Cypern

Cypern er en ø i Middelhavet 50 km syd for Tyrkiet. Internationalt er  Republikken Cypern anerkendt som hele øens retmæssige regering, men den kontrollerer kun de sydlige to tredjedele af øen.

oldtiden kaldte de indfødte Cypern for Alashiya. I Mari, en storby ved  Eufrats højre bred i vore dages Syrien, drejede alle lertavler om Alashiya sig om import af metal: Enten kobber (sumerisk urudu –akkadisk eru) eller  bronze (sumerisk zabar – akkadisk siparru).Romerrigets vigtigste forekomst af kobber lå på Cypern, og det oprindelige latinske ord for “kobber”,  cyprium, senere forenklet til cuprum, kommer af øens græske navn, Cypern. Cyprioterne begyndte at bearbejde kobber i det tredje årtusinde f.Kr, da de lavede redskaber af lokalt forekommende, rent kobber, som flere steder lå synligt på jordoverfladen.

Alexander den Store slog perserne, og Cypern blev en del af hans verdensrige. Efter hans død blev Cypern en del af det hellenistiske rige, og hovedstaden var nu Paphos.

TIDSLINJE:

7000 FVT – De ældste bosættelser var koncentreret langs nord- og sydkysten. Der er fundet rester af fartøjer af sten og potteskår fra denne periode.

3000 FVT – Bosætterne begyndte at udnytte øens rige kobberressourcer, som har givet navn til øen. Det bragte stor velstand til øen, der begyndte at handle især med Lilleasien,  Egypten og de omkringliggende øer.

o. 1200 FVT – En bølge af indvandrere kom fra Grækenland med deres sprog,  religion  og  kultur. De byggede bl.a. byen Paphos. Øens velstand voksede, selv om den blev besat og domineret af Syrien, Egypten og Persien. Nær det gamle Paphos, kaldet Petra tou Romiou, ligger det det mytologiske fødested for Afrodite, den græske gudinde  for kærlighed  og skønhed. Ifølge mytologien grundlagde hun byen, som derfor i antikken var et vigtigt tilbedelsessted for Afrodite.

4. århundrede – Flere jordskælv ødelagde store dele af byerne på Øen. Nye byer og mange kirker blev opbygget på kort tid.

395Romerriget blev delt, og Cypern blev en del af det østromerske rige og styret fra Byzans.  Konstantin den Stores moder (Sankt Helena) siges at havde besøgt Cypern på rejse fra Det hellige land med rester af Jesu kors. Hun grundlagde Stavrouni-klostret.

1103 – Danmarks konge, Erik Ejegod (1095-1103), besluttede sig at drage på pilgrimsfærd  til Jerusalem. Han når dog aldrig frem, men dør på Cypern – vistnok ved Pafos, hvor han bliver begravet. Hans dronning, Bodil, fortsætter til Det hellige Land, hvor hun skal være død af sygdom på Oliebjerget. De efterlader sønnerneKnud Lavard og Harald Kesja. Erik Ejegod når dog under sin rejse at sende forskellige relikvier til Roskilde, Lund og fødebyen Slangerup, efter sigende en splint af Kristi kors og en splint af den hellige Niels´(Nikolais) ben. Det siges, at han også bød, at der skal opføres en vældig kirke på hans fødested i Slangerup. Denne kirke blev opført og var Nordens største stenkirke. Kirken bliver nedrevet efter reformationen, men apsis bliver stående til langt op i det 17. årh., da fortællingen jo siger, at netop her fødes denne vældige konge. Ruinerne af kirken er blevet udgravet flere gange, senest i 1996.

1191 – Kongen af England, Richard 1. Løvehjerte (1189-99), sejlede til Akkon og erobrede undervejs Cypern. Richard solgte øen til Tempelridderne for 100.000 dinarer, og senere gik den til den franske adelsmand Guy af Lusignan, der havde været konge af Jerusalem.

1963 – En regulær borgerkrig opstod i december efter chikane og terror blandt græsk-cypriotiske undergrundsfolk og det tyrkiske kontingent i undergrundsfolkenes angreb på tyrkernes kvarter i Nicosia. Kampene mellem befolkningsgrupperne spredte sig herefter til hele øen.

1964-1974 – I denne periode var der overvejende roligt på Cypern, der blev dog fra begge parters side gennemført væbnede operationer med tab af menneskeliv på begge sider.

1974 – Tyrkiet besatte den nordlige tredjedel af øen. Siden er Nordcypern (TRNC) blevet oprettet, men den anerkendes kun af Tyrkiet. Omvendt anerkender Tyrkiet ikke den græsk-cypriotiske regering på sydøen, heller ikke som regering over den sydlige del af øen.

2008 – Den 1. januar optages Cypern i Euro zonen. Samme måned tog øen imod mange tusinde libanesiske flygtninge på flugt fra Israels terrorbombardementer og invasion af Libanon.

2009 – Traficking af unge kvinder og piger og sexslaver er fortsat et problem i Cypern.

2011 – I juli sprang et ammunitionsdepot på Evangelos Florakis flådebasen i det sydlige Cypern i luften. Eksplosionen kastede landet ud i en økonomisk og politisk krise. Depotet bestod af 98 containere med våben og sprængstoffer. De var kommet til basen i 2009 efter at sørøvere fra USA’s flåde havde erobret et cypriotisk indregistreret skib i det Røde Hav, der sejlede våben fra Iran til Syrien. USA og Storbritannien havde efterfølgende lagt pres på Cypern for at få det til at konfiskere våbensendingen, men det blev afvist fra Cyperns side, der ikke ønskede en diplomatisk konflikt med Syrien. Cypern opfordrede i stedet Storbritannien og USA til at fjerne våbnene, hvilket de to stater ligeledes afviste. Eksplosionen kostede 13 mennesker liver og sårede flere hundrede. Samtidig ødelagde den landets største elværk, der tegnede sig for halvdelen af elforsyningen. Som direkte politisk konsekvens tog forsvarsministeren og hærchefen deres afsked. Men hændelsen udløste samtidig demonstrationer med krav om præsidentens afgang. En uafhængig rapport lagde i oktober hovedansvaret for eksplosionen på præsidenten, og opfordrede samtidig rigsadvokaten til at indlede en sag mod denne. Omkostningerne ved eksplosionen løb op i omkring 2,8 mia. US$.

2012 – I juni meldte Cypern sig i rækken af EU lande, der var i betalingsvanskeligheder som følge af den økonomiske krise. Fitch nedgraderede samtidig landets statsobligationer til junk status.

2013 – I marts indgik EU en aftale med den cypriotiske regering om at dele landets næststørste bank op i 2 – en «dårlig» og en «god» bank. Landet fik til gengæld bevilget 10 mia. € af EU, den Europæiske Centralbank og IMF. Landet skulle endvidere rundbarbere ikke-forsikrede indeståender i landets banker. Der var især tale om indeståender fra russiske kriminelle, der i stor stil har brugt Cypern som skattely.

Mickey4700

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *