Kina

Kina (officielt navn: Folkerepublikken Kina) er i areal det største land i Østasien og det fjerdestørste land i verden (RuslandCanada og USA er større). Med en befolkning på mere end 1,3 milliard mennesker, hvilket er ca. en femtedel af jordens befolkning, er det verdens mest folkerige land. Hovedstaden er Beijing.

TIDSLINJE:

ca. 1000 år FVT – De første beviser på Akupunktur stammer fra en 3000 år gammel Shang Dynasti-inskription der er fundet på knogler og skilpaddeskjold i Kina. Det er almindeligt kendt, at udviklingen af denne form for medicin i stenalderen, er mere end 10,000 år gammel. Akupunktur og andre helbredelsesmetoder udviklede sig i Kina, derefter spredtes det videre til Japan, Korea, Vietnam, andre asiatiske lande, og sidenhen Europa og Amerika. I dag, er akupunktur og kinesisk medicin en stor succes verden over, fordi det kan behandle en masse forskellige sygdomme.

1000 år FVT – Kineserne bruger kul som brændsel og isblokke til nedkøling.

352 år FVT – Kinesiske astronomer nedtegner den første observation af en Supernova.

240 år FVT – Kinesiske astronomer ser den berømte Halleys Komet for første gang.

100 – Kineserne opdager at en magnetisk metalstang altid peger nord/syd, en opdagelse som senere fører til opfindelsen af kompasset.

105 – Kineseren Tsai Lun opfinder moderne papir, som fremstilles billigt af råstoffer som træ eller tøjfibre. Først 1215 år senere kommer opfindelsen til Europa.

190 – Kineserne beregner PI til at være 3,14159.

270 – Det lykkes kinesiske alkymister at fremstille sortkrudtved at blande svovl og salpeter.

400 – Kineserne opfinder trillebøren.

1250 – Kanoner opfindes i Kina.

1277 – Landminer opfindes i Kina.

1412 – Brugen af søminer offentliggøres i Kina.

1838-1840 – Opiumskrigen.

1860 – Engelske og franske tropper indtager Beijing.

1900 – Bokseroprøret med angreb på udlændinge i Kina.

1911-1912 – Borgerlig revolution i Kina. Kejserinden afsættes og Sun Yat-sen bliver præsident.

1916 – Yuan Shikai dør efter uden held at have forsøgt at blive udnævnt til kejser. Krigsherrenes tid begynder.

1919 – 4. maj-bevægelsen med patriotiske studenterdemonstrationer.

1921 – Kinas kommunistiske parti (KKP) stiftes og deres første kongres afholdes.

1922 – Kommunisterne overtales til at træde ind i samlingspartiet Guomindang af russiske agenter, som er udstationeret i Kina.

1926 – Chiang Kai-shek, nationalisternes nye leder, starter Den Nordlige Ekspedition imod krigsherrerne for at genforene landet.

1927 – Shianghai-udrensning. Massakre på kommunisterne i ShanghaiMao Zedong skriver rapport om bondebevægelsen i Hunan. Han forsøger at samle bønderne til kamp.

1928 – Chiang Kai-shek samler Kina og bliver leder af en nationalistisk regering. Nanking bliver hovedstad.

1930 – Hungersnød i det nordvestlige Kina efter tre års tørke. Det antages, at mellem 3 og 6 millioner døde følget af hungersnøden.

1931 Japan besætter Manchuriet.

1934-1935 – Den Lange March.

1935 – Mao vælges til leder af kommunistpartiet.

1936 – Jiang kidnappes og tvinges til at forhandle med kommunisterne om en fælles kamp mod japanerne.

1945 – Japan overgiver sig til JiangUSA forsøger at mægle mellem Mao og Jiang.

1947 Jiangs styrker erobrer kommunisternes gamle hovedstad Yenan.

1949 Jiangs hære slåes på flugt og flygter til TaiwanDen Kinesiske Folkerepublik oprettes. Mao fortsætter som partiformand og vælges til præsident. Zhou Enlai bliver statsminister.

1950 – Folkerepublikken Kina ansøger om optagelse i FN. De afvises på baggrund af et veto fra USAMao rejser til Moskva for at hente støtte fra Stalin. Han opnår tilsagn om teknisk hjælp, og Sovjetunionen er en stor hjælp for Kina, indtil samarbejdet brydes i starten af Det Store Spring Fremad i perioden 1958-1960.

1950-1953 – Koreakrigen. Kina rykker ind i Korea i november 1950, og først anses det for en enorm sejr, da de kinesiske tropper slår amerikanerne tilbage. I slutningen af krigen er kineserne dog nødt til at trække sig tilbage. Mange kinesere tabes, Mao anså det dog stadig som en sejr. Han mente, at det var bevis for Kinas magt og styrke. Og at Kina var ved at opnå status som supermagt.

1953-1957 – Kinas første fem-årsplan. 10.000 ingeniører og teknikere fra USSR hjælper med til opbygningen af Kina. Produktionen og væksten i denne fem-årsplan var eksplosiv. Hvis udviklingen var fortsat havde Kinas BNP været fordoblet i løbet af bare 11 år. Man skal stadig huske på, at da Mao overtog Kina i 1949, var det utroligt fattigt.

1955 – Oprettelsen af kollektiver på landet begynder. Kollektiviseringen sammenslog nogle lodder jord, og herefter fik en landsby ansvaret for det sammenlagte lod. Børnepasning, madlavning og andre daglige rutineopgaver blev frataget kvinderne, så de også kunne arbejde i marken. Princippet var et fælles ansvar. Denne metode var givende for det kinesiske samfund.

1957 – 97 % af landbrugsjorden er lagt ind under kollektiver. “Lad hundrede blomster blomstre”-kampagnen i gangsættes. Denne kampagne skulle tilgodese de lærde. Den gav en begrænset form for ytringsfrihed, hvor folket kunne komme med kritik af styremåden og ændringsforslag. Navnet kommer fra en tale, som Mao holdte i 1956, i den udtalte han “Lad hundrede blomster blomstre og lad hundrede tankeskoler kappes“. Blomsterdelen er ment på kunstnerne og digterne, medens tankeskoledelen er ment på de lærde. Det var propagandaministeren der fremlagde kampagnen i 1957, ved dens opstart. Kampagnen blev hurtigt afsluttet igen, da Mao ikke var tilfreds med den kritik der kom. Det var til trods for, at kritikken var begrænset og vag. Som resultat af den opdagede modstand mod kommunismen igangsættes en kraftig “anti-højre”-kampagne. Den udrensede såkaldte højreorienterede fra Partiet og mange var underlagt censur helt indtil Maos død i 1976.

1958-1960(-1963) – “Det store spring fremad” igangsættes. Oprettelsen af folkekommunerne. Mao får sine idéer gennemført, og de viser sig at skabe en katastrofal hungersnød. Resultatet af denne hungersnød er antaget forskelligt. Kinesiske forskere mener at det er 17 millioner døde, medens amerikanske forskere mener at tallet er oppe på 26 millioner. En af idéerne denne plan, var at alle var lige, og derfor blev bønder sat til maskinarbejde og arbejdere sat til bondearbejde. Logikken i, at dette ville skabe større vækst, er ikke kendt.

1960 – Brud mellem Kina og USSR. De russiske teknikere hentes hjem. Mao træder tilbage som præsident, grundet fiaskoen, “Det store spring fremad”. Liu Shaoqi overtager posten. Mao fortsætter som partiformand.

1962– Grænsestrid mellem Kina og Indien.

1964 – Kinas første atombombe prøvesprænges. Til trods for, at de russiske teknikere trak sig tilbage i 1960, lykkes det kineserne at bygge en atombombe, ud fra de efterladte planer.

1966 – Kulturrevolutionen igangsættes. Præsident Liu Shaoqi afsættes, deslige Deng Xiaoping og flere modstandere af Maos idéer.

1967 – Mao må rejse rundt i Kina, for at forlige de stridende parter.

1970 Mao inviterer præsident Nixon fra USA til at besøge Kina.

1971 – Folkerepublikken Kina overtager Kinas plads i FNTaiwan udtræder.

1972 – Richard Nixon kommer på besøg i Kina.

1972 – 9. januar. Verdens største passagerskib, Queen Elizabeth, bryder i brand og synker i Hong Kongs havn. Skibet har senest været brugt som flydende universitet.

1976 – Zhou Enlai dør. Mao Zedong dør. Deng Xiaoping afsættes fra ledelsen. Firebanden, med Maos kone, fængsles. Hua Guofeng tager magten i Kina.

1977 – Deng Xiaoping genoptages i ledelsen.

1979 Kina optager udenlandske lån. Grænsekonflikt mellem Vietnam og Kina.

1982 – Folkekommuner afskaffes ved lov.

1983 – En rapport hævder, at kollektiverne stort set er afskaffet.

1984 – Der åbnes for samarbejde med udenlandske firmaer i særlige “økonomiske zoner” langs kysten i Kina.

1987– De gamle ledere træder tilbage. Blandt dem er Deng Xiaoping. Yngre folk vælges ind i ledelsen. Li Peng bliver statsminister. Zhao Ziyang er formand for KKP.

1989 – Demonstrationer for demokrati bliver blodigt undertrykt på Tiananmen-pladsen.

1992 – USA giver Kina handelsstatus som “højst begunstig nation”.

1997 – Deng Xiaoping dør. Storbritannien giver Hong Kong tilbage til kinesisk kontrol.

Arkæologi. Kineserne kom til Sydamerika for mere end 3000 år siden. Sådan lyder en ny provokerende melding fra en amerikansk Kina-ekspert. Dermed afviger han betydeligt fra de fleste arkæologer, der mener, at kineserne først satte deres ben på kontinentet i starten af 1800-tallet. Kina-eksperten professor Mike Xu fra Texas Christian University har sammenlignet gamle kinesiske skrifttegn med de tilsvarende sydamerikanske. Og skrifttegnene ligner hinanden så meget, at der må have været en kontakt mellem de to kulturer, lyder hans kontroversielle konklusion. Mike Xu mener, at ligheden er påfaldende mellem skrifttegn fra den gamle sydamerikanskeolmec-kultur og det kinesiske Shang-dynasti (1600-1100 f.Kr.). Olmekerne opfattes normalt som mayaernes forfædre. Skrifttegnene for så forskellige fænomener som landbrug, afgrøde, astronomi, regn, religion, offer, himmel, sol, træer og vand er meget ens på begge skriftsprog. Der er også store kulturelle og religiøse ligheder mellem de to folk, mener Xu. Begge kulturer værdsatte for eksempel jade højt og skar mindesmærker til begravelser af halv-ædelstenen, ligesom begge kulturer brugte alterborde til ofringer. En anden arkæolog, Betty Meggers fra den amerikanske Smithsonian Institution, er også overbevist om, at asiatere har været i Sydamerika længe før, hvad der er den almindelige antagelse. Hun peger på ligheder mellem 5000 år gammel keramik fundet i Valdivia, Ecuador og keramik fra den samtidige Jomon-periode i Japan. Der er også en slående lighed mellem mayafolkets pyramider og de sydøstasiatiske pyramider, mener hun. De to forskere, Meggers og Xu, har også en forklaring på, hvordan datidens kinesere skulle være kommet til Amerika. De påstår, at naturlige havstrømme i Stillehavet kan have skabt kontakt mellem de to kulturer. Fx mener de to forskere, at den såkaldte Kuroshio-havstrøm fra Japan og strømmen Black Current fra Kina kunne have bragt både fra Asien til Sydamerika. (Ill. vid. 3/2000)

Arkæologi. To nye fund af fiskefossiler er nu blevet identificeret som de forstenede rester af verdens ældste kendte fisk. Fossilerne blev fundet i den kinesiske Yunnan-provins, hvor det efterhånden er hverdagskost, at der dukker nye spændende fossiler op. De to velbevarede fossiler får nu forskerne til at foretage nogle kraftige justeringer af deres hidtidige forestillinger om livets sammensætning i fortidens have for mere end en halv milliard år siden. Fossilerne har nemlig vist sig at være omkring 530 millioner år gamle. Og den opdagelse bringer fiskene ind på evolutionens mange mindst 50 millioner år tidligere, end forskerne hidtil har troet. De to forstenede fisk tilhører temmelig forskellige arter, som forskerne ikke er stødt på før. De kan begge bedst sammenlignes med kæbeløse fisk. (Ill. Vid. 6/2000)

2007 – 11. januar. Kina skyder en af sine egne satellitter ned. Hændelsen vækker betydelig international krise. Læs artiklen HER.

Mickey4700

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *