Skotland

Skotland er en selvstyrende nation i det nordvestlige Europa og en af de fire nationer, der udgør Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland. Skotland er den næststørste del (med 32 % af fladen og 8 % af befolkningen) efter England, fulgt af Wales og Nordirland. Det geografiske område består af den nordlige tredjedel af øen Storbri-tannien samt øgrupperne  Shetlandsøerne,  Orkneyøerne  og He-briderne. Skotland grænser i syd mod England og er omgivet af Nordsøen i øst, Atlanterhavet i nord og vest, Irske Hav i sydvest. Foruden fastlandet består Skotland af over 790 øer. Hovedstaden
Edinburgh er et af Europas største finansielle centre, men den største by er Glasgow. Øvrige store byer er Aberdeen og Dundee.

Skotlands historie kan afgrænses med den sidste istid for omkring 10.000 år siden, selv om den menneskelige befolkning i Nordeuropa inklusive nutidens Skotland strækker sig ind i forrige mellemistid. Selv om Heidelbergmennesket og neanderthalere kun er påvist fra mellemistiderne ved fund fra England, er det rimeligt at antage, at de også har befolket Skotland i de perioder, hvor hele den landfaste halvø Storbritannien var isfri. Da mennesker igen befolkede området længst mod nord på Storbritannien efter sidste istid, fik øerne snart et meget varmt klima med subtropisk natur selv i nord. Fra omkring 6.500 f.Kr. blev landbroen til kontinentet oversvømmet af hav, og de britiske øer fulgte deres egne udviklingsveje med stærke impulser fra kontinentet gennem stenalderenbronzealderen og jernalderen. Mange genstande er fundet fra førhistorisk periode, men ingen skriftlige spor.

TIDSLINJE:

10.500 FVT – Orkneyøerne under gletsjeris. Mellem 10.000 og 8.000 f. Kr. hævede landmasserne sig, og øerne blev dannet. Omkring 5.900 f. Kr. var øerne dækket af græs og hasselbuske. Der er spor af menneskelig aktivitet på Orkneyøerne helt tilbage til 3.100 f. Kr. Et vigtigt bevis på dette er bopladsen Skara Brae, som efter en storm i 1850 kom frem i dagslyset efter at have været begravet under sand i Bay of Skaill på vestkysten af øen Mainland. De sidste udgravninger blev foretaget mellem 1928 og 1930. Øernes første indbyggere var piktere, og der findes rester efter flere af deres underjordiske huse, gravsteder, runde tårne (brochs), stencirkler og obelisker. Der er blandt andet bevaret møllesten, benkamre og en del keramik.

o. 8500 FVT – De første kendte bosættelser tilhørte mesolittiske jægere og samlere, og arkæologerne har dateret en sådan lejr ved Biggar. Talrige andre lejre er fundet over hele Skotland og danner et billede af folk, som flyttet rundt, brugte både og lavede redskaber af ben, sten og gevir.

o. 43-410 – Skotlands skrevne historie starter først, da Romerriget kom til Britannien efter år nul. Romerne tog kontrollen over områder, som nu er England og Wales og oprettede den romerske provins Romersk Britannien. Området nord på øen, som ikke blev okkuperet eller styret af romerne, blev kaldt Caledonia, og romerne kaldte folket piktere.

o. 83Slaget ved Mons Graupius.

122Romerne bygger Hadrians Mur. Den er bygget af romerne under kejser
Hadrian. Formålet var at beskytte det romerske Britannien mod pikternes
plyndringstogter fra Skotland og dermed gøre det muligt at bruge de romerske tropper i andre dele af imperiet. Muren skulle give fred mod syd, afgrænse fronterne psykologisk og skabe økonomisk stabilitet. Muren var nordgrænse for Romer-riget gennem det meste af dets herredømme i Britannien, og den var kejserrigets stærkest befæstede fæstningsværk med 14 grænseforter. Muren fik stor betydning i forbindelse med grænsehandel.

143Romerne bygger Antonine Muren.

200-850 – Pikterne var et keltisk folkeslag, der udgjorde et samfund i områder af dagens Skotland.

604 – Kongedømmet Northumbria blev grundlagt, da de angelsaksiske kongedømmer Deira og Bernicia blev slået sammen. De to gamle riger fortsatte med at være en form for underkongedømmer, og i perioder i det 7. århundrede var de selvstændige.

1200-tallet – Edinburgh slottet er det mest kendte af de skotske slotte og har en lang historie. Den ældste del af slottet er St Margarets kapel, som stammer fra den 12. århundrede. I de efterfølgende århundreder er der blevet tilføjet flere ting til slottet.

Smithfield

1305 – 23. august. William Wallace, var en skotsk frihedshelt, der blev fanget, tortureret og henrettet på markedspladsen Smithfield i London denne dag, efter at have ledt sine mænd til modstand mod den engelske besættelse af Skotland under kong Edvard 1. af Englands regime i løbet af den første periode af Den skotske uafhængighedskrig. Wallace blev portrætteret i filmen “Braveheart” af Mel Gibson. Han blev ofte beskrevet som ‘en af folket’, i modsætning til en anden skotsk helt som Robert Bruce, en fransktalende adelsmand af normannirsk familie, og som i begyndelsen stadig indgik kompromisser med England. Wallace afviste alle kompromisser og det blev til slut hans ydmygende død.

1437Edingburgh bliver Skotlands hovedstad. Byen er med ca. 13 mio. besøgende om året den næststørste turistby i Storbritannien efter London.

1468 – Den sidste store anskaffelse af landområder skete, da Jakob 3. af Skotland giftede sig med Margrete af Danmark. I den forbindelse modtog Skotland de norske landområder Orkneyøerne og Shetlandsøerne som pant for medgiften, da den danske konge havde en anstrengt økonomi. Til trods for den skotske overtagelse blev forbindelsen til Norge ikke brudt. Norske institutioner og myndigheder fortsatte delvis at fungere, og norsk var, i hvert fald på Shetland, både tale- og skriftsprog i relativt lang tid

1692 – Glen Coe, som betyder »River Coe«. En fæl massakre fandt sted i Det Skotske Højland, hvor engelske tropper slagtede det meste af højlandsklanen, MacDonald, som et led i den lange strid mellem England og skotterne.

1707 – 1. maj. Kongedømmet Skotland var en uafhængig stat indtil unionsloven
forenede landet med kongeriget England til kongedømmet Storbritannien. De to lande havde haft fælles monark siden personalunionen i 1603, men havde fortsat været selvstændige lande. Skotland er fortsat konstitueret som en selvstændig stat, selv om landet blev styret fra London i 292 år, men har altid haft egen forvaltning, inkluderet eget juridisk og retsligt system, der bygger på andre principper end de engelske.

1723 – Daniel Defoe skrev en roman – Highland Rogue – baseret på Rob Roys liv, og romanen var med til at gøre Rob Roy til en levende legende, hvad der påvirkede magthaverne til at løslade ham. Da Sir Walter Scott i 1817 skrev romanen Rob Roy blev der tilføjet yderligere stof til legenden (der herefter nærmest gjorde Rob Roy til en moderne Robin Hood). William Wordsworth digt “Rob Roy’s Grave”, som han skrev under en rejse til Skotland i 1803 har yderligere bidraget, ligesom også filmiske fremstillinger har bidraget, først og fremmest filmen Rob Royfra 1995, instrueret af Michael Caton-Jones.

1832 – 21. september. Sir Walter Scott, var en skotsk forfatter, der nok bedst er kendt for Ivanhoe, der er blevet filmatiseret adskillige gange. Han døde i Abbotsford, 61 år gammel.

1894 – 3. december. Robert Louis Stevensen, skotsk forfatter, hvis mest kendte romaner er “Skatteøen” (1883) og “Dr. Jekyll og Mr. Hyde” (1886), døde af længere tids sygdom (tuberkulose) på Samoa, som 44-årig af en hjerneblødning.

Glenfinnan Railway Viaduct, Scotland.

1897-1901 – Glenfinnanviadukten er en jernbaneviadukt på West Highland Line i Glenfinnan, Skotland. Den blev opført 1897-1901 og ligger ved den ene ende af Loch Shiel-søen. Viadukten er enkeltsporet og består af 21 buer, som hver spænder over 15 meter. Viadukten er bygget af beton. Viadukten, der ligger i et naturskønt område, og veterantoget The Jacobite, der kører på strækningen, har været brugt i flere film, blandt andet Charlotte Gray og Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer. Desuden har den figureret som motiv på en skotsk £10-seddel, der blev udsendt i 2007.

1922 – 2. august. Alexander Graham Bell, der i mange år var anset for at være telefonens opfinder, døde som 75-årig i Beinn Bhreagh, Nova Scotia, Canada. Den 11. juni 2002 blev denne anerkendelse dog frataget Bell af USA’s kongres, der officielt anerkendte Antonio Meucci som opfinder af telefonen.

1930 – 7. juli. Arthur Conan Doyle, den skotske læge og forfatter, der skabte prototypen på alle moderne detektiver, Sherlock Holmes, døde i en alder af 71 år. På sine ældre dage helligede Conan Doyle sig helt til den overnaturlige verden og brugte sin tid og formue på at overbevise andre om det overnaturlige, ofte til skade for hans ry.

1933 – Myten om Loch Ness-uhyret har sin begyndelse, men historier om formodede observationer af søuhyrer i Loch Ness i Skotland går meget længere tilbage. Beviserne for uhyret består af videnspåstande og tvivlsomt fotografisk materiale, og er sandsynligvis et mix mellem svindelnumre og ønsketænkning, alligevel er den moderne myte om Loch Ness-uhyret nyere tids mest populære eksempel på kryptozoologi, kun matchet af Bigfoot. En almindelig opfattelse blandt tilhængere er, at der er tale om en eller flere plesiosaurer, som har overlevet siden den sidste masseudryddelse.

1941 – Skotlands måske mest bizarre hændelse under krigen skete, da Rudolf Hess fløj til Renfrewshire med det mål at forhandle en fredsaftale med de allierede.

dr_no_xlg

1962 – 5. oktober. Sean Connery blev berømt som den britiske agent James Bond i den første film “Dr. No“. Efter fem Bond-film i perioden 1962-67 ønskede Connery at komme væk fra Bond-rollen. Han gik dog senere med til at påtage sig rollen i Diamanter Varer Evigt i 1971 samt Never Say Never Again i 1983. Han vandt en Oscar for rollen som Chicago-politimanden Jimmy Malone i filmen De uovervindelige (1987).

1983 – Den skotskfødte Annie Lennox opnåede en kæmpe international succes med hendes musikpartner David A. Stewart i deres band Eurythmics med hitsinglen “Sweet Dreams (Are Made of This)

2046472-367fff8e

1986 – 7. marts. Den første i rækken af en serie Highlander-film, hvor personen Connor MacLeod (Christopher Lambert) er Highlander. Han er født i Glenfinnan, i det skotske højland i det 16 århundrede. MacLeod er en “udødelig”; siden den første gang han blev dødelig såret. Han kan ikke ældes, men kan dog blive dræbt ved halshugning. Når kun èn “udødelig” er tilbage, vil han eller hende få tildelt “præmien”. Den præcise natur af præmien er åben for seeren til at gætte. Dette ledte frem til en serie af sværdkampe mellem de “udødelige”, og når en blev halshugget, fik modstanderen den dødes kræfter og evner.

ddn102111libyafami_1034344a

1988 – Den skotske by Lockerbie, blev kendt, da bombningen af Pan Am flight 103 fandt sted den 21. december. Store dele af flet ramte byen. 270 mennesker døde, inklusivt 11 beboere i byen. 25 år senere i december 2013 pegede en ny kilde på, at den palæstinensiske gruppe PFLP-GC stod bag.

Mickey4700

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *