Mississippi

Mississippi er en amerikansk delstat opkaldt efter Mississippi-floden, hvor de berømte floddampere sejlede, som Mark Twain skildrede i sine fortællinger. Statens største by og hovedstad er Jackson.

Mississippi grænser mod nord til Tennessee, mod øst til Alabama, mod syd til Louisiana og den Mexicanske Golf og mod vest til Louisiana og Arkansas (på den anden side af Mississippi-floden).

Oprindelige amerikanere, der beboede området før europæernes ankomst, var stammerne chickasaw og choctaw. Andre stammer, der boede i Mississippi-området, og hvis navn lokale byer er opkaldt efter, er natchez, yazoo og biloxi.

En række raceadskillelseslove, der gennemførtes i første halvdel af det 20. århundrede, resulterede i, at næsten en halv million, tre fjerdedele af dem sorte, emigrerede i 1940’erne. Samtidig blev Mississippi arnestedet for amerikanske musiktraditioner. Gospel, country, jazz, blues og rock and roll blev opfundet og udbredt af – eller var stærkt inspireret af musikere – fra delstaten. Mississippi er også kendt for dets forfattere i begyndelsen af det 20. århundrede som især William Faulkner og Tennessee Williams

Mississippi var et brændpunkt for USA’s borgerrettighedsbevægelse. Mange hvide politikeres handlinger og holdninger, lokalt engagement i bevægelsen White Citizens’ Council og Ku Klux Klans voldelige taktik gav i 1960’erne Mississippi ry som en reaktionær stat.

TIDSLINJE:

1540 – De første europæere, der udforskede området, var Hernando de Sotos ekspedition.

1699 – Den første europæiske bosættelse, Ocean Springs, blev etableret.

1716 – Byen Natchez blev grundlagt ved Mississippi-floden som Fort Rosalie, og blev den dominerende by og handelspost i området.

1729 – De franske bosættere i Fort Rosalie, blev massakreret af Natchez-indianerne.

1732 – De franske bosættere gjorde gengæld mod Natchez-indianerne; stammen blev helt udslettet.

1736Chickasaw-indianerne besejrede de franske bosættere i Slaget ved Ackia.

1805Choctaw-indianerne solgte 4,5 mio tønder land til USA.

1817Mississippi blev den 10. december, den 20. delstat i USA.

1822Jackson, blev statens nye hovedstad.

1826 – Byen Vicksburg blev etableret, opkaldt efter ’’Newitt Vick’’, en metodistpræst, som var militærnægter under uafhængighedskrigen i 1776. Byen er også kendt for sin rolle under den amerikanske borgerkrig hvor byen var centrum for Vicksburg kampagnen.

1861Mississippi var den 9. januar den anden delstat, der brød ud af Unionen af Amerikas Konfødererede Stater, som blev besejret under den amerikanske borgerkrig. Mississippi genindtrådte i Unionen den 23. februar 1870.

1863 – Slaveri blev afskaffet.

1865John Batterson Stetson, blev opfinderen af cowboyhatten, som blev kaldt Stetsons, der blev udødeliggjort i westernfilm, og hatten blev også brugt af Vesten’s legender, som “Buffalo Bill“, Calamity Jane, Will Rogers og Annie Oakley. Det siges også, at George Custer red i kamp ved Little Big Horn med en Stetson på hovedet.

1879Jesse James bande røvede to butikker i Washington, MS, og i Fayette i Jefferson County. Banden slap væk med 2000$ i det andet røveri, og skjulte sig på Kemp’s plantage syd for St. Joseph, louisiana. Jesse James ville leve tre år endnu, indtil han mødte sin skæbne fra en af hans venner i banden, Robert Ford, i en anden by, der rent tilfældigt også hed St. Joseph i Missouri.

1902 – Mens han deltog i en jagtekspedition i Sharkey County, nægtede præsident Theodore (Teddy) Roosevelt at skyde en tilfangetaget bjørn. Det var sådan han fik sit øgenavn.

1927Mississippi-floden oversvømmede 2,722,000 tønder land i Delta-området; tusinder blev hjemløse.

1935Elvis Presley blev født den 8. januar i Tupelo. I 1948 flyttede de til Memphis, TN.

1939 – Første oliebrønd blev boret i Yazoo County.

1962James Meredith, blev den første sorte registrant i University of Mississsippi. Læs mere her.

1963University of Mississippi Medical Center opnåede som den første, en lunge-transplantation, og året efter, den 23. januar, 1964, gjorde Dr. James D. Hardy verdens første hjerte-transplantation.

1966 – Staten var den sidste til at ophæve spiritusforbuddet.

1969 – Den 17. august 1969 ramte orkanen Camille Mississippis kyst og førte til tabet af 248 menneskeliv og skader for 1,5 mia. USD.

1973 – UFO MYTE: Pascagoula blev berømt den 11. oktober, da to lokale fiskere, Charles Hickson og Calvin Parker, påstod at de havde været bortført af rumvæsener ved Pascagoula pier. Hickson skrev en bog om sin oplevelse med titlen UFO Contact In Pascagoula. Læs mere her. Den 9. september, 2011, døde Hickson som 80-årig. Han stod ved sin historie indtil sin død. Efterfølgende blev sagen undersøgt, og det bekræftes, at på stedet hvor hændelsen siges at være sket, kunne arbejdere, der holdt 24 timers vagt, bekræfte, at der intet usædvanligt skete den aften. Der blev heller ikke opsnappet noget fra overvågningskameraerne. Se en dokumentar på Youtube.

1979 – Oversvømmelser medførte omfattende skader på Jackson og andre byer ved Pearl River. Læs mere her.

1992 – Tornadoer hærgede november måned, 15 dræbt, 300 sårede. Læs mere her.

1995 – Den 13. tilføjelse, der afskaffede slaveriet, blev symbolsk tilføjet USA’s grundlov, efter mange års forsinkelse. Tilføjelsen var dog i praksis gældende i Mississippi længe før ratifikationen.

2005 – Den 21. juni blev det tidligere Ku Klux Klan-medlem, Edgar Ray Killen, (læs her) erklæret skyldig i mordet på tre borgerrettighedsforkæmpere – James Chaney, Andrew Goodman og Michael Schwerner, som han begik i 1964. Han appellerede, men hans dom lød på tre gange 20 års fængsel. Filmen “Mississippi Burning“, der blev udgivet i 1988, er baseret på denne sag. Filmen blev optaget i Braxton, Canton, Jackson, New Hebron, Port Gibson, Bovina, Vaiden, Vicksburg og i LaFayette, Alabama.

Oceans Springs blev alvorligt beskadiget den 29. august, under orkanen Katrina, der ødelagde mange byer langs kysten fra Louisiana til Alabama, inklusivt Ocean Springs Yacht Club og det historiske Fort Maurepas. Omkring 238 døde, 67 mangler og milliarder af dollars i skader.

2010 – En tornado ramte i april  fra den 22-25 det sydøstlige Mississippi, dræbte ti, undtagelsestilstand blev erklæret i 17 amter. Læs mere her.

 

Mickey4700