Texas

Texas er en stat i den sydlige del af USA. Hovedstaden er Austin. Af andre vigtige byer kan nævnes Houston og Dallas. Staten grænser op til New Mexico og Mexico i vest, Oklahoma i nord samt Louisiana og Arkansas i øst.

Oprindelige amerikanere, som har beboet Texas, omfatter Apache, Atakapan, Bidai, Caddo, Comanche, Cherokee, Kiowa, Tonkawa, Wichita og Karankawa. I dag er der tre føderalt anerkendte indianerstammer med tilhørsforhold til Texas: Alabama-Coushatta Tribe of Texas, Kickapoo Traditional Tribe of Texas og Ysleta Del Sur Pueblo of Texas.

Da Texas ligger fjernt fra en pladetektonisk kant, er der ingen vulkaner og kun få jordskælv, og disse forekommer hovedsageligt i det lidet befolkede område Big Bend ved den vestlige grænse mod Mexico.

I begyndelsen af 1900-tallet fik olien stor betydning, og Houston og Dallas blev på den tid regnet som to af de mest velstående byer i verden.

TIDSLINJE:

1519 – Den spanske kartograf Alonso Alvarez de Pineda, kortlagde Texas kystlinje.

1528Alvar Núñez Cabeza de Vaca og hans mandskab gik på grund på Galveston Island, som de døbte “Isla de Malhado” (“Isle of Doom”), og begyndte at udforske området.

1543 – Den spanske erobrer Luis de Moscoso opdage olie i staten. Da de første spanske opdagelsesrejsende ankom, var området kun tyndt befolket af forskellige indianerstammer.

1682 – Den første spanske missionskirke, Corpus Christi de la Isleta, blev etableret nær nutidens by El Paso.

1685 – Den franske opdagelsesrejsende, La Salle, landede i Texas ved en fejl i sin søgen efter Mississippi’s udmunding. Han etablerede kolonien Fort St. louis, der ligger i Victoria County. Under den sidste søgen efter udmundingen, den 19. marts, 1687, blev La Salle dræbt under et mytteri af Pierre Duhaut nær Navasota.

1803 – USA gjorde krav på området i forbindelse med Louisiana-købet, men området forblev spansk.

1821-36 – Staten hørte under Mexico i denne periode, hvor også amerikanske farmere bosatte sig her. I 1833 gjorde texanerne oprør og erklærede sig uafhængige. I marts 1836 stormede mexicanske styrker under ledelse af Antonio López de Santa Anna fortet Alamo, og næsten 200 amerikanere mistede livet. Blandt de dræbte var oberst Jim Bowie og kongresmanden Davy Crockett.

1859 – Byen El Paso, der ligger ved floden Rio Grande, som udgør grænsen mellem Mexico og USA, blev grundlagt. På den anden side af floden ligger den mexicanske by Ciudad Juárez, hvis navn oprindeligt var El Paso del Norte (det nordlige pas).

1942 – Militærbasen Fort Hood blev åbnet officielt den 18. september i Killeen, og formålet var at teste og træne med tank destroyers, der skulle bruges mod tyskerne. I slutningen af året var der omkring 45,000 tropper der boede og trænede ved Camp Hood. Den muligvis mest berømte soldat der trænede her, var Elvis Presley der ankom den 28. marts 1958, hvorefter han blev sendt til Tyskland den 19. september.

1945Texas blev den 29. december en selvstændig republik og også USA’s 28. delstat.

1963 – Den 22. november blev den berømte præsident John F. Kennedy’s kortege beskudt Elm Street på vej til en tale på Dallas Trade market. Kennedy blev ramt i hovedet, og det hele blev fanget på videofilm af nogle tilskuere, mest berømt af dem var Zapruder-filmen. Den formodede gerningsmand, Lee Harvey Oswald blev tilbageholdt, men inden han kunne afhøres officielt for en domstol 2 dage efter, blev han myrdet af natklubejeren Jack Ruby. Omstændighederne omkring attentaterne har siden været genstand for utallige spekulationer og konspirationsteorier.

1974Dallas/Fort Worth Regional Airport åbnede for kommerciel trafik den 13. januar. Lufthavnen skiftede navn til Dallas/Fort Worth International i 1985. Texanerne kan bryste sig af at ave verdens bedste godslufthavn i verden. Texas har i dag 730 lufthavne, hvilket er det næsthøjeste antal i USA’s stater.

1977Texas, som er den stat hvor der eksekveres flest dødsdomme,  var den første til at indføre “dødssprøjten“. Tidligere præsident George W. Bush beordrede i de godt 5 år, han var guvernør (1994→2000), i alt 152 henrettelser gennemført. Texas har stået for over 36 % af samtlige henrettelser i USA, siden dødsstraffen blev genindført i 1976.

1983 – FILM: Filmen “Lone Wolf McQuade” (McQuade – den uovervindelige) fik premiere den 15. april, der gav Chuck Norris inspiration til sin senere hit tv-serie “Walker Texas Ranger” (1993-2001), men hovedpersonen og navnene måtte ændres, da Orion Pictures ejede rettighederne. Filmen blev optaget i El Paso.

1991 – FILM/TV: Tv-piloten til en ny omgang Knight Rider (Knight Rider 2000) med David Hasselhoff blev trods høje seertal ikke til noget. Filmen blev optaget i to byer i staten: San Antonio og Corpus Christi.

1993Koresh-sektens anspændte forhold til myndighederne førte til at politiet belejrede og stormede gruppens bygning udenfor byen Waco fra 28. februar til 19. april; Omkring 80 mennesker omkom. Påstande om kollektivt selvmord er aldrig blevet entydigt dokumenteret. Nogle forskere har siden anklaget myndighederne for at bære ansvaret for katastrofen. Læs mere her.

1994-2000George W. Bush, var guvernør i staten, inden han en måned senere i 2000 blev indsat som USA’s 43. præsident.

2001 – FILM: Filmen Pearl Harbor fik premiere den 21. maj, og blev optaget delvist i Corpus Christi, Houston og LaPorte.

 

 

Mickey4700