TABASCO

Tabasco (staves historisk også Tobasco) er en stat i Mexico. Tabasco grænser op til de mexicanske stater Veracruz mod vest, Chiapas mod syd og Campeche mod nordøst. Mod vest har Tabasco grænse til provinsen Peten i Guatemala, mod nord ligger den Mexicanske Golf. Tabasco ligger på den nordlige del af landtangen Tehuantepec.

Byer i Tabasco er blandt andre Ciudad Pemex, Emiliano Zapata, San Miguel, Tenosique, Tortuguero, olmeker-ruinerne La Venta og maya-ruinerne Comalcalco. I modsætning til resten af Mexico, lyder sproget meget som caribisk-spansk på grund af den tunge cubanske indflydelse i regionen.

Staten er primært beboet i landområderne af en stor indfødt befokning, der lever af at producere lundbrugsprodukter, herunder kakao, kokosnødder, majs, sukkerrør og tropiske frugter. Staten er også krediteret som det sted, hvor chokoladen kommer fra. Olmekerne udviklede en konfekt, som senere blev forfinet af mayaerne og aztekerne. Chokolade blev oprindeligt drukket som væske fremstillet af kakaobønner med vand og tilsat krydderier, chili og urter.

Hovedstaden er Villahermosa, hvor den kommercielle produktion bliver udført, bl.a. mad, forarbejdningsanlæg og virksomheder, der fremstiller træprodukter, cigarer, sæbe og tøj. Byen er også den nærmeste destination til de gamle maya-ruiner ved Palenque i delstaten Chiapas.

TIDSLINJE:

o.1600 FVTOlmekerne bosatte sig i Tabasco, og er i dag kendt som den ældste og første kultur i hele Amerika. Det faktum, at man ikke ved ret meget om dem, gør dem til lidt af et mysterium. De efterlod sig kun mystiske stenansigter, der ikke ligner andre fund i Mellemamerika, da deres ansigtstræk har en afrikansk udformning med brede næser og store læber. De holdt til i Veracruz og Tabasco, men deres kunst er også blevet fundet i El Salvador. De bedst kendte olmekiske centre som de dominerede fra 1200-800 FVT er ved La Venta, San Lorenzo Tenochtitlan, Tres Zapotes, Chalcatzingo og La Mojarra. Olmekerne byggede permanente byer og lagde grundstenen til de andre senere kulturers udvikling i Mesoamerika som fx. mayaerne.

o.100-1000 EVTMayaerne blev den dominerende kultur i området. Mayaerne byggede de berømte byer Tikal, Palenque, Copán og Kalakmul, foruden Dos Pilas, Uaxactun, Altun Ha og mange andre i området. Mayafolket forsvandt aldrig; der bor i dag millioner af mayaer i Mellemamerika, og flere af dem taler et af maya-familiens sprog. En maya-myte som der var særlig meget opmærksomhed omkring i 2012, handlede om deres veludviklede kalender, som strakte sig flere tusind år frem i tiden. Deres sidst oprettede kalender endte ved d. 21. december 2012. Af flere er denne dato blevet set som tidspunktet for verdens undergang. Også Nostradamus havde den tanke, at verden går under denne dato. Andre er overbeviste om, at Jorden ikke vil gå under, når mayaernes kalender udløber, fordi en ny kalender vil træde i kraft umiddelbart efter. (det skete som bekendt ikke). Se en oversigt over Mayaruiner her.

1300-talletToltekerne, der var dygtige tempelbyggere, dominerede det meste af det centrale Mexico mellem 10-1200-tallet, ankom til staten. Toltekerne sammensmeltede de mange små stater i det centrale Mexico, til et rige regeret fra deres hovedstad lå hvor den gamle mayaby Tulum ligger i dag (Tula de Allende).

1400-talletChontales-Kulturen opstod i området. Historikere mener at de kan være migreret fra Nicaragua. Chontales er det mayanske navn for “fremmed“. Folket anser sig selv for at være efterkommere af olmekerne. Handel mellem Chontales og mayaerne førte til udvikling og væksten af betydelige byer som Cimatán og Teapa. I det 15. århundrede boede der omkring 135,000 mennesker i området. I dag bor de hovedsageligt i Nacajucakommunen i byen Nacajuca. De er også spredt ud i Centla, El Centro, Jonuta og Macuspana.

1564 – Byen Villahermosa bliver grundlagt af Diego de Quijada den 24. juni.

1846-1848 – Amerikanske tropper besatte staten midlertidigt under den mexikansk-amerikanske krig.

1864 – Franske tropper invaderede staten for at forsvare udnævnelsen af Maximilian I, der havde tvunget Mexicos præsident Benito Juárez ud af kontoret og erklæret sig kejser. I 1867 blev de sidste franske tropper og Maximilians allierede slået og fordrevet fra landet. Samme år blev Juárez genvalgt som præsident. Juárez, der ofte anses som Mexicos største og mest populære leder, døde ved sit skrivebord af et hjerteanfald den 18. juli, 1872.

Mickey4700

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *