NEDERLANDSKE ANTILLER

De Nederlandske Antiller var indtil 10. oktober 2010 en del af Kongeriget Nederlandene. Øgrupperne bestod af dele – Benedenwindse Eilanden ved Venezuelas kyst (også kaldet “ABC-øerne“): Aruba (indtil 1986) (se også her), Bonaire (sammen med Klein Bonaire) og Curaçao sammen med Klein Curaçao
Den mindste gruppe – Bovenwindse Eilanden, er sammensat af tre mindre vulkanske øer, der ligger øst for Puerto Rico og Jomfruøerne: Saba, Sint Eustatius og Sint Maarten (den nordlige del af øen hører til den fransk ø Guadeloupe).

Øerne blev opdaget i slutningen af 1400-tallet og erhvervet af det Nederlandske Vestindiske Kompagni fra Spanien.

Den største del af befolkningen består af efterkommere af afrikanske slaver, udover caribiske indianere og efterkommere af europæere og asiater.

Nederlandenes omfattende søfart blev straffet af spanierne, der i 1606 forbød den. Hollænderne reagerede ved at oprette et Vestindisk Kompagni med det formål at oprette, styre og forsvare kolonierne. Sørøveriet mod spanske skibe blev fra da af en vigtig indtægtskilde.

De Nederlandske Antiller ophørte d. 10. oktober 2010 med at eksistere som en administrativ enhed. Øerne fik fra denne dato ny status indenfor Kongeriget Nederlandene: Bonaire, Sint Eustatius og Saba) er herefter en direkte del af Nederlandene som særlige kommuner, og Curaçao og Sint Maarten har nu status som selvstændige lande indenfor Kongeriget Nederlandene – samme status som Aruba fik i 1986.

TIDSLINJE:

2500 FVT – De første præ-columbianske indianere (Amerikas oprindelige folk) ankom fra det nordlige Sydamerika til Curaçao.

1000 FVT – Ciboney-folket forsøgte at bosætte sig på St. Barts, men forlod øen på grund af mangel på vand.

500-1500 – Caiquete-folket (en gren af Arawak) var de første beboere på øerne Aruba, Bonaire og Curaçao.

800-talletArawak-indianere der kom fra Sydamerika bosatte sig på Sint Maarten, efterfulgt af caibiere, som navngav øen Soualiga – eller Saltlandet.

1000-talletArawak-indianerne var de første bosættere på Aruba.

1493Christopher Columbus opdagede Saba og Sint Eustatius (flere lande gjorde krav på øen i de efterfølgende 150 år.) Han opdagede også Sint Maarten, og kaldte øen Isla de San Martin.

1499 – Da spanieren, der er kendt for at have navngivet Venezuela, Alonso de Ojeda ankom til øgruppen dette år, blev indianerne gjort til slaver og ført til Hispaniola – det nuværende Haiti og den Dominikanske Republik. Samme skæbne led caribefolket på Barlovento-øerne (Windward Islands), som Columbus stødte på i 1493.

1508 – Alonso de Ojeda blev udpeget som den første guvernør af Aruba. 

1515Arawak-indianere blev ført til Hispaniola for at arbejde i kobberminer. Caiquete-folket blev ført til  kobberminerne i Santo Domingo.

1527Spanien koloniserede formelt Aruba, Bonaire og Curaçao. Guvernør Juan de Ampues bad kong Karl 5. af Spanien om at få indianerne tilbage til øen, hvilket kongen tillod.

1568-1648Hollænderne og spanierne kæmpede mod hinanden i Firsårskrigen.

1624 – De franske bosættere dyrkede tobak i de franske kvarterer.

1632 – En gruppe skibbrudne englændere landede på Saba. Øen skiftede ejerskab 12 gange mellem 1632-1816 (fransk, engelsk, spansk og hollandsk).

Havnen i Willemstad. Foto: www.wikipedia.org

Havnen i Willemstad. Foto: www.wikipedia.org

1634Willemstad blev Curaçaos hovedby, og de Nederlandske Antillers hovedstad indtil 2010.  Den indre by kom med på UNESCOs verdensarvsliste i 1997.

Bonaire blev koloniseret og brugt som militærbase af hollænderne, der også brugte øen til at græsse deres kvæg på.

1636ArubaBonaire og Sint Eustatius blev koloniseret af Holland, der dannede Det Nederlandske Vestindiske Kompagni. Kompagniet bidrog stærkt til den nederlandske kolonisering af Amerika.

1639 –  Det Nederlandske Vestindiske Kompagni startede saltproduktion, og afrikanske slaver blev importeret og boede i tilstødende hytter.

Fort Oranje i Kralendijk. Foto: www.wikipedia.org

Fort Oranje i Kralendijk. Foto: www.wikipedia.org

Fort Oranje blev bygget for at sikre sig mod fremtidige angreb ved Bonaire’s vigtigste havn. Det var først omkring 1840 at bosættelsen ved havnen blev døbt Kralendijk, som i dag er Bonaire’s hovedstad.

Saba set fra den nordlige side med Mount Scenery. Foto: www.wikipedia.org

Saba set fra den nordlige side med Mount Scenery. Foto: www.wikipedia.org

o. 1640Mount ScenerySaba gik i udbrud med omfattede eksplosioner og pyroklastisk strømme.

1642-1644Peter Stuyvesant var guvernør af Curaçao.

1646-1664 – Curaçao blev administreret fra New Netherland.

1662 – Curaçao blev centrum for den atlantiske slavehandel.

1780 – En stor orkan forårsagede katastrofale skader og tab af mere end 4000 liv på St. Eustatius.

1791 – Det Nederlandske Vestindiske Kompagni blev opløst, og slaver der tilhørte Kongeriget Nederlandene, blev nu kendt som regeringens slaver.

 

Statuerne blev rejst på kysten, hvor i 1795 oprørslederen Tula blev henrettet. Foto: curavilla.wordpress.com

Statuerne blev rejst på kysten, hvor i 1795 oprørslederen Tula blev henrettet. Foto: curavilla.wordpress.com

1795Tula var en slave i byen BandabouCuraçao, der befriede sig selv og startede et slaveoprør, som resulterede i en månedlang konflikt på øen mellem undslupne og den koloniale regering.. Han blev henrettet den 3. oktober. Læs mere her.

1799-1802Briterne besatte Aruba.

1800-1803 – Holland mistede kontrollen over Bonaire til briterne. Og igen senere fra 1807 – 1816.

1805-1815 – Briterne besatte igen Aruba.

1816Holland fik øgruppen tilbage igen.

1824Guld blev opdaget.

1845Aruba blev officielt en del af de Nederlandske Antiller.

1862 – Slaveriet blev afskaffet på Bonaire.

1874 – Brugen af Guano (gylle) som gødning blev opdaget, Aruba blev storleverandør af calciumfosfat.

1915 – Royal Dutch Shell etablerede et olieraffinaderi i Curaçao. Det lukkede i 1985.

1916 – Guldminedrift ophørte på grund af svindende udbud.

1919 – St. Eustatius, Saba og St. Maarten forenet som nederlandske Windwardøer.

1924 –  Lago Oil and Transport Company byggede et olieraffinaderiet ved San Nicolaas på Aruba.

1935 – Første lufthavn blev etableret på Aruba.  Læs mere her.

1940-1942 – Under den tyske besættelse af Holland, var Aruba britisk protektorat.

1942 – En tysk ubåd angreb den 16. februar olieraffinaderiet og sank tankskibet SS Pedernales der lå forankret ved San Nicolaas havn. Læs mere her.

1942-1945Aruba var amerikansk protektorat.

1943 – Den første vej fra Fort Bay til The BottomSaba, blev etableret og var færdig i 1958.

1954Bonaire blev hollandsk protektorat; fik bevilget politisk selvstændighed.

Curaçao blev regerings-sæde for De Nederlandske Antiller.

1955Flamingo Airport blev etableret i Kralendjik.

Aruba hotel på Palm Beach. Foto: www.aruba.com

Aruba hotel på Palm Beach. Foto: www.aruba.com

1959Aruba’s første hotel Aruba Caribbean Hotel, åbnede. Det lukkede i 1975. Læs her.

1960 – Mahognitræer på øen ødelagt af orkaner.

1961 – Lovgivning vedtaget for at beskytte havskildpadde-æg og reder.

Hovedvejen fra lufthavnen til havnen på Saba blev færdig.

1962Bonaire Beach Hotel blev åbnet.

1971Bonaire gjorde spydfiskeri forbudt.

1984 – Det 235 tons tunge fragtskib, The Hilma Hooker, sank den 12. september, ud for Bonaire’s kyst. I dag er vraget et populært dykkersted. Se en oversigt over vraget her.

1985Exxon Corporation lukkede olieraffinaderiet i San Nicolaas og begyndte at demontere anlægget samt kolonien. Det ødelagde øens økonomi.

1986Aruba løsrev sig fra Nederlandske Antiller for at blive en adskilt bestanddel i Kongeriget Nederlandene, og efterlod kun 5 øområder.

1987 – Vandet der omgiver Saba, bliver døbt Saba National Marine Park.

1996 – Aruba er med på den amerikansk liste over store narkotikaproducerende eller transitlande.

Den 7-28 juli hærgede Orkanen Cesar, forårsagede 51 dødsfald (26 i Costa Rica) i Caribien og Mellemamerika. Da den krydsede Stillehavet skiftede dens navn til Douglas.

2000 – Aruba nævnes som en af 35  “usamarbejdsvillige skattely” af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD). Den er senere fjernet fra listen, da øen har lovet større åbenhed.

2005Arubas 7,6 meter høje og 30 meter lange turistattraktion, Natural Bridge kollapsede den 2. september.

2010 – De Nederlandske Antiller ophørte d. 10. oktober med at eksistere som en administrativ enhed.

Den tropiske storm “Thomas” i Curaçao kostede 2 mennesker livet først i november, og oplevede den mest ekstreme regn i 40 år. 26,5 cm regn faldt på et døgn i den østlige del af landet.

2011 – Bonaire vedtager amerikanske dollar som officiel valuta.

2013 – FILM: Den 4. juli fik filmen om slaven Tula premiere i Holland. Tula: The Revolt, blev optaget i Curaçao.

2014 – Sint Eustatius havde pr. 1. januar 2014 et indbyggertal på 4.020.

Mickey4700

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *