Republikken Zimbabwe

Republikken Zimbabwe, tidligere Sydrhodesia, Rhodesia og Zimbabwe-Rhodesia, er en republik i det sydlige Afrika. Zimbabwe grænser op mod Zambia, Mozambique, Sydafrika og Botswana. Landet har sit navn efter Great Zimbabwe, en oldtidsby i det sydlige Afrika, som var centrum for et stort rige kendt som Munhumutapaimperiet. “Zimbabwe” kommer af Dzimbadzemabwe, der betyder “stort stenhus” på shona-sproget.

Landet består overvejende af bakket højslette. Størstedelen af befolkningen bor i Alto Veld, hvor jorden er frugtbar, nedbøren passende, og hvor der mulighed for minedrift. Klimaet er tropisk men modereret pga. højden. Udpiningen af jorden er alvorlig. Især på de fælles jorde, hvor der praktiseres subsistenslandbrug.

De tidligste indbyggere i området var khoisaner, der levede som jægere og samlere. De blev stort set fortrængt af bantu-stammer i en serie migrationer. Den sydlige del af landet blev kaldt matabeleland efter ndebele-stammen, som besatte området i begyndelsen af 1800-tallet under en løs konføderation af ndebele-sprogede stammer, ledet af khumalo-stammen under deres leder Mzilikazi. Der har været spænding helt op til vor tid mellem denne folkegruppe og de shona-sprogede stammer i Mashonaland, den nordlige del af Zimbabwe.

I de senere år er ytringsfrihed, presse- og forsamlingsfrihed blevet stærkt indskrænket. Omfanget af menneskerettighedsbrud er betydeligt. Selv om vestlige medier har haft meget omtale af tvangsfordrivelsen af de hvide stor-farmere, er der utvilsomt mange almindelige, ofte fattige, zimbabwere som har lidt de største overgreb – som har gjort deres situation endnu mere vanskelig med kollapset i økonomien.

Google Maps

TIDSLINJE:

16. århundrede – Portugisernes tilstedeværelse i kystområderne ud mod det Indiske Ocean ødelagde den frugtbare handel med østen, hvilket afstedkom økonomisk tilbagegang – også i Zimbabwe. Shona minearbejderne erkendte hurtigt den griskhed guldet frembragte blandt europæerne, skjulte derfor guldminerne og begrænsede sig til arbejdet med jern. Konsekvensen af Afrikas kontakt med den europæiske «civilisation» var et samfundsmæssigt tilbageskridt på 10 århundreder.

1834 – Zuluerne ankom til regionen. Rotsi folket emigrerede mod vest og forlod deres marker, byer, paladser og overrislingssystemer. Byen Zimbabwes antikke mure begyndte at blive dækket af græs og buske. I første halvdel af det 19. århundrede var området delt mellem shonafolket i nordøst og Matabele zulu kongedømmet i sydvest.

1855 – Victoria-vandfaldene eller Victoria Falls er et vandfald, der ligger på grænsen mellem Zambia og Zimbabwe. Vandfaldet betragtes som et af verdens mest spektakulære og er 1,6 km bredt og har et fald på 128 m. Den første europæer, der så vandfaldet, var David Livingstone, som så opkaldte det efter Dronning Victoria.

1893-94 – Første Mabatele Krig.

1896–1897 – ndebelerne og shonaerne udførte mislykkede oprør mod de hvide kolonisters rovdrift af deres oprindelige land. Dette blev senere kendt som den første chimurenga (“befrielseskrig”). Nehanda Nyakasikana, Chaminuka, Muponda og andre shona åndemedier og herskere var lederne i dette oprør, og blev senere fanget og henrettet. Shonaerne og ndebelerne med deres spyd og køller var chanceløse mod tungt bevæbnede British South Africa Police (som politistyrken i Rhodesia blev kaldt) som havde heste, skydevåben og kanoner.

1965 – 11. november. Efter at føderationen blev opløst i 1963, krævede den hvide minoritetsadministration i Sydrhodesia (kaldt Rhodesia fra 1964) uafhængighed, men den britiske regering havde etableret en politik om ikke at tilbyde uafhængighed, før der kunne dannes et afrikansk majoritetsstyre. Premierminister Ian Smith erklærede Rhodesia uafhængigt 11. november 1965, men 5 år senere i 1970 opgraderede han landet til en Republik, men uden international anerkendelse.

1975 – Med afslutningen på portugisernes styre i nabolandet Mozambique, gav befrielsessfronten i Mozambique (Frelimo), ledet af præsident Samora Machel, støtte til ZANLA, og modstanden blev intensiveret til et oprør i stor skala som blev kaldt den anden Chimurenga.

1979 – Ian Smith var dog også medvirkende til at forhandle den aftale på plads, der i 1979 gav de sorte samme rettigheder til magten som de hvide. På grund af denne befolkningsgruppes massive overvægt blev den sorte Abel Muzorewa nu valgt til ny premierminister i spidsen for en koalitionsregering, og landet skiftede navn til Zimbabwe-Rhodesia. Smith blev derefter menigt parlamentsmedlem, indtil han i 1987 trak sig tilbage for at nyde sit otium, i første omgang i Zimbabwe, som landet i mellemtiden var kommet til at hedde, og senere i Cape Town i Sydafrika.

1980 – I de frie valg i februar måned vandt Robert Mugabe og hans Zimbabwe African National Union (ZANU) ved et valgskred, og Mugabe har vundet alle valg siden, selv om de fleste valg ikke er blevet regnet som “frie og retfærdige” ifølge internationale standarder. Det er blevet hævdet, at vælgere er blevet truet og medlemmer af oppositionen er blevet trakasseret.

1982-1985 – Mugabe igangsatte en hemmelig udryddelseskrig mod sine tidligere allierede Zapu. Op mod 10.000 ZAPU-tilhængere blev dræbt. Den hvide overklasse blev tolereret, så længe de ikke havde indvendinger, men fortsatte med at gøre landet rigere.

1987 – En fredsaftalen førte til at ZAPU og ZANU i 1988 blev slået sammen til Zimbabwe African National Union Patriotic Front (ZANU–PF).

1994 – UFO MYTE: Den 14. september fløj en ufo ind over himlen i det sydlige Afrika. To dage senere, var der noget der landede i Ariel skolegården i Ruwa, hvor omkring 62 børn er vidne til det sære fartøj og et rumvæsen, der havde telepatisk samtale med dem. Cynthia Hind interviewede dem og bad dem tegne hvad de havde set. Læs mereher.

2005 – Regeringen i Zimbabwe startede Operation Murambatsvina i maj. Hjem skulle ødelægges og store mængder mennesker tvangsflyttes fra byområder til landet. 19. maj startede raseringen og brændingen af fattigstrøgene i Harare. Aktionen spredte sig til hele landet. I løbet af nogen uger blev titusinder af mennesker arresterede, mens hundredetusinder blev hjemløse, og lige mange mistede levebrødet. Flere børn omkom fordi husvægge blev revet ned og faldt over dem. EU og FN fordømte nedrivningen af de fattige områder. Udover efteråret gennemførtes flere aktioner mod disse områder. Ifølge FN’s specialudsending  Tibaijuka mistede 700.000 mennesker enten sit hus eller levebrød, mange begge dele. Til sammen blev over to millioner berørt af aktionen.

Mickey4700

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *