Arizona

Arizona er en delstat i det sydvestlige USA, der grænser til New Mexico, Utah, Nevada og Californien, og har en international grænse mod delstaterne Sonora óg Baja California i Mexico. Statens navn menes at komme fra det indianske ord arizonac, som betyder “stedet ved den lille kilde”. Arizona bliver også kaldt for Grand Canyon State. Arizonas motto er Ditat Deus (engelsk God Enriches, eller på dansk: Gud Beriger).

TIDSLINJE:

100 FVT-1500 EVTHohokam-kulturen levede i området hvor Tucson og Phoenix ligger i dag.

700-1200Pueblofolket levede på landet og Hopi-byen blev grundlagt.

1539 – Fader Marcos de Niza, opdagelsesrejsende på jagt efter de syv gyldne byer af Cibola, udforskede Arizona nord for Sonora og erklærede stedet for Spaniens ejendom.

1540Francisco Coronado udforskede også området i søgen efter Cibola.

1692Jesuiterordenen ankom til Arizona og grundlagde en spansk-katolsk missionskirke omkring 16 km syd for TucsonSan Xavier Indianerreservatet, senere i år 1700.

1752Tubac blev den første permanente bosættelse i Arizona.

1821 – Hele Arizona blev styret af Mexico.

1846-48Mexico-Amerika krigen begyndte. Læs mere her.

1862 – De konføderale tropper besatte Tucson; Høvdingen Cochise og Apacherindianer angreb soldater ved Apache passet.

1863Arizona Territory blev grundlagt af Kongressen, med Prescott som hovedstad.

1864 – Europæiske indvandrere opdagede nogle meget velbevarede klippebygninger nær byen Camp Verde, der blev oprettet for at beskytte dem mod Yavapai og Apacheindianere, hvis land de besatte. Klippebyggeriet stammede fra omkring år 700, opført af sinaguafolket. De opkaldte dem efter Montezuma (egentlig Moctezuma) II den aztesiske kejser (af Mexico). Europæerne troede fejlagtigt at kejseren havde forbindelse til opførelsen af bygningerne. Læs mere her.

1869John Wesley Powell, der senere blev kendt for at være den første som klassificerede de oprindelige indbyggeres (indianernes) sprog, udforskede Grand Canyon i en båd langs Coloradofloden.

1881 – De første jernbanespor krydsede staten.

Den 26. oktober, 1881 fandt skudduellen ved O.K. Corral sted i Tombstone. Episoden blev efterfølgende en del af myten om Det Vilde Vesten, og den er blevet beskrevet i en lang række westerns og bøger lige siden.

1886 – Apachehøvdingen Geronimo overgiver sig endelig, og indianerkrigene slutter.

1889Phoenix blev hovedstad. Det er samtidig i dag delstatens største by med 1,3 millioner indbyggere, hvilket gør byen til USA‘s 6. største. Medregnes hele Phoenix metropolområdet når indbyggertallet op på 3,3 millioner.

1911 – Det store dæmningsprojekt opkaldt efter Præsident Theodore Roosevelt, blev endelig færdig. Læs mere her.

1912Arizona blev USA‘s 48. stat på Valentines Day, den 14. februar.

1919Grand Canyon National Park blev etableret.

1930 – Dværgplaneten Pluto blev opdaget af astronomere ved Lowell Observatory.

1936Hoover dæmningen blev færdiggjort. Dæmningen var oprindelig navngivet Hoover Dam efter præsident Herbert Hoover, senere blev den omdøbt til Boulder Dam, men i 1947 fik dæmningen det gamle navn tilbage.

1948 – De indfødte Arizonaindianere fik ret til at stemme.

1968London Bridge blev solgt og flyttet fra England til Lake Havasu City, Arizona, for at redde Robert McGullochs kædesavsfabrik og byen. Broen blev byens attraktion og det andetstørste turisttrækplaster i Arizona efter Grand Canyon.

2002 – Skovbrande i juni måned rendte gennem et halvt dusin byer, og 25,000 indbyggere måtte flygte. Se billeder her.

2007Arizonas senator John McCain meddelte at han stillede op som præsidentkandidat. Året efter vandt han nomineringen som kandidat til præsidentposten.

2009 – To folk døde og 19 andre blev bragt på hospitalet efter et uheld i en svedehytte ved et spirituelt vækstcenter i Sedona. (Angel Valley) Læs mere her.

2011 – Politikeren Gabrielle Giffords blev den 8. januar skudt i hovedet under et politisk møde foran et supermarked i sin hjemby Tucson og blev alvorligt såret. Flere andre blev også såret ved episoden; seks af dem dødeligt. Jared Lee Loughner blev pågrebet på gerningsstedet og sigtet for drabsforsøg og blev af sheriffen i Pima County beskrevet som værende i “mental ubalance”. Giffords befandt sig i medicinsk koma efter skudepisoden.

Mickey4700

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *