Hawaii

Hawaii (tidligere kaldet Sandwich-øerne), er USAs 50. stat, og omfatter størstedelen af det arkipelag, som sammenfattet kaldes Hawaii-øerne. Beliggende ca. 3.700 km (2.300 miles) sydvest for USAs vestkyst i Stillehavet, og den sydligst beliggende stat i USA.

TIDSLINJE:

300-700 – Polynesiske bosættere ankom i kanoer fra Marquesasøerne.

1627 – Spanske sejlere besøgte Hawaii. En kaptajn beskrev et vulkanudbrud i sin logbog, der var første gang øerne blev nævnt.

1778 – den engelske opdagelsesrejsende James Cook er formodentlig den første europæer som sætter fod på øerne. Han kalder sin opdagelse Sandwich-øerne efter en af sine sponsorer, John Montagu, 4. jarl af Sandwich. Cook fortsatte herefter sin søgen efter nordvestpassagen, og kortlagde Stillehavet så præcist, at hans kort blev brugt de næste 100 år. Kaptain Cook blev dræbt året efter tæt ved stedet hvor han første gang satte sin fod på øen i Kealakekua Bay.

1780’erne – Mange indfødte øboere døde af den sygdom som de rejsende medbragte fra europæiske og amerikanske handelsskibe.

1810 – øerne forenes under kongen Kamehameha den Store.

1813 – Den spanske rådgiver for Kamehameha, Don Francisco de Paula Marin, introducerede kaffe og ananas for kongen.

1819 – Kong Kamehameha I døde; sønnen Liholiho blev til Kamehameha II; han afskaffede den lokale religion.

1820 – De kristne missionærer ankom.

1824 – Kong Kamehameha II døde i London.

1825Kauikeaouli overtog tronen og blev Kamehameha III.

1826USA og Hawaii underskrev en venskabstraktat og begyndte at handle med hinanden.

1829 – Den første kaffeplante blev sat i jorden i Kona. Læs mere her.

1831 – De katolske missionærer blev tvunget til at forlade øen eller blive fængslet. Se brevet her.

1835 – De første sukkerplantager blev etableret i Koloa.

1839 – Romersk katolske fik religiøs frihed.

1843Lord George Paulet besatte Hawaii for England; Storbritannien og Frankrig enedes om at gøre Sandwich-øerne til en uafhængig stat.

1841 – Nyhedsavisen Polynesian, der blev printet i Honululu, skrev at USA havde etableret en flådebase i Hawaii som fungeredesom beskyttelse for amerikanske borgere og hvalindustrien.

1846 – Konstruktionen af Washington Place (guvernørens bolig) blev færdig.

1853 – En koppeepidemi spredte sig og dræbte 5000.

1854Kamehameha III døde; Alexander Liholiho overtog tronen som Kamehameha IV.

1863Kamehameha IV døde; Prins Lot Kapuaiwa overtog tronen som Kamehameha V.

1864Samuel Clemens (Mark Twain) ankom til Honululu havnen.

1872Kamehameha-dynastiet ophører med at regere øerne, da Kamehameha V dør. Læs mere her.

1873William Lunalilo blev valgt til konge. Han var den mest liberale konge i Hawaiis historie, men også den kortest regerende monark.

1874 – Den 12. februar blev David Kalakuau konge efter Lunalilo døde af tuberkulose, og regerede til hans død 20. januar, 1891.

1878 – Den første telefon kom i brug; portugiserne ankom fra Azorerne.

1879 – Første lokomotiv kørte på Maui.

1886 – elektricitet kom til øerne.

1887 – den formelle kongemagt ophører.

1891Kalakaua døde; Lydia Kamake’eha blev dronning Lili’uokalani.

1893Monarkiet bliver væltet af regeringen, ministrene, plantageejere og forretningsmænd.

1894 – republikken Hawaii bliver oprettet.

1898 – republikken bliver annekteret af USA.

1899 –  USA etablerer en flådebase i maj måned ved Pearl Harbor.

1900 – øerne får selvstyre; den 20. januar sker der en enorm spredning af 41 påsatte brande i Chinatown Honululu, der medfører 1,4 mio$ i skader, 7000 hjemløse; Hawaii blev etableret som Amerikansk territorium.

1910 – Første flyvning med et flyvemaskine fandt sted.

1916Hawaii Volcanoes nationalpark blev etableret 1. august. Parken blev i 1987 optaget på UNESCOs Verdensarvsliste.

1924 – Arbejdsoptøjer ved Hanapepe, dræbte 16 arbejdere og 4 politibetjente.

1934 – Præsident Roosevelt besøgte for anden gang i hans periode Hawaii. Læs mere her.

1941 – øerne bliver angrebet af japanerne den 7. december. USA går ind i anden verdenskrig på allieret side.

1935 – Første flyvning fra San Francisco til Hawaii tog 21½ time.

1941 – Angrebet på Pearl Harbor blev indledt søndag den 7. december klokken 07:55 lokal tid. Dette var casus belli til USA’s indtræden i Anden verdenskrig. Dagen efter holdt Roosevelt sin skændsels-tale. Herefter fulgte Adolf Hitler trop ved også at erklære krig mod USA, hvilket bevirkede, at USA blev medinddraget i krigen i Europa.

1942Slaget om Midway var et søslag mellem den japanske og den amerikanske flåde ved Midwayøerne i Stillehavet under 2. verdenskrig. Slaget var fremkaldt af Japan og varede fra 4. til 7. juni.

1946Hilo på nordøstkysten af Hawaii (The Big Island) blev ramt af en tsunami den 1. april. 159 personer blev dræbt, store materielle skader i byens nedre områder. Læs mere her.

1950 – Vulkanen Mauna Loa gik i udbrud og ødelagde landsbyen Ho’okena mauka.

1952 – Kaika Bay tæt på Haleiwa på nordkysten af Oahu blev ramt af en tsunami den 4. november. Ingen dræbte, men store materielle skader.

1957Laie Point på nordøstkysten af Oahu blev ramt af en tsunami den 9. marts. Ingen dræbte, men store materielle skader.

1959Hawaii bliver den 21. august optaget som USAs 50. stat.

1960Hilo på nordøstkysten af Hawaii (The Big Island) blev ramt af en tsunami den 23. maj. 61 personer blev dræbt, store materielle skader.

1969 – Tv serien “Hawaii Five-Oh” fik præmiere.

1973Aloha from Hawaii, var en livekoncert med Elvis Presley direkte satellit-transmitteret den 14. januar ved Honululu International Center ( Neal S. Blaisdell Center), der blev vist i over 40 lande i Asien og Europa. USA viste først koncerten den 4. april. Showet var det hidtil dyreste, 2,5 mio$ Se den her.

1975 Punalu’u på sydøstkysten af Hawaii (The Big Island) blev ramt af en meget stor tsunami den 29. november. 2 personer blev dræbt, store materielle skader.

1980 – Den 11. december i USA, fik tv serien Magnum P.I.  med Tom Selleck i hovedrollen, premiere. Den blev primært indspillet i Oahu.

1982Orkanen Iwa forårsagede for 312 mio$ i skader, og ødelagde dele af Kauai og Oahu.

1990Kilauea gik i udbrud og ødelagde dele af Kalapana. Et hotel, Coco Palms Resort, berømt for Elvis Presley’s Blue Hawaii – genåbnede aldrig. Mere end 7000 blev hjemløse.

1992Orkanen Iniki ramte Kauai; dræbte 4, og medførte 2 mia$ i skader.

1999 – Producerne af serien Baywatch lavede en spin-off at den som blev kendt under navnet: Baywatch Hawaii, der kun vare 2 sæsoner.

2001 – Den episke film om Pearl Harbor, instrueret af Michael Bay blev udgivet den 25. maj i USA. Medvirkende i filmen er blandt andre Ben Affleck, Josh Hartnett, Alec Baldwin, Jon Voight, Kate Beckinsale og Cuba Gooding, Jr..

2006 – Et jordskælv medførte strømafbrydelse og væltede stenvægge. Læs mere her.

2008USS Lake Erie og to andre skibe fik til opgave at ramme og nedskyde den forfejlede satellit USA-193 kort før den ville brænde op. Den 21. februar blev et missil affyret og blev senere bekræftet at det havde ramt plet.

2011 – Tusinder af mennesker blev beordret til at evakuere kystområdet, da jordskælvet i Japan kunne skabe en tsunami. Læs mere her.

den 7. december, blev 70-års dagen for Angrebet på Pearl Harbor æret for de overlevende. Læs mere her. Se video her.

 

Mickey4700

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *