Vestsahara

Vestsahara er en ikke uafhængig stat beliggende på randen af Sahara i det nordvestlige Afrika. Hele landet har siden 1979 været besat af Marokko, men en løsrivelsesorganisation, Folkefronten Polisario, kæmper fortsat for en selvstændig, demokratisk stat. Polisario støttes af Algeriet og Libyen, men Marokko stræber stadig efter at holde sin besiddelse i hævd.

Landet er overvejende dækket af ørken, og er inddelt i to regioner: Saguia al-Hamra og Río de Oro. Det har en af verdens største fiskerireserver, men landets vigtigste rigdomskilde er de omfattende fosfatforekomster.

FrentePOLISARIO anslår, at omkring 1 million af landets indbyggere er fordrevne. Det drejer sig overvejende om folk fra nomadestammer, der med deres sociale og kulturelle organisation adskiller sig fra de beslægtede tuareger og berbere.

Repatrieringen af de 200.000 mennesker, som har levet i eksil udenfor Vestsahara i 22 år – frem for alt i området ved den den algierske by Tindouf – er fortsat et uløst problem.

Google Maps

TIDSLINJE:

5. århundrede – Den vestligste ende af Sahara har siden det femte århundrede været befolket af maureretuareger og tubu’er. Disse folkeslag er opstået som følge af den tusindårige ørkendannelse, som området har været genstand for siden yngre stenalder. De tidlige befolkningers tilstedeværelse kan bl.a. påvises ved hjælp af hulemalerierne iTassilih.

7. århundrede – folkevandringen fra Yemen nåede frem til området og blandede sig med de lokale befolkninger.

1100 – Den første samfundsdannelse opstod blandt folkene i Sahara.

1895 – Sheik Ma al-Aini grundlagde fæstningsværket Smara, og derfra bekæmpede han frem til 1910 den spansk-franske tilstedeværelse med støtte fra sultanen af Marokko. Men denne bøjede sig for det europæiske pres og indstillede støtten til oprørerne, som derpå udvidede deres aktionsområde til at omfatte Marokko. De nåede så vidt som til at true Marakesh. Det franske modangreb bestod i at øge aktiviteten i det “spanske” territorium samt i erobringen af Smara i 1913. Modstanden fortsatte imidlertid indtil 1920.

1932 – Byen ElAaiún blev grundlagt.

1933 – Ma al-Ainis fætter, Mohamed al Mamún, som var emir af Adrad, sejrede og dette tvang kolonialisterne til at ændre taktik. Franskmændene besatte en af oprørenes baser, Tindouf-oasen; de rykkede frem mod Algeriet, Mauritanien og Marokko, mens spanske tropper indtog Smara og overvandt oprørerne i 1934.

1956 – Efter at Marokko blev selvstændigt og den sydlige division blev opløst, stod Vestsahara alene overfor Spanien og det franske luftvåben, hvilket i 1958 tvang modstandsbevægelsen på tilbagetog.

1967 – Folkene i Vestsahara grundlagde bevægelsen Al Muslim og et år senere Fronten til Saharas Befrielse.

1973 – 10. maj. Folkefronten til befrielse af Saguia al Hamra og Río de Oro (Frente Popular de Liberación de Saguia al Hamra y Río de Oro, Frente POLISARIO) blev oprettet af Mustafá Seyid El-Uali, som senere døde i kamp. Guerillakrige og undertrykkelse har betydet, at en stor del af befolkningen bor i flygtningelejre i Algeriet.

1974 – Spanien går, efter pres fra FN, med til at holde folkeafstemning om uafhængighed i Vestsahara.

1974 – Verdensbanken definerede det vestlige Sahara som det rigeste territorium i hele Magrebområdet, fordi man der finder de rigeste fiskebanker i verden og på grund af fosfatreserverne. De sidstnævnte steg til 1.700 millioner tons i Bu-Craa-området, men man regner med, at der kan være yderligere ca. 10.000 millioner tons i regionen.

1975 – Marokko krævede suverænitet over området, og sagen blev indbragt for den Internationale domstol i Haag. Domstolens kendelse faldt i to afsnit, hvor første afsnit slog fast, at der engang havde eksisteret visse historiske bånd mellem Marokko og Vestsahara. Samtidig slog kendelsens andet afsnit imidlertid fast, at at denne fortid ikke kunne ændre, at Vestsaharas folk nu havde ret til national selvbestemmelse. Dagen efter erklærede Marokko, at domstolen havde støttet Marokkos opfattelse, men det havde den klart ikke – den støttede Polisarios krav om folkeafstemning. Marokko ignorerer domstolens afgørelse og invaderer Vestsahara. 350.000 marokkanske bosættere følger efter. Landsbyer i Vestsahara bombes med fosfor og napalm. Hovedparten af befolkningen flygter over grænsen til Algeriet.

1975 – I et forsøg på at inddæmme nederlaget organiserede den marokkanske konge, Hassan II., den såkaldte “Grønne march”. Det var en propagandaaktion, der mobiliserede 350.000 marokkanere, der gik over grænsen til Vestsahara for at markere Marokkos krav på området.

1975 – Den spanske regering lovede at overdrage Vestsahara til Marokko og Mauritanien, men folkene i Vestsahara proklamerede Den Demokratiske Arabiske Republik (RASD) 27. februar året efter. Denne nye afrikanske republik fødtes i Bir Lahlu, et sted i ørkenen i Saguia El Hamra, få kilometer fra den mauritanske grænse. Nogle få timer inden havde den sidste repræsentant for kolonimagten officielt erklæret den spanske tilstedeværelse for slut.

1976 – Polisario opretter Den Sahrawi-Arabiske Demokratiske Republik. Den er i dag anerkendt af godt 50 lande, og medlem af Den Afrikanske Union.

1976 – Adskillige lande anerkendte officielt den nye nation, men ikke desto mindre brød krigen med Marokko og Mauritanien ud. Få år senere besluttede Mauritanien, som var på fallittens rand, at slutte krigen og skrive under på en fredsaftale med POLISARIO. I modsætning hertil øgede Hassans tropper krigsindsatsen med fransk og nordamerikansk støtte.

1976 – Den vestlige del af Cap Blanc, en halvø med klippekyst og sandstrande i Vestafrika på grænsen mellem Vestsahara og Mauretanien har siden 1976 været besat af Mauretanien. Halvøen rummer verdens største bestand af den truede sælart munkesæl.

1979 – Mauretanien trak sig ud af sin sydlige tredjedel af Vestsahara, som Marokko straks annekterede.

1980 – juli. POLISARIO’s militære fremskridt gjorde det muligt at opnå en diplomatisk sejr på OUA-topmødet i Freetown. På mødet erklærede seksogtyve afrikanske lande deres officielle anerkendelse af RASD som legitim repræsentation for Vestsaharas folk.

1980 – november. FN bad Marokko om at trække sine styrker tilbage fra Vestsahara.

1980-1981 – Halvtreds lande opretholdt diplomatiske forbindelser med RASD. Den militære offensiv fortsatte, og i marts 1981 blev byen Guelta Zemmur indtaget.

1981-1987 – For at stoppe angreb fra Polisario bygger Marokko en 2.200 kilometer lang mur ned gennem Vestsahara. Muren opdeler, sammen med et af verdens største minefelter, landet i to dele.

1985 – 14. november. FN’s afkoloniserings-komité anerkendte Vestsaharas folks ret til selvbestemmelse.

1988 – 26. marts. En fredsplan opnåede støtte fra USA, da vice-udenrigsministeren, Richard Murphy, i senatet erklærede, at USA ikke anerkendte Marokkos suverænitet i Vestsahara. Han tilføjede, at konflikten skulle løses ad forhandlingens vej. Både Marokko og POLISARIO accepterede, at der skulle afholdes en folkeafstemning i Vestsahara, hvor befolkningen kunne vælge mellem uafhængighed eller tilhørsforhold til Marokko.

1991 – december. FN’s særlige udsending i Vestsahara, Johannes Manz, sagde sin stilling op, hvilket var et udtryk for, hvor mange vanskeligheder, afkoloniseringsplanen stod overfor.

1996 – Der boede 170.000 mennesker fra Vestsahara i flygtningelejre i Tindouf-regionen – et ørkenområde i Algeriet, nær Vestsahara. Her har POLISARIO organiseret skoler og anden service.

2001-03 – Der blev opdaget betydelige forekomster af gas og olie i havet ud for Vestsaharas kyst i et 210.000 km2 stort område. Marokko indgik aftale med det franskeTotal Fina Elf og det nordamerikanske Kerr-McGee om udvinding af forekomsterne, trods det at FN kan vedtage represalier eftersom Marokko – i teorien – ikke har nogen administrativ magt over Vestsahara. Saharuierne beskyldte Marokko for at indgå disse aftaler med vigtige medlemmer af Sikkerhedsrådet for derved at legitimere og sikre sin invasion af landet. RASD indgik til gengæld i maj 2002 en aftale med det britisk-australske selskab Fusion Oil om en vurdering af olieforekomsterne.

2001 – oktober. Kong Muhammad VI gennemførte sin første rejse i Vestsahara efter sin tronbestigning. Besøget faldt tidsmæssigt sammen med indgåelse af en aftale mellem Marokkos regering og franske og nordamerikanske olieselskaber om efterforskning ud for Vestsaharas kyst. Præsident Abdel Aziz karakteriserede besøget som en provokation og erklærede at fredsprocessen var vanskeliggjort. Besøget fandt sted omkring årsdagen for den “Grønne march“.

2002 – oktober. Algeriet forkastede Bakerplanen og foreslog i stedet, at FN administrerer Vestsahara. Kofi Annan fremsatte fire forskellige forslag til løsning af konflikten: fortsætte med den aftale plan hvorefter der skal gennemføres en folkeafstemning om selvstændighed; fortsætte med Marcoplanen med med mindre ændringer; indlede forhandlinger om deling af territoriet; eller tilbagetrækning af Minurso, hvilket vil betyde fredsprocessens endelige sammenbrud efter at denne har kostet 560 mio. Euro og 11 års frugtesløse anstengelser.

2004 – Den 30. januar kunne Polisario fejre sin 30 års dag, og samme dag forlængede FN rutinemæssigt Minursos mandat i Vestsahara til 30. april.

2005 – I juli blev hollænderen Peter van Walsum udpeget som FN’s Generalsekretærs personlige udsending og indledte en rundrejse i regionen.

2005 – I august løslod Polisario 404 marokkanske krigsfanger, af hvilke nogle havde siddet over 20 år i fangenskab i flygtningelejrene.

2007 – februar. Læs Den glemte krig i Vestsahara af Ulla Holm. Download den gratis pdf fil her. (højreklik og gem)

2008 – februar. Der foregår en Intifada på 3. år i det besatte Vestsahara. Marokko har sørget for at lukke landet grundigt af, så også af den grund er den internationale opmærksomhed på situationen meget lille. Men for de unge i Vestsahara og de mange tusinder der bor i flygtningelejre ulmer et begyndende oprør.

2008 – 22. februar. Vestsaharas eksilregering POLISARIO anklager rederiet J. Lauritzen for medvirken til tyveri af naturressourcer fra de besatte dele af landet. Et tørlastskib som indgår i det danske rederi J.Lauritzens flåde, ventes i dag at ankomme til Port of Tauranga i New Zealand med en last af fosfat fra Vestsahara.

Mickey4700

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *