HONDURAS

Honduras er et land i Mellemamerika med grænser mod nord til Guatemala, mod sydvest til El Salvador, mod syd til Nicaragua, mod vest ligger Stillehavet og mod øst den Honduranske Golf og det Caribiske Hav.

Honduras er det næststørste land, efter Nicaragua, og det næstfattigste land i Mellemamerika. Landet er inddelt i 18 departementer og hovedstaden er Tegucigalpa.

De fleste mennesker i Honduras lever i højlandet og er romersk-katolske. Familielivet anses for meget vigtigt. Mange mennesker i landet er fattige og næsten halvdelen er ude af stand til at læse eller skrive.

En tredjedel af økonomien i Honduras stammer fra landbruget, med kaffe som den største eksport. Bananer bidrager også en betydelig procentdel af de penge bringes ind i landet.

Mayacivilisationen nåede nutidens Honduras omkring år 500 og dominerede området i de næste 300 år, hvorefter de forskellige lokale etniske grupper fandt deres pladser.

I Honduras er kriminaliteten særdeles udbredt. Mordraten er en af de højeste i verden. I 2013 var mordraten på 84 pr. 100.000, til sammenligning var Danmarks mordrate på færre en 1 pr. 100.000. Dette skyldes bl.a. krigen mellem forskellige bander. 30% af alle mord i landet skyldes bandekriminalitet.

TIDSLINJE:

1502 – På Columbus‘ fjerde rejse nåede han Honduras kyst, og rejste videre sydpå mod Panama.

1525 – Spanien begyndte erobringen af ​​Honduras. Erobringen gennemføres i 1539, efter bitre kampe med den indfødte befolkning og rivaler, der repræsenterede spanske magtcentre i Mexico, Panama og Hispaniola.

1700-tallet – Honduras nordlige kyst faldt til britiske sørøvere.

1806 – Den spanske konge etablerede grænsen mellem Honduras og Nicaragua.

1821 – Som en del af Spaniens store rige i den nye verden, blev Honduras en stat i Mellemamerikas Forenede Provinser.

1840 – Lederen af MFP, Francisco Morazan, blev besejret i et angreb anført af Rafael Carrera under borgerkrigen; Landet blev en fuldt uafhængig republik ved unionens opløsning. Morazan blev henrettet den 15. september, 1842 i San José, Costa Rica.

Stedet hvor William Walker blev henrettet. Foto: www.wikipedia.org

1860 – Fribytteren William Walker, erobreren af Nicaragua, blev dømt og henrettet af Honduras regering, den 12. september i Trujillo. Hans grav er en lokal turistattraktion ved den gamle kirkegård i byen.

1907 – På grund af politisk vold, blev amerikanske marinesoldater sendt til Honduras for at beskytte amerikanske liv. Miguel Devila blev landets næste præsident.

1911 – USA hjalp med at vælte præsident Miguel Devila. Han døde den 11. oktober, 1927.

1919 – De amerikanske marinesoldater invaderede igen Honduras. De forlod landet igen i 1922.

1924 – Amerikanske tropper sendt til Honduras for at beskytte amerikanske interesser under valgkonflikt; hovedstaden, Tegucigalpa, taget af oprørsstyrker.

1932-1949 – Honduras var underlagt af det højreorienterede National Party’s diktatur ledet af General Tiburcio Carias Andino. Han døde den 23. december, 1969.

1957 – Honduras militær afsatte den generelt upopulære selvudnævnte præsident, Julio Lozano Diaz, der led af dårligt helbred. Diaz døde den 20. august, 1957.

1963-1971 – Oberst Osvaldo Lopez Arellano tog magten første gang efter et kup. Læs mere her. Anden gang  var fra 1972-1975. Begge gange med militær hjælp.

1969 – En kort men dyr krig bryder ud med El Salvador over massiv indvandring og grænsekonflikt.

 

September 18, 1974: Hurricane Fifi, the 4th deadliest hurricane on record strikes Honduras with 110mph winds, 5,000 die. Photo: Bettmann/Corbis

23 Sep 1974, Honduras — Original caption: OHOLOMA, HONDURAS: Only a few houses stand 9/23 near the outskirsts of what was once Oholoma. Floods spawned by Hurricane Fifi swept away the flimsy structures of the town when the Ulur River overflowed, leaving only the slightest hints of the houses foundations (foreground). — Image by © Bettmann/CORBIS

1974 – Orkanen “Fifi” (senere “Orlene”), ramte Honduras og dræbte mellem 3000 og 10.000 mennesker den 17-23. september. På bare 24 timer blev 182 byer og landsbyer fuldstændig ødelagt. Ifølge Røde Kors, døde mellem 800 og 1.200 mennesker inden for 12 timer efter Fifi gik på land i Honduras.

1975 Lopez fratrådte præsidentembedet efter angiveligt at have modtaget bestikkelse på 1.25 mio$ fra et amerikanske selskab, United Brands Company. Denne skandale i landet kaldes “Bananagate

Oberst Juan Alberto Melgar Castro tog magten. Læs mere her. Han blev fjernet ved et militærjunta-kup af General Policarpo Paz Garcia den 7. august, 1978.

1980 – General Paz underskrev fredsaftale med El Salvador.

1981 – Roberto Suazo Cordova, blev præsident. Han ledede den første civile regering i mere end et århundrede siden.

1982 – Honduras viste sig at være et fristed for USA-støttede anti-sandinistiske contraer der bekæmpede Nicaraguas regering, samt var allierede med El Salvadors regeringsstyrker, der kæmpede mod venstreorienterede guerillaer.

Rios Montt & Ronald Reagan i Honduras, 4. december 1982. PHOTO: RICH LIPSKI

Guatemalas præsident Rios Montt mødtes den 4. december med den amerikanske præsident Ronald Reagan i San Pedro Sula. Reagan afviste rapporter om krænkelser af menneske-rettighederne i området, løftede våbenembargo for at genoptage salget til militære herskere. Læs Reagans kommentar om mødet her.

1982-1983 – General Alvarez reagerer på stigende politisk uro ved at beordre tilbageholdelse af fagforeningsaktivister og venstreorienterede sympatisører. Dødspatruljer bruges angiveligt til at fjerne undergravende elementer.

1984 – General Alvarez afsættes midt under antiamerikanske demonstrationer i Tegucigalpa.

Amerikanske træningslejre for salvadoranske kontra-revolutionærer lukkes ned, men samarbejdet med den amerikanske regering fortsætter til gengæld for omfattende økonomisk støtte.

1986 – Præsident Ronald Reagan beordrede nødhjælp til den honduranske hær.

1988 – Amnesty International rapporterer en påstået stigning i menneskerettighedskrænkelser af væbnede styrker og højreorienterede dødspatruljer; USA sendte 3.000 soldater til Honduras; Den Interamerikanske Menneskerettighedsdomstol fandt den honduranske regering skyldig i honduranske borgeres forsvindinger mellem 1981-1984.

1989 – General Alvarez blev snigmyrdet den 25. januar af venstreorienterede guerillaer.

…fortsættes…

Mickey4700

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *