Chihuahua

Chihuahua er en af de 31 delstater i Mexico, og den største med et areal på 244.938 km²; den ligger i den nordvestlige del af landet. Den nordlige grænse er primært Rio Bravo del Norte (Rio Grande) og Texas og New Mexico i USA. Delstaterne Sonora og Sinaloa ligger mod vest, Durango mod syd og Coahuila mod øst. Størstedelen af delstaten er ørken, der er dog også områder med betydelig nedbør og grønne skove. Faktisk har Chihuahua et større skovareal end nogen anden mexicansk delstat.

Delstaten er navngivet efter sin hovedstad, Chihuahua. Navnets oprindelse kendes ikke med sikkerhed, men det er gammelt og stammer fra tiden før spaniernes ankomst, man mener at navnet er afledt af nahuatl-folkets ord xicuahua (tørt, sandet sted).

Chihuahua spillede en vigtig rolle i den mexicanske revolution, og var kamppladsen for de revolutionære styrker anført af Pancho Villa og de føderale styrker.

Et af Chihuahua bedst kendte naturfænomener er Barranca del Cobre, kobberkløften, et storslået system af kløfter, der kan måle sig med USA’s Grand Canyon.

TIDSLINJE:

1916-1917 – Den den mexicanske revolutionær og general Pancho Villa sendte den 9. marts, 1916 tropper ind i USA og 17 blev dræbt (Læs her). Pancho Villa ekspeditionen begyndte fra den 14. marts, 1916 til 7. februar, 1917, og var en militær gengældelsesaktion udført af United States Army der kæmpede mod  Pancho Villas paramilitære styrker under den mexicanske revolution, der varede fra 1910-1920. Af senere kendte amerikanske officerer deltog løjtnant George S. Patton i ekspeditionen. Ekspeditionen var en begrænset succes, Pancho Villa undgik tilfangetagelse.

1920Pancho Villa, der begyndte sin karriere som morder og hestetyv, men arbejdede sig hurtigt op til en position som Mexicos mest farverige revolutionshelt, trak sig tilbage i 1920. Da han i 1923 gik ind i politik på lovlig vis, blev han myrdet den 20. juli. Man kan besøge hans villa i Hidalgo del Parral, hvor han levede, indtil hans død.

Mickey4700