Republikken Indien er beliggende i den sydlige del af Asien og udgør hovedparten af det indiske subkontinent. Grænselandene er Pakistan, Kina, Nepal, Bhutan, Bangladesh og Myanmar. Landet har søgrænser til Maldiverne, Sri Lanka og Indonesien. Indien har ligeledes en omdiskuteret grænse til Afghanistan.
Landet har det næsthøjeste antal indbyggere i verden og er det største demokrati med mere end 1 milliard mennesker og flere end 100 forskellige sprog. Den indiske økonomi er den fjerdestørste i verden set i forhold til købekraften.
TIDSLINJE:
400 e.kr. – Den indiske læge Susruta beskriver teknikker for plastisk operationer, til at reparere beskadigede kropsdele med, som ører, næser og fingre.
499– Matematikeren Aryabhata skriver en bog, der fortæller hvad han ved om matematik og astronomi. Han kommer bl.a. ind på, at det er Jorden der roterer, og ikke stjernehimlen.
2007 – 10. januar. Indien opsender sin første genanvendelige rumkapsel. Den kredser om Jorden i 12 dage, inden den efter planen falder ned i Den Bengalske Bugt den 22. januar.