser fik i november amnesti.

2005 – 26. December. Flere tusinde mennesker mistede deres hjem, efter at kraftigt regnvejr har udløst jordskred og forårsaget oversvømmelser i Brazzaville, hovedstaden i Republikken Congo. Det sagde lokale embedsmænd mandag. Der var rapporter om, at en dreng var omkommet under oversvømmelserne, der specielt har været hård ved de tæt befolkede fattige kvarterer i byens nordlige distrikter. I Maman Mbouale-distriktet, hvor der ulovligt er opført huse, blev mange huse skyllet væk af jordskred. Nogle indbyggere var spærret inde i deres huse i adskillige timer, inden de kom ud med hjælp fra redningshold. I Mpila, en anden del af Brazaville, steg flodvandet med op til fire meter, og her overlevede indbyggere kun ved at begive sig op på hustage. (/ritzau/Reuters)

2006 – I januar blev Congo formandsland for den Afrikanske Union.

2006 – Guerillabevægelsen den Nationale komite for Modstand, der havde deltaget i flere borgerkrige i 1998-2002 besluttede at gå ind i det politiske liv under navnet det Republikanske Nationalråd. Lederen af det nye parti, Frédéric Bintsangou erklærede at han støttede planerne om afvæbning i hele landet.

2008 – 30. Juli. Greenpeace afslører, hvordan landene ved Congofloden drænes for ressourcer gennem eksport af tømmer. Den multinationale tømmer-gigant Danzer Group, en af de største aktører i Congo-områdets tømmerindustri, fører profit ud af Afrika og ind på udenlandske bankkonti, viser interne dokumenter fra virksomheden. Dermed bliver DRC (Den Demokratiske Republik Congo) og nabostaten Republikken Congo snydt for væsentlige skatteindtægter. Download pdf her.

2008 – 6. August. En gruppe gorillaer har overlevet i den nordlige del af republikken Congo – så mange, at miljøaktivister kan fordoble deres skøn over den samlede bestand af dyret. Det oplyste miljøorganisationen Wildlife Conservation Society. En ny optælling afslørede flere end 125.000 vestlige lavlandsgorillaer i et område på 47.000 kvadratkilometer i det centralafrikanske land, oplyser organisationen. Skøn fra 1980’erne pegede på, at færre end 100.000 eksemplarer af den store abe havde overlevet, og mange eksperter mente, at dette tal siden var blevet halveret på grund af sygdom og jagt. – “De nye optællinger viser, at den nordlige del af republikken Congo er hjemsted for størstedelen af gorillaerne, siger Steven Sanderson”, formand for Wildlife Conservation Society. – “Det viser også, at naturbeskyttelsen i republikken Congo virker. Denne opdagelse er et opråb til verden om, at vi kan beskytte de sårbare og truede dyrearter, hvad enten der er tale om gorillaer i Afrika, tigre i Indien eller lemurer på Madagascar”, siger Sanderson videre.

Mickey4700

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *