Tyrkiet

Tyrkiet hedder officielt Republikken Tyrkiet og er et eurasisk land, der dækker halvøen Anatolien i det sydvestlige Asien og Thrakien
(Rumelien) i Sydeuropas Balkanregion. Tyrkiet grænser op til otte lande:Bulgarien mod nordvest, Grækenland mod vest, Georgien
mod nordøst, ArmenienAserbajdsjan (eksklaven Nakhitjevan) og Iran mod øst; og Irak og Syrien mod sydøst. Middelhavet
og Cypern ligger mod syd, mens det Ægæiske Hav og de Ægæiske Øer ligger mod vest og Sortehavet mod nord. Marmarahavet og det Tyrkiske Stræde (Bosporus og Dardanellerne) adskiller Anatolien og Thrakien. Det opfattes generelt som grænsen mellem Asien og Europa, hvormed Tyrkiet er et transkontinentalt land.

Tyrkiet har haft styrker i internationale missioner under FN og NATO siden 1950, blandt andet fredsbevarende missioner i  Somalia og det tidligere Jugoslavien, ligesom man gav støtte til koalitionsstyrkerne i Golfkrigen. Tyrkiet har 36.000 soldater i Den Tyrkiske Republik Nordcypern og har udsendte tropper i Afghanistan som en del af USA’s stabiliseringsstyrke og den FN-autoriserede, NATO-ledte ISAF-styrke siden 2001.

TIDSLINJE:

0. 10.000 FVT – Göbekli Tepe er den hidtil ældste kendte menneskeskabte religiøse struktur. Helligdommen blev sandsynligvis anlagt af jæger-samlere i det 10. årtusinde f.Kr. (ca. 12.000 år siden) og har været under udgravning  siden 1994 af tyske og tyrkiske arkæologer. Stedet blev opdaget i forbindelse med en udgravning af en bakketop i 1964.

o. 7400-5600 FVT – I 1958 opdagede arkæologer højen Çatalhöyük,  der er opstået ved, at beboerne gennem flere århundreder har bygget nye huse oven på gamle, således at der nu findes op til 17 meter arkæologiske lag. Husene har stået så tæt op ad hinanden, at der ikke har været passage mellem dem. Der er heller ikke fundet døråbninger i husene, så arkæologerne forestiller sig, at indgangen til husene har været gennem taget via en stige, og at byens “trafik” er foregået hen over de flade hustage. Foruden indgang har hullet i loftet fungeret som udluftning for ovn og ildsted og som den eneste åbning med lysindfald. Nutidige beboelser, der ligner Çatalhöyük, er for eksempel de nordamerikanske indianeres pueblo og dogon bosættelserne i Mali i Vestafrika.

7000 år FVT– Vævet tøj opfindes i Tyrkiet.

6400 år FVT – Vildt kvæg tæmmes i Tyrkiet.

1299 – Det Osmanniske Rige var et stort, tyrkisk rige grundlagt af Osman 1. i 1299 og bestod til 1. november 1922, hvor sultan-embedet blev afskaffet. Styreformen var monarkisk med en kejser som statsoverhoved, og der blev talt osmannisk-tyrkisk. Statsreligionen var sunni islam. Riget bredte sig over den vestlige del af Asien, den sydøstlige del af Europa samt Nordafrika. Efter belejringen og erobringen af Konstantinopel år 1453 erstattede det Osmanniske Rige det Byzantinske rige som hersker over Balkan og  Anatolien.

o. 1513 – Piri Reis var en osmannisk admiral født omkring 1465 i Tyrkiet og halshugget på sultanens ordre i 1554 eller 1555 efter et nederlag i et søslag. Piri Reis-kortet blev formodentlig tegnet i 1513 og er af nogle blevet kaldt et gådefuldt kort, da det bl.a. afbilder atlanterhavskystenNordamerika,  Sydamerika, Afrika og muligvis Antarktis’ nordlige kystlinje uden is.

1885 – UFO MYTE: I Scutari (Uskudar), Tyrkiet, den 2. november, ved daggry, cirkulerede et lysende objekt rundt om havnen i en højde omkring 5-6 m. Den oplyste hele byen, med en blå-grønlig flamme, og det varede omkring 1½ min. Derefter dykkede den i havet. Den lavede adskillige cirkler over færgebåds-molen.

1930 – 28. marts. De tyrkiske byer Angora og Konstantinopel ændrer navne til hhv. Ankara og Istanbul.

1945 – 23. februar – Tyrkiet trådte ind i anden verdenskrig på de allieredes side som en ceremoniel gestus og blev medlem af de Forenede Nationer i 1945.

1952 – Efter at have deltaget i Koreakrigen som en del af FN-styrken trådte Tyrkiet ind i NATO og blev et bolværk mod sovjetisk fremtrængen i Middelhavsområdet.

Mickey4700

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *