New Mexico

New Mexico er en amerikansk delstat, der grænser til Texas mod øst og syd, Mexico mod sydvest, Arizona mod vest, Utah mod nordvest, Oklahoma  mod nordøst og Colorado mod nord. 

Statens hovedstad er Santa Fe, mens Albuquerque er den største by. New Mexico havde i 2006 ca. 2 millioner indbyggere.

Den nordvestlige del af staten befolkes primært af oprindelige amerikanere, hvoraf navajo og pueblo er de største stammer.

TIDSLINJE:

900-1200-talletChaco Canyon, der ligger indeni San Juan Basin var et stort kulturcentrum for oldtidens puebloindianere. Pueblo Bonito blev opgivet i slutningen af 1200-tallet efter en række tørkeår. Læs mere her og  her.

1200-1500-talletPuebloindianere etablerede byer langs Rio Grande og dens bifloder.

1536 – De første spaniere kom på besøg, bla. Cabeza de Vaca og Estevan the Moor, der havde hørt rygterne om de syv byer af guld (Cibola), der ledte til mange ekspeditioner i det 16. århundrede.

1540Francisco Vasquez de Coronado opdagede i sin søgen efter Cibola, Grand Canyon.

1598 – Den spanske conquistador Don Juan de Onate, ændrede navnet på pueblobyen Ohkay Owingeh til San Juan de los Caballeros efter hans præst, John the Baptist. Byen fik sit oprindelige navn retur i november 2005.

1608 – Spanierne grundlagde byen Santa Fe, som siden har været statens hovedstad.

1640’erne – Spanierne begyndte at bruge “Navajo” om indianerne der boede i Chama Valley området øst for San Juan River og nordvest for Santa Fe.

1680Pueblo-folket gjorde oprør mod spanierne, som måtte flygte til El Paso (i dag i Texas), men i 1692 kom spanierne imidlertid tilbage.

1706Albuquerque blev grundlagt.

1846 –  De centrale dele omkring Santa Fe blev besat af amerikanske styrker under den mexicansk-amerikanske krig.

1863-68Fort Sumner i De Baca County i den sydøstlige del af N.M. havde ansvaret for Navajo og Mescalero-apache indianere, der var interneret fra Bosque Redondo. Læs mere her.

1898 – I juni måned blev byen Alamogordo grundlagt, da El Paso and Northeastern Railroad, ledt af Charles Bishop Eddy, forlængede sporene til byen.

1908Carson National Forest blev grundlagt 1. juli, navngivet efter den amerikanske pioner Kit Carson. Skoven blev oprindeligt beboet af oldtidens puebloindianere (Anasazi), der efterlod ruiner af boliger og andre arkæologiske artefakter ved et sted der i dag kendes under navnet Pot Creek Cultural Site.

1912 – Den 6. januar blev New Mexico, efter at have været et territorium, anerkendt som USA’s 47. delstat.

1923 – Den 23. januar blev Aztec Ruins National Monument oprettet nær byen Aztec, som led i at bevare de ældgamle puebloruiner i det nordvestlige New Mexico.

1930Carlsbad Caverns National Park blev etableret 14. marts og er i dag et verdensarvsområde i Guadalupe Mountains i den sydøstlige del af staten.Hulerne omfatter et stort grottekammer “the Big Room“, som er 1200 meter langt og 190 meter bredt, og over 100 meter på det højeste. Det er det tredje største grotterum i Nordamerika og det syvende største i verden. Se billedgalleri her.

1942Kirtland AFB blev grundlagt i nærheden af Albuquerque.

1943USA’s regering opførte Los Alamos-laboratoriet under den 2. verdenskrig, og her blev den første atombombe udviklet, som første gang blev detoneret i New Mexicos ørken den 16. juli 1945. Læs mere om Trinitytesten her.

1947 – UFO MYTE: Den 7. juli styrtede et objekt ned ved en ranch 120km fra Roswell, NM (Corona ligger tættere på ca 48km fra stedet). Formanden på ranchen, William Brazel fandt vragresterne på marken. Hændelsen kendes nu som Roswell-hændelsen, og er genstand for den store mistro til det amerikanske militærs benægtelse af ufoer. #1 år senere blev hændelsen genopvækket, da Jesse Marcel udtalte at det han så dengang ikke var af jordisk oprindelse. Dette kickstartedeI 1994 konkluderede militæret, at det var en vejrballon fyldt med crash-test-dukker, der var skyld i de forhastede rapporter om en nedstyrtet ufo med rumvæsener. Adskillige vidner havde bekræftet det, som ikke kan betragtes som dukker og vejrballoner, men siden der stadig ikke eksisterer kernehårde beviser på hændelsen, må man konstatere at episoden kun lever videre via legenderne. Læs mere her.

1948 – UFO MYTE: Et påstået ufo styrt i Aztec, NM, omtales sommetider som det “andet Roswell“, var emnet i Frank Scully’s bog fra 1950, “Behind the Flying Saucers“. Tidligt i marts måned blev en ufo rapporteret svævende over Los Alamos National Laboratories. To uger senere den 25. marts, fandt en lignende episode sted i Hart Canyon, dog blev denne ufo skudt ned af militæret. Vidner påstod at have set op til 16 menneskelignende lig nær fartøjet, der var omkring 30 meter i diameter, den hidtil største ufo rapporteret. Ligene blev fragtet til Hangar 18 i Wright-Patterson AFB i Ohio, og efterfølgende blev Hangar 18 kendt som stedet hvor alle nedstyrtede ufoer blev bragt til. Silas Newton og Leo A. Gebauer, der havde forsøgt at sælge deres anordning, de kaldte “doodlebug”, påstod at den kunne finde olie, gas og guld, og at teknikken skulle være baseret på rumvæsenteknologi. Dette bakkede de op ved at fortælle det til Frank Scully i en artikel i Varity. Da artiklen var udkommet, var der ingen andre vidner der havde meldt sig. Da J.P. Cahn fra San Francisco Chronicle bad om en prøve af “rumvæsenteknologien”, blev det konstateret at det var aluminium. Fire år senere blev fupnummeret afsløret i True Magazine. Efter artiklen udkom, stod ofre for fupnummeret frem, og en af dem var millionæren Herman Glader, der sagsøgte de to svindlere, der blev dømt i 1953. Ufoentusiaster nægter dog at tro på at sagen er et svindelnummer, og fortsætter med at reklamere for et dokument (Hottel Memo) der blev frigivet på FBI’s ufo side i april 2011. Dokumentet kunne dog spores direkte tilbage til fupnummeret. Læs mere her.

1957 – Den 4. november så to ansatte på Kirtland AFB et hvidt lys i østlig retning over luftasen. Radaren bekræftede deres observation i kort tid, og mændene så et mørkt objekt i nedstigning for enden af Runway 26. Gennem en kikkert lod objektet til at være 15-20 feet høj, vertikalt aflangt og æggeformet, med et enkelt hvidt lys i dens midte. Den kom tættere på tårnet, før den forsvandt i høj fart over skyerne. Radarkontakten varede omkring 20 minutter. Resultaterne fra radarundersøgelsen vist ikke noget usædvanligt, og objektet var identisk med et lille fly, og det blev derfor konkluderet at vidnerne muligvis kunne have set sådan et. Denne forklaring blev brugt i den endelige udgave af Condon Komiteens rapport. Projekt Blue Book undersøgte sagen, og vidnerne blev igen interviewet af Dr. James E. MacDonald sidst i 1960’erne, og han konkluderede at en pilot ikke ville kunne manøvrere på den måde i regn og i lav højde, samt at kontroltårnet var ude af synsvinklen på dette tidspunkt. Vidnerne fastholdt, at objektet ikke lignede og opførte sig som et konventionelt fartøj.

1964 – UFO MYTE: Socorro blev berømt som ufo hotspot, da politimanden Lonnie Zamora, påstod han den 24. april havde set en ufo og to små mænd på jorden. Hændelsen blev somme tider beskrevet som den mest veldokumenterede ufo-observationer, der fik meget omtale i medierne. Projekt Blue Book kunne ikke komme med et tilfredsstillende svar på hvad der fandt sted, og sagen hører derfor under “Uopklaret”. Læs mere her.

1965Rio Grande Gorge Bridge blev færdig, som den 7. højeste bro i USA og 82. i verden. Broen kan ses i disse film: Natural Born Killers, Twins, She’s Having a Baby, Paul, Wild Hogs, og Terminator Salvation.

1973Karl G. Jansky Very Large Array (VLA), der blev grundlagt  på Plains of San Augustin mellem byerne Magdalena og Datil, 80 km fra Socorro, blev færdig i 1980. Stedet er blevet brugt i populær kultur fx i filmen “Contact” og “Terminator Salvation“, osv. VLA blev på et tidspunkt brugt til at følge op på “Wow! signalet” fra 1977 fra SETI projektet.

1986 – Konstruktionen af The Very Long Baseline Array (VLBA) i Socorro, NM, begyndte i februar måned og blev færdig i maj 1993.

1992 – MYTE: Det summende fænomen begyndte at blive rapporteret fra mange indbyggere der boede i byen Taos, mest nær Tres Orejas. Fænomenet blev omtalt i tv showet “Unsolved Mysteries“, og nævnt i en episode af “The X-Files“. Summen tilskrives hemmelige eksperimenter ved Los Alamos, tophemmelige flyaktiviteter, elektromagnetiske vibrationer eller lavtflyvende rumskibe over nattehimlen. Det er dog kun ca. 2% af befolkningen der kan høre dette sære lydfænomen. Læs mere her og her.

1999 – Den 29. september styrtede to tyske jetfly ned nær Marathon Indian Basin omkring 15 mil fra Carlsbad. Detaljerne omkring ulykken blev hemmeligholdt for amerikanerne, da det foregik under Luftwaffes ansvarsområde. Læs mere her.

2012 – Den 14. oktober sprang Felix Baumgartner ud i et frit fald fra stratosfæren i 39 km’s højde og blev det første menneske til at bryde lydmuren i frit fald uden maskinel hjælp. Byen Roswell var vært til begivenheden.

 

Mickey4700