MARTINIQUE (Frankrig)

Foto: wikimedia.org

Foto: wikimedia.org

Martinique er en ø og et fransk oversøisk departement(nummer 972) og en oversøisk region, med 350 km kystlinje, som er beliggende i Caribien nord for Trinidad og Tobago. Øen  befinder sig imellem Dominique-øen og Sankt Lucie-øen. Der bor omkring 400,000 på øen.

Hovedstaden er Fort-de-France med over 91,000 beboere.

Martinique lever op til sit navn “Blomsternes ø”, med sine bougainvillea, hibiscus (Hawaiiblomst), kanna indisk blomsterrør, anthurium (flamingoblomst) og kæmpebregner. Mangroven med sine mange træer er også en del af landskabet.

Mount Pelée er øens højeste punkt, men med sine 1397 meter er den ikke kun et besøg værd pga. et overblik over Saint-Pierre, men også for at nyde et stykke destruktiv historie, der har hærget øen adskillige gange – senest i 1929.

TIDSLINJE:

100-1450 – Øen var beboet af Arawak og caribiere. I år 130 mener man at de første Arawak-indianere ankom fra Sydamerika. I 295 udbrød Mount Pelée og dette formindskede befolkningen. Omkring år 400 vendte Arawak-indianerne tilbage igen. I år 600 ankom Caribierne og de udslettede Arawakerne og koloniserede øen over de næste århundreder.

1493Christopher Columbus kortlagde øen uden at sætte fødderne på den.

1502Columbus landede den 15. juni på Martinique; spanierne frygtede de caribiske indianere på øen, og valgte at fokusere på andre mere interessante dele af den Nye Verden.

1630Mount Pelée gik første gang i udbrud.

1635 – Martinique har været en fransk koloni siden 1635 med undtagelse af korte perioder, hvor den var britisk. Kardinal Richelieu grundlægger “Compagnie des Isles d’Amérique” (De Amerikanske Øers Kompagni) eller “Compagnie Saint-Christophe“.

1648 – Handelsselskabet går konkurs og øerne sættes til salg. Jacques Dyel, Belain d’Esnambucs nevø, køber dem og lever fortsat i forståelse med de caribiske indfødte indianere, (cariberne). Han grundlagde Fort Royal – I dag Fort-de-France – og indførte sukkerrør på øen.

1660 – Slavehandelen tilfører hundredevis af fanger primært fra det vestlige Afrika, for at arbejde for de forskellige industrier der producerer kaffe, indigo og sukkerrør.

1664 –  Frankrigs mægtigste og mest betydningsfulde statsmand Jean-Baptiste Colbert grundlægger Det Vestindiske Selskab. Ved denne begivenhed tilfalder øerne det franske kongerige.

1674 – Den 16. juli lagde den hollandske admiral Michel de Ruyters flåde sig til Fort Royal, der forsvarer sig og vinder slaget.

1694 – den 29. januar ankom Jean-Baptiste Labat til Martinique, hvor han fik overdraget sognet Macouba (Macumba), hvor han arbejde i to år og tilføjede mange bygninger, inklusivt kirken. Han grundlægger Sankt-Jacques sukkerrørsplantage i 1696, der hurtigt viser sig at blive en foregangsvirksomhed i sukkerindustrien selv mange år efter.

1762 – 1763 – Engelsk overtagelse af Martinique. Fort Royal kapitulerer den 4. februar 1762 og bliver besat, men kun i ni måneder eftersom « Paris traktaten » leverede øerne tilbage til Frankrig, der til gengæld mistede Canada.

1720 – Den franske søofficer Gabriel de Clieu, introducerede kaffe til øen.

1766/1767 – En orkan og efterfølgende jordskælv hærgede øen den 13. august, og dræbte imellem 600-1600 beboere.

1774 – Da et dekret sluttede kontraktbundet trældom for hvide, var der 18-19 mio. kaffetræer på øen.

1776 – En af de mest ødelæggende orkaner hærgede øen, og dræbte 6000 beboere. 100 franske og hollandske skibe sank og dræbte 600.

1790 – En borgerkrig brød ud.

1792Mount Pelée i udbrud igen.

1813 – En orkan hærgede og dræbte 3000 beboere.

1815Napoleon afskaffer slavehandelen.

1819 – Indførelse af « l’octroi de mer » (sundtold), en afgift, der modtages for hver indsejling i det Caribiske Hav. Den findes den dag i dag.

1848 – Den 27. april bekendtgør regeringen en serie af dekreter (opnået af Victor Schoelcher), som giver 72.000 slaver frimandstatus. Her afskaffes altså slaveriet officielt den 22. maj.

1851 – Første udbrud af Mount Pelée. De første indere og kinesere ankommer til landet for at råde bod på mandskabs-mangel og for at genopbygge den nordlige del af landet, hærget af opstande.

Martiniques landskab 1887. Foto: wikipedia.org

Martiniques landskab 1887. Foto: wikipedia.org

1887 – Den franske maler Paul Gaugin boede på øen i flere måneder fra juni til november nær Saint-Pierre. Her malede han det tropiske landskab og de indfødte kvinder.

Resterne af Saint-Pierre efter vulkanudbruddet i 1902

Resterne af Saint-Pierre efter vulkanudbruddet i 1902. Foto: Wikipedia.org

1902Saint-Pierre og Le Prêcheur blev 8. maj ødelagt på få minutter af et stort vulkanudbrud fra Mount Pelée, og byens befolkning på ca. 26-30.000 omkom. De to eneste overlevende i Saint-Pierre var byens skomager og en kriminel der sad i byens fængsel. Hovedstaden blev flyttet til Fort-de-France.

1905 – Over 5000 beboere forlod øen for at få jobs til arbejdet på Panamakanalen.

1913Frankrig vedtog værnepligten i kolonierne; loven opfordrede Martinique til at sende 1100 mænd om året til Frankrig for uddannelse.  Samme år blev øen engageret i massiv eksport af rom under første verdenskrig.

1914-1918 – Stor deltagelse med 18.000 unge i den Første Verdenskrig. Den martinikanske ungdom, der ser to tredjedele af deres soldater blive såret, fanget eller dræbt i denne krig.

1916 – Sukkerfabrikker blev omdannet til rom-destillerier, hvilket genoplivede øens økonomi.

1928-1930 – Bananer spillede en stor rolle i den lokale økonomi.

1929-1932Mount Pelée vågner til live. Dog er det et mindre alvorligt udbrud end det i 1902.

1951 – Den første cyklon passerer Martinique. Denne døbes “The Dog”.

1974Martinique bliver en fransk region (ROM).

1999 – Bananer fra Martinique er i centrum for en handelskrig mellem USA og Europa.

2007 – Orkanen Dean mørbankede den 17. august øen, og udslettede bananhøsten med ca 400 mio$ i skader, og 3 døde. Efterfølgende blev en dengue-epidemi skyld i at over 1000 beboere døde på en måned.

2009 – Den 16. februar marcherer 10.000 demonstranter gennem hovedstadens gader for at protestere over dyre fødevarepriser.

Den 4. marts accepterer Frankrig at hæve de laveste lønninger med 200 euro om måneden, og fagforenings-lederne bliver enige om at ophæve 44 dages-strejken.

Mickey4700

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *