São Tomé og Príncipe

Sao Tome og Principe (República Democrática de São Tomé e Príncipe) er en østat i Atlanterhavet ud for Gabon. Østaten var portugisisk koloni fra 1522-1975. Sao Tome er blevet opkaldt efter Saint Thomas (Apostlen Thomas, Judas Thomas eller Didymos – der også gav navn til den nytestamentlige apokryf Thomas-evangeliet, der siges at være forfattet af ham) af portugiserne, der ankom til øen på hans højtids dag.

De tropiske øer er af vulkansk oprindelse. De ligger 140 km fra hinanden, 250 og 225 km fra Gabon’s kyst. Begge er dele af udslukkede bjergvulkaner, hvilket inkluderer øen Bioko i Ækvatorisk Guinea nordpå og Mount Camaroon på den afrikanske vestkyst. Sao Tome er 50 km lang og 32 km bred, og er den mest bjergrige (højde: 2,024 m) af de to øer. Principe er 30 km lang, og 6 km bred.

Øerne var ubeboede før portugiserne ankom mellem 1469 og 1471. i løbet af disse tre år udforskede portugisiske opdagelsesrejsende øerne og besluttede at de ville være en god base for handel med fastlandet.

Som en af de første kolonier i det portugisiske imperium har øerne São Tomé, Príncipe og de nærliggende småøer haft en rædselsfuld historie, der stadig berører mange afrikanere dybt, når de mindes slavehandelen, der strakte sig helt frem til midten af det 19. århundrede.

Deres naturlige havne blev af portugiserne i det 15. århundrede omdannet til “forsyningsstationer for slaveskibene”. Hollandske, spanske, franske, britiske og portugisiske skibe købte der slaver, der blev hentet fra kontinentet, for at fragte dem videre til kolonierne på det amerikanske kontinent. Nogle slaver blev på øerne, hvor de blev inddraget i den første afrikanske produktion af sukkerrør.

Det kom hurtigt til slaveoprør på øerne. Det første blev anført af Yoan Gato, men slog fejl. Senere gennemførte slaven Amador et oprør, der nåede at bringe to-tredjedele af øen under kontrol, og gav ham mulighed for at udråbe sig selv til konge.

Oprørene blev kort tid senere besejret og søgte efter at have afbrændt plantagerne tilflugt i hemmelige oprørslandsbyer i regnskoven. De plantageejere der fortsatte til Brasilien med deres slaver tog på denne måde oprørets frø med, og slaveoprørene kom hurtigt til udvikling på det amerikanske kontinent, hvor nogle som det i slaveriget Palmares modstod kolonimagten i mere end et århundrede.

I dag bor der på Sao Tome omkring 137,500 mennesker, og 6000 på Principe. Alle på øen stammer fra efterkommer af forskellige etniske grupper der har emigreret til øerne siden 1485.

Google Maps

TIDSLINJE:

1469-72 – Øerne blev opdaget af João de Santarém og Pedro Escobar og havde hans navn indtil det 20. åhundrede. Sao Tome menes at være opdaget den 21. december 1471 (St. Thomas’s Day), og den 17. januar 1472 (St. Anthony’s Day) for Principe, men årstallene er man uenige om.

1493 – Den første succesfulde bosættelse på São Tomé blev etableret af Álvaro Caminha, der modtog det bosatte land fra kronen. Príncipe blev bosat i 1500 under en lignende aftale. At tiltrække bosættere viste sig dog vanskeligt og de fleste af de tidlige bosættere var ”uønskede” send fra Portugal, for det meste jøder. Over tid opdagede disse bosættere at regionens rige vulkanske jord var egnet til landbrug, isæt til at gro sukker.

1500 – Principe blev bosat under lignende omstændigheder som Sao Tome. Det var flest jøder der flyttede til øerne, hvor de hurtigt opdagede de gunstige betingelser for agrikultur – specielt dyrkelsen af sukker.

1800-tallet – I begyndelsen af århundredet blev de nye værdiafgrøder kaffe og kakao introduceret. Den rige vukanske jord var også velegnet til dette og snart optog store plantager (roças) ejet af portugisiske virksomheder eller fraværende herremænd næsten al den gode jord.

1900-tallet – I starten af århundredet fik en sag om at angolanske kontraktarbejdere blev udsat for tvangsarbejde og utilfredsstillende arbejdsforhold, international opmærksomhed. Sporadiske arbejderuroligheder og utilfredshed fortsatte et godt stykke ind i 1900-tallet og kulminerede i uroligheder, og under Antonio Oliveira Salazar og Marcelo Caetanos kolonial-fascisme var undertrykkelsen benhård, i februar i 1953 i “Batepá massakren”, hvor over 1000 afrikanske arbejdere blev dræbt i et opgør med de portugisiske herskere. Begivenheden vedbliver at være en vigtig begivenhed i den koloniale historie for øerne og årsdagen markeres af regeringen.

1908 – São Tomé var blevet den vigtigste producent af kakao, som stadig er landets vigtigste afgrøde.

1969 – Massakren gjorde det klart for befolkningen, at det var nødvendigt at organisere sig, og derfor dannedes Bevægelsen til befrielse af São Tomé & Príncipe (MLSTP), hvis to primære mål var selvstændighed og jordreform.

1990 – São Tomé blev et af de første afrikanske lande der gennemgik en demokratisk reform og ændringer i forfatningen, der bl.a. indeholdt tilladelse til oppositionspartier. Dette ledte til valg året efter, der var ikke-voldelige, frie og gennemsigtige. Miguel Trovoada, en tidligere premierminister, der havde været i eksil siden 1986, vendte tilbage som en uafhængig kandidat og blev valgt til præsident.

1995 – Øen Príncipe fik den 29. april selvstyre og dannede en lokalregering med 5 medlemmer.

1996 – Miguel Trovoada blev genvalgt som præsident i juli, og i november foreslog han Raul Bragança Neto udnævnt til ny premierminister.

1996 – Nationalforsamlingen gav i september premierminister Armindo Vaz D’Almeida et mistillidsvotum for “dårlig ledelse, ineffektivitet, uansvarlighed og korruption». Han havde beklædt posten siden 31. december året i forvejen.

2001 – I juli vandt den velhavende kakoeksportør Fradique de Menezes præsidentvalget med 56,31% af stemmerne, men ved parlamentsvalget året efter vandt MLSTP et komfortabelt flertal i Nationalforsamlingen.

2003 – Mens Menezes i juli måned besøgte Nigeria, gennemførte militæret et kup, arresterede de vigtigste regeringspolitikere og indsatte en “junta til frelse af nationen”. 9 dage senere accepterede kuplederne kravene fra de internationale mæglere og overgav atter magten til præsidenten. I aftalen indgik amnesti til kupmagerne, indsættelsen af en ny regering og gennemførelsen af nyvalg, fordi de mente at der var for meget korruption og at kommende olieindtægter ikke vil blive fordelt retfærdigt. Der blev indgået en aftale og præsident de Menezes vendte tilbage. Han indledte i september en fuldstændig udrensning indenfor de væbnede styrker og kritiserede åbent hæren for ikke at have beskyttet demokratiet under statskuppet.

2005 – I maj måned blev der registreret 131 tilfælde af kolera. En epidemi der gav UNICEF alvorlig bekymring eftersom den truede 80% af befolkningen. Sygdommen spredes gennem vand eller forurenede fødevarer, og spredningen foregår let i en befolkning, hvor kun 20% har adgang til rindende vand og kun 9% har adgang til toiletter.

2006 – 30. Juli. Præsidentvalget, sikrede Fradique de Menezes en nem sejr for den anden 5-årige periode, hvor han slog de to andre kandidater Patrice Trovoado (søn af tidligere præsident Miguel Trovoado) og den uafhængige Nilo Guimäres.

2007 – I slutningen af maj oplyste nordamerikanske og nigerianske olieselskaber, at de havde fundet olie og naturgas i den fælles zone, og ville åbne de 8 første udvindingspladser.Landet indgik en aftale med Angola – Afrikas næststørste producent af olie – om samarbejde om olieudvinding. Ligeledes i maj oplyste Parisklubben, at den eftergav 100% af landets udlandsgæld med denne gruppe – næsten 24 mio. US$.

2007 – November. Præsident de Menezes fyrede og erstattede adskillige ministre i hans regering som følge af offentlig kritik på grund af økonomiske tilstande og regeringens behandling af mytterier af anderledes tænkende politibetjente. Skiftet fandt sted uden dramatik.

2008 – Februar. Under endnu en regeringsomvæltning, udnævnte præsidenten Patrice Trovoada som statsminister.

2008 – 20. Maj. Regeringen kollapsede efter et tabt parlementsvalg. Bevægelsen til befrielse af São Tomé & Príncipe -Social Democratic Party (MLSTP-PSD), med støtte fra Oppositionspartiet Demokratisk Konvergens(PCD), påstod at statsminister Trovoada ikke havde overholdt den reform som han havde lovet da han blev ansat i regeringen. Joachim Rafael Branco blev den nye statsminister i Juni 2008.

Mickey4700

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *