Baja California Sur

Baja California Sur er en stat i Mexico, som ligger på den sydlige del af den Californiske Halvø, syd for den 28. breddegrad. Statens hovedstad er La Paz. I staten ligger også turistbyen Cabo San Lucas.

TIDSLINJE:

o. 8.000 FVTLa Paz var tidligst beboet af neolitiske jæger-samlere, da de efterlod spor i form af stenmalerier nær byen og gennem halvøen.

1535Hernán Cortés ankom den 3. maj ved La Paz bugten og døbte den Santa Cruz. Derefter forsøgte han at etablere en koloni, men opgav det efter flere års forsøg pga. logistiske problemer.

1596Sebastián Vizcaíno ankom og navngav området sit moderne navn – La Paz.

1810-1821Mexicos uafhængighedskrig, der varede i 11 år, begyndte som idealistiske bønders oprør mod deres spanske koloniherrer, men sluttede med en usandsynlig allicance mellem liberales (liberale) og conservadores (konservative), der sammen kæmpede for at gøre Mexico til et selvstændigt land. Det lykkedes først at opnå uafhængighed i 1821 efter befrielsestropper indtog Mexico City.

1846 – Den mexicansk-amerikanske krig var en krig, der blev udkæmpet af USA og Mexico mellem 1846 og 1848. Krigen brød ud på grund af grænsestridigheder mellem Mexico og Texas. Efter at have opnået uafhængighed fra Mexico i 1836 blev Republikken Texas annekteret af USA i 1845, men der var ikke enighed om grænsedragningen mellem Mexico og Texas. Samme år fornærmede USA’s regering Mexico ved at tilbyde at købe Californien og New Mexico. Slaget ved Monterrey fandt sted i september 1846. Den 22. februar 1847 fandt slaget ved Buena Vista sted, hvor general Taylor besejrede mexicanerne under ledelse af Antonio Lopez de Santa Anna, hvilket sikrede USA’s erobring af Californien og New Mexico. Slagene ved Veracruz, Cerro Gordo og siden slaget ved Chapultepec (i udkanten af Mexico City) fulgte, da USA’s hær under ledelse af general Winfield Scott trængte ind i hjertet af Mexico. Hans invasion begyndte den 9. marts 1847. Traktaten ved Cahuenga, underskrevet den 13. januar 1847, stoppede kampene i Californien. Traktaten ved Guadalupe Hidalgo, underskrevet den 2. februar 1848, stoppede krigen og gav USA uimodsagt kontrol over Texas foruden Californien og størstedelen af Arizona og New Mexico.

1848 – Da guldfeberen i Californien begyndte var Californien et besynderligt lovløst sted. Da guldet blev opdaget ved Sutter’s Mill, var Californien stadig teknisk set en del af Mexico, men var under amerikansk besættelse som følge af den mexicansk-amerikanske krig. Med underskrivelsem af Traktaten ved Guadalupe Hidalgo i februar 1848, blev Californien en af USA’s besiddelser, men var ikke formelt et amerikansk territorium og blev først en stat den 9. september 1850. Californien var indtil da en region under militær kontrol. Der var ingen civil lovgivende forsamling, ingen centraladminstration og ingen domstole i hele områder. De lokale indbyggere fungerede indenfor en firvirrende blanding af mexicanske regler, amerikanske principper og personlige holdninger.

1853 – Den 15. oktober drog politikeren William Walker ud med 45 mænd for at erobre de mexicanske territorier Baja California og Sonora. Det lykkedes ham at indtage La Paz, som han erklærede Republic of Lower California, med ham selv som præsident og hans partner, Watkins, som vicepræsident. Staten blev derefter konverteret til Louisianas lovgivning, hvilket dermed gjorde slaveri lovligt. Da han frygtede angreb fra Mexico, flyttede han hovedkvarteret to gange over de næste tre måneder, først til Cabo San Lucas, og derefter længere mod nord til Ensenada til en mere sikker position. Selvom han aldrig rigtig fik kontrol over Sonora, erklærede han alligevel Baja California som en del af den større Republic of Sonora. Manglen på forsyninger og stærk modstand fra den mexicanske regering tvang Walker til hurtigt at trække sig ud. Tilbage i Californien blev han stillet for retten for at gennemføre en ulovligt krig. Men i denne Manifest destiny-tid, var Walker berømt for hans filibusteri i det sydlige og vestlige USA, og derfor tog det kun juryen otte minutter at frifinde ham.

Mickey4700