Frankrig

Frankrig er et land i Vesteuropa. Frankrig har kyst mod Atlanterhavet, den Engelske KanalNordsøen og Middelhavet. I syd grænser det mod  Spanien og Andorra, i øst mod ItalienMonaco og Schweiz og i nordøst mod  TysklandLuxembourg og Belgien. Uden for Europa grænser franske besiddelser til Brasilien, som er den længste grænse (673 km), til Surinam og de Nederlandske Antiller.

Frankrig rummer mange varierede typer af landskaber fra kystsletterne i nord og i vest ved Atlanten og Nordsøen til de store bjergkæder Pyrenæerne i syd og Alperne i øst med Alpernes højeste bjergtop Mont Blanc, 4.808 meter. Inde i landet findes andre bjergkæder som CentralmassivetJuraen og Vogeserne.

Frankrig blev dannet på resterne af det romerske rige, hvor en germansk slægt kaldet frankerne tidligere styrede landet. Derfor kom det til at hedde Frankrig afledt af frankernesrige.

Læs mere her om Frankrigs historie.

TIDSLINJE:

400,000 FVT – Nogle af de allerældste bosættelser man kender til i Frankrig er dem, der er fundet i Terra Amata udgravningen i Nice, som er omkring 400.000 år gamle, hvor man har fundet spor efterfortidsmennesket Homo heidelbergensis

ca. 98.000 FVT – Udgravninger i en grotte i Rhônedalen i Sydfrankrig har afsløret, at en gruppe neandertalere for 100.000 år siden holdt festmåltid på seks af deres artsfæller. De seks neandertalere er blevet slagtet og parteret på samme måde som en del jagtdyr, hvis knoglerester også lå spredt ud i hulen. Dermed har arkæologerne fået det hidtil bedste bevis for, at neandertalerne, der levede for 200.000 til 30.000 år siden, gav sig af med at æde hinanden. Forskerne har tidligere haft mistanke om kannibalisme blandt neandertalere, da man har fundet mistænkelige mærker på knogler fra neandertalere. Men man har tidligere ment, at mærkerne kunne være sat af dyr, eller at de var opstået under udgravningerne. Ved det nye fund har arkæologerne imidlertid været ekstremt forsigtige under gravearbejdet. Og de har fundet velbevarede knoglerester fra seks individer, som har tydelige skæremærker, der er præcis magen til mærker på rådyr-knogler fundet i den samme hule. Kødet er skåret fra knoglerne med et flintevåben på både neandertalere og dyr, og begge typer knogler er brækket over for at få marven ud. Endelig er kranierne blevet slået åbne, så hjernerne kunne tages ud og spises. Fund af store mængder dyreknogler i hulen tyder ikke på, at neandertalerne har manglet byttedyr, og derfor ved arkæologerne ikke, hvorfor neandertalerne spiste hinanden. Måske var der tale om dræbte fjender, som indgik i et ritual. Eller måske led neandertalerne sidst på vinteren desperat af mangel på fedt for at kunne overleve. Hjerner har ligesom knoglemarv et højt fedtindhold. Sandsynligvis spiste neandertalerne deres artsfæller rå. Der er ikke fundet tegn på, at kødet er blevet tilberedt. (Ill. Vid. nr. 2/2000, Side 13)

o. 25,000 FVT – De ældste bosættelser af Homo sapiens man har fundet spor af er ca. 25.000 år gamle. I Lascaux har man fundet hulemalerier som er dateret til ca. 15.000 år f.Kr.

o. 1000 FVT – Den keltiske folkegruppe gallerne begyndte at befolke området som efterfølgende blev kendt som Gallien.  Som andre keltiske grupper havde gallerne også en stærk præsteklasse, druidene. Gallernes ekspansion blev begrænset af indre kampe, de sloges lige så ofte indbyrdes som mod andre grupper. Læs mere her om gallerkrigene.

59 FVT – Julius Cæsar begyndte at blande sig i galliske affærer, noget som førte til et gallisk oprør mod romerne i år 52 f.Kr. under høvdingen Vercingetorix. Efter at oprøret endelig blev slået ned ved Alesia, øgedes tempoet på latinifiseringen af Gallien. Det nordlige Gallien blev herefter underlagt Rom, og det latinske sprog udkonkurrerede de keltiske sprog.

3. århundrede – Det galliske imperium blev grundlagt i 260. Læs mere her om kulturen.

5. århundrede – I forbindelse med romerrigets sammenbrud i det 5. århundrede blev Gallien flere gange invaderet af germanske folkestammer, der ikke blot vandrede igennem det galliske område, men også etablerede små kongeriger i Gallien. Visigoter havde i det 5. århundrede oprettet et germansk styret kongedømme i Sydfrankrig, mens burgundere havde grundlagt kongedømmer længere mod nordøst. I nord begyndte en kongeslægt af frankerne at sætte sig på magten.

912 – Rouen blev hovedstad i Normandiet.

1163 – Arbejdet med kirken Notre Dame de Paris, der ligger på Ile de la Cité i Paris, blev påbegyndt og først afsluttet 200 år efter, i 1345.

1190 – Det kollosale museum i Paris, Louvre, blev opført af kong Filip 2. August som fæstning for at beskytte byen mod angreb nordfra. Slottet blev udvidet i 1546, og udvidelserne fortsatte frem til 1800-tallet. Dele af slottet blev allerede museum i 1793. Efter en større restaurering i 1980’erne blev hele slottet brugt som museum fra 1993. Mest kendt blandt de omfattende kunstsamlinger er Leonardo da Vincis maleri, Mona Lisa, men der er også omfattende etnografiske og historiske samlinger.

1337-1453Hundredeårskrigen er en betegnelse for en række væbnede konflikter mellem England og Frankrig i slutningen af middelalderen.

1348Den Sorte Død nåede Frankrig.  Epidemien udryddede også her store dele af befolkningen, og befolkningstallet faldt fra ca. 18-20 millioner i 1328 til ca. 11 millioner 150 år senere. Den sorte død og krigen førte også til stor social uro, et bondeoprør brød ud i 1358, ledet af bonden Jacques BonhommeJacquerie, som oprøret blev kendt som, blev hurtigt slået ned af adelen.

1431 – Den 30. maj blev hærføreren Jeanne d’Arc (også kaldet “Jomfruen fra Orleans“), brændt på bålet i Hundredeårskrigens sidste faser som kætter i Rouen. Hun blev rehabiliteret i 1456 og er en fransk national heltinde. Hun blevkanoniseret (helgenkåret) af den katolske kirke i1920.

1436 – Franskmændene generobrede Paris, Normandiet i 1450 og Guyenne i 1453. Det var til sidst kun Calais-området som var under engelsk kontrol.

1490 Frankrig opfinder artilleriet.

1572 – Bartholomæusnatten (også Pariserblodbrylluppet) er betegnelsen for den massakre på huguenotterne som foregik i Paris om natten mellem 24. og 25. august (Sankt Bartholomæus dag). Det anslås, at 70.000 mennesker blev dræbt under massakren.

1664Ludvig XIV holdt festen Plaisirs de l’Île enchantée (den fortryllede øs glæder). Europas fyrster var forbløffede og imponerede af den luksus, som disse fornøjelser var udtryk for, og begyndte i stigende grad at efterligne den franske konges livsstil (barroken). Hermed begyndte legenden om Solkongen. Festen var en indledning til at promovere for byggeriet af Versailles-slottet.

1670 – Champs-Élysées, der er den gade i Paris, som løber fra Place de la Concorde til Place Charles-de-Gaulle, tidligere Place de l’Étoile, Stjernepladsen, hvor Triumfbuen står.

1792 – 25. april. Den franske guillotine bliver første gang anvendt ved en henrettelse. En landevejsrøver lægger hals til.

1795 Napoleon får magten over den franske hær. Napoleons-krigene mellem Frankrig og Storbritannien starter. Franskmændene erobrer Holland, børsen i Amsterdam bryder sammen. DanmarkNapoleons side. Den danske regering starter kampagne for at få beboerne i Lejredal nordøst for Bergen i Norge til at blive værnepligtige.

1789-99Den franske revolution, er betegnelsen for en periode med politiske omvæltninger, som medførte enevældens fald og borgerskabets første store politiske fremstød. Den udviklede sig desuden til en generel europæisk konflikt, hvis udløbere varede til 1815.

1792 – I august blev Ludvig 16. erklæret for afsat og han og hans familie blev efterfølgende fængslet i Paris. Den 21. januar 1793 blev Ludvig henrettet i guillotinen, og seks måneder efter blev den tidligere dronning, Marie-Antoinette stillet for retten, anklaget for forbrydelser mod den franske nation, for at holde orgier på slottet Versailles og for incest mod den 8-årige kronprins (den anklage blev dog droppet, efter hun tårevædet appellerede til alle Frankrigs mødre). Hun blev dømt den 16. oktober og henrettet.

1793-94 – Terrorregimet eller rædselsherredømmet under den franske revolution blev ledet af Robespierre. Terroren var både politisk, økonomisk og religiøs. Antallet af henrettede anslås af historikere til mellem 20.000 og 50.000.

1799 – Napoléon Bonaparte blev Frankrigs førstekonsul fra 1799 og franskmændenes kejser under navnet Napoléon I fra den 18. maj 1804 – 11. april 1814 og igen 20. marts – 22. juni 1815. Han erobrede, og regerede det meste af det vestlige og centrale Europa.

1812-15 – I 1812 startede Napoleon et felttog for at knække Rusland en gang for alle. Felttoget blev en katastrofe, og næsten hele den 600.000 mand store Grande Armée gik tabt. En storalliance bestående af Storbritannien, Sverige, Preussen, Østrig og andre tyske stater sørgede i efteråret 1813 og foråret 1814 for Napoleons nederlag. Napoleon måtte så abdicere og trak sig tilbage til øen Elba udfor Italien. I efteråret 1815 returnerede Napoleon til Frankrig, hvor han hurtigt fik folket med sig og styrtede den nye konge Ludvig XVIII. Efter at have overtaget magten i Frankrig rejste han hurtigt en ny hær for at kunne genoprette krigene med de andre europæiske stormagter. I slaget ved Waterloo den 18. juni 1815 mødte Napoleons sit endelige nederlag, noget som førte til, at han blev forvist til øen Skt. Helena hvor han døde seks år senere.

1831 – Notre Dame kirken lægger baggrund til Victor Hugos roman Klokkeren fra Notre Dame.

1844 – De tre musketerer er titlen på en roman af Alexandre Dumas, der er blevet filmatiseret adskillige gange siden den første film i 1921.

1844 – Greven af Monte-Cristo er en roman af Alexandre Dumas. Den og De Tre Musketerer er Dumas’ mest populære romaner, der er blevet filmet adskillige gange.

1889 – 31. marts. Eiffeltårnet i Paris bliver åbnet for besøgende. Tårnet er hoved­attraktion ved verdens­ud­stil­lingen og er bygget af 7.000 tons jernbjælker.

1914 – Den 3. august erklærede Tyskland krig mod Frankrig.

1916 – 21. februar. Slaget ved Verdun i Nordøstfrankrig var et af de største slag under 1. verdenskrig. Slaget varede fra 21. februar til 19. december 1916 og begyndte som en tysk offensiv, hvor man forsøgte at få den franske hær til at forbløde i stillingerne omkring den stærkt befæstede by Verdun. Men franskmændene forsvarede sig hårdnakket under general Philippe Pétain, som blev berømt på det succesfulde forsvar af byen. Petain afløstes i maj af general Robert Nivelle. Tyskerne måtte i juli indstille offensiven, og en fransk offensiv fra oktober tvang dem til at opgive det erobrede terræn, herunder forterne Vaux og Douaumont. Under slaget blev i alt omkring en halv million såret, og mere end en kvart million mennesker blev dræbt. Det var det længste slag i 1. verdenskrig og det blodigste efter Slaget ved Somme (1916). Slaget er sidenhen blevet selve symbolet på den uhyrlige og forfærdende måde, 1. verdenskrig foregik på.

1917 Slaget ved Cambrai var et slag i 1. verdenskrig, som fandt sted fra den 20. november til den 3. december 1917. Ved dette slag blev tanks for første gang i verdenshistorien effektivt sat ind i krigsførelsen. Englænderne ville med angrebet forsøge at se hvordan det nye våben var mod den stærkt beskyttede tyske forsvarslinje. Efter englændernes første succes havde tyskerne dog held til at iværksætte et modangreb, der genvandt meget af det tabte territorium. Den 7. december havde englænderne måtte trække sig tilbage til nær deres udgangsposition. Slaget endte dermed uafgjort og kostede ca. 45.000 faldne på hver side.

1918 Slaget ved Belleau Wood (Bois Belleau) fandt sted under den første verdenskrig tæt ved Marnefloden i Frankrig i perioden 1. juni 1918 til 26. juni 1918. Slaget blev udkæmpet mellem USAs anden- og tredje infanteridivision samt enheder fra den franske 6. armé og det (britiske IX korps mod enheder fra Tysklands 10.-, 28.-, 87-, 197-, og 237. divisioner. På allieret side spillede de amerikanske marinere en stor rolle, hvor specielt den fjerde marine brigade under kommando af general James Harbord udmærkede sig. Slaget var den sidste større træfning på vestfronten under første verdenskrig. Franskmændene gav senere skovområdet, hvor kampene fandt sted, et nyt navn, Bois de la Brigade de Marine, til ære for de godt kæmpende amerikanske marineres hårdnakkethed og tildelte senere den fjerde marine brigade Croix de Guerre.

1939 – Den 1. september erklærede Frankrig krig mod Tyskland.

1940 – Slaget om Frankrig, også kendt som Frankrigs fald, er betegnelsen for den tyske invasion af Frankrig, Holland, Belgien og Luxembourg, som den 10. maj 1940
afsluttede Spøgelseskrigen.

1944 – Befrielsen af Paris (også kendt som slaget om Paris) fandt sted fra 19. august indtil den tyske garnison overgav sig den 25. august. Den franske hovedstad var blevet styret af Nazi-Tyskland, siden Frankrig overgav sig i juni 1940, hvor også Vichy Frankrig blev oprettet med hovedstad i den sydfranske by Vichy.

1947 – Franskmanden Marcel Griaule opdager Dogon stammens hemmeligheder, mens han er på besøg i Mali.

1966 – 2. juli. Frankrig foretager sin første atomprøvesprængning på Morura i Stillehavet.

1973 – 27. januar. I Paris bliver en våbenhvile i Vietnamkrigen underskrevet af USA, Syd- og Nordvietnam samt FNL. Det er afslutningen på USA’s deltagelse i Vietnam­krigen, da USA forpligter sig til at trække sine tropper tilbage.

2007 – 2. februar. FN’s Klimapanel fremlægger sin rapport om klodens tilstand på et pressemøde i Paris.

2015 – 7. januar.  Avisen Charlie Hebdos redaktion i Paris, blev angrebet af to maskerede mænd, som var bevæbnede med automatvåben. De tiltvang sig adgang til lokalerne, hvorefter de skød omkring sig, mens de råbte “Allahu Akbar” (Gud er stor). Det lykkedes dem at flygte fra gerningsstedet, efter at de havde dræbt 13 og såret 11 personer. Læs mere her.

2015 – 13. november. Fredag aften kl. 2130 fandt flere skyderier og eksplosioner sted i Paris. De seneste meldinger, fortæller at der er 128 døde, omkring 200 såret, 99 i kritisk tilstand, og 8 terrorister er døde – 7 tog selv livet med selvmordsbælter, og en blev skudt og dræbt af politiet. Læs mere her.

Mickey4700

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *