Monaco

Monaco er et fyrstedømme beliggende på nordkysten af Middelhavet. Landets officielle navn er Principauté de Monaco. Det er 3,5 km langt og er omkranset af det franske departement Alpes Marítimes, beliggende ud til Middelhavet, få kilometer fra Italien. Landet har konstitutionelt monarki. Monaco er verdens næstmindste land, og har verdens største befolkningstæthed for et land. Monaco er især kendt for sit kasino, Casino de Monte Carlo, og for sin skattefrihed. Kasinoet er især kendt for at være blevet brugt i adskillige film og bøger, specielt James Bond film/bøgerne “Casino Royale“, “Never Say Never Again” og “GoldenEye“.

Der køres hvert år Formel 1-løb i Monaco. Når grandprixet afholdes i Monaco, afvikles det på de almindelige veje, som bliver brugt til dagligt af folk i Monaco. Gare de Monaco-Monte-Carlo er Monacos eneste jernbanestation og har forbindelser til Frankrig og Italien.

Det område der i dag udgøres af Monaco har været beboet siden stenalderen. Monaco klippen der hæver sig over Middelhavet har gennem historien været tilholdssted for mange primitive stammer. Ligurerne var de første fastboende i områdets bjerge og havde ry for at være vandt til at arbejde under barske forhold. Monaco kysten og havnen var vejen til havet for et af disse ligurer folk: Oratelli de Peille.

Der er mistanke om, at Monaco er blevet et financielt paradis, der lægger banker til hvidvask af penge.

TIDSLINJE:

1956 – Den 19. april giftede den nylige pensionerede amerikanske skuespillerinde, Grace Kelly, sig med fyrst Rainier III, og begivenheden blev filmet og vist globalt og hjalp med til at gøre opmærksom på det lille fyrstedømme.

1982 – Fyrstinde Gracy Kelly døde den 14. september, da hun fik en mindre hjerne-blødning og kørte ud over en bjergskrænt lige uden for Monaco. Sammen med hende i bilen var datteren, prinsesse Stephanie, der overlevede med mindre skader. Grace Kelly lå i respirator i flere dage, hvorefter hendes mand, fyrst Rainier gav tilladelse til at slukke for respiratoren. Læs mere her.

1998 – En israelsk statsborger var indblandet i hvidvask af penge knyttet til den latinamerikanske narkomafia. Der blev samtidig rejst mistanke om penge fra den russiske mafia, og der blev derfor nedsat en undersøgelseskommission ledet af en dommer, der senere opløste kommissionen.

2004 – Den britisk domstol dømte  Stephen Troth, ansat i bankkoncernen HSBC, til 9 års fængsel for svindel til en værdi af 10 mio. US$ i Monaco. Svindelen var blevet begået mod berømtheder som bl.a. racerkøreren Michael Schumacher. En domstol i Monaco havde allerede dømt ham til 4 års fængsel i 2002.

2005Rainer III døde d. 6. april efter 56 år som fyrste af Monaco. Hans søn, prins Albert II efterfulgte ham.

2009 – I maj måned fjernede OECD Monaco fra listen over lande, der ikke vil samarbejde omkring bekæmpelse af økonomisk kriminalitet.

Mickey4700

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *