MONTSERRAT (britisk)

Montserrat er en frodig, bjergrig ø i det Caribiske Hav. “Caribiens Smaragd-ø” er en del af Leeward Øerne og en del af økæden kaldet De små antiller. Øen er ca 16 km lang og 11 km bred, med omtrent 40 km kystlinje. Øen er beboet af 5200 mennesker (2012).

Øens hovedstad er Plymouth, men efter dens ødelæggelse, er en ny hovedby ved at blive etableret ved Little Bay. De store knudepunkter i aktiviteter nu er centreret i den nordvestlige ende af øen i Brades, Carrs Bay og Sweeneys.

De største byer er (efter befolkning): Brades, Cork Hill, Salem, Saint John’s Village, Gerald’s.

Siden 1995, har man frygtet at vulkanen Soufriere Hills kan komme med endnu større udbrud. Øen vokser ganske langsomt i størrelse pga. ophobning af vulkanske aflejringer på den sydøstlige kyst.

TIDSLINJE:

500 FVTArawak-indianerne ankom til øen og bosatte sig.

1400-talletArawak-indianerne drives væk fra øen af en meget mere aggressiv gruppe indianere, kendt som Caribiere.

1493Christopher Columbus navngav øen på hans anden rejse til den nye verden, efter Montserratbjerget, som ligger i Catalonien.

1555Spanierne erklærede øen for deres.

1632 – Thomas Warner medbragte engelske og irske katolikker fra St. Kitts for at opstarte en engelsk koloni på øen.

1649 – Oliver Cromwell transporterede irske politiske fanger til Montserrat.

1650 – Sukkerrør introduceret til øen.

1664Frankrig besatte øen og indførte slaveriet. Fire år efter overgik øen igen til Storbritannien.

1712 – Frankrig opgav Montserrat.

1768 – Mislykket slaveoprør fandt sted på Skt. Patricks dag.

1782Frankrig generobrer øen. Året efter fik Storbritannien igen øen tilbage da det stod i Versaillestraktaten.

1834 – Slaveriet afskaffet.

1857 – Forkæmperen for slaveafskaffelsen Joseph Sturge dannede Montserrat Company og indførte dyrkning af lindetræer.

1956 – Leeward Islands føderation afskaffes; Montserrat blev en separat koloni.

1960 – Montserrat etableret som britisk koloni.

1965 – Den 17. september fløj Pan Am Flight 292 ind i Chances Peak nær toppen, smadrede og dræbte alle 30 passagerer ombord.

Hugo den 17. september, 1989. Foto: www.wunderground.com

Hugo den 17. september, 1989. Foto: www.wunderground.com

1989 – Orkanen Hugo hærgede i september det meste af øen og efterlod 11.000 ud af 12.000 folk hjemløse. Infrastrukturen i byen var forstyrret i flere uger efter. I alt 21 døde og skaderne løb op i 200 mio $.

1995 – Den 18. juli begyndte udbruddet af Soufriere Hills vulkanen for første gang i 350 år, hvilket medførte ødelæggelsen af øens hovedstad Plymouth. Mellem 1995 og 2000 var to tredjedele af øens befolkning tvunget til at flygte til “sikre områder” i den nordlige del af øen, eller til naboøerne og helt til New York, men primært til England.

I August erklærer regeringen undtagelsestilstand.

1996 – Øboerne fik opholdstilladelse af Storbritannien, hvilket indeholdt rettighederne til at arbejde i Storbritannien i op til to år. To år efter fik øboerne at vide, at de kunne søge permanent opholdstilladelse.

1997  Lufthavn W. H. Bramble Airport blev ødelagt af et vulkanudbrud den 25. juni, som udslettede meget af den sydlige del af øen. Læs mere her.

2000Montserrat kom på den internationale liste over områder, der anses for at være usamarbejdsvillige i kampen mod hvidvaskning af penge.

2001 – Soufriere Hills vulkanen forårsagede omfattende skader ved udbruddet.

2003 – Soufriere Hills gik endnu engang i udbrud, og ødelagde en masse bygninger.

2005 – I flere år efter katastrofen, var adgangen til Montserrat kun tilgængelig via helikoptere eller skibe, indtil juli 2005, hvor bygningen af den nye Gerald’s Airport (nu John A. Osborne Airport) blev afsluttet i den nordlige ende af øen.

2010 – Den 11. februar blev den tidligere lufthavn W. H. Bramble Airport begravet af strømme fra vulkansk aktivitet.

 

Foto: www.wikimedia.org

Foto: www.wikimedia.org

Mickey4700

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *