Korsika

Korsika er en ø i Middelhavet. Den danner en region i Frankrig, men er opdelt i to departementer. Øen har været under fransk styre siden 1768.

Korsika ligger syd for Côte d’Azur og nord for Sardinien. Øen er for en stor del skovdækket med partier af maki og garigue. Desuden findes en del vinmarker, olivenplantager og (på den sydlige del) korn- og grønsagsdyrkning.

Korsika er blevet beskrevet som “Bjerget i havet”, og der er virkelig noget om det: Der er store stigninger, når man bevæger sig fra kysten og bare 25 km ind i landet. Disse højdeforskelle har betydet, at der er udviklet et system af plantebælter, som spænder fra kystens garigue til bjergtoppenes alpine flora.

Svarende til plantesamfundene har der også udviklet sig dyresamfund, som er knyttet til klimaforhold og plantevækst i forskellig højde. Tilsammen danner plante- og dyresamfund – under påvirkning fra menneskers brug af landet – biotoper, som er varierede og interessante at færdes i.

TIDSLINJE:

1769 – Efter at Frankrig havde overtaget øen, har befolkningen været udsat for en opblanding med franskmænd fra hovedlandet.

 

Mickey4700

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *