Nebraska

Nebraska er en stat i USA. Den ligger på de store sletter øst for Rocky Mountains. Navnet Nebraska stammer fra et chiwere-ord, der betyder “fladt vand” efter Platte-floden, der løber gennem staten.

Nebraska omgives af South Dakota mod nord, Iowa mod øst, Missouri mod sydøst på den anden side af Missouri-floden, Kansas mod syd, Colorado mod sydvest og Wyoming mod vest. Nebraska består af 25 ”counties” (amter).

Engang blev Nebraska omtalt som værende en del af Den Store Amerikanske Ørken, men nu er staten blevet en ledende stat indenfor landbrug.

Nebraska ligger i Tornado Alley, et område i USA, hvor der er specielt stor tornado-aktivitet. Tordenbyger er normale om foråret og om sommeren.

TIDSLINJE:

1541 – Den spanske erobrer Francisco Vásquez de Coronado, var den første der gjorde krav på Nebraska efter jagten på de syv gyldne byer af Cibola, blev opgivet.

1682 – Den franske søfarer Robert Cavallier gjorde krav på Nebraska.

1803USA opkøbte Nebraska af Frankrig i Louisiana-købet.

1854Omaha, der i dag er den største by i staten, blev grundlagt af spekulanter fra Iowa.

1857Florence, blev etableret lige ved Omaha, den 10. marts, og fungerer som “hoveddøren til Omaha” på grund af de mange nationale mindesmærker i området.

1867Nebraska blev USA’s delstat nr. 37, og samtidig blev hovedstaden flyttet fra Omaha til Lancaster, der senere skulle blive omdøbt til Lincoln efter den myrdede præsident Lincoln.

1879 – Den første telefonlinje i Omaha blev åbnet.

1883Buffalo Bill grundlægger Wild West, Rocky Mountain and Prairie Exhibition i Omaha.

1891 – Afroamerikaneren George Smith, blev lynchet i Omaha for “at nedstirre en hvid kvinde“.

1913 – En række tornadoer i det sydlige USA og dele af den øvre Midtvest brød ud, og “Easter Sunday Tornado“, ramte Omaha, og dræbte 140 folk, sårede over 400 og medførte tab for over 7 mio dollars i skader.

1918 – Alkohol blev, ligesom i resten af USA, forbudt i Nebraska.

1919 – Raceoptøjer bryder ud i Omaha, og Will Brown, en sort arbejder, bliver lynchet og byen bliver plyndret. Læs mere her.

1939Petroleum blev opdaget i det sydøstlige Nebraska.

1948U.S. Strategic Air Command åbnede i Sarpy County, nær Omaha.

1964Malcolm X talte i Omaha.

1966National Guard sætter en stopper for to dages optøjer i Omaha i juli måned.

1968 – I April måned bryder optøjerne ud efter snigmordet på Martin Luther King, Jr..

1977 – Den tredjesidste koncert med Elvis Presley blev afholdt i Omaha Civic Auditorium den 19. juni. Koncerten blev filmet som CBS TV Special: Elvis In Concert. Elvis bar den mexikanske Solskivedragt i showet. Det blev vist på CBS, den 3, oktober, to måneder efter hans død, og er den allersidste optagelser med ham. Showet eksisterer kun på bootleg, og er aldrig udgivet officielt. Elvis døde den 16. august, 1977. Se den komplette video her.

1999 – Ca. 72,000 tønder land blev opslugt af en prærie-løbeild, der brød ud midt i staten, nedbrændte gården med alle kvæg.

2000 – Togafsporing i Scottsbluff, som medførte et stort spild på 80,000 gallons af benzen. Læs mere her.

2007 – Den 5. december dræbte den 19-årige Robert A. Hawkins ni mennesker (inklusivt sig selv), sårede fire, to af dem kritisk i Westroad Mall i Omaha. Læs mere her.

2012 – Fire tornadoer i området omkring North Platte, sårede fire mennesker, ødelagde hjem, gårde, og afsporede 31 togvogne.

Mickey4700