HAITI

Haiti er et land der grænser op til Den Dominikanske Republik og er beliggende på den vestlige tredjedel af øen Hispaniola i det Caribiske Hav, øst for Cuba. Landet er en tidligere fransk koloni og var et af de første amerikanske lande efter USA, som erklærede sin uafhængighed. Hovedstaden er Port-au-Prince.

Landet er en af de fattigste nationer på den nordlige halvkugle. Trods indsatser fra f.eks. FN er landet hæmmet af udbredt kriminalitet og politisk vold.

Siden 1804 har Haiti været regeret af en tilsyneladende endeløs række af diktatorer, der indførte total lydighed mod deres autoritet. Den politiske uro har delt Haiti i en meget lille og velhavende elite, og en stor underklasse af mennesker med ringe eller ingen økonomisk eller politisk magt.

Navnet “Haiti” stammer fra taino-indianerne, der kaldte den vestlige del af Hispaniola for Ayti eller Hayti (det bjergrige land).

Øen Navassa, der ligger mellem Haiti og Jamaica, er genstand for en disput mellem USA og Haiti, der begge gør krav på øen. Haiti hævder at Navassa blev haitisk efter en traktat mellem Frankrig og Spanien 1697, hvor Frankrig fik den vestlige del af Hispaniola, plus nærliggende øer, inklusive Navassa. Modsat hævder USA at have ret til øen efter Guano Islands Act fra 1856.

TIDSLINJE:

1492 – De oprindelige indbyggere fik dårligere vilkår, og slaver fra Afrika blev importeret i 1503.

1500-tallet – Det spanske imperium erklærede sig ejer af hele Caribien og det meste af Latinamerika. Hispaniola, Puerto Rico, Cuba, Jamaica og Trinidad blev bosat.

1697-1804 – Den vestlige del af øen blev afstået til Frankrig 1697. Staten var nu en fransk koloni, der hed Saint-Dominigue. Navnet blev ændret til Haiti da den tidligere slave Jean-Jacques Dessalines erklærede uafhængighed fra Frankrig, og sig selv til kejser. Haiti blev opdelt i et sort-kontrolleret nord, og mulat-regeret syd.

1801 – Toussaint Louverture erobrer Haiti, afskaffer slaveriet og erklærer sig selv for generalguvernør i en selvstyrende regering over hele Hispaniola.

1806 – Den 17. oktober blev kejser Dessalines myrdet ved et attentat, som var iværksat af Henri Christophe, som efterfølgende udnævnte sig selv til præsident og i 1811 til konge af Nord-Haiti. En borgerkrig førte til at landet blev delt i en nordlig afrikansk halvdel under Henri Christophe og en sydlig halvdel under mulatten Alexandre Sabès Pétion.

1820 – Præsident Jean-Pierre Boyer forenede det nordlige og sydlige Haiti men udelukkede de sorte fra magten.

1844 – Den Dominikanske Republik erklærede sig uafhængig af Haiti.

1863 – Den amerikanske præsident Abraham Lincoln anerkendte Haiti og tillod handel for første gang.

1915-1935 – Amerikanske marinetropper besatte Haiti (under de såkaldte “banankrige“). Tropperne bliver trukket ud af landet igen i 1934, men bevarer afgiftmyndighedskontrollen indtil 1947.

1937 – Den dominikanske diktator Rafael Trujillo udviste haitianere, der arbejdede i landet; mellem 20,000-30,000 blev dræbt.

1956-1971 – Voodolægen François Duvalier (“Papa Doc”) overtog med militærkup magten i 1956 og året efter blev han valgt til præsident, hvorefter han styrede staten diktatorisk og brutalt, indtil magten gik til hans søn, Jean-Claude (“Baby Doc”) efter faderens død i 1971, som fortsatte terrorregimet, dog i mere afdæmpet form. Jean-Claude blev afsat i 1986.

1983Pave Johannes Paul 2. ankom til Haiti, og blev den første pave til at besøge staten.

1986 – Uro førte til at militæret fortrængte “Baby Doc”, som blev erstattet af generalløjtnant Henri Namphy som leder af styrelsesrådet. Læs her.

1990 – Den tidligere katolske præst,  Jean-Bertrand Aristide, blev valgt som præsident i 1991, og fra 1994-1996 og igen fra 2001-2004.

1996 – FN’s fredsbevarende styrker begyndte at erstatte amerikanske tropper.

1997-99 – Alvorlig politisk dødvande; ny regering etableret.

2001 – I juli beskylder Præsidentens talsmand tidligere hærofficerer for at forsøge at vælte regeringen efter bevæbnede mænd angreb tre steder, og dræbe fire politibetjente.

I december måned forsøgte 30 bevæbnede mænd et tilsyneladende kupforsøg på National Palace; 12 personer blev dræbt i angrebet, som regeringen fortæller er tidligere medlemmer af militæret.

2003Voodoo blev anerkendt som religion i april måned. 61 millioner mennesker rundt omkring i verden tror på voodoo. Tallet er stigende.

2004 – Festlighederne for 200 års uafhængigheden i februar måned, forvandles til opstand mod præsident Aristide, der flygtede i eksil. I marts måned dannede Gérard Latortue en ny regering.

I maj måned er der alvorlige oversvømmelser i syd, og dele af nabolandet Dominikanske Republik, hvilket medfører mere end 2000 dødsfald.

I september krævede orkanen Jeanne  i området omkring byen Gonaïves ca. 3000 dødsofre.

Sent på året er der stigende niveauer af dødbringende politiske og bande-vold i hovedstaden; bevæbnede bander, der er loyale over for tidligere præsident Aristide siges at være ansvarlige for mange drab.

2005 – Den fremtrædende oprørsleder Ravix Remissainthe blev dræbt af politiet i hovedstaden. Læs her.

I juli måned dræber orkanen Dennis 45 mennesker i Haiti.

2007 – FN-tropperne lancere skrappe nye offensiver mod bevæbnede bander i Cite Soleil, et af hovedstadens største og mest voldelige barakbyer.

2008 –  I august og september hærgede fire orkaner Haiti, ligeledes med store ødelæggelser og med omkring 800 dødsofre og hundredevis af sårede.

2009 – Tidligere amerikanske præsident Bill Clinton blev udnævnt til FN ‘s særlige udsending i Haiti.

2010 – Den 12. januar blev Haiti ramt af et jordskælv der målte 7.0 på Richterskalaen (det værste i 200 år), og efterfølgende flere efterskælv. Epicentret lå 15 km fra Haitis hovedstad, Port-au-Prince. Ifølge en FN statusrapport skønnes antal tabte menneskeliv til 316,000 menes omkomne som følge af sammenstyrtede bygninger og manglende hjælp.

Oktober-November måned kræver en kolera-epidemi 3500 liv, hvilket udløser voldelige protester. Det viste sig, at nepalesiske soldater bragte kolera til Haiti efter jordskælvet i januar 2010.

2011 – Den tidligere præsident Jean-Claude Duvalier vender tilbage fra eksil, anklaget for korruption og krænkelser af menneskerettighederne.

Fra juli måned havde kolera-udbruddet dræbt i alt 6000 personer og gjorde 400.000 syge. Læs mere her.

Mickey4700

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *