Arkansas

Arkansas er en delstat i USA. Statens hovedstad og største by er Little Rock. Staten havde i 2012 2,9 millioner indbyggere.

Det meste af Arkansas’ østlige grænse udgøres af Mississippi-floden undtagen i et mindre område, hvor St. Francis River danner grænsen. Arkansas har grænse mod syd til Louisiana, mod nord til Missouri, mod øst til Tennessee og Mississippi, samt mod vest til Texas og Oklahoma.

Arkansas blev optaget som USA’s 25. stat den 15. juni 1836. Arkansas motto er Regnat Populus (engelsk The People Rule, eller på dansk: Folket styrer).

I forbindelse med den amerikanske borgerkrig nægtede Arkansas at blive en del af Amerikas Konfødererede Stater, indtil Abraham Lincoln tilkaldte tropper for at kunne besvare de konfødereredes angreb på Fort Sumter i South Carolina, og Arkansas brød ud af Unionen den 6. maj 1861.

Arkansas har mange huler, og Trail of Tears løber gennem staten.

TIDSLINJE:

1541 – Den første europæer, der ankom til Arkansas, var spanieren Hernando de Soto, som foretog opdagelsesrejser i slutningen af det 16. århundrede.

1673 – Jesuitten Fader Jacques Marquette og den opdagelsesrejsende Louis Jolliet var de første europæere til at udforske og kortlægge den nordlige del af Mississippi River. Der handlede de med Quapaw byerne “Akansae” og “Kappa”.

1686Arkansas Post blev etableret som den første hvide bosættelse på Mississippi River.

1700 – Fransk-katolske missionærer ankom for at omvende de lokale indfødte.

1721 – Kolonisterne forlader Arkansas Post.

1738 – Franskmændene indleder en to år lang krig mod Chickasaw indianerne.

1811-12New Madrid jordskælvene fandt sted den første gang 16. december, 1811 (2 gange), og kunne mærkes over omkring 130,000 kvm2 og næsten 3 mio. kvm2. Derefter 2 gange mere den 23. januar, 1812, og 7. februar, 1812. Sammenlignet med det senere jordskælv i San Francisco i 1906, kunne dette kun mærkes over 16,000 kvm2.

1817 – Det første postkontor blev bygget i Davidsonville; Cherokee indianerne fik land i det nordlige Arkansas; Fort Smith blev etableret.

1821 – Hovedstaden Arkansas Post, blev flyttet til Little Rock.

1822 – Første dampbåd på Arkansas River nåede Little Rock.

1826Skoldkopper-epidemien nåede Arkansas.

1836Arkansas blev den 25. stat i USA.

1859 – En underskrevet lovgivning frigav alle slaver. Læs her.

1862 – Slagene om Pea Ridge og Prairie Grove fandt sted hhv. den 6-8. marts og  7. december. Unionen sejrede.

1866 – Love blev godkendt, som fratog sorte retten til at sidde med i juryen, og tjene militsen eller at gå på offentlige hvide skoler.

1868Ku Klux Klan voldshandlinger førte til undtagelsestilstand i det meste af staten.

1876-1965Jim Crow-lovene var et sæt af love i USA, der i denne periode var gældende i forskellige amerikanske stater. Lovgivningen ligestillede formelt sorte og hvide amerikanere, men påbød en adskillelse af de offentlig tilgængelige områder, som sorte og hvide amerikanere kunne færdes i, eksempelvis skoler, hospitaler, busser og restauranter. I realiteten indebar lovene, at den sorte befolkningsgruppe blev påført en række ulemper i forhold til den hvide befolkningsgruppe. Lovene er et godt eksempel på racisme, da der blev gjort meget ud af at de sorte ikke måtte være i kontakt med de hvide.

1877 – En park blev etableret i byen Hot Springs. Først i 1921 blev området lavet om til en national park, der samtidig er USA’s mindste park.

1887Bauxit blev opdaget sydvest for Little Rock.

1906 – Diamanter blev fundet nær Murfreesboro.

1919 – Raceuroligheder i Elaine. Læs mere her.

1927 – Over en femtedel af staten blev oversvømmet af Mississippifloden.

1942 – Interneringslejre blev oprettet til brug for japaner-amerikanere fra vestkysten. Læs mere her.

1957 – “Little Rock Nine“, var en gruppe afrikanskamerikanere der gik på Little Rock Central High School. En krise opstod som følge af det, hvor studenterne blev forhindret i at komme ind i skolen af Orval Faubus, Arkansas guvernør, men Præsident Dwight D. Eisenhower indsatte herefter nationale tropper den 25. september med henblik på at eskortere de ni studerende. Begivenheden førte til, at Little Rock’s gymnasier blev lukket resten af skoleåret. Inden udgangen af 1959 var alle gymnasier dog åbne for alle uanset race.

1962 – Den første Wal-Mart blev åbnet i Rogers, Arkansas af firmaets stifter, Sam Walton. Wal-Mart har været stærkest repræsenteret i USA, men har ekspanderet til Sydamerika og Asien (især Kina). I Europa har Wal-Mart været svagt repræsenteret, men har i en årrække arbejdet på at komme ind på markedet – dette er bl.a. sket via opkøb i Tyskland og Storbritannien.

1992Bill Clinton blev valgt som USA’s 42. præsident. Med sine 46 år ved indsættelsen var Bill Clinton den tredje yngste amerikanske præsident nogensinde, kun Theodore Roosevelt og John F. Kennedy var yngre. Clinton blev genvalgt i 1996.

1994-2000Whitewatersagen, var en undersøgelse,  hvorvidt præsidentparret Bill og Hillary Clinton 1978-91 havde gjort sig skyldigt i bestikkelse, bedrageri og embedsmisbrug i forbindelse med et fejlslagent byggeprojekt i Whitewater, Arkansas. Hverken kongreskomitéer eller undersøgelsesdommere kunne påvise sådanne ulovligheder. Som en udløber af Whitewatersagen fulgte den såkaldte Lewinskyaffære, der i 1999 førte til en rigsretssag mod Bill Clinton. Også her blev præsidenten frikendt.

2007 – En tornado sårede mere end 40 mennesker og beskadigede dusinvis af hjem og arbejdspladser i byen Dumas.

2008 – Den 27. februar var der skyderier på University of Arkansas at Little Rock, hvor to personer blev arresteret efter en person var skudt og såret. Det blev senere besluttet at dette ikke havde noget at gøre med “skoleskyderierne”, da det ikke involverede studenter.

Den 26. oktober, gik fire personer amok i skyderier på University of Central Arkansas i Conway. To blev dræbt og én såret. Læs om flere “skolemassakrer” her.

2010 – En voldsom og hurtig oversvømmelse den 12. juni, ved Albert Pike Recreation Area i Langley, dræbte 20 personer. Se billeder her.

2011Mississippifloden gik endnu engang i oversvømmelse som dækkede 1. mio. tønder land; 63 amter blev erklæret som katastrofeområder. Læs mere her.

Mickey4700

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *