South Carolina

South Carolina er en amerikansk delstat. Statens hovedstad og største by er Columbia.

North Carolina og South Carolina omtales samlet som The Carolinas, og var indtil 1729 én sammenhængende koloni, Carolina. Carolina er navngivet efter Karl (Charles) I af England.

TIDSLINJE:

1521 – Den første dokumenterede spanske ekspedition nåede frem til Carolinas kyst. Tre år efter ankom de første franske skibe og udforskede kystområdet.

1526San Miguel de Gualdape blev den første spanske bosættelse, grundlagt af Lucas Vázquez de Ayllón. Den holdt kun i tre måneder i vinterperioden før den blev forladt tidligt i 1527 efter en feberepidemi og de afrikanske slaver der gjorde oprør og flygtede og sluttede sig sammen med Cofitachiqui-indianerne i området.

1562 – Franskmanden Jean Ribault ledte en ekspedition til den Nye Verden, hvor han grundlagde forposten CharlesfortParrish Island.

1566 – Den spanske conquistador Pedro Menéndez de Avilés slagtede de franske kolonister og deres amerikanske allierede i 1565, og grundlagde byen Santa Elena.

1670 – Første permanente britiske bosættelse og hovedstad, Charles Towne, opkaldt efter Kong Karl 2. (Charleston), blev etableret under Dronning Annes krig. Carolina var en af de første kolonier, der tillod religionsfrihed for at tiltrække bosætning af baptister, kvækere, huguenotter og presbytarianere. Jødisk tilflytning var især tilskyndet, eftersom jøder ansås som ansvarlige borgere. De jødiske immigranter flygtede fra den spanske inkvisition, som blev gennemført i de spanske kolonier i den Ny Verden.

1681Boone Hall plantagen blev grundlagt af major John Boone, og er dermed den ene af sydstaternes ældste aktive plantager. I 1743 anlagde kaptajn Thomas Boone, søn af John Boone, en allé af stedsegrønne egetræer. Thomas Boone døde dog ved en rideulykke kort efter at alléen var plantet, så han nåede ikke selv at se den vokse op. Plantagen har været brugt som kulisse i flere film, blandt andre Scarlett og The Notebook og i Tv-serier som Alex Hailey‘s Rødder og Nord og Syd.

1700 – En orkan ramte Charleston og dræbte 98 personer. Se en liste over orkaner fra Atlanterhavet her.

1712Carolina-territorierne blev delt ind i Nord og Syd, med hver deres guvernør. Årsagen til splittelsen var mest pga. kulturel forskel og så en konflikt mellem ejerne af staten. Trods rygterne om splittelsen skyldtes at South Carolina ville have slaveri og være en konføderat stat, og North Carolina ville være med Unionen, er dette IKKE sandt. Læs mere her.

1713 – Endnu en voldsom orkan ramte staten, med en kraftig oversvømmelse, der dræbte 70 personer.

1715-1717Yamaseekrigen var en væbnet konflikt mellem britiske bosættere i det sydlige Carolina og forskellige stammer af indfødte indianere. Det var én af de blodigste indianerkrige, som i over et år truede South Carolinas eksistens alvorligt. Læs mere her.

1718 – I december måned blev piratkaptajnen Stede Bonnet og 30 af hans mænd hængt for sørøveri på en sandbanke i Charleston, hvor han deltog i belejringen af byen tidligere på året sammen med Edward Teach, bedre kendt som Blackbeard (Sortskæg). Bonnets karriere som pirat var kort, og ikke særlig glorværdig, men han nåede trods alt at indskrive sig i sørøveriets historie. Han var fx en af de få pirater, om hvem man med sikkerhed ved, at han faktisk lod fanger “gå planken ud“.

1719South Carolina blev en kongelig koloni, og delstaten erklærede sin uafhængighed fra Storbritannien.

1730-39 – I denne periode blev omkring 20,000 afrikanske slaver bragt til staten. Et slaveoprør der brød ud den 9. september, 1939 var det største oprør i de britiske kolonier, hvor 21 hvide og 44 sorte blev dræbte. Læs mere her.

1742Slaget ved Bloody March, var en væbnet konflikt mellem britiske og spanske styrker på øen St. Simons Island i Georgia, hvor de spanske styrker blev forhindret i at erobre Charlestown.

1752 – En orkan ramte staten, 103 personer blev dræbt.

1758-61 – Den første Cherokee-krig, var en væbnet konflikt mellem brtiske styrker og Cherokee-indianerne under den franske og indianske krig. Læs mere her.

1776 – Første slag under uafhængighedskrigen; 15 britiske krigsskibe og 1500 tropper angreb Fort Moultrie, men blev tvunget retur; Uafhængighedserklæringen ankom til Charlestown. Læs mere her.

1781 – Oberst Isaac Hayne var en af de mest prominente amerikanere der blev hængt af briterne, den 4. august i Charlestown, under uafhængighedskrigen. Året efter blev briterne besejret af de amerikanske styrker og forlod byen.

1783Charlestown skiftede navn til Charleston. Se en tidslinje af byen her.

1786 – Hovedstaden flyttede fra Charleston til Columbia.

1788South Carolina var en af de 13 oprindelige kolonier og blev optaget som USA’s 8. stat den 23. maj.

1792 – En ny skattelov blev vedtaget – alle frie afroamerikanere mellem 16-50 år skulle årligt betale kopskat på 2$.

1822 – Efter at have vundet 1500$ i lotto, købte Denmark Vesey sig fri af slaveriet i 1799, begyndte arbejde som tømrer og prøvede at købe sin kone fri uden held. Inspireret for kampen for uafhængighed på Haiti i 1791, begyndte han at planlægge et oprør, der skulle finde sted den 14. juli, 1822 på Bastilledagen. Vesey og hans medsammensvorne planlagde at flygte til Haiti for at undgå forfølgelse. To slaver lækkede plottet, som medførte at Charleston sigtede i alt 131 mænd for sammensværgelse. I alt blev 67 mænd dømt, og 35 hængt, inklusivt Denmark Vesey. Mange antislaveri-aktivister så ham som en helt og borgerrettighedsaktivisten Frederick Douglass brugte hans navn som kampråb.

1827-28 – Forfatteren Edgar Allan Poe, der havde store økonomiske problemer på dette tidspunkt, meldte sig den 26. maj 1827 til tjeneste under navnet Edgar A. Perry på Fort Moultre, for at få tag over hovedet. Han skrev efter sigende novellen Guldbillen på fortet, selvom bogen først udkom i 1843.

1830 – Første damplokomotiv i USA kørte med passagerer mellem Charleston og Hamburg.

1860South Carolina var den 20. december den første delstat, der brød ud af Unionen. Den 12. april begyndte de konfødererede tropper at bombardere Fort Sumter, og den amerikanske borgerkrig var dermed startet. I 1864 rykkede nordstatstropper ind i byens omegn, og der blev indledt et bombardement af fortet, som nu var i Sydstaternes besiddelse. Belejringen af fortet varede frem til 17. februar 1865, hvor fortet og byen overgav sig. På det tidspunkt var der affyret mere end 46.000 granater mod fortet.

1863 – Det var fra Charleston, at ubåden CSS Hunley sejlede ud, og som den første ubåd nogensinde sænkede et fjendtligt skib. Hunley gik selv ned efter sænkningen.

1865 – General William Tecumseh Sherman marcherede gennem delstaten i 1865, ødelagde talrige plantager og indtog delstatens hovedstad, Columbia den 17. februar. Brande brød ud samme nat, og næste morgen var det meste af indre by ødelagt. Efter krigen blev South Carolina reintegreret i USA.

1868Benjamin Franklin Randolph var en amerikansk lærer, pastor og senator. Han blev snigmyrdet af tre medlemmer af KKK den 16. oktober i Hodges, da han skulle skifte tog på stationen til Anderson.

1869Joseph Hayne Rainey blev den første afroamerikaner der gjorde tjeneste i Repræsentanternes Hus, og den anden sorte person til at være i Kongressen.

1876Massakren i Hamburg, handlede om den nedlagte by ved Savannah River, der var beboet af frie mænd siden slutningen af borgerkrigen. Den 4. juli, stødte to hvide landmænd ind i den lokale National Guard (der bestod af afroamerikanere), der havde øvelse i byen, og det endte i byretten, som dømte at National Guard’en skulle opløses, hvilket de nægtede, og spærrede sig inde i deres våbenlager. I alt otte personer blev dræbt under skyderiet. Episoden startede en kampagne der indførte regler kun for hvide, hvis konsekvens blev næsten et århundre af benægtelse af borgerrettigheder, kendt som “Jim Crow-lovene“.

1886Charleston blev ramt af et jordskælv på 7,5 på richterskalaen. 83 blev dræbt, og medførte 6mio$ i skader. Læs mere her.

1891 – Marinesoldater blev første gang udstationeret i Parrish Island i form af en lille sikkerhedsenhed ledet af sergent Richard Donovan. Hans enhed var knyttet til flådebasen Port Royal, der var forløberen for Parrish Island. Se mere her.

1925 – en ny dansemode kom til Charleston’s pubber, dansehaller blev oprettet og dansen spredtes rundt i nationen. Den blev opkaldt efter byen Charleston. Se dansen her.

1934 – Den amerikanske komponist George Gershwin skrev den berømte opera Porgy og Bess i Charleston. Han komponerede desuden mange sange, der er blevet en fast del af jazzrepertoiret og indspillet af Ella Fitzgerald, Billie Holiday og mange andre.

1954 – Orkanen Hazel var den værste orkan denne sæson, som dræbte over 1000 personer på Haiti før den ramte den amerikanske kyst nær grænsen mellem North og South Carolina (i Garden City). Efter kategori 4 orkanen kostede 95 livet i USA ramte den Canada som en stærk tropisk storm, og forøgede dødstallene med 81 personer, de fleste fra Toronto. Læs mere her.

1963Rivers High School i Charleston blev den første race-integrerede skole i staten. Læs Millicent Brown’s historie her.

1964 – Borgerrettigheden blev gennemført; segregationen sluttede. Læs mere her.

1968Massakren i Orangeburg, handlede om skyderier mod demonstranter nær South Carolina State University, om aftenen den 8. februar. Omkring 150 demonstrerede mod segregationen ved en lokal bowlinghal. Tre afroamerikanske mænd blev dræbt og 28 andre blev såret.

1970 – Vrede hvide væltede i februar måned en skolebus med unge sorte børn der var på vej til deres integrerede skole i Lamar; staten genoprettede ro og orden.

1986 – Den amerikanske astronaut og fysiker Ronald McNair døde i Challenger-ulykken den 28. januar.

1989 – Den 21. september ramte orkanen Hugo Charleston efter at have dræbt 34 personer i Caribien. Orkanen krævede 27 liv i South Carolina, og efterlod omkring 100,000 hjemløse og 10 mia$ i skader. Siden er den dog blevet overgået, og er i dag den 11. dyreste katastrofe i USA.

1990 – Orkanen Klaus ramte statenførst i oktober måned, og 80 broer blev ødelagt, samt 40 mere beskadiget og sekundære veje blev skyllet bort.

1995 – Vraget af ubåden CSS Hunley blev fundet af forfatteren Clive Cussler og organisasion National Underwater and Marine Agency (NUMA) eller af undervandsarkæologen E. Lee Spence i 1970. Cussler har beskrevet eftersøgningen og fundet i bogen ‘The Sea Hunters’.

2000South Carolina fjernede det sidste konføderate flag over regeringsbygningen. Læs mere her.

2003 – Politikeren James Strom Thurmond repræsenterede staten som demokrat i det amerikanske senat fra 1954 til april 1956 og november 1956 til 1964. Han forblev republikaner i 1964 til hans død i 2003. Da han gik af som senator den 3. januar 2003, var han 100 år gammel, og også den senator der havde siddet længst. Han sov ind i sin hjemby i Edgeville den 26. juni, som følge af hjertesvigt.

2004 – Orkanen Gaston hærgede staten den 29. august, og krydsede ind over North Carolina og Virgina før den blev opløst. Stormen dræbte 9 personer – otte af dem direkte – og medførte for over 130 mio$ i skader.

2007 – En brand i Sofa Super Store i Charleston dræbte 9 brandmænd den 18. juni, da loftet kollapsede over dem. Læs mere her.

Mickey4700