Syrien

Syrien, officielt Den Syriske Arabiske Republik, er et land i det vestlige  Asien, der grænser op til Libanon og Middelhavet mod vest, Tyrkiet mod nord, Irak mod øst, Jordan mod syd og Israel  mod sydvest. Israel har siden seksdageskrigen i 1967 besat Golanhøjderne i den sydlige del af Syrien. Landet har både frugtbare sletter, høje bjerge og ørkener. Det rummer adskillige etniske og religiøse grupper, inklusive kurderearmeniere,  assyreretyrkere, kristne, druserealawitiske shiaer og arabiske sunnaer. Sidstnævnte udgør majoriteten.

Området, som i dag er Syrien, var beboet allerede før år 2500 f.Kr.. Siden kom det under en lang række riger, tildels fordi den vestlige hovedadgang til Mesopotamiengår gennem Syrien: hittitterne,  kanaanæerne, fønikerne, aramæerneromerne og andre.

TIDSLINJE:

1944 – Selvstændighed opnåedes og blev anerkendt af Frankrig i 1946.

2006– 4. februar. Danmarks ambassade i Syriens hovedstad  Damaskus bliver stormet og brændt ned af rasende menneskemasser efter en demonstration mod Jyllands-Postens tegninger af Muhammed. Det er kulminationen på en uges voldsomme reaktioner fra muslimske lande med omfattende boykot af danske varer, demonstrationer med afbrænding af Dannebrog og trusler mod Danmark og danskerne.

2011 – Siden marts 2011 har borgerkrigen i Syrien været igang. Konflikten havde i begyndelsen karakter af en fredelig protest imod  menneskerettighedskrænkelser, manglende indflydelse, manglende økonomiske muligheder og fire årtiers autoritært etpartistyre under Ba’ath-partiet og dets ledere, først Hafez al-Assad 1971-2000 og siden 2001 hans søn Bashar al-Assad. Oprøret mod det regerende styre var et udslag af den kæde af protester henover den arabiske verden, som blev kendt som Det Arabiske Forår, da folkemængder i en række arabiske lande blandt andet afsatte Tunesiens Ben Ali, Egyptens Hosni Mubarak og Yemens Ali Abdullah Saleh.

 

Mickey4700

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *