Albanien

Republikken Albanien er et land i det sydøstlige Europa. Det har grænse med Kosovo i nord, Montenegro mod nordvest, Makedonien i øst og Grækenland i syd. Kystlinjen vest for landet udgøres af Adriaterhavet og det Ioniske Hav mod sydvest.

Albanien er et land på vej frem, men er fortsat et af de fattigste lande i Europa. Efter en svær tid med 45 år som lukket diktatur til 1991 og økonomiske og politiske tilbageslag i 1990’erne og uro og usikkerhed i samfundet efter sammenbruddet af pyramidespillene i 1997, formåede man at huse 400.000 flygtninge fra Kosovo i 1999.

Albanerne regner sig selv som efterkommere af illyrerne. Et folk som i oldtiden holdt til på den vestlige del af Balkanhalvøen. Dette er imidlertid en opfattelse, som mange forskere udenfor Albanien ikke deler, og albanernes oprindelse kan ikke anses for klarlagt. Det albanske sprog står helt isoleret indenfor den indoeuropæiske sprogfamilie.

Den nok mest kendte person fra landet, må være Moder Teresa, der blev født i Skopje. Hendes uhyre konsekvente fastholdelse af det enkelte menneskes værdi og ret, gør hendes indsats til noget ganske særligt i hjælpeorganisa-tionernes historie, muligvis den mest konsekvente indsats siden Frans af Assisi, der indførte fattigdomsidealet i munkevæsenet. Men det skabte kritik, bl.a. fordi hendes syn på den enkelte også gjaldt det ufødte foster, hvorfor hun var en skarp abortmodstander. Hun modtog Nobels fredspris i 1979. I 2003 saligkåredes hun af pave Johannes Paul II.

TIDSLINJE:

2.-4- århundrede – området tilhørte en del af Romerriget. De følgende 1000 år var det en del af det græsksprogede Østromerrige.  Skanderbeg, der senere er blevet udråbt som Albaniens nationalhelt, holdt tyrkerne stangen til sin død. Derefter kom omkring 500 års tyrkisk dominans, som først ophørte med Balkankrigene og Albaniens selvstændighed i 1912.

19121. Balkankrig begyndte den 18. oktober, da de serbiske, bulgarske og græske hære angreb det Osmanniske Rige. Efter tre dages kampe ved byen Kumanovo (28 til 31. oktober 1912), overtog den serbiske hær byen Skopje uden kampe og fortsatte med sejre andre steder også. De største slag mod tyrkerne var ved Babuna, derefter ved Bakarno Gumno og igennem Kosovo, den serbiske hær spredte sig til den Adriatiske kyst. I løbet af oktober okkuperede de vest Makedonien og Albanien. Den Bulgarske hær okkuperede Østmakedonien til floden Mesta, og kysten af den Ægæiske Hav øst for dagens Thessaloniki i Grækenland. Den græske hær befriede Epir og øen Kreta og okkuperede derefter det ægæiske Makedonien.

2. verdenskrig – Under krigen var landet besat af Italien, men havde en primært kommunistisk modstandsbevægelse under Enver Hoxha, som overtog magten, da italienerne forlod landet.

1997 – Der udbrød væbnet oprør og militærets våbenlagre blev plyndret. Anledningen var at flere foretagender der havde arrangeret pyramideforetagender var kollapset og mange albanere havde mistet deres sparepenge. En NATO-styrke under italiensk ledelse – og med deltagelse fra flere lande, bl.a. Danmark – blev indsat for at sikre ro og orden. Præsident Sali Berisha blev tvunget til at træde tilbage og inden da til at løslade den fremtrædende socialistiske leder Fatos Nano. Efter parlamentsvalget kom Socialisterne til magten.

1975 – Albanien afslog som eneste land i Europa at deltage i Konferencen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, netop fordi denne konference blev anset som et forsøg fra supermagternes side på at befæste deres positioner i denne del af verden.

1998 – Den 12. september blev der begået et attentat mod en fremtrædende demokratisk politiker Azem Hajdari, der blev dræbt, hvorpå der udbrød uroligheder. Fatos Nano flygtede til udlandet og blev erstattet af en anden socialistisk leder Pandeli Majko.

2002 – Der eksisterer en «våbenkultur» i Albanien. Der er fortsat flere hundrede tusinde våben i omløb, der blev erobret fra politiet i 1997, og enhver albaner har adgang til at anskaffe sig en russisk pistol, en kinesisk maskinpistol eller jord til luft raketter. Mange af disse våben sælges videre til andre lande rundt omkring i verden.

2003 – I m arts erklærede Albanien  at råde over kemiske våben indenfor Konventionen om kemiske Våben. En måned senere blev 110 af de 151 lande der har ratificeret konventionen enige om at skærpe traktaten om ikke-spredning. Albanien gik selv i gang med at destruere sine kemiske våben, omend Organisationen til forbud mod Kemiske Våben ikke havde oplysninger om hverken antallet af eller karakteren af de albanske kemiske våben.

2007 – USA’s præsident George W. Bush besøgte i juni Albanien og udtalte sig kategorisk som tilhænger af Kosovas selvstændighed.

2008 – Den 15. marts sprang en våbenaffaldsplads i luften i landsbyen Gërdec nær Tirana og dræbte mere end 27 og sårede over 100 personer. Katastrofen blev en national skandale og tvang forsvarsministeren til at træde tilbage. Der var en lang række uregelmæssigheder omkring affaldspladsen hvor et albansk firma demonterede aldrende albanske våben og sprængstoffer og solgte dem som affald. Begivenheden blev sendt i udsendelsen “Destroyed in Seconds” på Discovery Channel.

2011 – I januar offentliggjordes en video der viste vicepremierministeren indgå en aftale om korruption med økonoministeren. Den 21. januar gennemførte oppositionen derfor en stor demonstration i Tirana med omkring 200.000 deltagere under parolen om at vicepremier-ministeren skulle træde tilbage. Det kom til sammenstød med sikkerhedsstyrkerne og 4 demonstranter blev dræbt. Igen den 28. januar og 4. februar blev der gennemført nye demonstrationer vendt mod regeringen.

Mickey4700

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *