Republikken Mozambique

Republikken Mozambique eller Mocambique (på portugisisk Republica de Moçambique) er en stat i det sydøstlige Afrika. Det officielle sprog i Mozambique er portugisisk. Der tales også en del andre sprog. De største byer er hovedstaden Maputo med omtrent 932.000, Beira med ca. 299.000 og Nampula med omtrent 251.000 indbyggere.

Mozambiques første indbyggere var buskmænd-jægere og samlere, forfædre til khoisan-folkene. Mellem det første og fjerde århundrede migrerede bølger af bantusproglige folkeslag fra nord gennem Zambezi-dalen og så gradvis ind på plateauet og kystområderne.

Vasco da Gama udforskede som den første europæer Mozambiques kyststrækninger i 1498 og fra starten af 1500-tallet oprettede Portugal handelsposter og forter langs Mozambiques kyst.

Et bredt kystlavland dækker størstedelen af landets syddel. Bag kysten stiger reliefenergien trinvist mod tavlehøjlandet. Talrige floder flyder fra højlandet mod øst i Mozambique-kanalen. Største flod er Zambezi, som i sit øvre løb opdæmmes af Cahora Bassa-dæmningen. Andre store floder er Rovuma, som er grænseflod mod Tanzania, samt Save og Limpopo. Malawisøen danner grænsen mod Malawi; søens afløb er Shire, som udmunder i Zambezi-floden.

Landet grænser op til følgende lande: Tanzania mod nord, Malawi og Zambia mod nordvest, Zimbabwe mod vest og Swaziland og Sydafrika mod sydvest. Mod øst grænser landet til Mozambique-kanalen i Det Indiske Ocean. Mozambique ligger omtrent ved 18° 15′ syd og 35° 00′ øst. Mozambique er medlem af Sammenslutningen af portugisisksprogede lande og Commonwealth of Nations. Mozambique (Moçambique) fik sit navn efter Muça Alebique, en sultan.

Google Maps

TIDSLINJE:

o. 1000 – Byen Sofala tæt ved det nuværende Beira blev grundlagt af shirazierne i slutningen af det 10. århundrede. Den blev samlingspunkt for de to højeste civilisationer udviklet i Afrika: Den muslimske og handelsorienterede kultur der blev udviklet på Afrikas østkyst og den metallurgiske og animistiske kultur der blev udviklet i Zimbabwe.

1498 – Da den portugisiske søfarer Vasco da Gamas skib nåede Mozambique, havde arabiske handelsbosætninger eksisteret langs kysten og de yderliggende øjne i flere århundreder.

1975 – 25. juni. Efter ti år med sporadisk krigsføring og betydelige politiske ændringer i Portugal, blev Mozambique uafhængig. Kort efter, etablerede lederne af FRELIMOsmilitære kampagne raskt en etpartistat allieret med den sovjetiske blok og forbød rivaliserende politisk aktivitet. FRELIMO eliminerede politisk pluralisme, religiøse uddannelsesinstitutioner og rollen til traditionelle autoriteter.

1977 – Borgerkrigen i Mozambique startede i Mozambique i 1970’erne efter uafhængigheden i 1975. Det styrende parti Frente de Libertação de Moçambique (FRELIMO) mødte voldelig modstand fra 1977 af fra det rhodesisk og senere sydafrikansk finansierede Resistência Nacional Moçambicana (RENAMO). Over fem millioner civile måtte flygte fra deres hjem, 900.000 er antaget at have mistet livet i kampe og af sult og mange flere blev forkrøblet af landminer, en arv fra krigen, som fortsætter at plage Mozambique. Kampene blev afsluttet i 1992 og landets første frie valg blev afholdt i 1994.

1986 – 19. oktober. Samora Machel var på vej tilbage fra et internationalt møde i Malawi i præsidentens Tupolev Tu-134, da flyet styrtede ned i Lebombo-bjergene nær Mbuzini i Sydafrika, lige ved grænsen til Mozambique og Swaziland. Der var ni, som overlevede, men præsident Machel og 24 andre døde, inkluderede mozambiquiske ministre og embedsmænd. Repræsentanter for Sovjetunionen lancerede teorien om at flyet med vilje blev omdirigeret af et falskt navigationssignal fra teknologi givet af militære efterretningsoperatører fra apartheid-regeringen. En række spekulationer er fortsat knyttet til flystyrtet, men selv nyere efterforskning udført på opdrag fra den sydafrikanske regering, har ikke kunnet fastslå om årsagen var en pilotfejl, teknisk fejl eller sabotage i regi af apartheidregimets efterretningsoperatører.

1990 – I oktober måned erklærede myndighederne i Manica provinsen i undtagelsestilstand. Den var en af landets mest frugtbare, men var som andre regioner i landet ramt af tørken, der allerede havde gjort det af med de fleste af afgrøderne. Tørken var den alvorligste i 40 år og medførte enorme afsavn blandt regionens 300.000 indbyggere. Som følge af situationen bad Joaquim Chissano regeringen om international fødevarebistand. Landet havde brug for over 1 million tons fødevarer for hindre hungersnøden, der var et resultat af tørken og krigen.

1992 – 4. oktober. Med Italien som mægler undertegnede Chissano og Afonso Dhlakama fra RENAMO en fredsaftale, der afsluttede 16 års krig, der havde kostet 1 million dræbte og drevet 5 millioner på flugt.

1995 – Inden midten af året havde mere end 1,7 millioner mozambiqiske flygtninge, som havde søgt asyl i nabolandene Malawi, Zimbabwe, Swaziland, Zambia, Tanzania og Sydafrika som et resultat af krigen og tørke, vendt tilbage som del af den største tilbageføring, som er bevidnet i subsaharisk Afrika. I tillæg vendte rundt fire millioner interne flygtninge tilbage til deres oprindelige områder. I marts måned besluttede Parisklubben (samling af europæiske banker) at bevilge landet 780 millioner dollars til genopbygning. Situationen i landet var forfærdelig med landbrugsproduktionen lagt i ruiner og store landområder oversået med miner.

1997 – Intense regnskyl i drev tusindvis af mennesker på flugt, hvoraf de fleste søgte tilflugt i Malawi. Alligevel bidrog vandet til at sikre produktionen af korn – en af de basale fødevarer og eksportartikler.

2002 – I begyndelsen af året udviklede malaria sig epidemisk og var den vigtigste dødsårsag på landets hospitaler, der fik omkring 800 patienter ind dagligt. Nogle af de største hospitaler i Maputo måtte placere to syge i hver seng.

2003 – Brasilien indvilgede i at bygge en fabrik til produktionen af AIDS medicin, for dermed at reducere de enorme ødelæggelser sygdommen forårsager blandt landets befolkning.

2003 – I slutningen af året bredte en svær kolera-epidemi sig i landet, især i provinsen Maputo. Vigtigste forebyggende tiltag var ordenlig hygiejne og forsigtighed ved indtagelsen af drikke- og fødevarer. Man burde kun drikke afkogt vand eller te, undlade isterninger samt kun spise mad, der var kogt og frisk tilberedt. Grøntsager og frugt skulle undgås, medmindre det var af den slags, der før indtagelsen kan skrælles.

92 % af landets indbyggere lever i ekstrem fattigdom.

2004 – I februar blev den lutheranske missionær Doraci Edinger myrdet i Nampula i den nordlige del af landet. Han havde allerede været udsat for afpresning efter i slutningen af 2003 at have afsløret en aktiv smuglerring i menneskeorganer i regionen. En gruppe katolske missionærer havde fremlagt lignende anklager for Moçambiques Menneskerettighedsliga. De beskrev hvordan snesevis af børn var forsvundet fra regionen og senere var blevet fundet uden hjerte, øjne, nyrer eller lever. Efter fremsættelsen af anklagerne var også disse missionærer blevet udsat for dødstrusler.

2007 – De omfattende regnskyl i de første uger af februar førte til omfattende oversvømmelser i hele landet. Iflg. beregninger fra FN blev 40.000 hektarer med afgrøder fuldstændig ødelagte, mens mange andre var berørte. Flere hundrede omkom under naturkatastrofen, og 80.000 måtte flygte. I slutningen af samme måned ramte orkanen Fabio Moçambique med en vindstyrke på op til 200km/t.
Det forværrede yderligere situationen og øgede antallet af flygtninge til 100.000. Verdensfødevareorganisationen erklærede landet for katastrofeområde og bad verdenssamfundet om katastrofehjælp for at lindre situationen, der allerede var alvorlig i forvejen.

2010 – I september kom det til protester i provinserne Maputo og Manica mod de stigende fødevarepriser. 14 demonstranter blev dræbt og mere end 400 såret. Politiet forsvarede sig med, at de var løbet tør for gummikugler. 140 blev arresteret for at have opfordret til protesterne, men alle sager måtte droppes pga. mangel på beviser. Som følge af drabene blev indenrigsministeren i oktober fjernet fra posten – og i stedet gjort til landbrugsminister.

2011-12 – Moçambique har gennem mange år været plaget af korruption og bestikkelse. I juli 2011 vedtog regeringen nye love mod bestikkelse, korruption og tyveri af offentlige midler. Det skete efter at 2 ministre de foregående 2 år var blevet dømt for bestikkelse. I marts 2012 blev direktøren for narkotikabekæmpelseskontoret i det sydlige Moçambique, Calisto Alberto Tomo fundet skyldig i tyveri af offentlige midler sammen med kontorets kasserer.

Mickey4700

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *