Alaska

Alaska er USA‘s største delstat. I Alaska bor 698.473 indbyggere (2009) på et areal, som er næsten 2,5 gange så stort som Texas, den næststørste delstat i USA. Alaska ligger i det nordvestlige Nordamerika og har grænse til Canada (Yukon og British Columbia), men ikke til nogen af USA’s andre delstater. Mod nord ligger Arktiske Hav, mod vest Beringstrædet og mod syd Stillehavet.

Det højeste bjerg i Alaska og hele Nordamerika er Denali.

Alaska er den ene af de to af USA’s delstater, som ikke har grænse til nogen anden delstat i USA (Hawaii er den anden). Omkring 800 kilometer canadisk territorium skiller Alaska fra delstaten Washington, og Alaska er derfor en eksklave. Det er også den eneste delstat i USA, hvis hovedstad kun kan nås med skib eller fly, eftersom ingen veje fører til Alaskas hovedstad Juneau.

Alaska blev først befolket af mennesker, som kom over landbroen over Beringstrædet. Senest har Alaska været befolket af en række forskellige grupper: inupiaqerne, inuiterne, aleuterne og en stor gruppe forskellige indianere. Forfædrene til mange af de befolkningsgrupper, som fandtes i Amerika før Christoffer Columbus‘ ankomst, havde taget vejen over Beringsstrædet for at fortsætte gennem Alaska sydover til de nordamerikanske og sydamerikanske kontinenter.

TIDSLINJE:

1578 – Kosakken Chieftain Yermak Timofief rejste mod øst fra Rusland over stepperne.

1639 – Kosakkerne ankom, og byggede de første russiske byer.

1733-41Vitus Bering udforskede den nordvestlige kyst på den anden Kamtjaka-ekspedition. Bering nåede Alaska, men blev tvunget tilbage i 1741 på grund af knappe forsyninger og skørbug blandt ekspeditionens medlemmer. Berings skib måtte opgives, og besætningen gik i land på en ubeboet ø. Næsten halvdelen af besætningen, herunder Vitus Bering selv, omkom.

1744Alaska blev en russisk koloni, men først i 1784 blev den første bebyggelse anlagt på øen Kodiak Island. Folk fra det russisk-amerikanske kompagni jagede her oddere. Kolonien, som anlagdes blev aldrig særlig lønsom, mest på grund af høje transportomkostninger.

1774Juan Perez opdagede Prince of Wales Island, Dixon Sound.

1784 – Første hvide bosættelse etableret ved Three Saints Bay.

1802Tlinglit indianerne ødelagde det russiske fort ved Old Sitka.

1804 – Russerne vender tilbage til Sitka og angriber Kiksadi fortet ved Indian River. Russerne taber kampen, men de indfødte tvinges til at flygte.

1847Fort Yukon blev etableret.

1857 – Russerne fandt olie ved Cook Inlet.

1861 – Guld blev fundet i Stikine River.

1867USA købte Alaska fra Rusland 9. april for en købspris på 7,2 mio. USD og overtog kontrollen den 18. oktober samme år.

1869Sitka Times, den første nyhedsavis i Alaska udgives. Se en tidlig udgave fra året før her.

1874George Halt blev den første hvide mand til at krydse Chilkoot Passet i søgen efter guld. Læs mere om Passet her.

1884 – Dampbåde begyndte at medbringe turister.

1888 – Mere end 60,000 mennesker ankom for at deltage i jagten på guld.

1898-1900 – Klondike guldfeberen startede, som på kort tid medførte en tilstrømning af cirka 30.000 nye indbyggere.

1900 – Hovedstaden flyttet fra Sitka til Juneau; White Pass og Yukon Railroad blev færdig.

1902 – Præsident Theodore Roosevelt etablerede Tongass National Forest.

1903AlaskaCanada grænsen blev oprettet.

1912Mt. Katmai eksploderede den 6.-9. juni, og skabte Valley of Ten Thousand Smokes. Det blev det mest spektakulære vulkanudbrud i Alaska i historisk tid, og et af de to største udbrud i det 20. århundrede (det andet udbrug var Mount Pinatubo i 1991), da Mount Katmai gik i udbrud.

1924 – Indianere fik amerikansk statsborgerskab; luftpost blev etableret.

1942 – Japanerne invaderede Aleuterne. Året efter tog amerikanske militærstyrker den tilbage igen.

1958 – Den 7. juli underskrev Præsident Eisenhower den såkaldte Alaska Statehood Act og dette medførte, at Alaska den 3. januar 1959 blev den 49. delstat i USA.

1964 – “Good Friday” jordskælvet fandt sted den 27. marts, og medførte skader for over 500 mio$ Byen Valdez blev totalt smadret.

1967Chenafloden oversvømmede Fairbanks. Læs mere her. Se flere billeder her.

1971 – I september protesterede en lille gruppe af fredsaktivist fra „Don’t Make a Wave Committee“ med „Phyllis Cormack“ nær Aleut-øen Amchitka. Med deres protest forsøgte gruppen, at forhindre en US-amerikansk atombombeforsøg . Bomben blev sprunget underjordisk. Selv om gruppen ikke forlangte at forsøget skulle stoppes, gav det genlyd i den offentlige kommunikation. Denne aktion betragtes som begyndelsen til Greenpeace.

1988 – To hvaler fanget i isen, reddet nær Point Barrow. Se mere her.

1989Exxon Valdez blev kendt verden over, da det den 24. marts gik på grund i Alaska Golfen, og lækkede anslået 42 millioner liter råolie og 2415 km kystlinjer forurenet. Olieudslippet anses som et af de største olieudslip i USA‘s historie, og en af de største økologiske katastrofer.

1992Mount Spurr vulkanen gik i udbrud tre gange, overdækkede Anchorage med aske.

1994Koyukuk River blev oversvømmet og tog tre små byer med sig, hvilket tvang indbyggerne væk fra området.

2004 – En dommer beordrede Exxon at betale 6,75 mia. dollars i skade for oliespildet i 1989.

2008 – Den republikanske præsidentkandidat John McCain, valgte Alaskas guvernør Sarah Palin som vicepræsidentkandidat ved det amerikanske præsidentvalg.

2009Mount Redoubt havde en række udbrud, der tvang en begrænset flyvning fra Anchorage; Sarah Palin trak sig tilbage som guvernør, 18 måneder før hendes periode skulle slutte.

Mickey4700

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *