Danmark

Danmark (fra oldnordisk:Danernes mark) er et land i Skandinavien beliggende i det nordlige Europa. Danmark kaldes sammen med Grønland og Færøerne officielt Kongeriget Danmark.

Danmark grænser til Tyskland mod syd og er omgivet af flere have: 
Vesterhavet (Nordsøen), Skagerrak og Kattegat på vest-, nord-, og østsiden af JyllandKattegat og Østersøen nord og syd for de danske øer. Danmark består af halvøen Jylland og 443 navngivne øer, småøer og holme.

De tidligste tegn på menneskelig tilstedeværelse i dagens Danmark ligger 100.000 år tilbage, omend området først blev beboet i den ældre stenalder

For et land med færre end 6 millioner borgere spiller Danmark en stor rolle på verdensplan, når det kommer til bæredygtig udvikling og kampen for menneskerettigheder. Danmark er også en del af NATO, og det danske militær slutter sig til internationale missioner.

Danmark er et af kun 5 lande i verden, der opfylder FN’s mål om rige lande om at yde minimum 0,7 af bruttonationalindkomsten til udviklingsbistand. (Kilde)

TIDSLINJE:

418.000 – 386.000 år sidenHolsten-mellemistiden var varmere end i dag, men der udviklede sig aldrig en dækkende skov. I stedet var landet dækket af skovsteppe – dette bekræftes bl.a. af periodens eneste pattedyrsfund nemlig en knogle af vildhesten Equus ferus. I Sønderjylland nær Christiansfeld er der fundet primitive stenredskaber fra Clacton-kulturen, der viser at neandertalere i det mindste strejfede Danmark i Holsten-mellemistiden. Læs mere her.

386.000 – 130.000 år sidenSaale-istiden, er den næstsidste istid. Indlandsis trængte under den sidste kuldeperiode frem fra Østersøegnene og dækkede det meste af Danmark for omkring 140.000 år siden. Saaleistiden endte for cirka 128.000 år siden.

Istiden i Danmark gennem i de seneste 140.000 år. Forenklet animation der viser isens frem- og tilbagemarch over Danmark.

130.000 – 117.000 år sidenEem-mellemistiden, var varmere end i dag, og havniveauet noget højere. Skov var dominerende det meste af perioden med lysåben skov i begyndelsen og slutningen og en tæt blandet løvskov i midten. Desuden kender man fra denne mellemistid de første spor af menneskelig aktivitet højere oppe i Danmark. Ved Hollerup i Gudenåens brinker, er der fundet marvspaltede dådyrsknogler, men det kan kun have været neandertalere – og disse mennesker kan således næppe have været blandt vores forfædre.

117.000 – 11.000 år sidenWeichsel-istiden, var Danmark faktisk i totredjedele af tiden dækket af tundra. Man har derfor fundet rester af adskillige kulde-tolerante pattedyrsarter, hvoraf kun nogen er uddøde.

100.000 FVT – De tidligste tegn på menneskelig tilstedeværelse i dagens Danmark før stenalderen, var fundet af flinteredskaber i Himmerland og iLillebælt Eern-mellemistiden, hvor klimaet svarer nogenlunde til det vi har i dag.

ca. 15.000 FVT – Indlandsisen begyndte at vige nordpå i forbindelse med en klimaændring. Hér levede rensdyrjægerne og afløstes senere af andre jægerfolk, som ernærede sig af jagt og fiskeri igennem årtusinder. De ældste bevarede fund af menneskelig bosættelse er dog sporene af rensdyrjægernes bopladser fra Bøllingtid, 12.500-12.000 f.Kr.; det var den første varmeperiode i slutningen af sidste istid. I løbet af den næste varmeperiode, Allerødtid, 11.800-11.000 f.Kr., opstod det første åbne skovlandskab, hvor rensdyr, elg og kæmpehjort var ernæringsgrundlag for en voksende jægerbefolkning. Den følgende kuldeperiode, Yngre Dryastid, 11.000-9300 f.Kr., bragte tundraen tilbage og bragte igen en sparsom befolkning af rensdyrjægere til området.

ca. 9300-3900 FVT – I den første periode efter istidens slutning bredte et jægerfolk (Maglemosekulturen) sig over et stort landområde, der i fastlandstiden forbandt Danmark med England.

7000-3900 FVT – I Atlantisk tid, steg havspejlet så meget, at det nordlige Danmark blev opdelt i øer, og dybe fjorde skar sig ind i landet. En tæt skov bredte sig med linden som det dominerende træ. Befolkningen boede især ved kysterne og levede først og fremmest af fisk og skaldyr, suppleret med jagt og med fangst af sæler og andre havpattedyr. Måltidsaffald blev ophobet som køkkenmøddinger, rige på østersskaller. Grave som dem, der er fundet påBøgebakken i Vedbæk, vidner om omsorg og respekt for de døde.

ca. 4.000 FVT – For ca. 6.000 år siden, blev jægerstenalderen afløst af bondestenalderen, som igen afløstes af bronzealder (år ca 1700 BC) og jernalder (år ca 500 BC), som var inddelt i flere perioder: keltisk jernalderromersk jernalder og germansk jernalder. Allerede i slutningen af jernalderen, dvs. i 700-tallet, kan der have eksisteret en stærk, dansk centralmagt. Her kunne det kolossale forsvarsværk Dannevirke og Kanhavekanalen Samsø være et “bevis”. Forhistorien sluttede med vikingetiden, hvor danske vikinger begyndte at hærge og handle i det meste af Europa.

Tragtbægerkulturens folk opfører dysser omkring 3.500 f.Kr. Disse videreudvikles til jættestuer omkring 3.200 f.Kr.

3.500-3000 f.Kr.Trepanation blev påvist at have fundet sted i stenalderen, og frem til nyere tid. To mænd fundet i hver deres periode blev fundet. Den ene levede mellem 3.500-3.400 f.Kr. i Døjringe Mose på Midtsjælland, og den anden mellem 3.200-3.000 f.Kr. ved Næs på Falster. Man kender til i alt 12 trepanationer, der er foretaget med en skarp genstand, der skrabede hul på kraniet.

2.400 f.Kr.Dolktiden. Den sidste arkæologiske periode i bondestenalderen, fra ca. 2.400 f.Kr.-1.800 f.Kr. Dolktid er kendetegnet ved de karakteristiske stendolke, der findes i flere udgaver. Den mest kendte er den såkaldte “fiskehaledolk”.

1.700-500 f.Kr.: I bronzealderen begyndte man at lave redskaber, smykker og våben af bronze. Bedst kendt fra denne tid, er gravhøjeSolvognen og Helleristninger.

ca. 917 FVT – Hardeknud (Knud 1. ) eller Hardegon var konge i dele af Danmark fra omkring 917 til omkring 948, forud for sønnen Gorm den Gamle som betragtes som Danmarks første officielle konge.

ca. 950 FVT – Gorm den Gamle var en dansk konge, som regerede fra Jelling i midten af 900-tallet. Han har næppe været konge over hele Danmark, snarere over Jylland og Sønderjylland. Han regnes ofte for den første konge i kongerækken. Det skyldes, at han er den første konge, der nævnes i samtidige, danske kilder, nærmere betegnet de to runesten i Jelling.

500 f.Kr.Keltisk jernalder (eller førromersk jernalder) med de første landsbyer.

ÅR 1. EVT

År 0 findes hverken i den gregorianske kalender eller i dens forgænger den julianske kalender. I disse kalendere skifter året fra år 1 f.Kr. til år 1 e. Kr (fra år 1 e.Kr. er årene “Anno Domini” eller “Herrens år” ifølge kristendommen). Der findes dog et år 0 i den astronomiske tidsregning og i ISO 8601, samt i den buddhistiske og hinduistiske kalender. Det år, som et menneske lever fra sin fødsel, kalder man netop for det første år. Tilsvarende kalder man det første år i kalenderen for år 1.

1-400 e.v.t.: Kristi fødsel. Romersk jernalder med importerede varer og ophobning af rigdom. I århundrederne efter 400 mistede Romerriget gradvist sin dominans i de vestlige provinser og nabodolkeslag, herunder mange germanske, begyndte at gennemføre flere og flere plyndringstogter ind i romersk territorium, for til sidst at tage magten i store landområder. Denne periode betegnes som Germansk jernalder.

ca. 95Huldremosekvinden blev fundet i Huldremosen mellem Ramten og Stenvad på Djursland 15. maj 1879 i forbindelse med tørvegravning. Se mere her.

ÅR 100

ÅR 200

ÅR 300

375-750/800Germansk jernalder med hjemmefremstillet jern. Man fremstillede redskaber og våben af jern i Danmark.

ÅR 400

400-1536Middelalderen begyndte med indførelsen af kristendommen. Kirken delte magten med landets stormænd i 500 år.

400-500Dannevirke regnes for Nordens største fortidsminde. Den er et system af historiske danske befæstninger i Sydslesvig i det nordlige Tyskland, beliggende i delstaten Slesvig-Holsten ca. 40 km syd for den dansk-tyske grænse. Den blev sidste gang brugt til forsvarsformål under den anden slesvigske krig i 1864.

ÅR 500

535-536: Omtales om menneskehedens værste år, da studier af træernes årringe viser det samme mønster over hele verden, heriblandt Skandinavien. Der var en ekstrem kold sommer efterfulgt af ti kolde år. Årringen for dette år, er så tyndt, at det kun kan ses i mikroskop! Læs mere her.

ÅR 600

ÅR 700

700-1050Vikingetiden, var tiden hvor opdagelsen af det sejlbærende skib, gjorde lange sørejser mulige, så nordboerne kunne udforske Europa via havene og floderne for at handle, plyndre, kolonisere og erobre. De bosatte sig på Grønland, Newfoundland samt på Frøerne og Island, i Skotland, England, Irland, Holland, Tyskland, Ukraine, Rusland og Tyrkiet.

750: Begyndende bydannelser i Ribe og Århus.

ÅR 800

ca. 800Gudfred lader bygge vold ved Danmarks sydlige grænse.

808: Gudfred ødelægger Reric og flytter købmændene til Hedeby (Slesvig)

826Harald Klak modtager dåben og bringer Ansgar til Danmark.

891Hardeknud (Knud 1.) blev muligvis konge af dele af Danmark som mindreårig i 891 med den norske Helge som “statholder” (Adams Heiligo). Hardeknuds dødsår kendes ikke, men han var efter al sandsynlighed død i 936, hvor Adam af Bremen nævnte Gorm den Gamle som konge. Gorm betragtes som Danmarks første dokumenterede konge i den nuværende kongerække.

ÅR 900

936-958Gorm den Gamle var en dansk konge, som blev gravlagt i Jelling i 958-65. Han har næppe været konge over hele Danmark, snarere over Jylland og Sønderjylland. Han regnes ofte for den første konge i kongerækken. Det skyldes, at han er den første konge, der nævnes i samtidige, danske kilder, nærmere betegnet de to runesten i Jelling. Der er ikke fundet spor af eller nogen kilder om noget kongesæde i Jelling før efterfølgeren Harald Blåtand.

958-987Harald Blåtand, også Harald den Gode, var søn af kong Gorm den Gamle og dronning Thyra Dannebod og konge i Danmark til sin død i 987. Angiveligt begravet i Roskilde Domkirke (En sådan grav er aldrig fundet i Roskilde)

986–1014Svend Tveskæg eller Sven Tveskæg (født ca. 960, død 3. februar 1014) var konge af Danmark ca. 986–1014 og konge af England 1013–1014. Han hævdede også overherredømme over Norge 1000–1014, men mest af navn da Norge stort set styrede sig selv. Et af de mest kendte søslag i hans periode, var Slaget ved Svold, som trods en detaljerig gennemgang af slaget, ikke kan fortælle præcist hvor det fandt sted. Men man mener at det kan have været i september 999 eller 1000, sandsynligvis ved Øresund eller nær Rügen.

ÅR 1000

1014-1018Harald 2. eller Harald Svendsen, var konge Danmark efter sin far (Svend Tveskæg) efter at have været regent i landet siden 1013. Hans alder og fødested kendes ikke, og man gætter forsigtigt på at han kunne være født mellem ca. år 989 til 998. Hans bror Knud den Store døde i 1035 som omkring 40 år gammel.

1016 – Knud den Store konge af England, Danmark og Norge.

1018Knud den Store var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Før man nærstuderede de frankiske annaler fra 800-tallet, var den første konge af Danmark, man kendte fra hjemlige annaler Knud den Store, der nævnes i den første danske annal fra Lund. Men man kendte også til faderen Svend Tveskæg fra engelske annaler og Svend Tveskægs far Harald Blåtand samt Gorm den Gamle fra Jellingstenene, hvor der nævnes “Gorm konge” og navnet “Danmark”. Gorm den Gamle var dermed den første konge af “Danmark”, man kendte til (når man så bort fra uhistoriske sagnkonger fra f.eks. Saxos Danmarkshistorie) og muligvis derfor indsatte man ham som den første i kongerækken. Læs mere her.

1035-1042Hardeknud (Knud 3.) var søn af Knud den Store og Emma af Normandiet. Han var konge af Danmark 1035-1042 og af England 1040-1042. Den Angelsaksiske Krønike fortæller, at “han døde mens han stod med sin drik. Pludselig faldt han til jorden med voldsomme krampetrækninger”. Nogle har gættet på at der måske var mere end vin i bægeret, men det er aldrig blevet bekræftet. Det var den 8. juni 1042. Han blev omkring 24 år.I 2015 kom det frem, at Hardeknud muligvis døde af Brugadas syndrom.

1042-1047Magnus den Gode også Magnus Olavsson, var konge af Norge fra 1035–1047 og af Danmark 1042–1047. Han var frillesøn af den norske konge Olav den Hellige og Alvhild, der var tjenestepige på kongsgården. Svend Estridsen, der var søn af Estrud, Knud den Stores søster, sejlede i hast til Danmark, for at gøre krav på tronen, men forgæves. De blev rivaler, og efterfølgende var der mange konflikter imellem dem. Et forlig imellem dem, sikrede Svend titlen som jarl. I 1047 fordrev Svend Estridsen Magnus fra Danmark med hjælp kong Anund Jakob af Sverige. Magnus døde den 25. oktober 1047, muligvis ved et styrt med hesten. På dødslejet bestemte han, at Svend skulle arve Danmark og Harald Norge.

1047 – Da Svend Estridsen fik tronen i 1047, var Danmarks tid som vikingemagt forbi. Han var konge af Danmark til sin død 28. april 1076 i Søderup, Hjordkær Sogn, Sønderjylland. Dan han fik tronen, var Danmarks tid som vikingemagt forbi. Han er Begravet i Roskilde Domkirke.

o. 1060 – Danmark inddeles i 8 stifter: Slesvig, Ribe, Århus, Viborg, Vendsyssel, Odense, Roskilde og Lund. De første munke kommer til Danmark.

1066 – Slaget ved Hastings, hvor Wilhelm Erobreren bemægtiger sig den engelske del af det tidligere danske vikingeimperium. Slaget er gengivet på Bayeux Tapetet.

1076-1080Harald Hen deltog i det sidste vikingetogt til England i 1069, hvor man forsøgte at udnytte englændernes utilfredshed med Vilhelm Erobreren, der havde invaderet England fra Normandiet og kronet sig selv til konge. Men de danske vikinger kæmpede forgæves og måtte vende tilbage til Danmark med uforrettet sag. Haralds regeringstid var forholdsvis fredelig bortset fra mindre konflikter med brødrene Erik og Knud. Harald døde den 17. april 1080 og blev begravet i Dalby Kirke i Skåne. Han efterlod sig ingen kendte børn. I 2015 kom det frem, at Harald muligvis døde af Brugadas syndrom.

1080-1086Knud den Hellige, var en dansk konge der blev valgt efter sin bror i 1080 hvorefter han blev gift med Adele af Flandern. Han blev dræbt i Sankt Albani Kirke i Odense efter et oprør. Knud ledede i sin fars navn korstog mod de hedenske vendere og i Baltikum. Efter Vilhelm Erobrerens (1066-87) invasion af England forsøgte Knud flere gange at svække Vilhelms greb om landet, så England og Danmark igen kunne forenes.

1086-1095Oluf Hunger var den tredje af Svend Estridsens fem sønner, der opnåede at blive valgt til dansk konge på Viborg Ting, selv om han på det tidspunkt opholdt sig i Flandern som fange hos grev Robert. Det lykkedes imidlertid at få ham byttet med den yngre bror, Niels, så Oluf kunne vende hjem til Danmark.. Han var gift med dronning Ingegerd, datter af den norske konge, Harald Hårderåde. Efter Olufs død giftede hun sig med kong Filip af Västergötland. Hvordan fik Olaf sit efternavn?:

I Grundtvigs oversættelse skrev Saxo:

…nu fik man svedne Agre, i Vaar og Skærsommer, af Hede og Tørke, saa der blev hartad [næsten] hverken Aks eller Straa(…), og naar saa Høsten kom, fik man øsende Regn og styrtende Vande. Ja, al den Væde, man sukkede efter forgæves ved Midsommertide, den fik man, og mere, naar man helst havde sit på det tørre ved Bartholemai [Bartholomæusmesse, 24. august]; thi da blev det ved uophørlig at regne, saa Agrene svømmede(…) Det er Uaar, når der pløjes i Støv og mejes i Dynd; men her saa man Bønder med Seglen sanke de enkelte Aks, som pippede op over Vandet, i svømmende Trug, og naar det half forfulede Korn var tørret i Ovnen, kom det til Mølle, ej for at males til Mel, thi det var umuligt, men kun for at grøves til Grød for Brød. Følgen heraf var en Hungersnød, som hartad ganske ødelagde Landet, thi de rige forarmedes, og de fattige omkom, som det plejer at gaa, at hvem der ikke kan klare med Penge, maa bøde med Kroppen.

1095-1103: Kong Erik Ejegod oprettede et ærkebiskopsæde i Lund og fik sin bror Knud den Hellige helgenkåret. Erik besluttede i 1103 at drage på pilgrimsfærd til Jerusalem, som i 1099 under det første korstog var blevet tilbageerobret fra muslimernes besættelse. Han nåede dog aldrig til Jerusalem, men døde på Cypern den 11. juli – vistnok ved Pafos, hvor han blev begravet. Hans gravsted er ukendt.

ÅR 1100

1104-1134: Kong Niels efterfulgte sin bror Erik Ejegod, der døde på Cypern under en pilgrimsrejse. I sit fravær udnævnte Erik frillesønnen Harald Kesja som sin stedfortræder, men da stormændene trådte sammen, valgte de i stedet den femte af Svend Estridsens sønner, den ca. 40-årige Niels. Han regerede landet i 30 år, med en hær på kun 7 mand!

1134: I Slaget ved Fodvig led Kong Niels og Magnus den Stærke et endegyldigt nederlag den 4. juni.

1134-1137Erik Emune, søn af Erik Ejegod gjorde det af med Magnus den Stærke og Harald KejsaRoskildekrøniken beskriver Erik Emunde som en rex tyrannus (en tyrannisk konge), der havde spredt rædsel, hvor han kom, mens Saxo priser Erik for at have sat de gamle love i kraft, efter de blev tilsidesat under borgerkrigen. Desuden fremhæver Saxo, at Erik straffede stormændenes uretfærdigheder og “revsede de fornemmes utilbørlige havesyge med sværd og strikke”. I domkirken i Lund blev Erik prist som rex gloriosus (en ærefuld konge), da han havde skænket store gaver til kirken.

1135Peder Bodilsen oprettede et benediktinerkloster, Skovkloster i Næstved ved Susåen. Efter reformationen overtog Herluf Trolle og Birgitte Gøye klosteret og ændrede navnet til Herlufsholm i 1560, der blev oprettet 5 år efter som skole. På Hjultorvet i Næstved findes en rytterstatue der forestiller Peder Bodilsen. Statuen er Danmarks mindste, og den er en borgergave, som blev opsat ved byens 800 års jubilæum som købstad i 1935.

1137-1146Erik Lam (Erik 3.), også kaldet Erik den Spage var nevø til Erik Emune. Erik Lam stod også ved Erik Emunes side under slaget ved Fodevig, og nogle mener, at det var ham personligt, der slog Magnus ihjel.

1146-1157Svend Grathe (Svend 3.) var dansk konge sammen med Knud 5. og Valdemar under borgerkrigen 1146-1157. Ved faderen Erik Emunes drab i 1137 var Svend for ung til at blive konge, og Erik Lam, der fik kronen, sendte ham til Konrad 3. af Frankens hof, hvor han blev ven med kongens brodersøn, den unge Frederik af Schwaben.

1146: En langvarig borgerkrig startede i Danmark. Deltagerne var Svend, Knud og Valdemar, der alle var af kongeslægten og alle kunne gøre krav på tronen. Svend og Valdemar var endog fætre. Kampene bølgede frem og tilbage gennem ti år. Forsøg på at stifte fred og dele landet mellem de tre slog fejl. Valdemar var først allieret med Svend imod Knud. Men midtvejs i borgerkrigen skiftede han side. Nu fik Knud og Valdemar sammen overtaget mod Svend. I 1157 syntes endnu en fred at være på plads. men kort efter blev Knud dræbt under en forsoningsfest i Roskilde den 9. august. Nu stod Svend og Valdemar over for hinanden, og senere på året mødtes de så i et afgørende slag på Grathe Hede ved Viborg. Valdemar sejrede, og Svend blev dræbt. Valdemar var nu enehersker i Danmark, og han huskes som konge under navnet Valdemar den Store, mens vi plejer at kalde Svend for Svend Grathe. (Kilde)

1146-1157Knud 5. eller Knud Magnussen var søn af Magnus, der var søn af kong Niels. Under forsoningsgildet den 9. august 1157, blev Knud dræbt på stedet, mens den sårede Valdemar nåede at flygte. Episoden blev siden kendt som Blodgildet i Roskilde.

1147-1182Valdemar 1. den Store, var medkonge sammen med Svend og Knud. Han var enekonge fra 1157-1182. Som tak til Gud for sejren ved Grathe Hede i 1157 grundlagde han det følgende år den 1. april 1158 det store ansete cistercienske kloster Vitskøl ved Limfjorden. Valdemar døde den 12. maj 1182 på Vordingborg Slot. Hans lig blev af bønder båret til Skt. Bendts Kirke, hvor han blev begravet.

1157Slaget på Grathe Hede den 23. oktober, var afslutningen på borgerkrigen om kongemagten mellem Svend 3., Knud 5. og Valdemar 1. den Store.

1158-1201Absalon var en politisk indflydelsesrig dansk biskop i Roskilde fra 1158 til 1192 og ærkebiskop i Lund fra 1178 og frem til sin død. Han var landets vigtigste politiker og kirkefader, og kong Valdemar 1. den Stores nærmeste rådgiver. Han var en vigtig personlighed i Danmarks territoriale udvidelse i Østersøen, europæiseringen i det tætte forhold til Vatikanet og i at reformere forholdet mellem kirken og offentligheden. Han kombinerede idealer fra den gregorianske reform med loyal støtte til stor magt til monarkiet.

1159-1346Baltiske korstog, er den samlede betegnelse for de korstog, som skandinaver og tyskere i middelalderen førte mod hedenske stater i Baltikum.

1182-1202Knud Valdemarsøn (Knud 6.), var søn af Valdemar 1. og dennes dronning Sofia. Allerede som 7-årig, blev Knud kronet og salvet som sin fars medkonge, den første danske kongekroning der med stor pragt fandt sted i Ringsted den 25. juni 1170. Den 12. maj 1182 blev Knud som 19-årig regerende konge, efter sin fars død. Han døde som 39-årig d. 12. november 1202. I 2015 kom det frem, at Knud muligvis døde af Brugadas syndrom.

ÅR 1200

1202-1241Valdemar Sejr (Valdemar 2.) var indtil sin død konge i Danmark. Tilnavnet “Sejr” fik han, fordi han var en af de store erobrere i Danmarkshistorien, der sikrede sig store områder ved Østersøen som Pommern og Estland. Især den sidste erobring fik stor betydning, da det ifølge sagnet var her, Dannebrog faldt ned fra himlen. Valdemar døde den 28. marts 1241 i Vordingborg.

Det berømte maleri af Christian August Lorentzen fra 1809 af slaget ved Lyndanisse (Volmerslaget) i 1219. Foto: Christian August Lorentzen – Statens Museum for Kunst

1219Slaget ved Lyndanisse, fandt sted ved Tallin i Estland d. 15. juni. Det var her myten om Dannebrogs fald opstod, og samtidig hørtes en stemme, der forkyndte, at når denne fane blev løftet, ville danskerne vinde. Denne myte minder om en række andre fortællinger fra andre lande, der omhandler mirakler og tegn fra himlen. Der er dog helt klart tale om et sagn her, da kilderne er fejlciteret.

1232-1250Erik Plovpenning (Erik 4.) var medkonge fra 1232-1241 og enekonge fra 1241-1250. Han var søn af Valdemar Sejr. Den hårdhændede inddrivelse af plovskatten skaffede ham tilnavnet “Plovpenning”. Skatten var ikke særlig populær, og i 1249 måtte han flygte fra ophidsede skånske bønder, der nægtede at betale plovskat. I 1250 lykkedes det for Erik at erobre størsteparten af Abels hertugdømme, og de mødtes hos Abel for at slutte forlig. Under besøget, som fandt sted Skt Laurentii nat den 10. august 1250, blev Erik halshugget, og hans lig sænket i Slien.

1250-1252Abel var hertug af Slesvig fra 1232-1252 og konge af Danmark fra 1250-1252. Han var søn af Valdemar Sejr og bror til kongerne Erik Plovpenning og Christoffer 1. Han blev hyldet som konge efter at være renset for mistanke for mordet på Erik. Han faldt under et felttog mod friserne i 1252 ved Husum Bro ud for halvøen Ejdersted. Han er dermed den eneste af alle danske konger med den korteste regeringstid.

1252-1259Christoffer 1. var søn af Valdemar Sejr. Christoffer iværksatte en aktion for at få sin broder Erik 4. Plovpenning anerkendt som martyr eller helgen. Formålet var at få brændemærket Valdemars fader Abel som brodermorder, og dermed udelukke hans slægt fra tronfølgen. Christoffer døde den 29. maj 1259 i Ribe. I 2015 kom det frem, at han muligvis døde af Brugadas syndrom.

1259Slaget ved Næstved fandt sted den 14. juni under ærkebispestriden mellem en rügensk-tysk invasionshær med mindre danske hjælpestyrker og en dansk hær som dels bestod af soldater, dels af væbnede bønder. Fyrst Jaromar 2. af Rügen vandt en knusende sejr og udslettede alt modstand på Sjælland.

1259-1286Erik Klipping (Erik 5.) var søn af Christoffer og dronning Magrete Sambiria (“Sprænghest”. Han er bedst kendt for at være myrdet af ukendte gerningsmænd i Finderup Lade i 1286. Han blev begravet i Viborg Domkirke.

1286-1319Erik Menved var søn af Erik Klipping, og blev juledag 1287 kronet til konge som 13 årig. Han døde den 13. november 1319 og er begravet i Skt. Bendts Kirke i Ringsted. Han efterlod sin yngre broder, Christoffer 2., et land, som var både politisk og økonomisk fallit. I 2015 kom det frem, at Erik muligvis døde af Brugadas syndrom.

ÅR 1300

1311Kong Menved arrangerede den første ridderturnering man kender til i Danmark. Den foregik i Rostock og 19 fyrster, tre ærkebiskopper og 948 riddere deltog. Omkring 6.000 mennesker overværede turneringen.

1320-1332Christoffer 2. var konge af Danmark 1320-1326 og 1329-1332. I 1289-1301 var han hertug af Lolland og Falster, 1303-1307 hertug af Estland, 1307-1315 hertug af Halland og Samsø. Erik skal på sit dødsleje have advaret mod at lade sin bror overtage tronen, men stormændene mente, at de ville få større indflydelse ved at vælge den svage Christoffer frem for hertug Erik 2. af Sønderjylland, der også var på tale. Hans søn blev også medkonge 1321-1332. Christoffer døde den 2. august 1332 på Lolland og begravedes i Sorø Kirke.

1326-1329Valdemar 3. Eriksøn (Valdemar 5.) blev som 11-årig valgt som ny konge da Christoffer blev afsat den 7. juni 1326, men det var hans morbror, den magtfulde grev Gerhard 3. af Holsten-Rensborg (“Den kullede Greve”) som var den største panthaver, som blev udnævnt til rigsforstander og formynder.

1332-1340Kongeløs tid. Danmark er pantsat til de Holstenske grever (Gerhard 3. & Johan “den Milde”) m.fl. i denne periode.

1340-1375Valdemar Atterdag (Valdemar 4.)  var søn af Christoffer og genforenede Danmark efter den kongeløse tid. Den sorte død ramte landet under Valdemars regeringstid. Med hustruen Helvig fik han seks børn, men kun ét, Margrete 1., overlevede ham. I 1368 flygtede Valdemar fra Danmark, og opholdt sig mere end et år ved det tyske kejserhof. Mens han var der, besøgte han begge paver, både ham i Rom og Avignon. Han fik tilladelse til at rejse til Jerusalem og lade slå sig til Ridder af Den Hellige Grav. Denne orden var den højeste, man kunne opnå. Valdemar Atterdag døde den 24. oktober 1375 på Gurre slot og blev begravet i klosterkirken i Sorø.

1346: Valdemar solgte Estland, der havde været dansk siden 1219, til Den Tyske Orden for 10.000 mark sølv.

1349Den sorte død, kom ifølge et sagn til Danmark med et norsk skib, der kom fra England, og som strandede i det nordlige Jylland, da hele besætningen var død. I det følgende år raserede pesten, og man antager, at omtrent halvdelen af befolkningen døde. Store distrikter lå fuldstændig øde efter pesten. I Roskilde Stift var der 20 år efter stadig 98 gårde og møller og 71 huse, der stod tomme. Da Valdemar Atterdag i 1357 byggede et slot i Randers, var det af materialer fra 11 nedbrudte kirker fra affolkede sogne. Kontroverser, kætteri og det vestlige skisma i den katolske kirke foregik samtidig med strid mellem stater, civile stridigheder og bondeoprør i kongerigerne. Kulturelle og teknologiske udviklinger ændrede det europæiske samfund, hvilket afsluttede senmiddelalderen og startede begyndelsen på moderne tid. Først ca. 1550, to hundrede år senere, var Europas folketal igen oppe på 75 millioner.

1370-1731København Slot, var et kongeslot, der lå på Slotholmen, der hvor Christiansborg Slot ligger i dag. Slottet blev opført samme sted som Absalons borg, der var revet ned af Hanseforbundet i 1369 som følge af en fredsaftlae.

1375-1412Margrete I (Margrete Valdemarsdatter) regerede Danmark og var også dronningekonsort i Norge 1363-1380) og Sverige (1363-1364) i sit ægteskab med Haakon 6. af Norge, men regerede senere kongerigerne i sin egen ret og tituleres i dag som dronning af Danmark, Norge og Sverige, af alle tre kongerige. Margrete etablerede igennem ambitiøse politiske bestræbelser Kalmarunionen, der dækkede over Skandinavien såvel som Norden i over et århundrede.

1376-1387Oluf 2. eller Oluf Håkonsen, nordmanden, der var konge i Danmark 1376-1387 og i Norge 1380-1387. Indtil han blev 15 år, var hans mor Margrete 1. hans formynder. Han døde uventet på Falsterbo slot i Skåne den 3. august 1387 knap 17 år gammel. Han blev begravet i Sorø Klosterkirke. Han blev aldrig gift og efterlod sig ingen børn. I 2015 kom det frem, at Oluf muligvis døde af Brugadas syndrom.

1380 – Island underlægges Danmark.

1396-1439Erik af Pommern var også konge af Norge 1389-1442 og Sverige 1396-1439. Efter at hendes søn Oluf var død i 1387, tog Margrete Erik ind som sin fostersøn. I 1396 blev han hyldet som konge af Danmark og Sverige. Selv om Erik formelt var konge, var det dog stadig Margrete, der styrede. Først da Margrete døde i 1412, blev Erik regent af gavn. Erik døde i Pommern i 1459 og blev begravet i kirken i Darłowo (Rügenwalde). Han var gift med Philippa, datter af Henrik 4. af England, men de fik ingen børn.

1397-1523Kalmarunionen, en personalunion mellem kongerigerne Danmark, Norge og Sverige, som indbefattede områder som Finland, Island, Grønland, Færøerne, Orkneyøerne og Shetlandsøerne. Efter at Sverige forlod unionen, forblev Danmark og Norge i personalunion frem til 1814.

ÅR 1400

1440-1448Christoffer af Bayern (Christoffer 3.) var konge af Danmark, de Venders og Gothers. I 1437 anmodede det danske rigsråd Christoffer om at overtage den danske trone, efter at Erik af Pommern var undveget til Gotland. Christoffer indvilligede, og den 9. april 1440 blev han hyldet som konge på Viborg Landsting. I 1443 arvede han Oberpfalz-Neumarkt efter sin far. Christoffer døde af feber på fæstningen “Kernen” (Kärnan) i Helsingborg den 5. januar 1448. Han blev begravet i Roskilde Domkirke.

1443: København fik en ny stadsret, der forbød fremmede at handle med fremmede og at bruge udenlandsk valuta.

1448-1481Christian 1. var også konge af Norge 1450–1481 og af Sverige 1457–1464 samt hertug af Slesvig og greve (fra 1474: hertug) af Holsten fra 1460 til 1481. Han var søn af greveparret Didrik den Lykkelige af Oldenburg og Hedevig af Holsten, der nedstammede fra Erik Klippings datter Richiza. Han var den første konge af den oldenborgske slægt, som besteg den danske trone. I 1470’erne tog han på flere kostbare rejser, i 1474 til Pave Sixtus 4., der gav tilladelse til oprettelse af Københavns Universitet, som åbnede i 1479. Christian 1. døde som 55 årig den 21. maj 1481 på Københavns Slot. Han blev begravet i Roskilde Domkirke, hvor han havde fået opført et nyt gravkapel til den nye oldenborgske slægt, kaldet Helligtrekongerskapellet.

1469: Da Christian 1. bortgiftede sin eneste datter, Margrete, til den skotske konge Jakob III, blev Orkney-øerne og også Shetlandsøerne pantsatte for medgiften, hvorved disse øer gik tabt for den norske krone. Til gengæld betød forbindelsen, at handel og skibsfart mellem de to lande voksede.

1479 – 1. juni. Københavns Universitet bliver indviet som Danmarks første universitet.

1481-1513Hans var også konge af Norge (1483-1513) og Sverige (1497-1501). Han var søn af Christian 1. og Dorothea af Brandenburg. I starten af 1513 var kong Hans på vej til Aalborg, da hans hest styrtede i vadestedet over Skjern Å mellem Skjern og Tarm. Han og hans følge fortsatte imidlertid til Aalborg, men kongen blev stadigt svagere, og den 20. februar 1513 døde han på Aalborghus Slot, hvor han blev født 58 år tidligere. Han blev begravet i Graabrødre Klosterkirke i Odense. Da gråbrødrekirken skulle nedrives, blev lig og mindesmærker i 1805 flyttet til Sankt Knuds Kirke i Odense. Han blev efterfulgt på tronen af sønnen Christian 2.

1495: Danske massemedier. Den første trykte bog på dansk, Den danske Rimkrønike, udgives af Gotfred af Ghemen.

ÅR 1500

1510Lübeck erklærede Danmark krig, og Sverige fulgte hurtigt efter. Danmark fik snart overtaget i den søkrig, der fulgte. For at kunne bekæmpe Hanseforbundet havde Hans skabt en dansk orlogsflåde, som nu vandt sine første sejre. Da Christian i vinteren 1511 rykkede ind i Sverige fra Norge, blev svenskerne tvunget til at slutte fred. Det skete den 23. april 1512 i Malmø, hvor Sverige anerkendte Hans som konge.

1513-1523Christian 2. var også konge af Norge (1513-1523) og Sverige (1520-1521). Han er i både dansk og svensk historie berygtet for sin involvering i Det Stockholmske Blodbad i 1520, som skete kort tid efter hans kroning. Grundet hændelsen fik af han af svenskerne tilnavnet “Kristian Tyrann” (Christian Tyran), under hvilket navn han stadig refereres til i Sverige den dag i dag. Christian 2. er den eneste danske konge, som har overlevet to af sine efterfølgere på tronen. Han døde den 25. januar 1559 på Kalundborg Slot.

1520 – 8. november. Ved det såkaldte stockholmske blodbad bliver et stort antal svenske biskopper og adelige henrettet på ordre fra kong Christian den Anden.

1523-1533Frederik 1./Frederik af Holsten var også konge af Norge på samme tid. Den 8. marts 1523 erklærede hertug Frederik kongen Christian 2. krig, og allerede 18 dage senere, den 26. marts 1523, hyldedes Frederik som konge på Viborg ting og udstedte en foreløbig håndfæstning, der endelig vedtoges i Roskilde den 5. august samme år. København og Malmø overgav sig dog først i januar 1524 efter 8 måneders belejring, hvorpå kroningen fandt sted i København den 7. august samme år. Hans død på Gottorp Slot den 10. april 1533, efterlod et splittet land, det var striden mellem den katolske og den reformerte lære der delte befolkningen i to lejre, spørgsmålet om tronfølgen stod åbent, og Danmarks forhold til Norge og Hertugdømmerne var meget løst og svagt.

1534-1536Grevens Fejde var en borgerkrig i Danmark, som foregik under reformationsoprøret. Ved borgerkrigens afslutning indførtes Reformationen i Danmark.

1534-1559Christian 3., søn af Frederik 1., var også konge i Norge (1537-1559). Da Christian blev konge, stod han over for en stor opgave: det danske samfund skulle genopbygges fra grunden, ikke blot fra krigens ødelæggelser men også med en helt ny politisk-administrativ og religiøs struktur. Han døde på Koldinghus den 1. januar 1559 efter flere års svagelighed i sit 56. år og blev den 3. febr. bisat i Sankt Knuds Kirke i Odense. I 1579 flyttede sønnen Frederik II liget til Hellig Tre Kongers Kapel i Roskilde Domkirke og lod af nederlandske Kunstnere i renæssancestil opføre det endnu stående gravminde, der regnes som et af de skønneste kunstneriske monumenter i Norden.

1535Slaget ved Øksnebjerg den 11. juni, hvor Johan Rantzau besejrede lübeckerne ved Svendborgsund, blev afgørende for udfaldet af Grevens Fejde. Flåden var under ledelse af Peder Skram, “Danmarks Vovehals”. 

1536-1814Danmark-Norge, er den moderne betegnelse for rigsfællesskabet mellem de to kongeriger Danmark og Norge.

1536 – Reformationen gennemføres. Norge mister sin selvstændighed og indlemmes i det danske rige.

1559-1588Frederik 2., søn af Christian 3. blev kronet til konge den 20. august. Han havde arvet et stærkt kongerige og det lykkedes ham at hævde sig som det ubestridte statsoverhoved, men i sine første regeringsår vurderede han forkert omkostningerne ved at gå i krig, og efter den syvårige krig 1563-70 førte han en mere forsigtig politik, der var på linje med kongerigetets ressourcer, og det reducerede pres på befolkningen. Frederik var krigerisk, optændt af ære og national stolthed. Han interesserede sig meget for jagt, ridning, arkitektur og var god ven og støtter af den berømte astronom Tycho Brahe. Frederik døde 53 år gammel på Antvorskov Kloster den 4. april 1588. Han blev gravsat i Roskilde Domkirke.

1559: Den 19. april begyndte Tycho Brahe sine studier på Københavns Universitet kun 12 år gammel, hvilket ikke var usædvanligt på den tid. Han begyndte på jurastudiet, men blev interesseret i astronomi. En partiel solformørkelse den 21. august 1560 gjorde et stort indtryk på ham, især fordi den var blevet forudsagt. Han begyndte derfor egne studier af astronomi hjulpet af nogle af sine professorer. I september 1574 og til næste forår var Tycho tilbage på Københavns Universitet, hvor han forelæste i astronomi. Efter Frederik 2.s død blev Tycho Brahes forhold til den danske stat ændret. Det førte til, at han måtte flytte sine aktiviter til Bøhmen, hvor han slog sig ned i Prag, hvor han døde og blev begravet. Ifølge et af sine digte forstod han ikke, hvorfor han blev jaget ud af fædrelandet.

1563-1570 – Den Nordiske Syvårskrig, der afsluttes uden territoriale ændringer med Freden i Stettin.

1585 – Kronborg færdigbygget. I kasematterne gemmes der en stenfigur af Holger Danske, og efter legenden siges det, at skulle Danmark komme i fare, vil Holger Danske rejse sig og redde sit gamle fædreland.

1588-1648Christian 4. var konge af Danmark og Norge, var søn af Frederik 2. Med en regeringstid på over 59 år har Christian 4. den længste regeringstid af alle danske konger. Ved faderens død i 1588 var Christian 4. kun 11 år. Der blev derfor dannet en formynderregering bestående af fire medlemmer ledet af kansleren Niels Kaas. De tre øvrige var rentemester Christoffer Valkendorf, rigsadmiral Peder Munk og rigsråd Jørgen Ottesen Rosenkrantz. Rosenkrantz overtog ledelsen af regeringen efter Niels Kaas’ død 1594. Selv om hans regeringstid var præget af militære nederlag og økonomisk tilbagegang, fremstår Christian 4. som en af de mest fremtrædende, populære og beundrede konger i kongerækken. Det skyldes ikke mindst, at han var særdeles aktiv som bygherre. Han grundlagde mange nye byer og fik opført en række væsentlige bygningsværker, heriblandt TøjhusetRosenborg SlotBørsenHolmens KirkeNyboder og Rundetårn. Han var desuden stærkt kulturelt interesseret. Med sine ægtefæller og elskerinder fik han mere end 20 børn. Christian 4. døde den 28. februar 1648 på Rosenborg Slot og blev gravsat i Roskilde Domkirke. Han efterfulgtes af sin næstældste søn Frederik 3.

1595 – Rigsrådet besluttede, at Christian 4. snart var gammel nok til at blive fuldmyndig konge. Ved faderens død i 1588 var Christian 4. kun 11 år. Der blev derfor dannet en formynderregering bestående af fire medlemmer ledet af kansleren Niels Kaas. De tre øvrige var rentemester Christoffer Valkendorf, rigsadmiral Peder Munk og rigsråd Jørgen Ottesen Rosenkrantz. Rosenkrantz overtog ledelsen af regeringen efter Niels Kaas’ død 1594.

1596 – 17. august. Christian 4. underskrev sin håndfæstning, der i øvrigt var en tro kopi af faderens fra 1559. 12 dage senere 29. august 1596 fandt kroningen sted i Københavns Vor Frue Kirke. Ceremonien blev forestået af Sjællands biskop Peder Vinstrup.

ÅR 1600

1611-1613 – Kalmarkrigen mellem Danmark og Sverige afsluttes med Freden i Knærød.

1612 – 24. april. Befaling til Københavns magistrat, ‘at den skulle forordne et hus, hvor de syge, sårgjorte soldater kunne indtages’, hospitalet blev senere til pesthuset og Ladegåden; fængsel for afsindige – sindsyge. Sygehuset, Kvæsthus for Hærens Syge, oprettes i Nørregade ved Nørreport i København.

1614 – Christian 4. anlægger fæstningsbyen Kristianstad til forsvar af det daværende Østdanmark som en af flere fæstningsbyer, kongen anlægger rundt om i landet.

1618-1648Trediveårskrigen var en række militære konflikter i Centraleuropa, hovedsageligt i Tyskland. Som udgangspunkt var krigen en religionskrig mellem katolikker og protestanter inden for det Tysk-romerske rige, repræsenteret ved Den katolske liga og Den Protestantiske Union, selvom intern politik og magtbalance i riget også spillede en stor rolle. Gradvist udviklede krigen sig til en mere generel konflikt, der involverede de fleste europæiske stormagter. Christian 4. intervenerer i 1625 i krigen som tysk hertug.

1624Kastellet i København, blev bygget som en del af Københavns volde af Christian 4.

1624 – 24. december. Postvæsnet oprettes.

1625-1629 – Danmark deltager i Trediveårskrigen. Christian 4. går mod rigsrådets vilje ind i krigen også kaldet Kejserkrigen.

1625 – 09? maj. Christian 4. deltager som kredsoberst i den tyske religionskrig uden rigsrådets samtykke og uden støtte fra den danske stat. Han deltager med fire regimenter på ialt 30.000 mand. En omfattende gejstlig krigspropaganda i Danmark tager sin begyndelse. Danmark taber.

1629 – 06. marts. Freden i Lübeck. Chr. 4. forlanger, at rigsrådet skal betale ham personligt en mio. rigsdaler for at underskrive fredsbetingelserne. Kong Christians krig påførte, ifølge Erik Arup, de jyske bønder store personlige tab af menneskeliv, ejendom og formue, i rene skatter må de danske og norske bønder og borgere bidrage med mindst en mio. rigsdaler. Hertil kommer yderligere en mio rigsdaler til kongen.

1630’erne – Træhesten, det barbariske afstraffelsesmiddel for soldater i tredveårsrkigens hære, anvendes af Christian 4.s domstole som straf for de danske bønders forsømmelse af deres hoveripligt. Den spanske kappe, prygl, ja selv dødsstraf foreslog han sine lensmænd at anvende, hvis en bonde tillod sig at protestere mod det hoveri eller det fæstningsarbejde, der var blevet ham pålagt.

1631 – Nyboder i København bygges som frie boliger til flådens mandskab. Byggeriet financieres af bådsmandsvågningstolden, der var en årlig afgift på alle dansk-norske skibe kombineret med en lastetold på udenlandske skibe.

1638 – 1. januar. Niels Steensen alias Nicolaus Steno – teolog, anatom, geolog og helgen, blev født (død 1686).

1643 – 12. december. Torstenssonkrigen blev indledt 12. december1643 med en total overrumpling af Danmark, da en svensk hær, ledet af den svenske general Lennart Torstensson, marcherede op i Holsten. I løbet af januar erobrede den uden besvær hele Jylland, hvor befolkningen led stærkt under plyndringer.

1644 – 1. juli. Christian den Fjerde mister synet på sit ene øje under et søslag i Østersøen ved Kolberger Heide, da en svensk kugle ramte en kanon på det danske flagskib Trefoldigheden. Slaget, som varede i ti timer, endte med en kneben dansk sejr. Christian blev opereret om bord af skibslægen og forblev på skibet yderligere en måned. Han omtalte aldrig sine sår i senere breve eller skrivekalendere. Kongen viste i øvrigt stort mod under kampen og han klandrede sine admiraler over at de lagde sig i læ af kongens skib mod beskydning fra svensk side. Christian 4. døde den 28. februar 1648 på sit elskede Rosenborg Slot og blev gravsat i Roskilde Domkirke. Han efterfulgtes af sin næstældste søn Frederik 3.

1648: Efter Christian 4.s død styrede Corfitz Ulfeldt Danmark i flere måneder, inden svogeren Frederik 3. blev indsat som konge. Forholdet mellem de to herskelystne herrer var ikke godt. Rigshofmester Ulfeldt gjorde i forbindelse med kongevalget alt for at indskrænke kong Frederiks magt. Denne indledte på sin side en undersøgelse mod Ulfeldt, hvis finansadministration blev gransket. Kongen underskrev 1651 et dokument, hvori en række anklager blev rettet mod rigshofmesteren, bl.a. blev han mistænkt for at have begået underslæb for flere hundredtusinder daler fra Øresundstolden, som han personligt administrerede. Da Frederik 3. i juni 1657 erklærede Sverige krig, den Første Karl Gustav-krig, sluttede Ulfeldt sig personligt til den svenske hær og drog som fjende frem gennem sit eget fædreland. Ulfeldt lånte også velvilligt og af egen lomme den svenske konge den på denne tid svimlende sum af 150.000 rigsdaler som understøttelse; penge han med stor sandsynlighed havde stjålet fra den danske stat. Med en dansk hjælper ved sin side, og med den danske stats penge i sin kasse, lykkedes det således Karl Gustav at erobre næsten hele Danmark. Den 24. juli 1663 blev han i sit hjemland degraderet fra sin stand og værdighed og dømt til døden som landsforræder. Henrettelsen skulle ske med al mulig grusomhed. Alt gods, der tilhørte ham og hans børn, skulle konfiskeres. Hans børn måtte heller aldrig komme til Danmark igen. Fordi han stod i ledtog med svenskerne i Karl-Gustaf-krigene og havde forrådt det danske folk, blev han erklæret for Danmarks største landsforræder.

1648-1670Frederik III var tredjeældste søn af Christian 4. og konge af Danmark-Norge, og under hans regeringstid blev det meste af Danmark kortvarigt besat af svenske tropper, og som betingelse for fred afstod han i 1658 Skåne, Halland og Blekinge til den svenske krone. Alligevel formåede han i de følgende år at udnytte den ustabile situation til at gøre sig selv til enevældig konge og sikre sine efterkommeres arveret til tronen. Frederik havde ført et mådeholdent liv fyldt med interesser, der gjorde det vidt forskelligt fra hans faders. Alligevel blev han ikke lige så gammel. Allerede den 9. februar 1670 døde han efter 3 dages smertefuldt sygeleje ikke fuldt 61 år gammel. Den 4. maj samme år blev han gravsat i Roskilde Domkirke.

1657: Der indføres krigsskatter i Danmark i juli pga. pengemangel: Forhøjede toldafgifter, skat på alt levende kvæg, en komsumtionsafgift af alt hvad der indkom til byerne til at slagtes eller forbruges og som noget nyt, en stempelpapirafgift.

1657 – “Karl Gustav-Krigene” var to krige mellem Danmark-Norge og Sverige i perioden 1657-1660.

1658 – 5. januar. Den Kongelige Livgarde bliver oprettet af Kong Frederik den Tredje under Københavns belejring. Det er den samme garde, som i dag passer på dronningen.

1658 – 30. januar. Sveriges kong Karl den 10. Gustav går over det frosne Lillebælt med 12.000 mand. Fyn erobres og udplyndres. Senere krydser han Langelandsbæltet og belejrer København.

1658 – 11. februar. Svenskerne når Sjælland. I København er garnisionen ‘næppe mere end 2000 mand‘. Vornede bønder, der ville tage tage frivillig krigtjeneste, får løfte om stavnsbåndsfrihed.

1658 – 26. februar. Freden i Roskilde blev forhandlet på præstegården i Høje Tåstrup og underskrevet 26. februar 1658 i Roskilde. Det var et forsøg på at forhindre et totalt dansk nederlag til Sverige i Første Karl Gustav-krig.

1659 – 10-11. februar. Svenskerne angriber København. Angrebet mislykkes. Store svenske tab. Hele landet hærget af krig og ramt af en pestepidemi.

1660 – 27. maj. Fredspagt mellem Danmark og Sverige. Enevælden i Danmark blev indført efter en række politiske uroligheder i 1660 under Frederik 3. og afskaffet i 1848 ved en fredelig revolution efter Christian 8.s død.

1661Fort Christiansborg var det største danske støttepunkt på Guldkysten i det nuværende Ghana og var udskibningshavn for den danske slavehandel til sukkerplantagerne i Caribien. Fra fortet er der sendt titusinder til Caribien under dybt umenneskelige forhold. Cirka 100.000 overlevede opholdet og skibsrejsen. Omkring 500.000 blev taget til fange og sat i fangekældre på Christiansborg. De fleste døde pga. forholdene i fangekældrene, hvor mangel på ilt, mad og drikke fik de svageste til at bukke under. Denne brutale selektion sikrede, at kun de stærkeste blev sendt til afsted.

1665 – 14. november. Kong Frederik den Tredje underskriver den hemmelige Kongelov, som fastslår landets enevældige styre, som varer til 1849. Kongeloven offentliggøres først i 1709. Kongen er nu kun ansvarlig overfor Gud og Kongeloven. (se også her)

1670-1699Christian 5. søn af Frederik 3. var konge af Danmark-Norge, og forsøgte forsøgte forgæves at generobre Skåne, Halland og Blekinge, som var blevet annekteret af Sverige i hans fars tid. Derimod havde han mere held med at etablere kolonier i Afrika og Caribien som led i den danske trekantshandel. Indenrigspolitisk gennemførte han gennemgribende reformer af lovgivningen gennem Danske Lov og Norske Lov, samt af adelstanden, landmålingen, politiet, købstædernes rettigheder og kirkelivet. Den 19. oktober 1698 afholdt han en parforcejagti Dyrehaven, med hans halvbroder og sine to sønner. Da de hørte at der var en hjort i nærheden, drog kongen afsted for at give dyret dødsstødet, men ramte ikke, og hjorten sparkede ham, så han døde af eftervirkningerne den 25. august året efter på Københavns Slot. Hjortens opsats fremvises stadig på Rosenborg Slot.

1670-1802Dansk slavehandel blev af Christian 7. i 1792 ved en udfærdigelse af et dokument, gjort forbudt at handle med slaver. Men først i 1803 trådte forordningen i kraft. Tæt ved 100.000 slaver blev transporteret over Atlanterhavet på danske skibe.

1672-1917Dansk Vestindien i Caribien, bestod af øerne Sankt ThomasSankt Jan og Sankt Croix. Danske handelskompagnier annekterede de to ubeboede øer Skt. Thomas i 1672 og Skt. Jan i 1718, mens Skt. Croix blev købt af Frankrig i 1733. De tre øer blev i 1755 overtaget som kronkoloni af Danmark-Norge fra Vestindisk-guineisk Kompagni. Dansk Vestindien var besat af Storbritannien i perioden 1802–1803 og 1807–1815 i forbindelse med Englandskrigene.

1699-1730Frederik 4., søn af Christian 5., var også konge i Norge, og beskrives af alle som meget altruistisk og videnbegærlig og talte gerne med alle uanset status. Det var under Frederik 4., at de første egentlige aviser med nyhedsstof begyndte at udkomme omkring 1720. Frederik 4. døde den 12. oktober 1730 på Odense Slot, og han blev begravet i Roskilde Domkirke.

1676 – 05. december. Slaget ved Lund. Danskerne taber.

1677 – 1. juli. Ved søslaget i Køge Bugt besejrer Danmarks flåde den ellers talmæssigt overlegne svenske flåde. Admiral Niels Juel leder den danske flåde.

1678 – Den svenske konge begynder etnisk udrensning i de tidligere danske landsdele Skåne, Halland og Blekinge. Tusindvis af skånske frihedskæmpere, Snaphanerne, blev spiddet levende på spidse pæle i 1659. I Blekinge 1564? blev 2000 mænd, kvinder og børn myrdet i et blodbad så voldsomt, at vandet i Rønne Å blev rødt. Det er en dansksindet skånsk historiker, Per Ragnarson, der trækker disse grusomheder frem fra kampen om Skåneland, hvor der i løbet af 400 år blev udkæmpet 33 krige (Politiken 19/04/2000 og Lorry 17/06/2000).

1683 – 15. april. Kong Christian den Femte underskriver Danske Lov. Loven vækker stor opsigt i udlandet med sin nytænkning om, at straffens vigtigste formål er at afskrække, ikke at søge hævn.

1688 – Den Store Matrikel medfører en matrikulering (opmåling og vurdering) af al landbrugsjord. Matriklen bliver grundlaget for indførelse af en fast årlig beskatning i stedet for landgilden. Ensartet mål og vægt indføres i hele landet efter retningslinjer udarbejdet af Ole Rømer.

ÅR 1700

1700 – Krig med Sverige, der ender med danske indrømmelser.

1700 – 18. februar. Danmark overgår til ny tidsregning: Den gregorianske kalender afløser den julianske, og i morgen springer man til datoen 1. marts.

1700 – Den store nordiske krig mellem Danmark, Sverige, Polen og Rusland om herredømmet over Østersøen starter. Krigen varer 21 år. Både danske og svenske soldater deserterer under krigen. Den danske hær opretter Krigs­hospitalets Ladegaard ved Aaboulevarden i København. Sygejournalerne 1710-1718 er bevaret.

1709 – 28. oktober. Danmark erklærer Sverige krig, og Store Nordiske Krig går i gang. Efter svenskernes store nederlag mod Rusland ser kong Frederik den Fjerde en mulighed for at vinde Skåne tilbage.

1710 – 10. marts. Den danske hær får bank af svenskerne i slaget ved Helsingborg og må trække sig tilbage til Sjælland.

1711 – Pest i København. Frederik 4. tager til Jylland, hvor han til et bal på Koldinghus møder Anna Sophie Reventlow.

1712-1720 – Store Nordiske Krig. Sidste opgør mellem Danmark og Sverige slutter med nederlag til Sverige. Ved fredsslutningen dikterer England og Frankrig, at status quo opretholdes. Hertugdømmet Slesvig inddrages officielt under den danske krone.

1713 – 8. april. Danmark får sine første seddelpenge; de kan dog ombyttes med guld.

1728 – 20. oktober. En storbrand bryder ud i København. På grund af kraftig blæst breder den sig eksplosivt, og den kommer først under kontrol efter tre døgn. 1700 huse nedbrænder, og mere end 4000 familier bliver hjemløse. Branden gjorde op mod 20% af Københavns befolkning hjemløse. Branden er en væsentlig årsag til, at der ikke er mange spor af middelalderens København i nutiden. Københavns brand 1795 medvirkede også til det. 

1730-1746Christian 6. var søn af Frederik 4. og betegnes som en “sky og kejtet, ængstelig ved ansvar og afgørelser og inderligt utilpas ved udførelsen af sine repræsentative og ceremonielle forpligtelser“.  Kongen var under stor indflydelse fra sin hofpræst Johannes Bartholomæus Bluhme. Christian 6. forbød enhver forlystelse om søndagen. I 1735 udstedte han en helligdagsforordning om tvungen kirkegang, hvor pligtforsømmelser medførte bøder eller ophold i gabestokken, og i 1736 indførte han konfirmationen. Han døde 46 år gammel den 6. august 1746 på Hirschholm Slot. Han blev gravsat i Roskilde Domkirke.

1746-1766Frederik V. søn af Christian 6. og voksede op i et strengt pietistisk hjem, men selv blev han stærkt sanselig og elskede vin og kvinder. Tiden gik med besøg på byens værtshuse og bordeller, så faderen, den stærkt religiøse Christian 6., overvejede at umyndiggøre ham. Frederik var munter af væsen, mild og venlig over for alle, omgikkes gerne det brede folk (modsat sine forældre) og ønskede at se sine undersåtter lykkelige, ville således nødig gå med til skatteforhøjelser og ydede gerne den enkelte hjælp, hvor der var trang. Frederik var muligvis frimurer (læs mere i linket). Han døde 14 januar 1766 på Christiansborg Slot efter knap 20 års regeringstid, kun 42 år gammel.

1747: Den epokegørende norsk-danske forfatter Ludvig Holberg, også kaldt “den danske litteraturs fader”, var akademiker af format, en produktiv forfatter, der skrev om mange emner og genrer, og blev dette år også godsejer og oprettede baroniet Holberg af sine ejendomme. Holberg troede på fornuftens guddommelige lys i vort indre, og for ham må det være undervisningens første mål, at eleverne lærer at bruge deres sanser og forstand – i stedet for nytteløs terpen af en lærebog. Det var en moderne opfattelse af religionsspørgsmålet, og det kendetegner Holberg, som i højeste grad var oplysningens mand. Han døde den 28. januar 175, 69 år gammel og blev begravet ved Sorø Klosterkirke.

1749 – 3. januar. Berlingske Tidende udkommer første gang under navnet Kjøbenhavns Avertissements- og Posttidende.

1749 – “Frederiksstaden” i København anlægges i anledning af det oldenborgske kongehus’ 300-års jubilæum.

1750: Arbejdet med slotsanlægget (Amalienborg) i Frederiksstaden i København begyndte. Moltkes palæ blev det første; der stod færdigt i 1754. Eigtved ledede personligt indretningen, og interiøret blev det fornemste. Eigtved døde få måneder efter palæets indvielse. Arbejdet med de øvrige palæer fortsatte under ledelse af andre arkitekter som Laurids de Thurah, Christian Joseph Zuber og Philip de Lange. Brockdorffs palæ stod færdigt i 1758, Levetzaus i 1760, mens Schacks palæ blev en del forsinket, blandt andet på grund af ejerskiftet i 1754 og en brand kort tid efter; det blev færdiggjort i 1755.

1766-1808Christian 7., var muligvis skizofren, og alle regerings-beslutninger i hans tid som konge foretaget af de rådgivere, der stod ham nærmest. Disse kongelige rådgivere var forskellige alt efter, hvem der vandt magtkampene omkring tronen, men fra 14. april 1784 og frem til Christian 7.’s død i 1808 var det hans søn, den senere Frederik 6., som var det uofficielle, men i realiteten fungerende kongelige overhoved. Kongens drikkekammerat, Conrad Holck, var en hovedperson i samme konges forlis idet han indirekte hjalp Struensee, som derefter styrtede ham. Christian den 7. døde 59 år gammel den 13. marts 1808 i Rendsborg af et slagtilfælde.

1758Johann Friedrich Struensee blev stadslæge i Altona, hvor han ti år senere mødte kong Christian 7. Struensee fulgte den enevældige konge som læge på hans udlandsrejse 1767-68. Christian 7. var så tilfreds med Struensees indsats, at han fulgte kongen tilbage til København, hvor han kort efter hjemkomsten blev udnævnt til kongens livlæge. Struensee udviklede efterhånden et fortroligt forhold til dronning Caroline Mathilde – et forhold der førte til, at han fra 1770 blev dronningens elsker. Ved et paladskup på Christiansborg Slot den 17. januar 1772 blev Struensee og vennen Enevold Brandt arresteret natten efter et maskebal i hofteatret. I spidsen for kuppet stod enkedronning Juliane Marie, Frederik 5.s anden hustru, og hendes søn, arveprins Frederik. De havde fået en skrækslagen Christian 7. til at underskrive arrestordren. Struensee og Brandt blev sat i fængsel i Kastellet og dronning Caroline Mathilde på Kronborg Slot. Der blev nedsat en ekstraordinær domstol over dem. Hovedanklagen mod Struensee var magtmisbrug og hans forhold til dronningen. Brandt blev anklaget for bl.a. ved flere lejligheder at have pryglet kongen. Begge blev kendt skyldige i majestætsfornærmelse, og Christian 7. underskrev dødsdommen. Tusinder af københavnere strømmede til Øster Fælled den 28. april 1772 for at overvære at dommen blev eksekveret. Ved Struensee og Brandts henrettelse fik de først hugget højre hånd af, og kort tid efter kunne bødlen holde de afhuggede hoveder op for folkemængden. Kroppene blev herefter parteret og lagt på hjul og stejle, mens hoved og hånd blev sat på en stage. Man ville også gerne have henrettet Caroline Mathilde, men da hendes broder, den engelske konge Georg 3., raslede med sablen, blev hun i stedet afhentet af en engelsk fregat og deporteret til slottet i Celle i kurfyrstendømmet Hannover uden sine børn. Hun så hverken tronarvingen Frederik eller Louise Augusta siden.

1769: I efteråret udbrød en koppeepidemi i København, hvorunder over 1000 børn døde.

1773 – 12. august. Dansk-russisk traktat, hvorefter Danmark skal yde Rusland militær bistand, hvis Rusland angribes.

1776 – Lov om indfødsret.

1787 – 8. juni. Træhesten bliver ved kongelig forordning afskaffet som straffemiddel.

1792 – 16. marts. Den danske regering (Den danske minister Ernest Schimmelman) forbyder ved kongelig forordning al handel med negerslaver i Danmark og oversøiske besiddelser fra 1802. Hidtil har kun Østrig indført forbud mod slavehandel, landet har dog ingen slaver selv. Alligevel fortsætter den danske slavehandel som om intet var hændt, indtil den bliver en så dårlig forretning, at den ikke kan betale sig.

1793 – 15. november. Det Kongelige Bibliotek i København åbner for offentligheden.

1794 – 3. januar. Århus Stiftstidende udkommer for første gang.

1795 – 05. juni. Københavns brand starter i marinens oplagsplads på Gammelholm. Da ilden efter to dage kommer under kontrol, er 55 gader med 941 huse og gårde ødelagt. Hovedmagasinet, admiralitetsbygningen, Nikolaj kirke og store dele af byen indenfor voldene udbrænder. 5770 københavnere bliver hjemløse.

1799Trykkefrihedsforordningen af 27. september 1799 var en fordning, der genindførte censuren i Danmark, og som var i kraft til loven om pressens brug af 3. januar 1851 blev indført, to et halvt år efter Enevældens ophør i 1848.

ÅR 1800

1801 – 2. april. Slaget på Reden. Den britiske flåde under kommando af admiral Nelson angriber ud for Kø­ben­havn den danske flåde ledet af den unge admiral Olfert Fischer. Den regerende danske kron­prins, senere Frederik den Sjette, overgiver sig af frygt for, at hele byen skal blive skudt i brand.

1802: To guldhorn fra den germanske guldalder blev fundet ved Gallehus ved Møggeltønder i hhv. 1639 og 1734. Dette år blev de danske nationalsymboler stjålet og omsmeltet, men i 1859-60 blev der lavet et sæt rekonstruktioner efter tegninger, og de kan ses i dag på Nationalmuseet.

1803 – Slaveriet ophæves i Danmark, da negerimport til de Dansk-Vestindiske øer forbydes.

1804 – 23. marts. Den 26-årige tyske sproglærer Gerhard Bonnier åbner boghandel i København – det er begyn­delsen til “Bonniergruppen”, der i dag er Nordens største mediekoncern.

1807Københavns bombardement var en terrorbombning, der fandt sted under Englandskrigene og varede fra den 2. til den 7. september. Belejringen af København var et resultat af britisk krav om overgivelsen af Danmarks flåde til briterne, der frygtede at Kronprins Frederik ville overgive flåden til franskmændene mod Storbritannien. Den britiske flåde blev ledet af admiral James Gambier og landstyrken på 26.000 mand, fortrinsvis briter og tyskere, af general Lord Cathcart. Belejringen af København var et resultat af britisk krav om overgivelsen af Danmarks flåde til briterne, der frygtede at Kronprins Frederik ville overgive flåden til franskmændene mod Storbritannien.

1807 – 4. november. Danmark modtager en krigserklæring fra England. Det er en følge af Danmarks alliance med Frankrig.

1808 – 2. januar. Der bliver indført forlænget åbningstid af Københavns porte til kl. 24.00.

1811 – 23. april. Danmarks første bemandede ballonfærd finder sted fra Nørreport til Brønshøj Bakke. Politiet anslår, at 90 pct. af alle københavnere overværede opstigningen, som var så forbløffende, at mange damer dånede.

1811 – 8. maj. Der bliver udstedt kongelig forordning om, at alle huse i danske købstæder skal forsynes med husnumre.

1811 – 24. december. Københavns første juletræ bliver tændt hos dr. Lehmann i Ny Kongensgade. Rygtet har bredt sig, og nysgerrige københavnere trykker næserne flade mod ruderne for at se det underlige fænomen.

1813 – Danmark bliver erklæret statsbankerot. Nationalbanken oprettes under navnet “Rigsbanken” ved en forordning.

1814 – Ved Wienerkongressen bestemte de større magter Danmarks skæbne uden særlige hensyn til landet. Danmark var med et blevet et ubetydeligt land, der fuldstændig var underlagt de store magters vilje. Paradoksalt blev tiden en af de mest bemærkelsesværdige kulturperioder i dansk historie. Et væld af unge danske talenter inden for billedkunst, arkitektur, litteratur, ballet, digtning, filosofi m.m. fra begyndelsen af 1800-tallet til cirka 1850 gav den (omkring 1900) navnet Guldalderen.

1818 – 5. februar. USA undertegner en venskabstraktat med Danmark.

1819 – 6. september. Skomagersønnen H.C. Andersen ankommer til København for at søge lykken.

1820 – 21. juli. Den danske fysiker H.C. Ørsted offentliggør sin opdagelse af elektromagnetismen.

1837 – Begyndende liberalisme – lov om købstædernes selvstyre

1837 – 6. december. Tortur ved forhør, såkaldt skarp eksamination, bliver forbudt i Danmark.

1840’erne – I løbet af 1840’erne blev Danmark rigere og De Nationalliberale under ledelse af Orla Lehmann blev styrket, så da revolutioner brød ud over hele Europa i 1848, blev danskerne ansporet til at kræve forandringer, og den nye kong Frederik 7. underskrev Grundloven den 5. juni 1849 og accepterede at afgive magten. Det konstitutionelle monarki var indført.

1843 – 15. august. Forlystelseshaven Tivoli i København åbner.

1847 – 27. juni. Danmarks første jernbanestrækning bliver taget i brug for almindelige døde­lige efter ind­vi­el­sen dagen før. Turen mel­lem København og Roskilde har tre daglige afgange i hver retning, og toget standser under­vejs i Valby, Glostrup, Køgevejen (Taastrup) og Hedehusene.

1848 – 3. juli. Efter et slaveoprør i den dansk-vestindiske koloni Sankt Croix, giver den lokale guvernør Peter von Scholten på egen hånd slaverne deres frihed.

1848 – Treårskrigen eller 1. Slesvigske krig var en borgerkrig, der i Tyskland også er kendt som den Slesvig-Holstenske krig, fra 1848-1850. Det var en dansk-tysk krig, der havde sin årsag i den spændte situation i den danske helstat i 1848.

1849 – 6. juli. Slaget ved Fredericia.

1849 – 4. december. Det første folketingsvalg finder sted efter at Danmark har fået sin første grundlov. Alle selv­stændige mænd over 30 år har stemmeret.

1850 – 25. juli. Den danske hær besejrer den slesvig-holstenske ved et blodigt slag på Isted Hede.

1850 – 17. august. Danmark solgte sine kolonier i Afrika og Indien d. 17. august, og Fort Christiansborg blev senere hovedsæde for den britiske koloniadministration i Gold Coast Colony. Bygningen anvendtes frem til 2013 som Ghanas præsidentpalads og er i dag benævnt efter distriktet Osu i det centrale Accra.

1851 – 1. januar. Østerport i København holdes åben om natten – byen er ikke længere aflåst.

1851 – 1. april. Danmark indfører brug af frimærker til forudbetaling af forsendelserne. Hidtil er modtageren blevet opkrævet portoen kontant.

1857 – 27. august. Christiansborg Ridebane bliver oplyst af kulbuelamper. Det er første gang københavnerne kan opleve elektrisk lys.

1859 – 20. september. Zoologisk Have åbner på Valby Bakke udenfor København.

1863 – 30. marts. Danmark indlemmer hertugdømmet Slesvig i kongeriget trods Preussens garanti til Slesvig-Holsten om beskyttelse. Det resulterer senere i en preussisk krigserklæring og dermed krigen 1864.

1864 – 16. januar. Krigen mellem Preussen-Østrig og Danmark bryder ud.

1864 – 1. februar. Østrigske og preussiske tropper går over floden Ejderen, og krigen mod Danmark er indledt. De danske forposter trækker sig tilbage til Dannevirke.

Dybbølstillingen, Gustav Rosendal – Foreningen for Højskoler og Landbrugsskoler (Udg.)

1864 – 17. april. Preussiske og østrigske tropper stormer Dybbøl, hvor de danske styrker har forskanset sig. Danskerne bliver nedkæmpet, og der er fri adgang til resten af Jylland, som bliver erobret.

1864 – 9. maj. I søslaget ved Helgoland sejrer den danske flåde under kommando af kommandør Edouard Suenson. Det bliver Danmarks sidste klassiske søslag, udkæmpet med store træskibe, her­iblandt fregatten Jylland, og Danmarks sidste militære sejr.

1864 – 2. februar. Ved Mysunde, som er en del af Dannevirke, finder en vigtig kamp sted mellem den danske hær og de prøjsisk-østrigske angribere. Kampen er den eneste betydende danske sejr under krigen.

1867 – 2. januar. Det Kongelige Danske Musikkonservatorium grundlægges.

1867 – 6. december. Den 62-årige H.C. Andersen, bliver hyldet som Odensesæresborger med fakkeltog gennem byen. Iflg. hans dagbog lider han ved lejligheden af voldsom tandpine.

1868: En gårdmand begyndte at bortgrave højen Bjerringhøj i Mammen ved Viborg. Ved arbejdet stødte han på en ualmindelig rig grav – den er også kendt som Mammen-graven. I denne grav blev en stormand begravet i vinteren 970-71 e.Kr. Med sig fik han bl.a. sin kostbare dragt, en pragtøkse med indlagt sølvdekoration og et stort vokslys. Se mere her.

1873 – 23. maj. Kroner og ører afløser den gamle møntfod med rigsdaler og skilling, og taget i brug 1. januar 1875. Læs her.

1884 – 31. maj. Århus får sin første hestesporvogn. Ruten må lukke elleve år senere, og først i 1904 kommer der elektriske sporvogne i byen.

1892 – 8. november. 30-årige Jens Nielsen bliver henrettet med økse i Horsens, dømt for forsøg på mord. Han er den sidste, der henrettes i Danmark med hovedet på blokken.

1894– 1. januar. Danmark tilknyttes den midteuropæiske tidszone.

1896: Den første danske boksekamp i klassisk udformning fandt sted, da den 42-årige brandmand Peter Laurits Jacobsen med tilnavnet “Sprøjten”, mødte den 11 år yngre Johannes Jørgensen og opgav i fjerde omgang. P.L. Jacobsen — bedstefar til billedhuggeren Robert Jacobsen — der havde lært boksning om bord på amerikanske skibe, indførte boksningen i Danmark. Det skete i Arbejdernes Idræts-Klub. (Kilde)

1897: Dokumentarklippet “Kørsel med grønlandske hunde” på 1 minut, handler om en dansk faktor (‘kolonistyrer’) i Grønland, der kører en slæde med hjælp fra nogle grønlandske slædehunde i Fælledparken i København som en illustration af hans liv i Grønland i denne første film nogensinde optaget i Danmark (af Peter Elfelt). (Kilde)

1898 – 3. januar. LO stiftes på et møde i København.

ÅR 1900

1900 – 10. februar. Danmarks sidste duel finder sted i Dyrehaven nord for København. Skuespiller Robert Schy­berg, har udfordret teaterkritikeren Edvard Brandes til duel på pistoler efter en teater­an­meldelse. Hver må affyre ét skud, og ingen rammer. Begge bliver idømt en bøde for duellen.

1901 – 24. juli. Systemskiftet blev indført.

1903 – 1. januar. Kvinder får først nu stemmeret til menighedsrådene.

1903 – 20. februar. De første biler bliver indregistreret i Danmark.

1904 – 12. februar. Ekstrabladet udkommer første gang som tillæg, et “ekstra blad”, til Politiken. Fra januar 1905 bliver Ekstrabladet en selvstændig avis.

1904 – 17. september. Danmarks første stationære biograf åbner i Østergade i København.

1905 – 29. marts. Pryglestraffen bliver genindført i Danmark. Efter en ny lov kan forbrydere herefter som tillægs­straf tildeles fra 10 til 27 slag tamp eller rotting.

1905 – 31. maj. Det karakteristiske tårn i Zoologisk Have i København bliver indviet. Tårnet, der er bygget af tømrermester Otto Arboe, rejser sig 43,5 meter over Frederiksberg Bakke.

1906 – 12. september. Danskeren J.C.H. Ellehammer letter som den første i Europa fra jorden i et fly. Turen er på 42 meter i en halv meters højde.

1907 – 1. januar. Kvinder får stemmeret til kommunalbestyrelserne.

1909 – 3. januar. Victor Borge – finurlig pianist og entertainer blev født (død 2000).

1909: Dr. Cooks Ankomst er en dansk stumfilm på 6 minutter fra 1909 med ukendt instruktør, som blev udgivet den 22. september 1909 i USA. Omtalen lyder: “Dr. Frederick Cook og andre ekspeditionsdeltagere ses på dækket. Grønlandsskibet sejler ind i Københavns havn den 5. september 1909 og lægger til ved Toldboden. Gæster ombord er blandt andet Daugaard Jensen og Jens Locker. Fornemme gæster sejles ud til skibet. Menneskemængde på kajen hylder de hjemvendte videnskabsmænd, der ankommer ombord på Grønlandsskibet ‘Hans Egede’. Dr. Cook lader sig hylde fra Kongeligt Søkortarkivs balkon. Dr. Cook ses på skibets dæk. To grønlandske sømænd ses.” Se optagelsen her: (Kilde)

1910– 5. januar. Flyveren Robert Svendsen sætter dansk rekord ved at flyve i en højde af 84 meter over Kløvermarken i København.

1911 – 24. marts. Pryglestraffen bliver afskaffet i Danmark.

1911 – 30. november. Københavns Hovedbanegård bliver indviet.

1912 – 14. maj. Christian den Tiende bliver udråbt som ny konge af Danmark, efter at hans far, Frederik den Ottende, pludselig er død på et hotel i Hamburg.

1912 – 28. september. Den danske ingeniør og flypioner J.C.H. Ellehammer letter et kort øjeblik fra jorden i en selvkonstrueret helikopter.

1913 – 23. august. En broncestatue af Den Lille Havfrue bliver opstillet på Langelinie i København. Skulpturen er udført af billedhugger Edvard Eriksen og er en gave til byen fra brygger Carl Jacobsen.

1914-18 – Danmark er neutralt under 1. verdenskrig.

1915 – Kvinder og tyende fik for første gang stemmeret til Folketinget og Landstinget.

1916 – 1. april. Metersystemet er nu det officielle målesystem i Danmark.

1916 – 31. maj. Verdens hidtil største søslag, Jyllandsslaget, bliver udkæmpet ud for den jyske vestkyst, hvor 250 tyske og britiske skibe mødes i kamp. 10.000 marinere bliver dræbt.

1917 – 31. marts. De Danske Vestindiske Øer, Sankt Thomas, Sankt Croix og Sankt Jan bliver officielt over­dra­get til USA, som har købt kolonierne for 25 mio. dollar. Navnet ændres til Jomfruøerne.

1918 – 1. januar. På grund af fødevaremangel i Danmark rationeres flæskekød.

1918 – Det tyske nederlag i 1918 (1. verdenskrig) medførte en folkeafstemning, så Nordslesvig ved Slien blev genforenet med Danmark, men afstemningsvilkårene betød, at der blev skabt et tysk mindretal i Danmark og et dansk i Tyskland.

1919 – Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) blev stiftet på en konference i Fredericia af tre udbrydergrupper fra Socialdemokratiet den 9. november 1919 under navnet ’Danmarks Venstresocialistiske Parti’. I 1920 skiftede partiet navn til DKP – Danmarks Kommunistiske Parti. Partiet var stærkt inspireret af Den Russiske Revolution i 1917, hvor kommunister havde overtaget magten i Rusland.

1920 – 1. januar. Postgirosystemet i Danmark træder i kraft.

1920 – 8. marts. Danmark tilslutter sig Folkenes Forbund. Forbundet er en forløber for De Forenede Nationer.

1920 – 29. marts. Påskekrisen er den parlamentariske krise, der opstod i Danmark mellem 29. marts1920 og 4. april1920, da Kong Christian 10. imod Folketingets flertal afskedigede Ministeriet Zahle II i håb om at udløse et folketingsvalg, der kunne give flertal for at indlemme Flensborg i Danmark.

1920 – 15. juni. Sønderjylland bliver officielt genforenet med Danmark efter at have været under tysk styre siden 1864.

1921 – 18. januar. Danmarks første pølsevogn åbner i København. I 1970’erne var der omkring 700 pølsevogne i Danmark, men i dag er antallet nede på lidt over 100. I København er antallet faldet fra ca. 400 i 1950 til 93 i 2007. Vognene var i gamle dage mere eller mindre drevet af selvstændige erhvervsdrivende, men i dag er de fleste overtaget af Steff Houlberg (ejet af Tulip).

1924 – 5. november. Der foretages folketælling over hele landet. Registreringen skal danne grundlag for de første kommunale folkeregistre.

1925 – 1. januar. Som start på det nye års første dag bliver klokkespillet på Københavns Rådhus ved midnat transmitteret direkte over Danmarks Radio. Det bliver fremover en fast nytårstradition.

1925 – 1. april. Staten overtager alle private radiostationer og opretter Statsradiofonien. Monopolet løber indtil 1982, hvor lokalradioer bliver tilladt, og for tv bliver der først konkurrence fra 1988, hvor TV2 går i luften.

1925 – 1. maj. Klokken 12 middag bliver rådhusklokkerne transmitteret i Danmarks Radio direkte fra Køben­havns Rådhus – og det er de blevet dagligt lige indtil 2003.

1926 – 1. august. Radioavisen bliver første gang sendt under navnet Pressens Radioavis. Det er dagbladenes organisationer, der bemander redaktionen, og først fra 1964 producerer Danmarks Radio selv sine nyhedsudsendelser.

1926 – 18. maj. Dirch Hartvig Passer komiker og skuespiller blev født (død 1980).

1928 – 23. november. Danmarks første lyskurv bliver opsat i København i krydset Frederiksborggade – Nørre Farimagsgade. (Google Maps)

1928 – 22. december. Det femmastede skoleskib København sender på sin vej syd om Afrika et telegram hjem til Danmark. Det er det sidste livstegn fra skibet, som forsvinder sporløst med alle 60 ombordværende. Der er aldrig siden fundet spor efter forlis eller en forklaring på forsvindingen.

1929 – 27. marts. Skoleskibet København bliver officielt meldt savnet i det sydlige Stillehav.

1930 – 15. april. Dødsstraffen bliver afskaffet i Danmark i civile straffesager.

1930 – Den økonomiske verdenskrise begynder.

1931 – 28. august. Tonerne fra melodien “Drømte mig en drøm i nat” bliver første gang brugt som pausesignal i radioen. Det er den ældste nedskrevne danske melodi og stammer fra 1300-tallet.

1933 – 3. december. Kong Christian den Tiende taler første gang i radioen i en direkte udsendelse, som Stats­radiofonien transmitterer til danskere i USA.

1934 – 3. april. Danmarks første elektriske togstrækning bliver indviet. Ved en konkurrence har den fået navnet S-banen, og det såkaldte S-tog kører mellem Frederiksberg og Klampenborg.

1935: Stig Lommer (1907–1976) blev direktør for Hornbækrevyen, som han også spillede med i. Herefter var han direktør for en lang række revyer og teatre, hvor især hans tid på ABC Teatret fra 1949 var et højdepunkt. Det var her, han havde held med at få det bedste ud af en række af tidens førende revyskuespillere. Hans fornyelser da han overtog Montmatre og omdøbte det ABC Teatret i 1949, gjorde hurtigt stedet til byens førende morskabsteater med Osvald Helmuth som hovedkraft, og i 1950’erne Kellerdirk Bros, der var Dirch Passer og Kjeld Petersen, der introducerede crazykomikken i dansk revy og på spillefilm.

1937 – 4. januar. Johannes Møllehave, dansk præst og forfatter, blev født.

1939 – 31. maj. Danmarks underskriver i Berlin en ikke-angrebspagt med Tyskland. De øvrige nordiske lande har valgt at takke nej til en sådan traktat.

1939 – 3. juni. Luftværnssirenerne bliver første gang afprøvet i Danmark.

1940 – 9. april. Tyske tropper overskrider den danske grænse og besætter Danmark under 2. verdenskrig i operation Weserübung. Der er mindre kampe i Sønderjylland, foran Amalienborg og på Værløse Flyveplads. I alt bliver 16 danskere dræbt. Den danske regering aftaler en fredspolitik med den tyske besættelsesmagt, og skåner derfor den danske befolkning mod militære overgreb og ødelæggelser. (Fredsforhandlingen ophørte i 1943 med Augustoprøret).

1940 – 12. april. Færøerne besættes af Britiske tropper for at undgå tysk besættelse.

1940 – 10. maj. Danmark indfører såkaldte forbrugerkort for kød, flæsk og pålægsvarer. Det er forløberen for de egentlige rationeringsmærker, som regulerer handelen helt op i 1950’erne.

1941– 1. januar. Statsminister Th. Stauning holder en radiotransmitteret nytårstale til danskerne. Det er star­ten på en tradition, hvor landets politiske overhoved på årets første dag taler til natio­nen.

1941 – 22. juni. Den tyske besættelsesmagt giver ordre til, at alle danske kommunister skal arresteres og interneres.

1941 – 20. august. Folketinget forbyder ved den såkaldte kommunistlov Danmarks Kommunistiske Parti.

1942 – 6. januar. Den danske gesandt i London, greve Eduard Reventlow, får ordre til at komme til København, men svarer at det “ikke er muligt at rejse hjem”. Baggrunden for ordren er, at han måneden før har meddelt, at han ikke længere vil modtage ordrer fra København. Han var efter krigen ambassadør i London 1947-1953, medlem af det dansk-svenske, det dansk-tjekkoslovakiske og det nederlandsk-rumænske stående forligsnævn og medlem af den permanente voldgiftsdomstol i Haag. Han døde 79 år gammel den 26. juli i Tibirke.

1942 – 29. januar. Fem mennesker dør af kulde på denne koldeste dag i den strengeste vinter, der nogensinde er registreret i Danmark.

1942 – 3. maj. Den første danske socialdemokratiske statsminister, Thorvald Stauning døde 68 år gammel. Han var statsminister i sammenlagt 15 år og ni måneder, næstlængst af alle danske regeringschefer siden enevældens afslutning (J.B.S. Estrup sad 19 år og 2 måneder). Stauning led et knæk d. 9. april 1940, da Danmark blev invaderet af tyskerne. Han stod alligevel i spidsen for samlingsregeringen, der blev dannet under besættelsen, og samarbejdede modvilligt med besættelsesmagten i henhold til aftalen med alle partier til sin død i 1942. Han ligger begravet på Københavns Vestre Kirkegård.

1942 – Den Danske Modstandsbevægelse bliver etableret. Den var dels et civilt baseret modsvar til den tyske besættelse af Danmark under 2. verdenskrig, dels et militært koordineret modsvar, der var inspireret af engelsk militær. Modstandsbevægelsen i Danmark havde få medlemmer før 1942, hvor krigslykken skiftede. Modstandsbevægelsen foretog sabotage af industri og jernbaner og likvideringer af stikkere. Læs mere her og her.

1942 – 10. oktober. Billedbogen Palle alene i verden, skrevet af Jens Sisgaard og Arne Ungermann, hander om drengen Palle, der vågner og opdager, at han er helt alene i verden. Den blev filmatiseret af Astrid og Bjarne Henning-Jensen med Lars Henning-Jensen og Lily Broberg. Se den her.

1943 – 5. januar. Henning Jensen, dansk skuespiller og foredragsholder kendt fra flere film og tv serier, blev født.

1943 – 26. januar. Engelske bombefly angriber for første gang installationer i det besatte Danmark. Målene er skibs­værftet Burmeister & Wain og Sukkerfabrikken i København. 7 danskere bliver dræbt og 70 kvæstet.

1943 – 23. marts. Trods den tyske besættelse afholdes folketingsvalg med en valgdeltagelse på 89,5 pct. Det danske nazistparti opnår kun 43.000 stemmer, som giver tre folketingsmedlemmer.

1943 – Den danske modstandsgruppe Holger Danske, blev etableret i København i foråret 1943. Den talte henved 350 medlemmer mod krigens slutning i 1945. Gruppen stod for likvidering af ca. 200 stikkere og over 100 sabotageaktioner. To medlemmer af Holger Danske var de kendte modstandsfolk Jørgen Haagen Schmith (alias “Citronen“) der blev medlem af gruppen i foråret 1943 og Bent Fauerschou-Hviid (alias “Flamme“), der var medlem fra efteråret 1943. De deltog begge i sabotager i forskellige Holger Danske-undergrupper og gennemførte sammen en række likvideringer i 1944. Citronen og Flamme døde med en uges mellemrum i oktober 1944. Citronen blev skudt af tyskerne under voldsom ildkamp på Jægersborg Allé og Flamme tog sit eget liv under en razzia.

1943 – 29. august. Den tyske besættelsesmagt indfører undtagelsestilstand i Danmark som reaktion på, at regeringen ikke vil lovgive efter tyske ønsker. Regeringen træder tilbage, og er under resten af krigen erstattet af et embedsmandsstyre. Samme dag lykkes det i en fælles koordineret indsats den danske flåde at sende 13 af sine skibe til Sverige og sænke 30 andre ved Holmen. Dette for at undgå, at de skulle kunne benyttes af den tyske besættelsesmagt.

1943 – 2. oktober. Den tyske besættelsesmagt indleder en aktion mod de danske jøder. Det er rygtedes i for­vejen, så det lykkes mange at flygte til Sverige over Øresund.

1944 – 1. januar. Daimi Gentle – sangerinde og komedienne fra Esbjerg.

1944 – 4. januar. Digterpræsten Kaj Munk henrettes af Gestapo, på Hørbylunde Bakke ved Silkeborg. Han blev begravet på Vedersø kirkegård, under stor folkelig deltagelse.

1944 – 29. januar. Sabotører fra BOPA trænger ind på virksomheden Nordwerk og sprænger virksomhedens kraftstation i luften.

1944 – 31. januar. Den tyske besættelsesmagt øver schalburgtage mod Palladiums filmatelier i Hellerup. Det skete blandt andet fordi danskerne demonstrativt boykottede biografer, der spillede tyske film.

1944 – Island erklærede sig som selvstændig nation fra Danmark.

1944 – 11. marts. Medlemmerne af Hvidstengruppen arresteres.

1944 – 17. marts – Aalborg Stiftstidende rammes af schalburgtage.

1944 – 31. marts. Et voldsomt attentat mod Kinopalæet, Gl. Kongevej, Frederiksberg, ødelægger bygningen.

1944 – 17. juni. Island opsiger ensidigt unionen med Danmark og erklærer sig uafhængig.

1944 – 22. juni. Det lykkes sabotagegrupperne BOPAHolger Danske og Korps Aagesen at sprænge Danmarks eneste våbenfabrik, Riffelsyndikatet (Dansk Industri Syndikat), i luften. 120 mand forklædt som arbejdere bragte 400 kg trotyl forbi 60-70 vagter til fabrikken i Københavns Frihavn. Tyskerne blev rasende og henrettede ved skydning 8 tidligere arresterede sabotører. Fabrikken kom ikke i brug igen under krigen.

1944 – 24. juni. Den tyske terrorgruppe “Peter-gruppen” ødelægger om aftenen Tivoli, som et modsvar til blandt andet bombningen af Riffelsyndikatet tidligere på måneden. Som vanligt (det var formålet) blev skylden lagt på danske modstandsgrupper. Befolkningen troede dog aldrig på det.

1944 – 25. juni. Den tyske Rigsbefuldmægtigede i Danmark, Werner Best, indfører spærretid og mødeforbud mellem kl. 20.00 og 05.00. Det var mere end københavnerne ville finde sig i, og førte snart til Folkestrejken

1944 – 29. juni. Otte af 14 medlemmer af den danske modstandsgruppe Hvidstens-gruppen bliver henrettet i Ryvangen i København efter at være dømt ved en tysk krigsret den 26. juni.

1944 – 30. juni. Den tyske besættelsesmagt lukker for Københavns gas-, vand- og elforsyning som repressalie mod Folkestrejken.

1944 – 4. juli. Ulykken på Aarhus Havn – en tysk lægter eksploderede, lastet med ammunition. 33 danske arbejdere blev dræbt ved eksplosionen. Der var også tyske tab ved ulykken. De officielle, tyske tabstal var 6 dræbte. Der gik rygter i den lokale befolkning om væsentligt større tyske tab, men nyere undersøgelser peger på, at de tyske tab vitterligt var 6 dræbte; fem soldater og en civilperson.

1944 – 13. august. Frøslevlejren ved Padborg i Sønderjylland bliver taget i brug som tysk interneringslejr for danske modstandsfolk.

1944: Stig Lommer instruerer sin første spillefilm som udgives den 19. august. I hovedrollerne er Lily Broberg og Christian Arhoff. Handlingen: “En ung pige, Grete, af den friske naturlige type, som der findes adskillige af i en stor by, søger en plads. En veninde betror hende hemmeligheden ved at vinde frem. Hun skal finde ud af, hvilken “hobby” hendes kommende chef har og føre samtalen ind på det, der interesserer ham. Mens hun i håbet om en stilling besøger “Morgenbladet”, træffer hun den unge Anders, der er stik-i-rend-dreng mellem bladets forskellige afdelinger, og de forenes hurtigt i en fælles hobby: kriminalromaner.” (Kilde)

1944 – 19. september. Deportation af det danske politi. Cirka 2.000 betjente sendes til koncentrationslejren Buchenwald ved Weimar i Tyskland. Kampe på Amalienborg Slotsplads mellem dansk politi og tyske marinere. Palæforvalter kaptajn C.O. Schlichtkrull bliver såret.

1944 – 22. september. Vandtårnet ved Ringgadebroen i Århus sprænges i luften.

1944 – 8. oktober. Den tyske terrorgruppe Petergruppen begår et bombeattentat mod Jyllandsekspressen nord for Hobro. 10 blev dræbt og 40 såret.

1944 – 15. oktober – Jørgen Haagen Schmith, dansk modstandsmand (Citronen) (født 1910). – myrdet

1944 – 18. oktober – Bent Faurschou-Hviid, dansk modstandsmand (Flammen) (født 1921). – selvmord

1944 – 26. oktober. De tyske besættelsesmyndigheder rekvirerer alle nye danske cykler og cykler, der er sat til salg. (Kilde)

1944 – 31. oktober. Royal Air Force bomber (med 24 Mosquito-fly) Gestapohovedkvarteret i Århus. Gestapohovedkvarteret blev fuldstændigt ødelagt ved denne præcisionsbombning. De fleste arkiver brændte, og cirka 100 tyskere og nogle få danskere blev dræbt, bl.a. Ellen Rigmor Andersen, f. Nielsen, 43 år, og hendes datter Ellen Margrethe Christensen, 21 år. En yngre datter, Gurli Højgaard Andersen (1935-2007) blev svært skadet i en arm.

1944 – 9. november. Forretningsstrøget Vestergade i Odense ødelægges ved sprængning af den tyske Petergruppen. Denne terrorgruppe havde en forkærlighed for forretningsstrøg i de større danske provinsbyer.

1944 – 11. november. Den tyske terrorgruppe Petergruppen raserer forretningsgaden Bispensgade i Aalborg ved flere sprængninger.

1944 – 17. november. Med stor koldblodighed stjæler en gruppe sabotører 1.000 maskinpistoler fra Hærens Geværfabrik på Amager, og bringer dem væk i lastbiler. De undslap tyskerne efter at Langebro gik op bag dem

1945 – 2. januar. Én af besættelsens største enkelt sabotager finder sted, da modstandsgruppen BOPA sprænger radiofabrikken Torotor i Ordrup i luften.

1945 – 7. januar. Ved en fejl går et amerikansk jagerfly til angreb på en holdende passagertog på Aarup station. 14 dør og 31 bliver såret.

1945 – 19. marts – Sankt Nikolai Kirke i Kolding udsættes for schalburgtage.

1945 – 21. marts. Englands luftvåben foretager et ødelæggende luftangreb på Gestapos danske hovedkvarter, Shellhuset i København. Ved et uheld bliver også Den franske Skole på Frederiksberg ramt, og mange børn og lærere omkommer.

1945 – 27. marts. BOPA saboterer Langebro i København ved at placere 150 kg. dynamit på et tog, der eksploderer imens det er på broen.

1945 – 16. april. De første hvide busser fra Svensk Røde Kors ankommer til Padborg med 423 jøder fra koncentrationslejren Theresienstadt.

1945 – 30. april. Tysklands fører, Adolf Hitler, indser at kampen er tabt og han skyder sig selv, sammen med sin kone Eva Braun i Førerbunkeren. Inden selvmordet, har han overladt ledelsen af Tyskland til storadmiral, Karl Dönitz.

1945 – 5. maj. Danmarks befrielse. Fra klokken 8 morgen træder tyskernes kapitulation officielt i kraft. Da den tyske værnemagt kapitulerede 5. maj, 1945, overtog ca. 55.000 tilknyttet modstandsgrupperne opretholdelsen af ro og orden og bevogtningen af de mange tyske flygtninge, der var kommet til Danmark i krigens sidste fase. Omkring 30.000 danskere, der var mistænkt for landsskadelig virksomhed blev interneret; halvdelen blev hurtigt løsladt.

1945 – 5. maj. Den danske Brigade i Sverige ankommer med færgen til Helsingør. Den 5.000 mand store styrke er opbygget som støtte til de allieredes angreb på de tyske tropper i Danmark og som værn mod kommunistisk overtagelse efter krigen.

1945 – 7. maj. Sovjetiske fly bomber Rønne og Neksø, da den tyske kommandant på Bornholm nægter at overgive sig til de sovjetiske styrker.

1945 – 7. maj. Næsten 1.900 politifolk, som har været interneret i tyske kz-lejre siden september 1944, kommer tilbage til Danmark. 81 er døde under opholdet.

1945 – 10. juni. General Ebbe Gørtz indvier mindestenen Mollerupstenen for modstandsmanden P.V.T. Ahnfeldt-Mollerup opstillet på Høje Sandbjerg som en af de første mindesten i Danmark efter besættelsen.

1945 – 11. oktober. Danmark genindfører dødsstraffen i forbindelse med de særlige landsforræderilove. Lovene gælder med tilbagevirkende kraft.

1946 – 5. april. De sovjetiske tropper forlader Bornholm, 11 måneder efter Anden Verdenskrigs afslutning, og først efter løfte om, at kun danske styrker skal bevogte øen fremover.

1946 – 20. september. Seks dage efter Færøernes afstemning om uafhængighed og øernes efterfølgende uafhængighedserklæring opløser Christian 10. lagtinget og udskriver nyvalg på øerne, der resulterer i et snævert flertal for bevarelse af Rigsfællesskabet.

1947 – 20. april. Christian 10. døde, og Frederik besteg tronen som Frederik 9. Han blev udråbt til konge fra Christiansborg Slots balkon af statsminister Knud Kristensen.

1948 – 19. februar. Århundredets danske mordgåde, dobbeltmordet på Peter Bangs Vej, på Frederiksberg finder sted. En kon­tor­chef og hans hustru bliver myrdet, og hverken motiv eller morder er senere blevet fundet trods ihærdig efterforskning og mange fantasifulde teorier. Læs mere her.

1948 – 22. marts. Danske skolebørn vågner op til en ny retskrivning. Blandt andet skal navneord frem­over skrives med lille begyndelsesbogstav, “aa” erstattes med bolle-å og “kunde, skulde og vilde” skal nu staves “kunne, skulle og ville”.

1948 – 3. april. USA bevilger 5,3 mia. dollars som hjælp til 16 europæiske lande, heriblandt Danmark. Bevil­lingen kaldes populært Marshalhjælpen, efter den amerikanske minister for europæisk gen­op­retning, George Marshall.

1948 – 1. juni. Rygeforbud i danske biografer som indført ved Justitsministeriets bekendtgørelse af 24. maj 1948 træder i kraft. Bekendtgørelsens titel er: Bekendtgørelse om Forbud mod Tobaksrygning i Biografteatre mv..

1949 – NATO blev etableret, og de drivende kræfter var USA, Storbritannien og Frankrig. Øvrige lande der var med: Belgien, Canada, Danmark, Holland, Island, Italien, Luxembourg, Norge og Portugal. Senere er NATO blevet udvidet med flere medlemslande.

1949 – 1. marts. Første nummer af Anders And & Co. udkommer i Danmark.

1949 – 6. marts. Robert Storm Petersen dør 66 år gammel i Frederiksberg.

1949 – 1. april. Hjemmeværnet i Danmark bliver grundlagt.

1949 – 1. juli. Danmarks Radio indleder forsøgsudsendelser med fjernsyn.

1949: Dirch Passer (1926-1980) fik først opmærksomhed i Fiffer-revyerne i slutningen af 1940’erne. I årene 1955-1958 og igen i 1962 optrådte han i komikerduoen Kellerdirk Bros sammen med Kjeld Petersen, hvilket var med til at befæste hans position som en af Danmarks mest populære revystjerner og skuespiller. Fra denne tid stammer sketchene How Jazz was born og Babs og Nutte.

1950 – 9. januar. Filmen De røde heste efter Morten Korchs roman har premiere. Den blev i 1950 set af over 2.300.000 og er dermed en af de største succeser i dansk films historie. Se billeder her.

1950 – 4. maj. Under fejringen af 5-års dagen for Danmarks befrielsen, styrter en dansk jetjager ned under en flyveopvisning over Langelinie. Flyet rammer toppen af en fiskekutter i lystbådehavnen og styrter næsten lodret ned over Idrætspladsen på Holmen. Piloten, kaptajnløjtnant C. Friis Sørensen omkommer

1950Tollundmanden, et usædvanligt velbevaret moselig, som blev fundet under tørvegravning i en mose ved Bjældskovdal den 6. maj, var så velbevaret, at fundet blev indberettet til politiet i Silkeborg. En kulstof 14-datering foretaget i 2017 kunne fastslå, at Tollundmanden døde mellem år 405 og 384 før vor tidsregning. Han er i dag udstillet på Silkeborg Museum.

1950 – 15. oktober – Den anden Galathea-ekspedition stævner ud fra København.

1951 – 1. januar. Vejtrafikken generes kraftigt af snefygning i hele Danmark.

1951 – 7. januar. Vendsyssel begraves i snemasser.

1951 – 8. januar. Niels Bohr retter atter en fredsappel til hele Verden. England stiller forslag om optagelse af Kina i FN og stiller ligeledes forslag om en demokratisk folkeafstemning i Korea.

1951 – 11. januar – Europahærens general Eisenhower gæster København.

1951 – 16. januar. På et møde i København appellerer de tre nordiske udenrigsministre styret i Kina om at acceptere FN’s fredsforslag under Koreakrigen. Dagen efter afviser Kina FN’s fredsforslag.

1951 – 23. januar. Hospitalsskabet Jutlandia fra Danmark afsejler til Korea.

1951 – 27. april. Danmark overlader Grønlands militære baser til Atlantrådet.

1951 – 2. juni. Frederiksberg fejrer 300 års fødselsdag.

1951 – 8. juni – Harald Petersen, dansk forsvarsminister, anslår Danmarks mobiliseringsstyrke til 165.000 mand.

1951 – 22. juni. FN anmoder Danmark om danske troppers deltagelse i Koreakrigen.

1951 – 18. juli. Norge, Holland og Danmark protester over Englands forslag om at optage Tyrkiet og Grækenland i Atlantpagten.

1951 – 3. august. Danmark indfører omgående forbud mod sommerhusbyggeri – årsagen skal findes i importen af træ er stærkt reduceret.

1951 – 28. august. Endelig tillades fjernsynsudsendelser i Danmark – men der må kun modtages 1.500 fjernsynsapparater årligt.

1951 – 2. oktober. Som det første nordiske land får Danmark licensbetalt fjernsyn. Dagen efter er der premiere på dansk tv. Læs mere om dansk tv’s historie her.

1951 – 2. oktober. En meteorit på størrelse med en knyttet hånd overlever turen gennem atmosfæren og lander i Riis Skov ved Århus. Det kraftige lysglimt bliver observeret i Syd­norge, Sverige og Nord­tyskland. Stenen findes i dag på Geologisk Institut i København og et mindre stykke kan ses på Natur­historisk Museum i Århus. (Kilde)

1951 – 4. oktober. I dansk radio oplæser forsvarsminister Harald Petersen en forholdsordre til det danske militær; Hvis Danmark angribes, skal landet forsvares.

1951 – 13. oktober. USA meddeler, at man snart er klar med en base ved Thule i Nordgrønland.

1951 – 22. oktober. Dyrehaven har det skidt og man planter 30.000 træer.

1951 – 23. november – Ved en brand på Holmen i København eksploderer 11 miner. 16 personer omkommer.

1952 – 10. januar. Kaptajn Kurt Carlsens skæve skib, det amerikanske Flying Enterprise synker i den Engelske kanal efter at have drevet rundt i 13 døgn, med svær slagside efter en storm.

1952Grauballemanden, det hidtil bedst bevarede moselig i Danmark, blev fundet i en mose ved Nebel to kilometer syd for Grauballe ved Silkeborg under tørvegravning den 26. april 1952. Han dateres i dag officielt til ca. 290 f.Kr.

1952 – 12. juli. Danskere, svenskere, nordmænd og finner skal nu ikke længere medbringe pas, når de rejser mellem de skandinaviske lande.

1952 – 22. juli. Den amerikanske skuespiller Danny Kaye er på besøg i Odense, hvor han vækker stor opsigt og forargelse ved at lægge sig i H.C. Andersens seng.

1952 – 30. september. Kafferationeringen i Danmark bliver ophævet efter at have varet i 13 år.

1953 – 16. januar. Aalborghallen ved Vesterbro i Aalborg bliver indviet.

1953 – 27. januar. Brændselsrationeringen i Danmark bliver ophævet. Dermed er den sidste varebegrænsning fra krigens tid forsvundet.

1953 – 27. marts. Frederik IX underskriver Tronfølgeloven. Den træder i kraft i forbindelse med ikrafttræden af den nye danske grundlov den 5. juni 1953.

1953 – 6. oktober. Folketinget åbner første gang efter Landstinget blev afskaffet ved den seneste Grundlov. Kong Frederik den Niende overværer åbningen. Folketingsåret er altid siden begyndt den første tirsdag i oktober og altid overværet af regenten.

1953 – Parlamentarismen blev lovfæstet. Landstinget bliver afskaffet og tronfølgeloven ændres, således at kvinder får del i arvefølgen.

1954 – 11. juni. Folketinget vedtager indførelsen af en ombudsmand, som skal holde øje med statens forvaltning og tage administrative afgørelser op til nærmere prøvelse.

1955 – 18. juni. Justitsministeriet udsender et cirkulære, der giver ugifte kvinder ret til at få anført betegnelsen “frue” i deres pas.

1957 – 1. april. Begrebet folkepension træder i kraft, og alle danskere over 67 år er berettiget til pension.

1959 – 14. august. En dansk cola, Jolly Cola, kommer i handelen.

1959 – 14. august. Kunstmuseet Louisiana i Humlebæk bliver indviet.

1961– 4. januar. Verdens langvarigste strejke slutter efter 33 års forløb i København. Strejken gjaldt ansættelsen af barbersvende.

1962 – 17. februar. De første 19 unge mænd begynder deres uddannelse som elitesoldater i det nyoprettede danske Jægerkorps.

1962: Øjeblikkeligt efter Kjeld Petersens død, d. 24. maj, trak Dirch Passer sig fra teater- og revyscenen i fem år. I disse år indspillede han i stedet en række film af svingende kvalitet.

1962 – 13. juni. Den socialdemokratiske regering vedtager at give A.P. Møller-koncernen eneret på udvinding af gas og olie i Danmarks undergrund frem til år 2012.

1962 – 3. september. Den hidtidige udenrigs­minister Jens Otto Krag bliver statsminister. Han afløser Viggo Kamp­mann på posten.

1962 – 17. november. Strøget i København bliver indviet som Danmarks første gågade. (Google Maps)

1963 – 1. januar. Klokken 12 middag går Danmarks Radios Program 3 første gang i luften. Kanalen har under­titlen Danmarks Musikradio.

1963 – 10. juni. Post & Telegrafvæsenet har udbygget sit antennenet, og biltelefoner er nu landsdækkende.

1964 – 25. april. Den Lille Havfrue på Langelinie har i nattens mulm og mørke fået savet hovedet af. Sagen bliver efterforsket af drabsafdelingen ved Københavns Politi. (Kilde)

1964 – 19. juni. I København indføres papkartoner som afløser for mælkeflasker- foreløbig som forsøg.

1964 – 1. juli. Pressens Radioavis skifter navn til Radioavisen og er nu produceret af Danmarks Radio selv.

1964 – 26. september. Valby Gasværk eksploderer. Tre arbejdere på værket og en forbi­passerende bliver dræbt og mere end end 200 såret. Tusinder af ruder i omlig­gende beboelses­ejendomme bliver blæst ud ved eksplosionen, som kan høres i hele hovedstads­området. Se en kort dokumentar om hændelsen her.

1965 – 3. januar. Den danske opfinder Karl Krøyer hæver et sunket fragtskib i Kuwait ved at fylde det med polyesterkugler. Muligvis har han fået ideen fra et Anders And-blad.

1965 – 15. oktober. Danmarks Radio sender første udgave af nyhedsudsendelsen TV Avisen.

1965 – 21. december. Den danske agentfilm “Slå først, Frede” har premiere.

1966 – 17. juni. Den militære værnepligt bliver nedsat fra 18 til 14 måneders tjenestetid.

1966 – 5. oktober. Prinsesse Margrethe bliver officielt forlovet med Henri Laborde de Monpazat. Kong Frederik den Niende har samme dag meddelt Statsrådet sin tilladelse til forlovelse og ægteskab.

1967 – 23. august. Kampklædt politi kommer i aktion mod de 2000 deltagere i Vietnam-demonstrationen foran den amerikanske ambassade i København.

1968 – 2. april. Et centralt system for personregistrering ser dagens lys. CPR-systemet er en forudsætning for den planlagte indførelse af kildeskat fra 1970.

1968 – 31. maj. Folketinget vedtager at indføre kildeskat fra 1970.

1968 – 11. oktober. Filmen Olsen Banden har premiere – den første af 14 film.

1969 – 1. januar. Et regulativ ved forsvaret bestemmer, at alle værnepligtige fremover skal tiltales med navn i stedet for nummer.

1970 – 1. januar. Danskerne begynder at betale kildeskat.

1970 – 16. maj. Tv sender første afsnit af Huset på Christianshavn med episodetitlen “Tue og Rikke får en lejlighed”. I alt bliver der de næste otte år sende 84 afsnit.

1970 – 4. juli. En gruppe mennesker slår lejr på en landejendom ved Frøstrup i Thy. Gruppen kalder sig Det ny Samfund, og resterne af bevægelsen lever stadig på stedet.

1970 – 17. august. Bryggeriet Faxe sender en fadøl i handelen som den første danske dåseøl.

1971 – 30. januar. Landsretssagfører Mogens Glistrup udtaler i TV-programmet Focus, at han anser ind­komst­skat for umoralsk, og at folk, der snyder i skat, bør betragtes som frihedskæmpere.

1971 – 21. marts. Makkerparret Kaj og Andrea optræder første gang i en børneudsendelse i tv.

1971 – 26. september. Fristaden Christiania bliver proklameret på Bådsmandsstræde Kaserne på Christianshavn. Arealerne er blevet rømmet af forsvaret tre måneder tidligere.

1972 – 15. januar. Statsminister Jens Otto Krag udråber fra Christiansborgs balkon dronning Margrethe den Anden som Danmarks nye regent. Hendes overtagelse af tronen skete reelt dagen før, hvor hendes far, kong Frederik den Niende, døde.

1972 – 22. april. Københavns sidste sporvogn, linie 5, kører sin sidste tur.

1973 – 1. januar. Danmark, Irland og Storbritannien indtræder i EF, Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, i dag den Europæiske Union. Læs her, om EU’s historie.

1973 – 1. januar. De danske 1- og 2-ører bliver afskaffet.

1973 – Danmark, Irland og Storbritannien træder ind i EF.

1974 – 25. januar. Advokat Poul Schlüter bliver valgt til formand for Det konservative Folkeparti.

1974 – 26. januar. Israeleren Uri Geller optræder første gang i dansk tv, hvor han forsøger at læse tanker og bøje gafler ved tankens kraft.

1975 – 11. juni. Folketinget vedtager at købe 48 amerikanske F-16 jagerfly. Det er Danmarks hidtil største våbenordre.

1976 – 3. januar. En stormflod i Sønderjylland under en orkan gør det nødvendigt at evakuere 20.000 mennesker på Tønder- og Ribeegnen efter katastrofealarm.

1976 – 1. april. Bistandsloven træder i kraft i Danmark.

1977 – 12. februar. Landet er lammet efter snestorm. Al lufttrafik er indstillet, og mange steder må mili­tære bælte­køre­tøjer sættes ind i stedet for ambulancer og kranvogne.

1977 – 6. juni. Det bliver afsløret at Forsvarets Efterretningstjeneste (FET) ulovligt har registreret oplys­ninger om flere end 60.000 danskere med venstreorienterede holdninger.

1977 – 6. august. Den 34-årige weltervægtbokser Jørgen “Gamle” Hansen taber i Vest-Berlin sit europa­mes­ter­skab til den 19-årige vesttysker Jörg Eipel.

1978 – 28. april. Folketinget vedtager med 100 stemmer mod 46 at fjerne dødstraffen fra den danske lov­giv­ning. Afskaffelsen træder formelt i kraft fra 1. juni.

1978 – 11. juni. Mormonkirken meddeler at have fået en åbenbaring, som ophæver kirkens hidtidige forbud mod sorte medlemmer.

1978 – 6. juli. Det sidste af de brune, skramlende S-tog kører sin sidste tur i drift. De nye, røde tog er nu indsat på alle strækninger.

1978 – 2. oktober. TV Avisen bliver første gang sendt i farver.

1978 – 11. november. Første afsnit af tv-serien Matador bliver sendt første gang.

1979 – 29. januar. Danmark oplever sin første gidselaffære, da iranske studenter i otte timer besætter den iranske ambas­sade i København. Ingen kommer til skade.

1979 – 21. juni. Gruppen Linie 3 optræder første gang offentligt på Jacobs BarBQ i Århus.

1979 – 28. juni. Den 37 årige weltervægtbokser Jørgen “Gamle” Hansen bliver for tredje gang europamester, da han i Randers slår den forsvarende mester, engelske Dave Green, ud i tredje omgang.

1980 – 3. september. Dirch Passer falder om af et hjerteanfald på scenen i Tivoli-Revyen under en parodi på san­ge­ren Kim Larsen. Han dør kort efter ankomsten til hos­pitalet. Se billeder fra hans liv her.

1981 – 3. januar. Sundhedsstyrelsen raskmelder en halv million danskere, da homoseksualitet fjernes fra listen over sygdomme.

1981 – 24. november. En voldsom storm hærger landet. Op imod 10 mio. træer vælter eller knækker, og der sker omfattende bygningsskader. Vandstanden stiger nogle steder til mere end fem meter over dagligt vande.

1982 – 8. januar. I HørstedThy måles den koldeste temperatur nogensinde målt i Danmark: minus 31,2°, med en gennemsnitstemperatur for hele døgnet på 25,7 frostgrader.

1982 – 17. maj. En 35-årig mand affyrer 14 skud med et jagtgevær mod Christiansborg, netop som dron­ning Margrethe har forladt sine repræsentationslokaler. Dronningen og prinserne får efter denne episode livvagter.

1982 – 13. december. Statsminister Poul Schlüter mødes under sit besøg i USA med præsident Ronald Reagan.

1983 – 22. juni. Mogens Glistrup bliver ved Højesteret kendt skyldig i grov skatte­svig i sin ni år gamle skat­te­sag. Han bliver idømt tre års fængsel, fradømmelse af advokatbestallingen og omkring 6 mio. kroner i bøde, salærer og efterskat.

1983 – 14. oktober. Den danske elbil “Hope Whisper” bliver præsenteret for pressen ved en udstilling i Forum i København. Desværre er håndbremsen ikke trukket, så den triller ned af rampen og får bulet forskærmen på rækværket.

1984 – 22. juli. Den Lille Havfrue får sin højre arm savet af.

1985 – 21. september. 28.000 tilskuere overværer støttekoncerten Rock for Afrika i Idrætsparken i København.

1985 – 15. december. 22-årige danske Brigitte Nielsen bliver gift med den 39-årige Hollywoodstjerne Sylvester Stallone. Ægteskabet varer i 548 dage.

1986 – 30. maj. Folketinget vedtager loven om et delvis reklamefinansieret TV2 fra 1988.

1988 – 3. januar. Janni Spies Kjær køber Tjæreborg Rejser og sidder dermed på 80 pct. af det danske chartermarked.

1988 – 4. januar. Den danske flådes to største skibe, fregatterne Herluf Trolle og Peder Skram (Hovsa-missilet), stryger flagene og udgår af aktiv tjeneste.

1988 – 16. maj. De nye 8-cifrede telefonnumre bliver taget i brug. Områdenummeret, de første to cifre, som før kun skulle benyttes ved udenbys samtaler, skal nu drejes eller tastes hver gang.

1988 – 1. oktober. TV2 går i luften, og Danmarks Radios mere end 60-årige monopol er brudt.

1988 – 28. oktober. Bokseren Gert Bo Jacobsen taber en VM-kamp til amerikaneren Greg Haugen i Brøndby­hal­len. Kampen bliver stoppet i 10. omgang, efter at Gert Bo har været i gulvet.

1989 – 31. oktober. Tycho Brahe Planetariet i København åbner. Det er verdens mest moderne planetarium.

1990 – 1. januar. Nye otte-cifrede telefonnumre skal benyttes fra i dag.

1990 – 2. januar. TV 2/Lorry går i luften for første gang.

1991 – 327 af de største Brugser i Danmark går sammen og bliver til SuperBrugsen, meddeler FDB.

1991 – TV 2/Øst går i luften for første gang.

1992 – 4. september. Boksebrødrene Jimmi og Johnny Bredahl bliver verdensmestre i henholdsvis letvægt og bantamvægt.

1992: Efter OL i 1992 valgte Brian Nielsen at skrive professionel kontrakt med promotor Mogens Palle. Brian Nielsen fik sin debut i i Parken i september 1992. Den kamp er mest kendt for, at TV2’s kommentator Knud Esmann talte i meget negative vendinger om Brian Nielsen.

1993 – 5. januar. Gunnar “Nu” Hansen – journalist og sportskommentator død (87 år)

1993 – 14. januar. Statsminister Poul Schlüter træder tilbage, efter at en dommer­rede­gørelse i den såkaldte Tamil­sag fastslår, at han har givet Folketinget vildledende og urigtige oplysninger.

1993 – 15. januar. Poul Nyrup Rasmussen bliver udpeget som kongelig undersøger og skal sondere mulig­hed­er­ne for en ny regering. Statsminister Poul Schlüter er trådt tilbage efter offent­lig­gø­relse af den såkaldte Tamilrapport.

1993 – 20. januar. Poul Nyrup Rasmussen bliver statsminister for en regering bestående af Socialdemokratiet, Radikale, CD og Kristeligt Folkeparti.

1994: Tyveriet af Tissø-ringen fra Moesgård Museum den 21. juni var det største guldkup i Danmark, siden Guldhornene blev stjålet i 1802. Ifølge Århus Stiftstidende var Stig Tøfting den ene af de to mænd, som otte dage senere afleverede den stjålne Tissø-ring og andre værdifulde tyvekoster tilbage til Århus Politi og Moesgård Museum. Læs mere her.

1994 – 21. september. Løsgængeren Jacob Haugaard fra Århus bliver valgt til Folketinget. I sin kampagne har han bl.a. lovet bedre julegaver og medvind på cykelstierne.

1995 – 7. februar. Tv-værten Søren Ryge Petersen bliver idømt en bøde på 1.500 kroner for drab på en due for åben skærm.

1995 – 22. juni. Forhenværende justitsminister Erik Ninn Hansen bliver ved en rigsret idømt fire måneders betinget fængsel i den såkaldte Tamil-sag.

1995 – 2. august. Statsminister Poul Nyrup Rasmussen kører med en for lille cykelhjelm i spidsen af et cykel­optog, som protesterer mod franske atomprøvesprængninger. Monrad & Rislund skriver lidt om ham her.

1995 – 27. august. Tolv langtidsfanger flygter fra Vridsløselille Statsfængsel, efter at en bulldozer har væltet ydermuren til fængselsgården. Nogle måneder senere er alle tilbage bag tremmerne.

1995 – 6. oktober. Dansk Folkeparti bliver stiftet af udbrydere fra Fremskridtspartiet.

1995 – 24. december. Danmark oplever det sjældne fænomen hvid jul. For at gøre sig fortjent til betegnelsen, skal mindst 90% af landet om eftermiddagen være dækket af sne.

1996 – 12. januar. Brian Nielsen knockoutbesejrer amerikaneren Tony La Rosa og bliver den første danske (IBO-)verdensmester i sværvægtsboksning.

1996 – 27. juni. TeleDanmarks monopol bliver brudt, da et søsterselskab til svenske Tele-2 underskriver en aftale om samtrafik. Fire måneder senere tilbyder selskabet et alternativ til TeleDanmark.

1996 – 21. oktober. TeleDanmarks hidtidige monopol på telemarkedet bliver brudt. Det svenskejede selskab NetCom præsenterer sit alternativ under sloganet: “Tast 1001 – langt billigere”.

1996 – 24. november. Racheed Lawal, tidligere europamester i boksning, bliver dræbt med knivstik under sit arbejde som dørmand på et diskotek i Århus.

1997 – 24. januar. Sværvægtsbokseren Brian Nielsen forsvarer sit VM-bælte og pointbesejrer den 47-årige amerikaner Larry Holmes med dommerstemmerne 2-1.

1997 – 20. februar. Hans Engell, de Konservatives formand siden 1995, kører galt på Helsingørmotorvejen på vej hjem fra et gruppemøde og ender i en betonklods. Hans promille bliver målt til 1,37.

1997 – 28. maj. Folketinget vedtager at afskaffe forældres revselsesret.

1997 – 21. oktober. En plejehjemsassistent bliver sigtet for at have dræbt 22 beboere på plejehjemmet Plejebo i København. Hun bliver senere frikendt for alle anklager.

1998 – 6. januar. Den lille Havfrue på Langelinie mister for anden gang sit hoved. Det er i nattens løb savet af med en nedstryger.

1998 – 12. januar. Danmark underskriver sammen med atten andre europæiske lande i Paris en protokol om forbud mod menneskekloning.

1998 – 6. april. Statsminister Poul Nyrup Rasmussen bliver ved Højesteret frifundet for at have overtrådt Grundloven, da han underskrev Maastricht-traktaten.

1998 – 18. december. Den definitivt sidste Olsen-bande-film, “Olsen-bandens sidste stik“, har premiere i bio­graf­erne. Poul Bundgaard døde midt under optagelserne, så i nogle scener er han blevet erstattet af Tommy Kenter.

1999 – 3. december. Århundredets værste storm hærger Danmark, og der bliver målt vindstød på op til 185 km/t. Seks mennesker bliver dræbt, og der sker skader for næsten 2 mia. kroner.

ÅR 2000

2000 – 1. januar. Kalenderen er skiftet til år 2000 uden de store sammenbrud i computersystemer, som ellers var frygtet. Læs mere om Y2K her.

2000 – 14. juni. Kurt Thorsen og Rasmus Trads bliver ved byretten idømt hhv. seks og fem års fængsel for bedrageri og dokumentfalsk.

2000 – 1. juli. Ni unge bliver trampet ihjel på Roskilde Festival, da der opstår tumult foran Orange Scene under en koncert med den amerikanske gruppe Pearl Jam.

2000 – 10. august. En 200 mio. år gammel forstening af en svaneøgle bliver fundet på Bornholm.

2000 – 30. august. De formodede jordiske rester af Gorm den Gamle bliver genbegravet efter endt restaurering af Jelling Kirke. Kongefamilien overværer højtideligheden.

2000 – 15. oktober. TV2’s nye kanal Zulu begynder sine udsendelser.

2001 – 19. januar. Den danske forsker Lene Vestergaard Hau skaber verdenssensation, da det lykkes hende at bremse lysets hastighed under et laboratorieforsøg.

2001 – 15. marts. Peter Lundin bliver idømt fængsel på livstid for drab på sin tidligere kæreste og hendes to drenge. Efter drabene blev ligene parteret og smidt på en losseplads. Peter Lundin er i USA tidligere dømt for drab på sin egen mor.

2001 – 13. oktober. Sværvægtsbokseren Brian Nielsen møder Mike Tyson i en kamp i Parken. Brian Nielsen må opgive efter sjette omgang pga. en øjenskade.

2001 – 19. december. Første del af filmatiseringen af Tolkiens “Ringenes Herre” har premiere i 80 danske biografer. Det er ver­dens hidtil dyreste film med et budget svarende til over 3 milliarder danske kroner.

2002 – 1. januar. Tolv europæiske lande indfører Euroen som fælles valuta.

2002 – 5. januar. Det engelske selskab Arriva overtager togdriften fra DSB på strækninger i Midt- og Vest­jyl­land.

2002 – 6. februar. Farums mangeårige borgmester Peter Brixtofte bliver i BT beskyldt for at have store repræ­sen­ta­tions­ud­gifter og et stort forbrug af dyre rødvine på kommunens regning. Det bliver ikke det sidste, man hører om den sag.

2002 – 7. februar. Der bliver indgivet politianmeldelse mod Farums borgmester Peter Brixtofte efter gårs­da­gens oplysninger i pressen om misbrug af kommunale midler.

2002 – 10. juni. Søværnets ubåd Sælen afsejler fra Flådestation Frederikshavn mod det østlige Middelhav. Som en del af NATO’s flåde, skal den i USA’s “Krig mod terror” foretage overvågning af Mellem­østens skibstrafik.

2002 – 1. juli. Danmark overtager formandskabet for EU.

2002 – 1. juli. De Danske Spritfabrikker i Dalby syd for Køge udleder 37.000 liter Gammel Dansk i kloak­systemet. Det lammer byens rensningsanlæg og ender i Tryggevælde Å, hvor fiske­bestan­den bliver dræbt.

2002 – 4. august. Vækkelsesprædikanten Moses Hansen indleder et fem dages korstog på Nørrebro i Køben­havn. Politiet har udstationeret omkring 600 betjente for at beskytte ham.

2002 – 9. september. Den nu tilsyneladende tørlagte eksborgmester Peter Brixtofte bliver igen optaget i partiet Venstre efter at have været ekskluderet i 96 dage.

2002 – 9. december. I tv-programmet Bogart minder værten Ole Michelsen os for sidste gang om, at “film skal ses i biografen”. Gennem 17 år er det blevet til 360 udsendelser om film og filmfolk.

2003 – 18. marts. Statsminister Anders Fogh Rasmussen meddeler, at Danmark vil deltage i den kommende krig mod Irak med korvetten Olfert Fischer og ubåden Sælen.

2003 – 31. marts. For sidste gang stryges flaget på garderhusarkasernen i Næstved. Regimentet er flyttet til Slagelse, og kommunen overtager nu bygningerne.

2003 – 23. maj. Folketinget ophæver Peter Brixtoftes immunitet, så han kan blive sigtet for sin særprægede embedsførelse som borgmester i Farum.

2003 – 12. juni. Danmarkshistoriens største fusion sker, da de to A.P. Møller-selskaber, Damp­skibs­sel­skabet Svendborg og Dampskibsselskabet af 1912, fusionerer. Det nye selskab, A.P. Møller – Mærsk A/S, kommer på en ca. 200.-plads blandt verdens største virksomheder.

2003 – 5. juli. Møns Klint bliver tidlig morgen ramt af et skred ved Store Stejlebjerg. En stor kridt­formation styrter ned over et område på 100 meter af stranden og 50 meter ud i vandet.

2003 – 23. september. En omfattende strømafbrydelse ved middagstid lammer hele Sjælland, Lolland-Falster, Møn og Bornholm. På grund af et nedbrud i Sydsverige er Østdanmark blevet tappet for al strøm. Først ved nitiden om aftenen er strømmen tilbage hos de 4 mio. berørte forbrugere.

2003 – 30. september. Staten og A.P. Møller-koncernen afslutter en genforhandling af kontrakten om Nordsø-olien. Foruden flere penge i kassen får staten medejerskab fra 2012, og A.P. Møller får forlænget eneretten til år 2042.

2003 – 8. oktober. Kronprins Frederik af Danmark og frøken Mary Donaldson fra Tasmanien bliver officielt forlovet. Dronningen har ved statsrådet om formiddagen givet sit officielle samtykke.

2003 – 27. oktober. Den Lille Havfrue sidder igen på sin sten ved Langelinie. Hun har været til genoptræning siden 11. september, hvor hun var udsat for et sprængstofattentat.

2003 – 29. november. Tidligere sværvægtsbokser Brian Nielsen bliver idømt 40 dages fængsel for trusler og vold mod politiet, da han efter en fest vil hjælpe en kammerat, der bliver anholdt for gadeuorden.

2003 – 11. december. En lovændring gør det igen ulovligt at kopiere lånte CD’er eller DVD’er, hvilket ellers har været tilladt i næsten et år. Man må dog fortsat kopiere egne skiver til eget brug.

2004 – 2. januar. Den næsten 300 kg tunge klumpfisk, som var en af hovedattrak-tionerne på det nedbrændte Nordsømuseum i Hirtshals, findes død i det beskadigede kæmpeakvarium.

2004– 4. januar. Hashhandlerne i Pusher Street i Christiania river deres salgsboder ned og brænder dem for at komme politiet i forkøbet.

2004 – 4. januar. 2,3 mio. seere følger premieren på DR’s nye danske storserie Krøniken.

2004 – 17. januar. 32-årige Anita Christensen bliver dobbelt verdensmester i bantamvægt ved en tvivlsom sejr over ame­ri­ka­neren Ada “Ace” Velez i Århus. Hun bliver samtidig Danmarks første kvindelige verdensmester i boksning.

2004 – 23. februar. Et jordskælv målt til 3 på Richterskalaen rammer om morgenen Herfølge syd for Køge. Rys­tel­serne, der varer 2-3 sekunder, kan mærkes over hele Stevns.

2004 – 14. maj. Mary Donaldson og Kronprins Frederik blev gift i Københavns Domkirke.

2004 – 24. juli. Bokseren Rudy Markussen bliver på sin 27-års fødselsdag europamester i super­mel­lem­vægt. Han besejrer tyskeren Danilo Häussler på dennes hjemmebane i Frankfurt.

2004 – 16. september. Hoffet meddeler ved en pressekonference, at prins Joachim og prinsesse Alexandra skal skil­les. I kongefamilien er noget tilsvarende ikke sket siden 1846, hvor ægteskabet mellem den senere kong Frederik den Syvende og Charlotte Frederikke af Mecklenburg-Strelitz blev opløst.

2004 – 1. oktober. TV 2 Charlie går i luften klokken 16. Det er TV2’s tredje kanal.

2004 – 1. november. Videnskabsminister Helge Sander annoncerer ved et pressemøde på Danmarks Rumcenter, at man søger danske kandidater til et europæisk astronautkorps.

2004 – 3. november. En eksplosion i 2.000 ton fyrværkeri på N.P. Johnsens Fyrværkeri­fabrik i Seest ved Kolding udløser katastrofealarm, og 2.000 beboere i området bliver evakueret. En brandmand om­kommer og 80 personer bliver såret. Tusindvis af ruder i om­egnen bliver knust, og 200 om­kring­lig­gende villaer og virk­somheder bliver raseret.

2004 – 12. november. 25-årige Mikkel Kessler vinder WBA-verdensmesterskabet i supermellemvægt. Han udbokser den forsvarende mester, puertoricaneren Manny Siaca, som opgiver efter syvende runde.

2004 – 13. november. Prins Joachim bliver politianmeldt for at køre op mod 150 km/t med sine børn på bagsædet. En videofilm af forløbet er vedlagt anmeldelsen. Tre dage efter konkluderer Københavns Politi, at videoen ikke beviser overtrædelse af færdselsloven.

2004 – 7. december. En sibirisk tiger bliver skudt på flugt fra det nye flugtsikre anlæg i Nykøbing Falster Zoo.

2004 – 10. december. Retten i Lyngby bestemmer, at den tidligere danske SS-officer Søren Kam skal begæres anholdt i Tyskland og udleveres til retsforfølgelse i Danmark. Han er tiltalt for drab på den tyskfjendtlige avis­redaktør Carl Henrik Clemmensen i 1943.

2004 – 15. december. Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) kommer frem i lyset og åbner egen hjemmeside.

2004 – 21. december. Fængselsvej, som fører til Statsfængslet i Vridsløselille, bliver omdøbt til Egon Olsens Vej.

2005 – 3. januar. Ugebladet “Se & Hør” tilbagekalder ugens nummer efter massive protester fra for­hand­lerne, fordi forsiden svælger i lemlæstede lig fra tsunami-katastrofen i Sydøstasien 2. juledag.

2005 – 8. januar. Storm af orkanstyrke rammer hele landet og lammer fly-, færge- og togdrift. Alle broer mel­lem lands­delene er lukket, tusinder af hjem er uden strøm, og hundreder bliver eva­ku­e­ret ved oversvømmelser fra Limfjorden. Fire mennesker bliver dræbt.

2005 – 15. februar. Familie- og forbrugerminister Henriette Kjær træder tilbage, efter det er afsløret, at hun og hendes samlever har to friske domme som dårlige betalere.

2005 – 3. marts. Et dansk fragtskib med kroatisk besætning kolliderer med Storebæltsbroen. Styrehuset bliver skrællet af, og styrmanden, som er beruset på sin vagt, bliver dræbt på stedet. Trods radarovervågning har myndighederne ikke reageret på skibets afvigende kurs.

2005 – 7. september. Fem forskere fra DTU præsenteres et revolutionerende nyt brændstof – en brinttablet, som gør det muligt at opbevare forureningsfri brintenergi i fast form.

2005 – 23. september. En 18-årig pige bliver dræbt af sin bror med to skud på Banegårdspladsen i Slagelse, fordi hun ikke vil gifte sig med den mand, hendes familie har udpeget. Foruden drabsmanden bliver otte familiemedlemmer idømt strenge fængselsstraffe i sagen.

2005 – 30. september. Dagbladet Jyllands-Posten offentliggør tolv satiriske tegninger af profeten Muhammed, som ellers ifølge rettroende ikke må afbildes. Sagen skaber stor international opmærksomhed og stor­poli­tiske kriser, da statsminister Anders Fogh Rasmussen i første omgang nægter at blande sig i sagen. Fire måneder senere kulminerer sagen med omfattende demon­stra­tioner, storm på danske ambassader og boykot af danske varer.

2005 – 1. november. TV2 har premiere på sin fjerde kanal, TV2 Film, som skal sende spillefilm uden afbrydelser 24 timer i døgnet.

2005 – 7. december. Velfærdskommissionen, som to år tidligere en nedsat af Fogh-regeringen, fremlægger sin rapport med 43 punkter, som skal sikre velfærdssamfundet fremover. Få timer efter offent­lig­gørelsen har statsminister Anders Fogh Rasmussen undsagt de fleste af punkterne.

2006 – 4. januar. John Hahn-Petersen, dansk skuespiller (født 1930) døde. Han slog for alvor igennem i tv-serien Matador som den pligtopfyldende jøde hr. Stein i Korsbæk Bank. Tv-seerne vil også huske ham i rollen som Verner Boye-Larsen, formand på Krone-taxa i tv-serien TAXA. Også i tv-serien Krøniken medvirkede han i rollen som forlagsdirektør Berg.

2006 – 14. januar. Bokseren Mikkel Kessler forsvarer sit WBA-verdensmesterskab i supermellemvægt i Brønd­by­hal­len. Udfordreren, canadieren Eric Lucas, opgiver i tiende runde.

2006 – 15. marts. Fundet af det første danske tilfælde af H5-virus, såkaldt fugleinfluenza, bliver offent­lig­gjort. Virussen er aftenen før konstateret i en død musvåge, der er fundet på Sydsjælland, ved Svinø Strand nær Næstved.

2006: Den 20. marts skriver B.T. at Dirch Passers fingershow (1974), som lige er blevet optaget i kulturkanonen, er stjålet. Nummeret er skabt af den amerikanske komiker Art Metrano, som første gang præsenterede det i 1969. Han havde sendt en pakke med beviser til Kanonudvalget, som dokumentation for, at han er ophavsmanden til “fingernummeret” ved hjælp af film, fotos og arvisartikler. (Kilde)

2006 – 27. juni. Ni familiemedlemmer bliver alle kendt skyldige i æresdrab på en 18-årig pige, der blev skudt af sin bror på gaden i Slagelse i september sidste år. Det er første gang i Vest­euro­pæisk retshistorie, at andre end den egentlige morder bliver dømt i en sådan sag.

2006 – 4. juli. 300 personer i Guantanamo-orange fangedragter, sorte hætter og lænker vandrer i tavs pro­ces­sion fra Forsvarsministeriet til den amerikanske ambassade i København.

2006 – 4. juli. Solvognen, 70’ernes poli­tiske teatergruppe, er genopstået på USA’s uafhængighedsdag.

2006 – 24. september. En demonstration på Nørrebro til fordel for Ungdomshuset ender i en voldelig konfrontation mellem demonstranter og politi. 268 deltagere i demonstrationen bliver anholdt.

2006 – 14. oktober. Mikkel Kessler besejrer tyskeren Markus Beyer på knockout i tredje omgang ved et stævne i Parken. Han er nu verdensmester i supermellemvægt i forbundene WBA og WBC.

2006 – 24. november. Casino Royale, den 21. Agent 007-film, har biografpremiere for almindelige dødelige. Filmen er baseret på den første 007-bog af Ian Fleming og beretter, hvordan James Bond bliver til Agent 007. Daniel Craig er ny James Bond, den sjette i rækken, og danske Mads Mikkelsen spiller superskurken Le Chiffre.

2006 – 1. december. TV 2 News går i luften. Kanalen sender nyheder 24 timer i døgnet, syv dage om ugen.

2006 – 16. december. En demonstration Nørrebro i København for Ungdomshuset Jagtvej udvikler sig til vold­somme gadekampe med politiet. 273 bliver anholdt, heraf 84 importerede demon­stran­ter. Ung­doms­husets bygninger er solgt af kommunen. Det har siden været besat, og venter på at blive rømmet af politiet.

2007 – Danmark den 1. januar, vågner op til en større ommøblering af det offentlige landkort. Struk­tur­re­for­men træder i kraft. 271 kommuner smelter sammen til 98, og de 12 amter er nedlagt og erstattet af fem regioner, som frem­over skal tage sig af sygehusvæsenet.

2007 – 30. januar. Windows Vista, den nyeste version af Microsofts styresystem, frigives en i dansk version.

2007 – 8. februar. Peter Brixtofte får stadfæstet sin dom på to års fængsel ved Landsretten i den såkaldte spon­sor­sag. Sagerne om pligtforsømmelse som byrådsmedlem og hovedsagen om embeds­misbrug som borgmester er endnu ikke afsluttet.

2007 – 1. marts. Politiet rydder klokken syv morgen det besatte Ungdomshuset Nørrebro i København med hjælp af helikoptere og specialstyrker fra politiets antiterrorkorps. Dagen fortsætter med demonstrationer og gadekampe flere steder i byen, og over 200 bliver anholdt.

2007 – 4. marts. Ungdomshuset Nørrebro i København bliver jævnet med jorden. Det besatte hus blev ryddet af politiet fire dage tidligere, og ejerne har nu valgt at rive det ned.

2007 – 21. marts. Danmark får tildelt værtsskabet for FN‘s klimatopmøde i 2009. Det forventes, at konferencen skal munde ud i en ny global klimaaftale til afløsning for Kyoto-aftalen, som udløber i 2012.

2007 – 21. marts. Den største terrorøvelse i Danmark nogensinde finder sted på Østerbro i København. Sce­na­riet er en terrorbombe sprængt i en bus. En sprængt bus, ødelagte køretøjer og over 200 sminkede figu­ran­ter gør øvelsen realistisk.

2007 – 24. marts. Bokseren Mikkel Kessler sætter sine to VM-bælter i supermellemvægt på spil mod mexi­kan­ske Librado Andrade i Parken. Kessler vinder på point efter tolv hårde omgange.

2007 – 15. maj. 848 indvandrere er til den nyindførte indfødsretprøve i dansk historie og danske forhold. Mindst 28 af 40 spørgsmål skal besvares rigtigt for at kunne få dansk statsborgerskab.

2007 – 28. juni. Der bliver indgået aftale om en bro mellem Danmark og Tyskland. Den 19 km lange Femern­bro skal forbinde RødbyLolland og Puttgarten i Tyskland. Broen forventes færdig i 2018.

2007 – 6. juli. Store dele af Øst- og Nordsjælland er lammet af oversvømmelser efter det seneste døgns store regnmængder.

2007 – 9. august. Journalist Bo Elkjær fra Ekstra Bladet opnår, efter 4½ års forsøg, et interview med stats­mi­nister Anders Fogh Rasmussen om Danmarks deltagelse i Irakkrigen. Forud er gået 6-700 anmodninger om interviewet, og senest justitsministerens kritik af afvisningerne.

2007 – 15. august. Rygning er fra idag forbudt på alle indendørs arbejdspladser, herunder cafeer, værtshuse og restauranter, medmindre der er indrettet særlige rygerum. Loven har skabt stor panik blandt rygerne, og et rygerparti har meldt sin opstilling ved næste folketingsvalg.

2007 – 18. august. Næstved Zoo åbner. Haven kan, som den første danske zoo, præsentere en hvid tiger.

2007 – 1. september. Der demonstreres igen på Nørrebro i København i anledning af halvårsdagen for rydningen af Ungdomshuset Jagtvejen 69. Demonstrationen udvikler sig sent om aftenen til groft hærværk mod butikker og heftige gadekampe mod politiet. 64 bliver anholdt.

2007 – 15. september. Teleudbydere skal fra i dag logge oplysninger om alle telefonopkald og mails samt al inter­net­trafik. Samtaler og indhold bliver ikke registreret. Loven er en konsekvens af antiterror-pak­ken fra 2002 og medfører historiens mest omfattende overvågning af danskerne.

2007 – 3. november. Supermellemvægtsbokseren Mikkel Kessler mister sine to VM-bælter til den 35-årige, ubesejrede WBO-mester, waliseren Joe Calzaghe. Han taber på point over 12 omgange. Kampen bliver bokset i Cardiff foran 60.000 tilskuere.

2007 – 4. december. En redegørelse fra Justitsministeriet konkluderer, at den nye EU-traktat, Lissabon-traktaten, ikke er i konflikt med Danmarks Grundlov, og derfor ikke kræver en folkeafstemning. Rege­rin­gen vil i næste uge komme med sin politiske holdning til en folkeafstemning.

2008 – 17. januar. Fire nye danske nationalparker bliver udpeget af Folketingets miljøudvalg. Det er Mols Bjerge, ved Skjern Å, Kongernes Nordsjælland og områder i Vadehavet. Klithederne i Thy blev sidste sommer udpeget som Danmarks første nationalpark.

2008 – 8. februar. Musicalen “Olsen Banden og den russiske juvel” har premiere i Tivolis Koncertsal. Kirsten Lehfeldt er Egon Olsen, og Benny og Kjeld spilles af Søren Østergaard og Amin Jensen.

2008 – 11. april. Den sidste landmine i stranden ved Skallingen på den jyske vestkyst bliver sprængt, og der er efter 68 år igen fri adgang til det det attraktive strandområde. Det har tager to år at rydde området for farlige efterladenskaber fra besættelsen.

2009 – 28. Januar. I dag valgte det danske forsvar at frigive det danske arkiv over UFO rapporter indberettet igennem 25 år. Hele 329 sider i et 30 mb pdf dokument, som kan hentes på forsvarets side i linket ovenover.

2011 – 1. januar. Flemming “Bamse” Jørgensen – sanger og musiker (63 år) afgik ved døden.

2011: Den 25. august var der premiere på filmen Dirch om Dirch Passers liv. Den var instrueret af Martin Zandvliet. Med til gallapremieren var Dirch Passers to døtre, Dorte Passer og Josefine Passer. I filmen spiller Nikolaj Lie Kaas (søn af Preben Kaas) titelrollen suppleret af Lars Ranthe i rollen som Kjeld Petersen. For disse roller blev begge tildelt en Robert og en Bodil for henholdsvis bedste mandlige hovedrolle og birolle.

2016: Ikonisk Linie 3-restaurant lukker efter 43 år. Læs her. (Kilde#2)

2019 – december. En ny smitsom type af coronavirus blev opdaget i Wuhan i midt-december 2019. Det første tilfælde kan have været den 8. december. Det andet sporede tilfælde opstod to dage efter den 10. december, og igennem resten af december fandt man en række nye tilfælde. Den 29. december indså man, at et stor del af tilfældene kunne tilbageføres til Huanan-fiskemarkedet, og markedet blev lukket den 1. januar 2020. Her var det første tilfælde den 13. december. Andre kilder hævder, at det første tilfælde kan spores tilbage til den 17. november. Den nye coronavirus’ formelle navn er SARS-CoV-2 og den kan i nogle tilfælde forårsage en infektionssygdom kaldet CoViD-19.

2020 – 30. januar. Spredningen af SARS-CoV-2 med 7.700 personer smittet og 170 dødsfald blev af WHO erklæret for en international sundhedskrise og i februar blev CoViD-19 kategoriseret som en mild pandemi.
Symptomerne på COVID-19 sygdommen er influenza-lignende inklusive feber, hoste, åndenød, muskelsmerter og træthed. Infektionen kan resultere i lungebetændelse, akut lungesvigt (ARDS), sepsis og septisk Shock – og i nogle tilfælde død. Virus er fundet og har spredt sig på alle kontinenter undtagen Antarktis. (Kilde)

2020 – 27. februar. COVID-19-udbruddet fra Wuhan spredte sig til Danmark via en rejsende fra Norditalien. Den første rapport om et tilfælde kom på denne dag, da TV 2-redaktøren Jakob Tage Ramlyng, som havde været på skiferie med sin familie i Chiesa i den norditalienske provins Sondrio, og fløj hjem den 24. februar via Milanos Malpensa lufthavn. To dage efter, den 26. februar, fik han det dårligt og blev efterfølgende testet positiv på hospitalet i Roskilde. (Kilde)

Den første dansker er smittet med coronavirus. Det har fået efterspørgslen på især håndsprit til at eksplodere. (Kilde)

2020 – 11. marts. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) erklærede COVID-19 for en pandemi. 514 er smittet med coronavirus i Danmark. (Kilde) Læs min tidlinje for relevante pandemi-nyheder her.

2021 – 1. januar 2021 var folketallet 5.840.045. Ved den første folketælling i 1735 var der 718.000 danskere. 1. januar 2021 udgjorde indvandrere og efterkommere som defineret af Danmarks Statistik i alt 817.000 personer, svarende til 14 % af den samlede befolkning.

Mickey4700

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *