West Virginia

West Virginia er en stat (siden 1863 ) i det østlige USA. Staten grænser til Pennsylvania mod nord, til Ohio mod nord og vest, til Kentucky mod vest, til Maryland mod nord og øst og til Virginia mod øst og syd. Ohiofloden og Potomac-floden danner dele af grænserne.

West Virginia er den eneste delstat, der udelukkende er beliggende i Appalacherne, og hvor alle områder er bjergområder, og derfor kaldes staten også for The Mountain State. 75% af delstaten befinder sig i Cumberland-plateauet og Allegheny-plateauet.

Staten opstod i forbindelse med den amerikanske borgerkrig, hvor Virginia gik med Sydstaterne. De vestlige counties ønskede ikke at forlade USA, men forlod Virginia og dannede den 24. oktober 1861 staten Kanawha, som den 3. december samme år ændrede navn til West Virginia.

TIDSLINJE:

1671 – Vandfaldet Kanawha Falls blev opdaget, og andre ekspeditioner sendtes til området.

1661 – Kong Karl 2. af England forærede området mellem floderne Potomac og Rappahannock til skotten Thomas Fairfax.

1725 – Tyske bosættere begyndte at ankomme fra Pennsylvania.

1731 – Den walisiske pioner Morgan Morgan etablerede den første permanente bosættelse i staten nær Bunker Hill. Året efter fulgte tyskerne, waliserne, skotsk-irske pionerer efter.

1742 – Kul blev opdaget ved Coal River; den første jernovn blev konstrueret ved Shenandoah River.

1744 – “Indians of Six Nations” overgav deres territorium mellem Allegheny Mountains og Ohio River til englænderne.

1748-51George Washington kortlagde meget af området. Hans dagbog indikerer, at der allerede var mange bosættere, mest af tysk oprindelse, langs den sydlige Potomac-flod. Mange bosættere krydsede bjergene efter 1750, selv om de blev hindret af modstand fra oprindelige amerikanere. Det lader til, at der kun boede få oprindelige amerikanere i området, men den nuværende delstats areal var en almindeligt brugt jagtmark, som også blev gennemskåret af mange krigsstier. Under den franske og indianske krig (1754-63) blev bosættelserne næsten ødelagt.

1755 – General Edward Braddock ledte sin hær gennem West Virginia’s amter på vej mod Pittsburgh, led nederlag til de franske og indianske modstandere den 9. juli. Braddock selv døde 4 dage efter den 13. juli.

1861Virginia besluttede at melde sig ud af USA og følge med Sydstaterne, men vælgerne i den vestlige del forkastede forslaget, og man anså udmeldelsen som ugyldig. I en periode var der derfor 2 regeringer i Virginia, én, der støttede Unionen, og en, der var del af Amerikas Konfødererede Stater.

1863 – Den 20. juni blev West Virginia USA’s 35. delstat.

1966-67-MYTE: Mølmanden (engelsk: mothman) er et mystisk væsen, der efter sigende blev set i områderne nær byerne Charleston og Point Pleasant fra november 1966 til december 1967. Væsnet blev set af flere forskellige mennesker, men trods det var der ingen beviser for væsnets eksistens. Historien om Mølmanden blev senere til filmen The Mothman Prophecies fra 2002. I 1976-1978 i England var der tale om et lignende væsen kaldet uglemanden.

1967 – Den 15. december kollapsede Silver Bridge mens der var trafikmylder, hvilket resulterede i at 45 mennesker omkom. To af disse blev aldrig fundet. Kollapset skete på grund af én enkelt jernbjælke, der bukkede under for overvægten og misligholdelse over årene. Kollapset blev senere kædet sammen med myten om Mølmanden i John Keel’s to bøger Operation Trojan Horse(1970) og The Mothman Prophecies(1975),

Mickey4700