ANTARKTIS

 

ay-map
Antarktis er et kontinent og kaldes også for Sydpolsegnene, da Antarktis midte er den geografiske sydpol. Ligesom Arktis har Antarktis lave temperaturer året rundt, især i vinterperioden omkring juni måned, hvor der er mørkt døgnet rundt. Om sommeren omkring december måned er der lyst døgnet rundt. Antarktis blev opdaget i slutningen af januar 1820. Der er diskussion om, hvem der var først: englænderen Edward Bransfield, russeren Fabian von Bellingshausen eller amerikaneren Nathaniel Palmer. Nordmanden Roald Amundsen nåede Sydpolen den 14. december 1911 efter et kapløb med en britisk ekspedition ledet af Robert Scott.

Sydhavet eller Sydlige Ishav er havet omkring Antarktis. Der er dog uenighed om Atlanterhavet, Stillehavet og det Indiske Ocean strækker sig helt til Antarktis eller om området omkring Antarktis er et selvstændigt hav. Den Internationale Hydrografiske Organisation (IHO) accepterede at det var et selvstændigt hav i 2000. IHO lavede i 2000 en undersøgelse blandt 193 lande, hvoraf 28 lande svarede tilbage, heraf 14 der mente at havet skulle afgrænses af 60 grader syd. De øvrige 14 mente af afgrænsningen skulle være andre steder helt op til 35 grader syd.

SYDPOLEN
Den geografiske sydpol ligger på 90 grader sydlig bredde og er det ene af de to punkter (den geografiske sydpol og nordpol), hvorom Jorden roterer.

 

TIDSLINJE:

1554/55 – Den berømte tyrkiske admiral, Piri Reis, blev halshugget på sultanens ordre efter et nederlag i et søslag. Halvdelen af Piri Reis’ gådefulde verdenskort blev fundet af en gruppe historikere i 1929 i Istanbul i Topkapu-paladset på en støvet hylde. Det er blevet hævdet at kortet er usædvanligt nøjagtigt, men dette er efter videnskabelig undersøgelse blevet afvist. Se kortet her. Læs mere her.

1829 – En videnskabelig ekspedition sejlede fra New York til Antarktis. Officielt var besætningens opgave at udforske de ukendte farvande. Men for én af ekspeditionens deltagere var missionen langt mere omfattende. Han ville bevise, at Jorden er hul. Manden bag ekspeditionen, Jeremiah N. Reynolds, var overbevist om, at Antarktis gemte på en geologisk sensation, der ville sende chokbølger igennem den videnskabelige verden og vende op og ned på al fagkundskab om planetens beskaffenhed. Jorden er hul, mente han.Og fra Sydpolen var der direkte adgang til dens indre. Den 21. maj 1828 gav parlamentet grønt lys til en videnskabelig ekspedition med Reynolds i spidsen.Præsidentens efterfølger, Andrew Jackson, trak dog bevillingen tilbage, men Reynolds’ energiske lobbyarbejde var ikke spildt. En håndfuld velhavende forretningsfolk trådte til og finansierede rejsen. Officielt var Reynolds ikke længere chef for ekspeditionen, men han var med om bord, da Annawan og to andre skibe i oktober 1829 stævnede fra New Yorks havn med kurs mod Jordens indre. Efter den mislykkede søgen efter en indgang til Jordens indre nåede Reynolds og de øvrige ekspeditionsdeltagere i robåden helskindet i land på Antarktis. Men deres problemer var kun lige begyndt. De havde ikke medbragt forsyninger og kunne meget vel risikere at dø af sult, inden stormen stilnede af. Mission Sydpolen blev afblæst, og ekspeditionen satte kursen mod nord. Men nær byen Valparaiso i Chile begik besætningen mytteri og satte Reynolds af på kysten. Han opholdt sig i Sydamerika i tre år, inden det lykkedes ham at få et lift tilbage til USA med krigsskibet USS Potomac. I 1836 forsøgte han igen at finansiere en ekspedition til Sydpolen. Ekspeditionen blev gennemført, men Reynolds fik ikke lov til at komme med om bord. I stedet slog han sig ned som forfatter og advokat med speciale i søret. Til sin død i 1858 funderede han over, hvordan der ser ud på undersiden af planetens yderste skal.

1838 – Det var takket være John Cleves Symmes Jr tro på “Hollow Earth“, at en avisredaktør, Jeremiah Reynolds, hjalp den amerikanske regering med at sende en ekspedition til Antarktis. Eventyrerne fandt dog aldrig et hul, der kunne bevise Symmes påstande, men de vendte dog tilbage med overraskende resultater, der beviste at den kolde polariskappe er Jordens syvende kontinent.

1912 – 18. januar. Den britiske sydpolfarer Robert F. Scott når med sin ekspedition frem til Sydpolen; nord­manden Roald Amundsen har dog været der en måned tidligere.

1931H.P. Lovecraft, skrev novellen “At the Mountains of Madness“, der blev afvist af “Weird Tales” fordi den var for lang. Fortællingen gjorde mytologien om oldtidens astronauter (ancient astronauts), populær, og hvor Antarktis rolle spillede ind der.

1938-39 –  Dronning Maud Land blev udforsket af den tyske antarktisekspedition 1938–39 under ledelse af Alfred Ritscher. Området blev opkaldt efter ekspeditionens skib, “Schwabenland“, som igen var opkaldt efter det tyske område Schwaben. Den primære opgave var at finde et passende område til en hvalstation. Den sekundære mission var at finde et godt sted til en flådebase. Myten siger at de stødte ind i en ufo-base, og fik teknologi fra rumvæsener, til at bygge “flyvende tallerkener”, og laservåben, der skulle hjælpe dem i 2. verdenskrig. Selvfølgelig er der ikke officielt bekræftede beviser på denne påstand. Læs mere her. Udforsk “Neuschwabenland” her og se om du kan finde skjulte/hemmelige baser….Læs mere her. Og her.

1943 – Midt under 2. verdenskrig, påbegyndte Storbritannien en militær operation, der blev kendt som Operation Tabarin. Formålet var at overvåge trafikken i Sydpolarhavet og indsamle meteorologisk information. Efter krigen blev dette projekt til det civile Falkland Islands Dependencies Survey, senere omdøbt til British Antarctic Survey (BAS), der i dag er ansvarlig for størsteparten at den britiske forskning i Antarktis.

1946-47Operation Highjump, eller officielt The United States Navy Antarctic Developments Program, 1946-1947, var et amerikansk militærprojekt organiseret af Admiral Richard E. Byrd, Jr., og ledt af Admiral Richard H. Cruzen, og Admiral Chester Nimitz, der begyndte den 26. august, 1946 og sluttede sidst i februar, 1947. Taskforce 68, som den hed, inkluderede 4700 mænd, 13 skibe, 6 flyvebåde, 6 helikoptere, og 15 andre fartøjer, og er dermed den hidtil største ekspedition til dags dato. Over 70,000 luftfotografier blev taget. Den primære mission var at oprette forskningsbasen Little America IV. Byrd var en aktiv frimurer siden 1921, og sov ind i døden den 11. marts, 1957.  Læs her om projektet på denne seriøse side. Se også en dokumentar fra 1950 her.

1957 -MYTE: I F. Amadeo Giannini’s bog “The Worlds Beyond the Poles“, skriver han om Admiral Byrd, der tilsyneladende fandt indgangen til den Jordens midte, da han fløj over Nordpolen under hans mange ekspeditioner i 1947, under “Operation Highjump“, og at han skulle have mødt et menneskelignende væsener fra den indre verden, kaldet Arianni (læg mærke til ligheden med ordet “Aryan”), der kom fra planeten Maldek (nu et asteroidebælte), der advarede menneskeheden om at skabe fred og ikke krig. Han så tilsyneladende også en levende mammut nær Nordpolen. Selvfølgelig blev disse opdagelser hemmeligholdt af Byrd, og meget senere udviklede denne historie sig til at forstærke troen på “Hollow Earth“. Eneste problem med Giannini’s histore, var at Byrd aldrig var i nærheden af Nordpolen, og da det var i februar, så var der ikke lys, så der ville ikke være en chance for at han kunne have set noget som helst fra luften. Giannini citerer oven i købet direkte fra filmen “Tabte Horisonter” (1937). Nogle “Hollow Earth“-troende, mener, at bogen blev udgive for at miskreditere teorien. En anden teori var, at “Operation Highjump” i virkeligheden var en jagt på nazister, der var flygtet til Antarktis i slutningen af krigen, hvor de havde etableret en skjult base med ubåde, flyvemaskiner og flyvende tallerkener (!). Ingen troværdige beviser er fundet, der støtter denne teori. Læs mere her. Se en 101 minutter dokumentar om Admiral Byrd og “beviserne” for ovenstående historie her. Se endnu et klip her med danske undertekster. En mere artikel med en 45 min russisk dokumentar om “Operation Highjump” med engelske tekst her. Her er endnu en gammel dokumentarfilm om sagen.

1961Antarktistraktaten trådte i kraft den 23. juni, og hovedformålet med traktaten var at sikre, at Antarktis for altid skal bruges til fredelige formål og ikke være sted eller genstand for internationale konflikter. Traktaten indeholder blandt andet et forbud mod militære baser i Antarktis og forbud mod kernefysiske sprængninger samt deponering af radioaktivt materiale.

8. maj, 1965 – Den amerikanske forsker, Carl Robert Disch, 26, forsvandt pludseligt uden spor, da han gik langs med rebet fra sin hytte til hovedstationen, et kort stykke derfra (ca. 2,2 km), mens det stormede 23 m/s. Da stormen havde lagt sig, lykkedes det ikke at finde den forsvundne mand. Nogle af de folk der ledte efter ham, fortalte at de havde observeret underlige lys og motorlyde i nærheden under den -45 grader kolde storm.

13 September, 2012 -MYTE: Pyramider er blevet opdaget i Antarktis, ifølge en nyheds artikel på Scienceray.com (siden er nu lukket). Et hold på 8 opdagelsesrejsende fra Amerika og Europa påstår at have fundet beviser for tre pyramider bygget af mennesker ’stikkende’ igennem den smeltende is. Læs resten af artiklen her.

Marts, 2013 – MYTE: En historie på “beforeitsnews.com” fortæller om et forsvundet tv hold, der efterlod en video, som blev fundet af en Navy Seals-mission, og påstanden om at der er blevet fundet ruiner under isen på Antarktis, ifølge arkæologen og eventyreren Jonathan Gray fra World Education Research Ltd (eksisterer ikke, eller har ændret navn) i hans nyhedsbrev “Archaeology News Flash“. En talsmand for selskabet udtalte, at den amerikanske regering ville blokere for afsløringen af videoen, der tilsyneladende viser et massivt arkæologisk udgravning, på 3200 meter! Læs mere her. Se placeringen af hullet på Google Maps her. Jonathan Gray styrer “World-Mysteries.com“. Læs her en blogger der helt sikkert har ret i at Jonathan Gray er en hoaxer, der kun er ude på at få opmærksomhed og tjene penge på hans fantasihistorier. Se hans side her og bedøm selv.

2017 – Et stykke af ishylden Larsen C ved at knække af. Det betyder, at et kolossalt isbjerg – omtrent dobbelt så stort som staten Luxembourg – formentlig snart er på ud i havet omkring Sydpolen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *