COLOMBIA

Colombia er et land i den nordlige del af Sydamerika, som grænser til det Caribiske Hav mellem Panama og Venezuela og grænser til Stillehavet mellem Ecuador og Panama. Colombia er dermed det eneste land i Sydamerika, som har både stillehavskyst og caribisk kyst.

Landets hovedstad er Bogota, er verdens tredjehøjest beliggende hovedstad med 2640 moh. Den er også den arealmæssige og befolkningsmæssigt største by i landet.

Ordet Colombia kommer fra Christopher Columbus‘ navn og anvendtes først af Francisco de Miranda som en betegnelse for den Nye verden, specielt alle amerikanske territorier og kolonier under spansk og portugisisk styre.

Skildringen af ​​Colombia i populærkulturen, især skildringen af ​​colombianske folk i film og fiktion, hævdes af colombianske organisationer og regeringen til at være stort set negative pga. de samfundsmæssige fordomme og diskriminationer af tilknytningen af narkohandel, terrorisme, ulovlig indvandring og andre kriminelle elementer, som følge af fattigdom, osv.

Fodbold har været kendt for at have en stor rolle i at skabe positivt indtryk, og anses derfor at være det vigtigste i landet.

TIDSLINJE:

1525 – Spanien begyndte erobringen af ​​Colombia.

1533 – Byen Cartagena blev grundlagt den 1. juni  og opkaldt efter Cartagena i Spanien, som i sin tur er opkaldt efter Karthago i Tunesien. Området ved Cartagenabugten har været beboet af forskellige oprindelige folk siden 4000 f.v.t.

1535 – Først permanent bosættelse grundlagt i Santa Marta. Det var Rodrigo de Bastidas der valgte stedet pga dets naturlige skønhed og sikker havn. I dag er det en vigtig havneby, og centrum for turisme, kultur og historie. I 1984 blev Cartagenas koloniale by og fæstning optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

1536-1538 – Gonzalo Jiménez de Quesada ledte en ekspedition til Andesbjergene. Som en veluddannet advokat, var han en af ​​de få intellektuelle i den spanske erobring. Han døde i Suesca, af spedalskhed, den 16. februar, 1579, omkring 70 år gammel (fødselsdato usikker).

1538Spanierne etablerer bosættelsen Santa Fe de Bogotá, der i dag er den nuværende hovedstad. Den blev omdøbt til Bogotá i 1810, efter et oprør mod de spanske kolonimagter.

1550-1717Ny Granada var navnet på det spanske koloniale territorium i det nordlige Sydamerika, som i dag kun tilhører Colombia. Efter 1717 blev territoriet en del af Vicekongedømmet Ny Granada. I 1550 blev der sendt afrikanske slaver til arbejde på de colombianske plantager.

1564 – Den spanske regering blev udpeget til at styre den colombianske koloni.

1700 – Vicekongedømmet i New Granada bestod af Colombia, Venezuela, Ecuador og Panama.

1810 – Colombia erklærede sin uafhængighed fra Spanien.

Simón Bolívar. Foto: www.wikipedia.org

1812 – Nationalisten Simón Bolívar blev i juli måned tvunget til at flygte til Cartagena, hvor han efterfølgende skrev sit berømte manifest, i hvilket han opfordrede Ny Granada (Colombia) til at hjælpe Venezuela i frihedskampen. Året efter, den 13. januar, 1813 erklærede han spanierne “krig på liv og død”. 4. august samme år rykkede han ind i Caracas, hvor efter han fik den øverste magt i Ny Granada og Venezuela med tilnavnet “Libertador”. Han invaderede Venezuela i 1813. Han gik ind i Mérida den 23. maj og udråbtes til Befrier af folket.

1814 – Spanien sendte tropper til Sydamerika for at undertrykke kolonisternes opstand.

Slaget ved Boyacá. Foto: www.wikipedia.org

1819 – Slaget ved Boyacá fandt sted den 7. august, og anses for at være starten på uafhængigheden fra Spanien i den nordlige del af Sydamerika, og er derfor vigtig, fordi det førte til yderligere sejre i Slaget i Carabobo i Venezuela, Pichincha i Equador og Junin Ayacucho i Peru.

The Quinta de San Pedro Alejandrino. Foto: www.wikimedia.org

1819-1830Simón Bolívar blev den første præsident i Storcolombia fra den 17. december, 1819-4. maj, 1830. Han døde svækket af krigsskader og tuberkulose på en ranch kaldet The Quinta de San Pedro Alejandrino, den 17. december, 1830 i Santa Marta. I 1832 blev hans aske med stor højtidelighed bragt til Caracas.

1853Slaveriet blev afskaffet.

1891 – Det colombianske rigspoliti blev etableret.

1899-1902Tusinddagekrigen, var en civil bevæbnet konflikt mellem de Konservative, de liberale og radikale fraktioner. Den konservative regering vandt og fungerer stadig frem til i dag.

1903 – Panama løsrev sig fra Colombia med USAs opbakning; det førte til at USA påbegyndte byggeriet af Panamakanalen.

Garavito krateret. Foto: www.wikimedia.org

1910-ASTRONOMI: Astronom Julio Garavito Armero opdagede et nedslagskrater på månens bagside (Garavito krater). Navnet blev officielt tildelt af den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 1970.

1922 – USA betalte Colombia 25 millioner$ for tabet af Panama.

1939-1945 – Colombia hjalp USA med at holde Panamakanalen åbent under Anden Verdenskrig.

1948-1958 – 250.000-300.000 dræbt i borgerkrigen. Konflikten udspandt sig mellem støtter af det landets liberale parti og det konservative parti. La Violencia begyndte med drabet på Jorge Eliécer Gaitan i 1948, hvorefter en række oprør i tog fat i Bogotá, ligesom en række opstande bredte sig i resten af landet.

1953-1957 – General Gustavo Rojas Pinilla, blev den 19. præsident i landet ved et fredeligt kup den 13. juni. Han døde den 17. januar, 1975, 74 år gammel.

1954 – Fjernsynet blev indviet den 13. juni, af General Gustavo Rojas Pinilla, der blev imponeret over den nye opfindelse under et besøg i Nazityskland som militærattaché.

1957 – Den 10. maj havde folket i Colombia fået nok af Pinillasregeringen, og de demonstrerede massivt og krævede hans tilbagetræden. Begivenhederne denne dag blev kald et “statskup af den offentlige mening”. En militærjunta på 5 generaler overtog styringen af nationen.

1964-1966 – En revolutionær væbnet oprørsgruppe, kaldet FARC, blev grundlagt. Gruppen har siden midt-60’erne været i væbnet konflikt med andre paramilitære grupper og Colombias regering, hvilket har kostet i hundredtusindvis af ofre.

1970 – Det påståede svigagtige folketingsvalg den 19. april, var begyndelsen på M-1919. April-bevægelsen, der blev dannet i 1971 efter at ANAPO, der blev oprettet af den tidligere militære diktator, Gustavo Rojas Pinilla, blev nægtet en valgsejr. Gruppens ideologi var en blanding af nationalistisk revolutionær socialisme og populisme, inspireret af andre sydamerikanske guerillagrupper, som fx Tupamaros i Uruguay og Monteneros i Argentina.

1975 – Den 22. november beslaglægger det colombianske politi 600 kg kokain – den største beslaglæggelse hidtil – fra et lille fly. Narkohandlere reagerer med hævn, og dræber 40 mennesker over en weekend – det der er kendt som Medellin-massakren. Begivenheden er startsignalet til kokainindustrien, der har hovedkvarter i og styres fra Medellin.

1976Pablo Escobar blev Colombias største narkobaron.

1978 – Politikeren Belisario Betancur, tildelte guerillaerne amnesti og befriede politiske fanger.

1980M-19 belejrede den dominikanske ambassade i Bogotá midt under en en cocktailfest, den 27. februar. De tog det største registrerede antal diplomater til  dato i Colombia til fange, herunder nogle fra USA. De havde i alt 60 gidsler, som de holdt i 61 dage. Den 27. april forlod de 16 guerillaer ambassaden, og tog de 12 resterende diplomater med sig på et fly til Cuba.  De blev hyldet af mange colombianere, der ventede på dem ved lufthavnen. Gidslerne blev frigivet så snart de landede i Havana. Lederen af ​​M-19-gruppen, Rosemberg Pabón, lovede at vende tilbage til Colombia. Efter at have boet i eksil i Cuba,  vendte han tilbage til Colombia og underskrev en fredsaftale med regeringen i 1990. Læs mere her.

1981 – Medellinkartellet blev grundlagt  den 1. januar, og ledet af Ochoa-brødrene Jorge Luis, Juan David, og Fabio sammen med Pablo Escobar, Carlos Lehder og José Gonzalo Rodríguez Gacha.

1982 – På dette tidspunkt var Pablo Escobar verdens største narkobaron, og den mægtigste mand i Colombia. Under Pablo Escobars regime, blev hans kartel større og mere magtfuld end den colombianske regering. I marts 1982, kanaliserede han nogle af sine sorte penge til samfundet, opbyggede relationer til de fattige og lokale katolikker, og fik et rygte som Robin Hood. Han blev valgt til landsmødet som medlem af det colombianske liberale parti, men blev væltet senerehen af embedsmænd, der beskyldte ham for at være forbundet med landets voldelige narkokarteller.

1984 – En snigmorder, der arbejdede for Escobar og Medellinkartellet, skød og dræbte den colombianske justitsminister Rodrigo Lara Bonilla, den 30. april i Bogotá. Bonilla var en indædt modstander af Escobar, og beskyldte ham for at have forbindelser til narkokartellerne. Han var en af dem, der fordrev Escobar året før. Snigmordet førte til, at Escobar blev anklaget for mord, og en langt udtrukket udlevering kostede tusindvis af liv.

1985 – Escobar kontrollerede mere end 80 procent af den kokain der blev smuglet ind i USA. Mere end 15 tons kokain blev angiveligt smuglet hver dag, og kartellet tjente så meget som 420 millioner$ om ugen.

Tanks belejrer det brændende Palace of Justice på Plaza Bolivar. Foto: thebogotapost.com

Den 6. november på Escobars ordrer, stormer bevæbnede M-19-guerillasoldater Justitspaladset på Plaza Bolivar i Bogotá, for at ødelægger beviserne imod Escobar. De dræbte over 100 personer. Læs mere her.

Armero efter udbruddet. Foto: www.wikipedia.org

Den 13. november fra Tragedien i Amero sted, da vulkanen Nevado del Ruiz gik i udbrud efter 69 års dvale. Udbruddet kom bag på de nærliggende byer, selvom regeringen havde modtaget advarsler fra flere vulkanske organisationer om at evakuere området, da aktiviteten blev opdaget i september måned. En mudderstrøm dækkede byen Amaro og dræbte mere end 23,000 mennesker, og over 5000 sårede.

1986 – Den 19. februar, blev Barry Seal, der var narkosmugler for Medellinkartellet, og arbejdede for DEA som informant, skudt og dræbt af colombianske snigmordere i Baton Rouge, LA (USA). Seals samarbejde med myndighederne førte til at USA kunne anklage lederne af Medellinkartellet.

Forbryderfoto af Pablo Escobar. Foto: www.wikipedia.org

1987-1993 – Pablo Escobar var den 7. rigeste person i verden, og havde en astronomisk og fantastiske nettoformue på 42 milliarder$ (hvilket svarer til 107 milliarder$ i 2017). Escobar var også den mest voldelige, hensynsløse, dødbringende, farlige, og frygtede narkobaron i verden. Han blev kaldt “den uofficielle diktator af Colombia” af den colombianske og amerikanske regering.

Colombia annullerer udleveringsaftale med USA.

1989USA forsynede den colombianske regering med udstyr til at kunne bekæmpe narkohandlere. Escobar er også på Forbes liste i juli måned, som en af verdens rigeste personer.

Da den colombianske præsidentkandidat Luis Carlos Galán blev skudt og dræbt den 18. august, var han modstander af narkokarteller og tilhænger af de colombianske og amerikanske udleverings-politikker.

Den 27. november blev Avianca Flight 203 sprængt i luften af en bombe, og dræbte 110 passagerer, samt 3 mennesker der var i nærheden af flyet. Efterforskere mente, at bombningen var et forsøg på at dræbe César Gaviria Trujillo, efterfølgeren til Luis Carlos Galán, der dog ikke var ombord. Hændelsen var med til at Bushregeringen hjalp den colombianske regering med at finde og retsforfølge Escobar.

La Catedral. Foto: airshipdaily/catedral

1991 – Efter den colombianske regering havde stemt for at forbyde udlevering af forbrydere til USA, overgav Escobar sig den 19. juni, på betingelsen af, at hans straf ville være “lempelig”, og at USA ikke ville udlevere ham. Hans fængsel (La Catedral) var et luksuriøst palæ, komplet med fodboldbane, pravate bade, og efter sigende en majestætisk  udsigt over Medellin og Andesbjergene. Se video her.

1992 – I juli måned, efter at have afsonet et år og en måned, var Escobar på flugt igen. Det siges, at selv med den colombianske hær der omringede La Catedral, spankulerede han bare lige ud af bagindgangen. Den efterfølgende 600-mands enhed, der var specielt uddannet af det amerikanske Delta Force, “Search Bloc” (ledet af Oberst Hugo Martinez), blev sat på jagten efter narkokongen.

Foto: ukendt

1993 – 16 måneder efter hans flugt fra La Catedral, var enden nået for Pablo Escobar, der døde i et skyderi mellem ham og Search Bloc, den 2. december. De havde sporet sig ind på ham i Los Olivos i Medellin, hvor han blev skudt og dræbt, dagen efter hans 44. års fødselsdag. Escobar har siden været genstand for flere bøger, film og tv serier.

1999 – Et kraftig jordskælv dræbte 1000 mennesker, da byerne Armenia og Pereira blev ramt. Jordskælvet kunne også mærkes i Risaralda, Valle Del Cauca, Tolima, Antioquia og Cundinamarca, men Armenia var den hårdest ramte by. Det tog 15 år at genopbygge byen, men blev i mellemtiden det mest besøgte område i landet.

2000 – “Plan Colombia” fik næsten 1 mia$ i militær-hjælp i kampen mod narkohandlere og rebeller.

2001 – De revolutionærer FARC-rebeller befriede 359 politibetjente og tropper i bytte for 14 tilfangetagne rebeller.

 

2016 – FARC og regeringen nærmede sig så meget, at der blev indgået en våbenstilstand, der trådte i kraft 29. august, hvor FARCs ledeles bad samtlige medlemmer om at nedlægge våbnene og indstille kamphandlinger, mens regeringen underskrev et dekret om, at militæret skulle indstille alle kamphandlinger rettet mod FARC. Både USA og EU har gruppen på deres liste over narkotikarelaterede terroristorganisationer.

Mickey4700

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *