Maryland

Maryland er en amerikansk delstat. Statens hovedstad er Annapolis, mens Baltimore er den største by. Staten har 5,6 millioner indbyggere (2005).

Staten har fået sit navn efter kong Karl 1. af Englands dronning, Henriette Marie.

Chesapeake Bays der er det største flodudløb i USA. Det ligger som en bugt omkranset af Maryland og Virginia med udløb i Atlanterhavet, er resultatet af et stort meteornedslag på stedet for omkring 35,5 mio. år siden. En stor del af bugten er ganske lavvandet. Der hvor Susquehanna-floden udmunder, er gennemsnitsdybden 9 meter, men den aftager hurtigt til 3 meter. Bugten er i gennemsnit knap 7 meter dyb. Mere end 24% af bugten er under 2 meter dybt. Lucas Vásquez de Ayllón var den første europæer, som undersøgte og tegnede kort over bugen. Han etablerede en kortvarig spansk mission, “San Miguel de Guadalupe” i begyndelsen af det 16. århundrede, i nærheden af, hvor byen Jamestown senere opstod.

TIDSLINJE:

1608 – Den engelske soldat og sejler, kaptajn John Smith forlod Jamestown for at udforske Chesapeake Bay-regionen og ledte efter hårdt tiltrængt mad. Han var kendt for sin ekspedition til USA, den 20. december 1606, og senere, da han den 13. maj 1607 ankom til Jamestown i Virginia, hvor han blev taget til fange af Algonquian-indianere i december 1607, efter at kolonien var blevet ødelagt. Han blev ført frem til den lokale høvding Powhatan, og frygtede for sit liv, men blev efterfølgende gjort til underhøvding af stammen, hvor han gav æren for dette til høvdingens datter Pocahontas, som var fra 11-13 år på det tidspunkt. Ifølge ham kastede hun sig over ham for at forhindre hans henrettelse, men der er betydelig usikkerhed om denne fortælling. Han blev efterfølgende valgt som præsident af det lokale råd i september 1608 og indførte en politik af disciplin, opmuntret landbrug med en berømt udtalelse om at «han som ikke arbejder, spiser ikke.» Bosættelsen voksede under hans lederskab, men Smith blev alvorlig skadet i et uheld med krudt og måtte rejse tilbage til England for behandling i oktober 1609. Han vendte aldrig tilbage til Virginia. I 1614 vendte han tilbage til den nye verden i en rejse til Maine og Massachusetts Bay, som han kaldte New England. Han tilbragte resten af sit liv med at skrive bøger til han døde i 1631, 51 år gammel.

1632-1776 – Maryland var speciel i forhold til de andre britiske kolonier i Amerika, fordi den blev grundlagt af katolikker. Som The Province of Maryland var det en engelsk koloni fra grundlæggelsen i 1632 frem til 1776, da den tilsluttede sig de øvrige 12 kolonier i oprøret mod Storbritannien i den amerikanske revolution.

1664 – En lov blev godkendt, der tillod slaveri for livstid.

1695Annapolis blev hovedstad.

1729Baltimore blev grundlagt den 30. juli.

1763-67 – The Mason–Dixon line var oprindeligt grænsen mellem områderne Pennsylvania og Maryland. Maryland tilhørte George Calvert (Lord Baltimore) og dennes efterkommere siden 1632 og var en gave fra kong Karl 1. af England. Pennsylvania tilhørte William Penn og dennes efterkommere siden 1682 og var en gave fra Karl 2. Desværre havde de to konger ikke været specielt præcise i beskrivelsen af grænserne, da de gav landområderne til de respektive familier, og dette havde nu givet anledning til stridigheder, som familierne indbragte for det engelske retsvæsen.

1781 – Den 2. februar blev Maryland den 13. stat der godkendte konføderationsartiklerne (en.:Articles of Confederation), der som USA’s første grundlov var gældende til 1789, da den nye grundlov trådte i kraft.

1766Sons of Liberty, en hemmelig gruppe af systemkritikere fra de 13 oprindelige kolonier, blev organiseret for at beskytte kolonisternes rettigheder fra den britiske regering.

1783Frimurere mødtes ved Talbot Court House, og dannede Maryland Grand Lodge.

1788Maryland blev optaget som USA’s 7. stat 28. April. Slaveri var tilladt, og staten lå syd for Mason-Dixon linjen, men deltog ikke på Sydstaternes side under den amerikanske borgerkrig.

1791Maryland donerede land til den nye forbundshovedstad i Washington, D.C., der ligger indeklemt mellem Maryland og Virginia. Byen blev i første omgang kaldt Federal City, men i 1791 fik den navn efter USA’s første præsident, George Washington.

1796 – En ny lov blev godkendt, at det var forbudt at importere slaver der blev solgt videre.

1814 – Den 13-14. september forsvarede Fort McHenry med succes Baltimores havn, efter et angreb fra den britiske søhær i Chesapeake Bay. Under bombardementet blev Francis Scott Key inspireret til at skrive digtet The Star-Spangled Banner, der er teksten til USA’s nationalmelodi. Se billede her.

1828 – Konstruktionen af nationens første jernbanespor bygyndte af selskabet Baltimore and Ohio Railroad.

1838 – Forklædt som en sømand, steg Frederick Douglass på et tog til Havre de Grace i flugten fra slaveriet. Han blev født som slave, men flygtede og blev senere en fri mand. Han regnes som den måske vigtigste pioner og grundlægger af det afro-amerikanske borgerrettighedsarbejde, og allierede sig i samtiden også med forkæmpere for kvinders og indianeres rettigheder. Han regnes af mange som en af USAsFounding Fathers” (landsfædre).

1844Samuel F. B. Morse demonstrerede verdens første telegraflinje, fra Washington, D.C. til Baltimore. Morse konstruerede morsealfabetet mellem 1837 og 1843 til brug for den elektriske telegraf, som han fik et patent på i 1847 på det gamle Beylerbeyi Palace. I Europa vedtages det i 1851 at anvende Morses telegrafiudstyr som standard.

1845U.S. Naval Academy blev grundlagt den 10. oktober i Annapolis.

1849Harriet Tubman flygter fra slaveforholdet fordi hun frygtede at blive videresolgt; hun begynder året efter at redde andre slaver i hendes job som konduktør, og bliver kendt som “Sorte Moses, “Bedstemor Moses” eller “Moses for sit folk”. Over en årrække tog Harriet i alt 19 rejser til sydstaterne for at hjælpe slaver til flugt. Trods en dusør for hendes pågribelse blev hun aldrig fanget, og hun menes at have hjulpet op mod 300 slaver ud af slaveriet.

Forfatteren Edgar Allan Poe, dør efter at være forsvundet en uges tid under uopklarede omstændigheder på et hospital den 7. oktober, i Baltimore, kun 40 år gammel. Årsagen til hans død er stadig usikker; den kan være alkohol, narkotika, kolera og rabies. Han begraves på Westminster Burying Ground.

1861 – Første blodsudgydelse under den amerikanske borgerkrig, begyndte i Baltimore den 19. april, mellem de konfødererede sympatisører og medlemmer af militsen fra Massachussetts på vej til Washington for den føderale regering. Læs mere her.

1862Slaget ved South Mountain blev udkæmpet den 14. september som led i Marylandkampagnen i den amerikanske borgerkrig. Slaget ved Antietam blev udkæmpet nær Sharpsburg den 17. september. Det var det første store slag i den amerikanske borgerkrig, der fandt sted på Nordstaternes område. Slaget var det blodigste éndags slag i amerikansk historie med omkring 23.000 soldater dræbt eller såret.

1864Maryland stopper slaveriet i staten.

1865 – Den 14. april snigmyrder skuespilleren John Wilkes Booth, præsident Abraham Lincoln, under forestillingen Our American Cousin i Ford’s Theatre i Washington D.C.. Han råbte: “Sic semper tyrannis” – sådan går det altid tyrannerne. Dr. Samuel Mudd, der hjalp Booth med at behandle hans brækkede ben efter snigmordet blev dog benådet af Andrew Johnson og løsladt fra fængslet i 1869.

1904Baltimore blev opslugt af en løbeild den 7. februar. Over et døgns tid kæmpede 1231 brandmænd mod ilden. 1500 bygninger i midtbyen fra Howard Street og helt til Fayette Street mod øst (140 tønder land). Læs mere her.

1909Wilbur Wright træner militærpiloter i College Park, der i dag anses for at være verdens ældste lufthavn i Prince Georges County.

1929 – Kort efter at Baltimore Trust Company flyttede ind i bygningen, der i dag er kendt under navnet Bank of America Building, begyndte Depressionen, og firmaet smuldrede.

1930 – Jazzsangeren Cab Calloway indspillede “Minnie the Moocher“, der blev et hit året efter med slagordet “hi-de-hi-de-hi-de-ho”. Se videoen her. I 1980 lærte en ny generation ham at kende gennem hans rolle som Curtis i The Blues Brothers.

1942 – Lejrområdet, der i 1935-38 blev brugt som opholdssted for føderale regerings-embedsmænd, blev ombygget af præsident Franklin D. Roosevelt til rekreations- og opholdssted for landets præsident og og blev navngivet U.S.S. Shangri-La. Navnet Camp David blev givet af præsident Dwight Eisenhower, til ære for hans barnebarn, Dwight David Eisenhower II.

1945 – Flyvestationen Andrews Air Force Base blev etableret, først under navnet Camp Springs Army Air Base, men det blev ændret til minde om generalløjtnant Frank Maxwell Andrews, som var en af hovedpersonerne i opbygningen af USAAF. Basen , der også opbevarer Air Force One, ligger i Prince George’s County i Maryland, lidt øst for Washington DC.

1973Transamerica Tower, er en 161 meter høj skyskraber, der stod færdig den 31. december, efter to års konstruktionstid. Den er Baltimores og Marylands højeste bygning.

1995Lockheed Martin er et førende amerikansk firma indenfor luftfartsindustrien og anden avanceret teknologi (såsom satellitter, raketter og missiler), som blev grundlagt ved fusionen mellem Lockheed Corporation og Martin Marietta Corporation. De har hovedkvarter i Bethesda, Maryland og beskæftiger godt 135.000 rundt omkring i verden.

Samtidig kunne Annapolis fejre sin 300 års dag som Marylands hovedstad i 1995.

2006Maryland havde den laveste fattigdomsrate i USA.

2013 – En ny artikel om de 10 farligste stater i USA har Maryland som nummer 9. Læs mere her.

Mickey4700

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *