TLAXCALA

Tlaxcala er en delstat i Mexico, beliggende øst for Mexico City. Mod vest deler Tlaxcala grænse med delstaten Mexico, mod nordøst med Hidalgo, samt mod nord øst og syd med Puebla. Staten er den mindste delstat i Mexico med et areal på 4.037 km².

Hovedstaden hedder også Tlaxcala, og havde i 2000 et indbyggertal på 73.184. Byen blev grundlagt i 1520 af Hernán Cortés. De større byer Apizaco, Calpulapan, Chiautempan, Huamantla, samt de præ-columbianske ruiner Cacaxtla og Xochitécatl ligger også i delstaten. Staten har mere end 1000 arkæologiske steder med kun syv fuldt udgravet og åbent for offentligheden.

Staten var hjemsted for den gamle Olmeca-Xicalanca civilisation. Baggrunden for Olmeca-Xicalanca kendes ikke med sikkerhed, men man antager at de kommer fra golfkystområdet, og var måske Maya bosættere, der ankom i denne del af det centrale Mexico omkring år 400.

Området, hvor den moderne by ligger i dag, blev regeret af en koalition af fire herredømmer kaldet Tepeticpac, Ocotelolco, Tizatlan og Quiahuiztlan der blev forene i det 14. århundrede for at kunne forsvare sig mod aztekerne og andre fjender.

Tlaxcala var et af de mest vigtige områder i den præ-columbiansk tid, som aldrig blevet erobret af aztekerne; tlaxcaltecaerne støttede Hernán Cortés i hans erobring af Mexico i det tidlige 16. århundrede. Navnet “Tlaxcala” betyder “Stedet med brød lavet af majskorn”.

I Aztekerrigets fredelige tider kunne det knibe med med at skaffe forsyninger, og så måtte de ty til såkaldte blomsterkrige (læs her) – en misvisende betegnelse for kampe, som blev iscenesat udelukkende for at skaffe fanger. Det poetiske navn refererede til slagmarken, hvor de rigt dekorerede krigere faldt som høstede blomster. Der var rent faktisk tale om ceremonielle turneringer, hvor aztekerne udfordrede deres fjender, først og fremmest fra Tlaxacala, der på dette tidspunkt var en uafhængig og genstridig bystat, der lå som en ø midt i Aztekerrriget. Kampene var uhyre brutale og varede, indtil aztekerne mente at have fanger nok, hvorefter de drog hjem med deres levende bytte.

Arkæologiske fund afslører tilstedeværelsen af menneskers liv i Tlaxcala så tidligt som 10.000 f.Kr., hvor nomadiske jægere og samlere strejfede omkring i området.

Statens vigtigste eksportvarer er tekstiler, kemikalier, og medicinalvarer. I dag bringer moderne industrier ny velstand for indbyggerne, men de truer også regionens unikke skikke og traditioner.

Det højeste punkt i Tlaxcala er den udslukte vulkan La Malinche. Nahuatl navngav den ‘Matlalcueyetl’, hvilket betyder ‘kvinde med blå nederdel’.

Den første lørdag efter den 15. august fejrer staten “La Huamantlada“, på lignende måde som traditionen i Pamplona, Spanien. Omkring kl. 12 middag, slippes 12 vrede tyre fri i gaderne, og hundredevis af deltagere tilbringer de næste to timer med at løbe foran dem.

TIDSLINJE:

o. 700Olmec-Xicalanca byggede byen Cacaxtla.

1450-1454 – Aztekerne led af misvækst og alvorlig tørke i denne periode, som førte til hungersnød og mange dødsfald i det centrale mexikanske højland.  Ixtlilxochitl rapporterer, at blomstekrigen begyndte ‘som en reaktion’ til hungersnøden. Præsterne af Mexico [Tenochtitlan] sagde, at guderne var vrede på imperiet, og at for at formilde dem, det var nødvendigt at ofre mange mænd, og for at formilde dem, var det nødvendigt at ofre mange mænd, og at dette skulle ske regelmæssigt. Således blev Tenochtitlan (aztekernes hovedstad), Texcoco, Tlaxcala, Cholula, og Huejotzingo enige om, at engagere sig i blomsterkrig med det formål at ofre mennesker til guderne. Et andet og måske mere vigtigt formål med blomsterkrigene, var at vise aztektroppernes overlegenhed i deres kampfærdigheder.

1519 – Den spanske conquistador Hernán Cortés nedkæmpede tlaxcaltaerne. Da han blev klar over at de begge var modstandere til aztekerne, overtalte Cortés dem til at alliere sig med ham i kampen mod aztekernes imperium ved Tenochtitlán mod vest. Til gengæld for deres støtte, garanterede han ikke at opkræve afgifter på dem, eller konfiskere deres land. I 1521 lykkedes det alliancen at få kontrol over det centrale Mexico. Bagefter fortsatte Tlaxcala med at hjælpe spanierne at kæmpe mod andre indfødte stammer og bosætte sig i de nyerobrede områder.

1525 – Hovedstaden Tlaxcala blev grundlagt den 3. oktober og kommunal status i 1813. Byen blev udpeget som et bispedømme, men tabte til sidst denne status til Puebla (der havde en katedral) som befolkningstallet faldt.

1823 – Puebla forsøgte uden held at annektere Tlaxcala. Fra 1836 til 1847 tilhørte staten Mexicos departement.

1847 – I maj måned blev området selvstændigt igen, indtil det endelig nåede status som stat i 1857.

1910 – Den mexicanske revolution i 1910 bragte hurtigt en ende på Porfirio Díaz æra, men bøndernes oprør og kampe mellem forskellige fraktioner varede indtil 1917. Díaz, regerede Mexico i 1877-1880 og 1884-1911.

1960’erne – Byen Tenancingo, anses i dag for at være epicentret for sexhandel i Mexico, der begyndte i 60’erne. Seksuel udnyttelse, menneskehandel og alfonseri er en vigtig indtægtskilde for byen, selv om et præcist beløb i dollars ikke kendes. Se Pimp City: A Journey to the Center of the Sex Trade (2014) her. Ifølge dokumentaren, er hele den politiske struktur og politiet i byen impliceret i menneske- og sexhandel.

Mickey4700

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *