PANAMA

Panama er beliggende både i Mellemamerika og Sydamerika, med grænse til Atlanterhavet i nord, Stillehavet i syd, Colombia i øst og Costa Rica i vest. Området omfatter den smalleste del af det amerikanske kontinent.

Hovedstaden hedder Panama City, og er den største by i landet med knapt 700.000 indbyggere.

I midten af ​​1980’erne tog General Manuel Noriega kontrol over Panama, og under hans rodede 5-års diktatur, forsvandt demokratiet, økonomien blev alvorligt beskadiget, narkotikahandlen fra Sydamerika steg, og befolkningen levede i frygt for yderligere undertrykkelse.

TIDSLINJE:

1502 – Den spanske opdagelsesrejsende, Rodrigo de Bastidas, Der havde kortlagt den nordlige kyst af Sydamerika, besøgte Panama.

1503 – Christopher Columbus etablerede en garnison ved mundingen af ​​Rio Belen (vestlige Panama).

1509-1520 – Spanien koloniserede området Nueva Granda (“Nye Granada”, det nuværende Colombia, Ecuador, Panama, Venezuela).

1513 – Den spanske opdagelsesrejsende, Vasco Núñez de Balboa, krydsede Panamatangen, og erklærede Stillehavet for spansk område. Kong Ferdinand gjorde Balboa til guvernør i Panama og Stillehavet.

1514 – 1500 spanske bosættere rejste til Panama.

1519Panama City (Panamá Viejo) blev grundlagt den 15. august af den spanske erobrer, Pedro Arias Dávila og 100 andre personer, ca. 10km øst for sit nuværende centrum (Casco), og blev takket være sin geografiske placering ved Panamatangen hurtigt en betydelig by.

1573 – I marts måned udførte Francis Drake sin største bedrift under sin rejser i Caribien – han kaprede en spansk sølvtransport ved Nombre de Dios. Hans mandskab, bestående af franske kapere og undvegne afrikanske slaver, sejlede ud for Darien (nuværende Panama), for at søge efter det spanske skib. Skibet fandt han i Nombre de Dios havn, og erobrede en stor mængde guld. Sølvet måtte han lade blive, da der ikke var mandskab nok til at tage de spanske skibe med, og hans eget skib havde ikke plads nok i lasten. Da han kom tilbage til Plymouth den 9. augsut, 1973, var der kun 30 engelske sømænd tilbage ombord, alle rige efter den vellykkede kapring. Men til hans store skuffelse, kunne hans bedrift ikke officielt anerkendes, da dronningen havde underskrevet en midlertidig våbenhvile med Filip 2. af Spanien.

1610Panama City nåede en befolkning på 5000, med 500 huse og et par klostre, kapel, hospital og domkirke.

1624 – Spansk sølv flåde sejlede til Panama.

1644 – En stor brand i Panama City, ødelagde den 21. februar, 83 religiøse bygninger, herunder domkirken. På dette tidspunkt boede der ca. 8000 mennesker i byen.

1668 – Kaperkaptajn Henry Morgan, ledede et angreb på byen Portobelo, som på daværende tidspunkt var godt befæstet. Han belejrede byen i to uger inden de erobrede og plyndrede byen.

Illustration af Henry Morgan og hans mænd ved erobringen af en spansk by. Foto: www.todayinbritishhistory.com

1671Panama City blev angrebet den 28. januar, af den engelske kaperkaptajn Henry Morgan, og hans 1400 mænd,  der marcherede fra den Karibiske kyst og junglen til byen. Morgans styrker besejrede byens milits og fortsatte plyndring af Panama. Morgans angreb forårsagede flere tusinde dræbte. Man ved ikke, hvem der gav direkte ordre om at sprænge byens krudtmagasiner, der resulterede i branden der ødelagde byen. Morgan og hans mænd vendte tilbage til Jamaica som helte, men blev kaldt tilbage til England i 1972 for at “svare” for deres handlinger, da de var blevet anklaget for traktatbrud og pirateri af Spanien. Han fik dog to års “husarrest”, hvor han kunne frit bevæge sig rundt, hvor han brugte sit rygte til at indsmigre sig hos de kendte. Morgan, kunne dog bevise, at han ikke kendte til traktaten, og i stedet for straf, blev han slået til ridder af Kong Charles 2. i 1674 og lod ham returnere til Jamaica, hvor han blev viceguvernør fra 1675. Der døde han som en velhavende mand, med tre plantager, 129 slaver, og hans personlige formue lød på 5263£,  den 25. august, 1688.

1673Panama City blev genopført på sin nuværende placering.Det gamle byområde er bevaret som et ruinområde, der i 2003 kom på UNESCO’s liste over verdenskulturarv.

1739 – Admiral Edward Vernon erobrede Portobello. Angrebet viste, hvor sårbar den spanske handelspraksis var, og førte til ændringer i den måde de blev udført. Spanierne skiftet derefter taktik og gik fra større flåder, der besøgte få havne til små flåder, der var mere fleksibele og besøgte en bredere vifte af havne.

1821 – Panama blev selvstændig fra Spanien; sluttede sig til Storcolombia, bestående af Colombia, Venezuela, Ecuador, Peru, Bolivia.

1830 – Panama blev en del af Colombia, efter Storcolombias kollaps.

1846Panama underskrev traktat med USA, der tillod dem, at bygge jernbane over Panamatangen. Læs mere her.

1850 – Byen Colón blev grundlagt af amerikanere, imens Panamatangen blev rute for guldfeberjagt i Californien. Anlæggelsen af jernbanen begyndte i 1850, og den 28. januar 1855 kunne hele strækningen tages i brug.

1873 – Amerikanske marinesoldater angreb Panama den 7. maj.

1880 – Det første egentlig forsøg på at bygge en Panamakanal under fransk lederskab den 1. januar – tekniske problemer og høj dødelighed, blandt andet pga. malaria, gul feber og andre tropesygdomme, tvang franskmændene til at opgive projektet – i alt døde 21.900 arbejdere. Projektet blev overtaget den 23. februar, 1904, for 10. mio$, og færdiggjort af USA i begyndelsen af 1900-tallet, og kanalen åbnede i 1914.

1903 – Hay-Bunau Varilla-traktaten var en aftale mellem USA og Panama og blev underskrevet d. 18. november, to uger efter Panamas uafhængighed fra Columbia. Aftalen aftalte vilkårene for salg af rettighederne til at bygge en kanal gennem Panama samt for en amerikansk kontrolleret militærzone på begge sider af kanalen.

1906 – Præsident Theodore Roosevelt besøgte Panama, og blev dermed den første amerikanske præsident til at lave officielle besøg uden for USA.

1939 – Panama ophørte med at være amerikansk protektorat.

1952-1955 – Oberst José Antonio Remón Cantera var præsident fra 1. oktober, 1952 til hans død den 2. januar, 1955. Han blev overfaldet på en racerbane og beskudt af et ukendt antal overfaldsmænd med sub-maskingeværer. Han døde 2 timer senere. To andre mænd blev dræbt i angrebet, inklusivt en af Remón’s livvagter. Forbrydelsen er aldrig blevet formelt løst, selvom advokaten Rubén O. Miró tilstod den 12. januar, 1955.

1962 – Den første permanente bro over Panamakanalen var Puente de las Américas, som stod færdig i 1962. Det var den eneste bro, der forbandt Nordamerika og Sydamerika, indtil Puente Centenario blev åbnet i 2004.

1968-1981 – Omar Efraín Torrijos Herrera, var de facto leder over Panama mellem 1968 og 1981. Torrijos var ekstremt intolerant over for politisk opposition. Mange af hans politiske modstandere blev fængslet, forvist fra landet, dræbt eller “forsvandt” på mystisk vis. Desuden var det offentlige hele hans tid plaget af korruption og nepotisme, som gjorde Panama til det land med den højeste offentlige gæld per indbygger. General Omar Torrijos døde i en alder af 52 år, da en flyvemaskine, som han var ombord i, styrtede ind i en bjergvæg under kraftig uvejr, den 31. juli, 1981.

1977 – Det blev besluttet, at Panamakanalen i sin helhed skulle overgå til Panama den 31. december, 1999.

1983-1989 – General Manuel Noriega var landets diktator, men var offentlig aldrig præsident, men havde været chief executive officer for en kort periode i 1989. Han blev fjernet fra magtenog udleveret til USA under den amerikanske invasion af Panama, den 20. december, 1989. USA trak sine styrker ud af Panama 31. januar, 1990.

1992 – Noriega fundet skyldig i narkotikakriminalitet ved den amerikansk domstol, og idømt 40 års fængsel i USA.

1999 – Mireya Moscoso valgt som Panamas første kvindelige præsident; Panama tog fuld kontrol over kanalen den 31. december, som lovet fra USA.

2002 – Præsident Moscoso oprettede en kommission til at undersøge korruption; Panama blev fjernet fra den internationale liste over usamarbejdsvillige skattely, og lovede at gøre skattesystemet mere gennemsigtigt.

2004 – Panamakanalen tjente en rekordomsætning på 1 mia$.

2007 – Udvidelse af Panamakanalen begyndte.

2008 – Fatal nedskydning af fagforeningslederne udløste voldelige sammenstød mellem politi, og bygningsarbejdere i Panama CityNoriega løsladt fra Florida fængslet efter at have afsonet 17 års straf for narkotikahandel.

FILM: Scener fra Quantum of Solace blev indspillet i Panama. Optagelserne begyndte den 7. februar. En sekvens, der krævede flere hundrede statister, blev optaget i Colón (Port-Au-Prince, Haiti) og ved Fort Sherman og ved Howard Air Force Base.  Old Union Club i Casco Viejo (Bolivia) og Instituto Nacional de Cultura (Andean Grand Hotel, Bolivia)

2009 – Noriega gik på anklagebænken i Paris.

2015Panama-papirerne er et lækket sæt data bestående af 11,5 millioner hemmelige dokumenter udarbejdet af det panamanske selskab Mossack Fonseca, som rummer detaljerede oplysninger om mere end 214.000 offshore-selskaber, herunder identiteter på ejere og direktører. Læs mere her.

 

Top til bund, venstre til højre: Panamakanalen, Skyline, Bridge of the Americas, The Bovedas, Casco Viejo Panama og Metropolitan Cathedral of Panama. Foto: www.wikipedia.org

Gatún-slusene, med Det karibiske hav i horisonten. Foto: Stan Shebs/wikipedia.org

Panama Citys finansielle distrikt. Foto: www.wikipedia.org

Panama City om aftenen. Foto: www.wikipedia.org

NICARAGUA

Nicaragua er en republik i Mellemamerika. Republikken er arealmæssigt det største land i Mellemamerika, men har også den laveste befolkningstæthed. Mod nord deler Nicaragua grænse med Honduras og mod syd med Costa Rica. Mod vest ligger Stillehavet, og mod øst ligger Det caribiske Hav. Landets navn er en kombination af Nicarao, som var den største indianerstamme ved spaniernes ankomst, og det spanske ord agua, som betyder vand, idet der refereres til de to store søer i landets vestlige del, Managua-søen og Nicaragua-søen.

Hovedstaden siden 1855 er Managua. Det er en by, der har gennemlevet mange katastrofer, men i dag er det en ret ejendommelig by, da den hverken har gadenavne eller adresser. Efter jordskælvet i 1972 voksede byen organisk, i stedet for at bruge penge på at opsætte dyre gadeskilte. Adresser skrives som “to karreer efter den parkerede bil, mit hus er malet mørkeblåt”.

TIDSLINJE:

500 – Folk slog sig ned i området.

1502 – Landet blev opdaget af Columbus.

1522 – Den spanske opdagelsesrejsende, Gil Gonzalez Davila, døbte landet Nicaragua, efter den lokale høvding, der hed Nicarao.

1523-1524 – Francisco Hernandez de Cordoba fuldender den spanske erobring af Nicaragua. Han grundlagde Granada og Leon i Nicaragua.

1806 – Den spanske konge satte grænser mellem Honduras og Nicaragua.

1821-1838 – Området overgik fra Spanien i 1821 og udgjorde frem til 1838 sammen med Guatemala, El Salvador, Honduras og Costa Rica Mellemamerikas Forenede Stater (República Federal de Centroamérica). Efter en borgerkrig bliver Nicaragua selvstændigt i 1840.

1855 – Den amerikanske eventyrer, William Walker, og hans ekspeditionsstyrke, stormede ind i Granada, og gjorde sig selv til præsident.

1856William Walker blev indsat som præsident den 12. juli, 1856, og genindførte slaveriet og amerikaniserede det hele.

1860 –  William Walker, blev dømt og henrettet af Honduras regering, den 12. september i Trujillo. Hans grav er en lokal turistattraktion ved den gamle kirkegård i byen.

1885 – Nicaraguas hovedstad, Managua, blev jævnet ved jordskælv.

1893 – General Jose Santos Zelaya overtager kontrollen, med landet, og året efter Mosquitokysten, der længe havde været et problem.

1896 – Amerikanske marinesoldater landede i Nicaragua for at beskytte amerikanske statsborgere i kølvandet på en revolution.

1900USA og Storbritannien underskrev Hay-Pauncefote-traktaten, som gav amerikanerne lov til at etablere en kanal i Nicaragua, men ikke at befæste den.

1909 – Officerer fra Zelayas regering, henrettede nogle tilfangetagne oprører; to amerikanske lejesoldater var blandt dem, og den amerikanske regering erklærede dette som grund til deres diplomatiske brud mellem landene, der senere førte til en formel indgriben.

I begyndelsen af december måned, landede de amerikanske marinetropper ved Bluefields, der i dag er RACS hovedstad, og tidligere en del af Zelayas område, angiveligt for at skabe en neutral zone for at beskytte udenlandsk liv og ejendom, der også fungerede som operationsbase for anti-Zelayanske oprørere. Den 17. december overgav Zelaya magten til José Madriz og flygtede til Spanien.

1910 – Madriz forsøgte at bekæmpe USA, men forgæves, og han blev tvunget i eksil i august måned. Han døde den 14. maj, 1911 i Mexico City.

1912-1925USA etablerede militærbaser i landet.

1927 – Guerillaer ledet af Augusto Cesar Sandino, førte kampagne mod den amerikansk militær tilstedeværelse. Sandino blev myrdet af Somozas styrker i 1936, der sikrede ham magten i et militærkup.

1931 – Den 31. marts blev Managua ødelagt af et jordskælv, der dræbte 2000 beboere. Mindst 45.000 blev hjemløse og et skadesbeløb på 35 mio. $. Læs mere her.

1936-1979 – Landet blev diktatorisk ledet af familien Somoza, først af Anastasio Somoza Garcia, der blev snigmyrdet den 29. september, 1956, siden af sønnen Luis Somoza Debayle (døde 13. april, 1967 af hjerteanfald) som præsident og Anastasio Somoza Debayle som leder for nationalgarden. Debayle blev myrdet i eksil i Paraguay den 17. september, 1980.

1949 – Nicaragua og Costa Rica underskrev en venskabstraktat, som endte fjendtlighederne over deres grænser.

1951 – Jordskælv den 2. august i Cosiguina medførte 1000 døde.

1956 – Et kraftigt jordskælv på 7.3 på richterskalaen ramte nær Masachapa den 24. oktober. Læs mere her.

1961 – Sandinisternes Nationale Befrielsesfront, populært bare kaldet Sandinister, blev oprettet. De bekæmpede militærdiktaturet ledet af Somoza og vandt. De blev et egentligt politisk parti efter dette, og havde den reelle magt i landet fra 1979 til 1990, da de tabte valget.

1972 – Den 23. december døde mellem 5000-10.000 mennesker af et jordskælv nær Managua. Omkring 20,000 blev såret og over 250,000 blev hjemløse. Læs mere her.

SPORT: Den 31. december blev den 38-årige professionelle baseballstjerne, Roberto Clemente, dræbt i et flystyrt, da han fløj hjælpepakker til jordskælvsofrene. Men han havde lejet et Douglas DC-7 transportfly, en type der var berygtet for dens mekaniske fejl og mangler, og flyet var overlæsset, og styrtede ned i Atlanterhavet ud for Isla Verde, Puerto Rico, kort efter at være lettet. Clemente og tre andre fra besætningen blev aldrig fundet.

1978 – Den 10. januar blev lederen af Democratic Liberation Union, Pedro Joaquin Chamorro, dræbt af tre ukendte bevæbnede mænd, der kørte op på siden af ham i deres bil og affyrede deres haglgeværer. Omkring 30.000 folk gjorde oprør på gaderne i Managua. Biler blev sat i brand, adskillige bygninger ejet af Somoza-familien, blev angrebet. Udenfor byen, blussede uroen op i en række byer, specielt i områder, hvor Nationalgarden havde massakreret bønder under oprørsbekæmpelserne.

1981 – Den 23. november underskriver præsident Reagan tophemmelige dokumenter, der giver CIA lov til at rekruttere og støtte en 500 mand styrke af rebeller i Nicaragua, der skal bekæmpe sandinist-regimet i landet. Dette lækkede dog i marts, 1982, og Reagan-administrationen prøvede at bagatellisere det. Ikke desto mindre blev de amerikanske borgere oprørte over dette, og Kongressens og offentlig kritik af programmet drev Reagan-administrationen til at undergrave Kongressens forbud mod støtte til Contra’erne. Disse aktioner resulterede i hvad der i dag kendes som Iran-Contra skandalen i 1986. Læs mere her.

1985-1990Daniel Ortega blev indsat som præsident den 10. januar. Ortega var medlem af Femmandsjuntaen (Sandinisterne), der styrede landet efter Somoza blev styrtet, og Ortega var leder i praksis. Den amerikanske Reagan-regering erklærede valget for ugyldig trods adskillige internationale valgobservatørers erklæringer om ærlige forhold ved valget, og USA lagde miner i Nicaraguas havne. Ortega tabte valget til sin gamle juntakollega Violeta Chamarro i 1990. Igen i 1996 og 2001 tabte Ortega valgene, blandt andet på grund af beskyldninger om korruption i hans den periode, hvor han havde haft magten. På trods af dette er Ortega fortsat leder af Sandinist-partiet, der har 43 pladser i parlamentet som det næststørste.

1985 – Den amerikanske præsident Reagan beordrede embargo mod NicaraguaRepræsentanternes Hus i USA godkendte 27 $ millioner i støtte til nicaraguanske kontraer; Repræsentanternes Hus i USA stemte for at begrænse brugen af ​​kamptropper i Nicaragua.

1988 – Orkanen Joan efterlader 180,000 folk hjemløse. Det meste af landet blev hærget, 148 døde, 184 dødeligt såret, 100 forsvundet og omkring 23.000 hjem var ødelagt.

1990Violeta Chamorro blev landets første kvindelige præsident fra den 25. april, 1990 til 10. januar, 1997. Det lykkedes hende aldrig at skabe en generel økonomisk stabilitet i landet, efter borgerkrigen der havde hærget siden 1979. Hun gennemførte en række reformer, der fjernede sandinisterne fra høje positioner i militæret, politiet, og andre statslige institutioner. Landets forhold til USA blev dog forbedret i de år hun var ved magten.

1992 – Et jordskælv ud for landets kyst, skete den 2. september. Skader blev også meldt i Costa Rica. Omkring 116 blev dræbt og flere blev såret. Omkring 16.000 blev hjemløse. Skælvet skabte tsunamier, der var uforholdsmæssig store i forhold til overfladebølgens størrelsesorden. Det var også første gang man kunne registrere skælv, der blev efterfulgt af tsunamier.

1997Arnoldo Alemán blev landets næste præsident, den 10. januar, 1997 til 10. januar, 2002. Han blev anklaget for korruption i december, 2002, og den 7. december, 2003, blev han idømt 20 års fængsel for en streng af forbrydelser, herunder hvidvaskning af penge, underslæb og korruption.

Casita jordskredet i 1998. Foto: www.wikimedia.org

1998 – Orkanen Mitch kom ikke ind i landet, men dens store omløb forårsagede omfattende nedbør, der berørte omkring 2 mio. mennesker. Tværs over landet, ødelagde nedbøren 17,600 huse og smadrede 23,900, og gjorde 368,300 hjemløse. 340 skoler og 90 sundhedscentre blev alvorligt skadet eller smadret. Omkring 3800 mistede livet, og 2000 af dem skete i byerne El Porvenir og Rolando Rodriguez fra jordskredet fra Casita-vulkanen. Kloaksystemer og elsektorer blev alvorligt beskadiget, og kombineret med ejendom, blev skaderne vurderet til 1 mia$.

2000 – Den 6. juli mistede 7 livet under et jordskælv, 42 blev såret og 357 huse blev smadret, 1130 andre beskadiget i Masaya. Læs mere her.

2004Verdensbanken eliminerede 80% af Nicaraguas gæld; aftale med Rusland om at afskrive Nicaraguas multi-milliard-dollar gæld fra Sovjettiden.

2005 – Syv mellemamerikanske nationer (Belize, Costa Rica, El Salvador, Guatemala, Honduras, Nicaragua, Panama), var enige i at der skulle oprettes nogle hurtigt-reagerende styrker, til at bekæmpe narkotikahandel, terrorisme, andre regionale trusler.

2006 – Ved præsidentvalget i november blev Daniel Ortega genvalgt præsident og taget i ed 11. januar, 2007.

2007Den Internationale Domstol i Haag fik afviklet den langvarige territoriale konflikt mellem Honduras og Nicaragua.

2009 – Den 16. januar blev Alemán’s dom omstødt, hvilket skabte kontrovers, og yderligere spekulationer om bestikkelse eller hemmelig aftale med Daniel Ortega, da Alemán er rangeret blandt verdens ti mest korrupte ledere af Transparency International.

BOKSNING: Den 1. juli, blev den 57-årige nicaraguansk-fødte bokser fra Managua, Alexis Argüello, fundet død af et skudsår i brystet. Han var sidste år blevet valgt til borgmester, men han skulle have lidt af depressioner, som resulterede i hans selvmord. Politiet mener ikke, der er tale om en forbrydelse. Arguella var en af verdens bedste boksere i 1970’er og 80’erne. Han var den 6. bokser der blev mester i tre forskellige vægtklasser. Hans sidste kamp, blev mod Scott Walker, som han tabte på point den 21. januar, 1995. Se hans bokse-bio her.

Præsident Ortega annoncerede planer om at ændre forfatningen der skal tillade ham at have en anden periode i embedet.

 

Laguna Apoyo. Foto: www.wikimedia.org

HONDURAS

Honduras er et land i Mellemamerika med grænser mod nord til Guatemala, mod sydvest til El Salvador, mod syd til Nicaragua, mod vest ligger Stillehavet og mod øst den Honduranske Golf og det Caribiske Hav.

Honduras er det næststørste land, efter Nicaragua, og det næstfattigste land i Mellemamerika. Landet er inddelt i 18 departementer og hovedstaden er Tegucigalpa.

De fleste mennesker i Honduras lever i højlandet og er romersk-katolske. Familielivet anses for meget vigtigt. Mange mennesker i landet er fattige og næsten halvdelen er ude af stand til at læse eller skrive.

En tredjedel af økonomien i Honduras stammer fra landbruget, med kaffe som den største eksport. Bananer bidrager også en betydelig procentdel af de penge bringes ind i landet.

Mayacivilisationen nåede nutidens Honduras omkring år 500 og dominerede området i de næste 300 år, hvorefter de forskellige lokale etniske grupper fandt deres pladser.

I Honduras er kriminaliteten særdeles udbredt. Mordraten er en af de højeste i verden. I 2013 var mordraten på 84 pr. 100.000, til sammenligning var Danmarks mordrate på færre en 1 pr. 100.000. Dette skyldes bl.a. krigen mellem forskellige bander. 30% af alle mord i landet skyldes bandekriminalitet.

TIDSLINJE:

1502 – På Columbus‘ fjerde rejse nåede han Honduras kyst, og rejste videre sydpå mod Panama.

1525 – Spanien begyndte erobringen af ​​Honduras. Erobringen gennemføres i 1539, efter bitre kampe med den indfødte befolkning og rivaler, der repræsenterede spanske magtcentre i Mexico, Panama og Hispaniola.

1700-tallet – Honduras nordlige kyst faldt til britiske sørøvere.

1806 – Den spanske konge etablerede grænsen mellem Honduras og Nicaragua.

1821 – Som en del af Spaniens store rige i den nye verden, blev Honduras en stat i Mellemamerikas Forenede Provinser.

1840 – Lederen af MFP, Francisco Morazan, blev besejret i et angreb anført af Rafael Carrera under borgerkrigen; Landet blev en fuldt uafhængig republik ved unionens opløsning. Morazan blev henrettet den 15. september, 1842 i San José, Costa Rica.

Stedet hvor William Walker blev henrettet. Foto: www.wikipedia.org

1860 – Fribytteren William Walker, erobreren af Nicaragua, blev dømt og henrettet af Honduras regering, den 12. september i Trujillo. Hans grav er en lokal turistattraktion ved den gamle kirkegård i byen.

1907 – På grund af politisk vold, blev amerikanske marinesoldater sendt til Honduras for at beskytte amerikanske liv. Miguel Devila blev landets næste præsident.

1911 – USA hjalp med at vælte præsident Miguel Devila. Han døde den 11. oktober, 1927.

1919 – De amerikanske marinesoldater invaderede igen Honduras. De forlod landet igen i 1922.

1924 – Amerikanske tropper sendt til Honduras for at beskytte amerikanske interesser under valgkonflikt; hovedstaden, Tegucigalpa, taget af oprørsstyrker.

1932-1949 – Honduras var underlagt af det højreorienterede National Party’s diktatur ledet af General Tiburcio Carias Andino. Han døde den 23. december, 1969.

1957 – Honduras militær afsatte den generelt upopulære selvudnævnte præsident, Julio Lozano Diaz, der led af dårligt helbred. Diaz døde den 20. august, 1957.

1963-1971 – Oberst Osvaldo Lopez Arellano tog magten første gang efter et kup. Læs mere her. Anden gang  var fra 1972-1975. Begge gange med militær hjælp.

1969 – En kort men dyr krig bryder ud med El Salvador over massiv indvandring og grænsekonflikt.

 

September 18, 1974: Hurricane Fifi, the 4th deadliest hurricane on record strikes Honduras with 110mph winds, 5,000 die. Photo: Bettmann/Corbis

23 Sep 1974, Honduras — Original caption: OHOLOMA, HONDURAS: Only a few houses stand 9/23 near the outskirsts of what was once Oholoma. Floods spawned by Hurricane Fifi swept away the flimsy structures of the town when the Ulur River overflowed, leaving only the slightest hints of the houses foundations (foreground). — Image by © Bettmann/CORBIS

1974 – Orkanen “Fifi” (senere “Orlene”), ramte Honduras og dræbte mellem 3000 og 10.000 mennesker den 17-23. september. På bare 24 timer blev 182 byer og landsbyer fuldstændig ødelagt. Ifølge Røde Kors, døde mellem 800 og 1.200 mennesker inden for 12 timer efter Fifi gik på land i Honduras.

1975 Lopez fratrådte præsidentembedet efter angiveligt at have modtaget bestikkelse på 1.25 mio$ fra et amerikanske selskab, United Brands Company. Denne skandale i landet kaldes “Bananagate

Oberst Juan Alberto Melgar Castro tog magten. Læs mere her. Han blev fjernet ved et militærjunta-kup af General Policarpo Paz Garcia den 7. august, 1978.

1980 – General Paz underskrev fredsaftale med El Salvador.

1981 – Roberto Suazo Cordova, blev præsident. Han ledede den første civile regering i mere end et århundrede siden.

1982 – Honduras viste sig at være et fristed for USA-støttede anti-sandinistiske contraer der bekæmpede Nicaraguas regering, samt var allierede med El Salvadors regeringsstyrker, der kæmpede mod venstreorienterede guerillaer.

Rios Montt & Ronald Reagan i Honduras, 4. december 1982. PHOTO: RICH LIPSKI

Guatemalas præsident Rios Montt mødtes den 4. december med den amerikanske præsident Ronald Reagan i San Pedro Sula. Reagan afviste rapporter om krænkelser af menneske-rettighederne i området, løftede våbenembargo for at genoptage salget til militære herskere. Læs Reagans kommentar om mødet her.

1982-1983 – General Alvarez reagerer på stigende politisk uro ved at beordre tilbageholdelse af fagforeningsaktivister og venstreorienterede sympatisører. Dødspatruljer bruges angiveligt til at fjerne undergravende elementer.

1984 – General Alvarez afsættes midt under antiamerikanske demonstrationer i Tegucigalpa.

Amerikanske træningslejre for salvadoranske kontra-revolutionærer lukkes ned, men samarbejdet med den amerikanske regering fortsætter til gengæld for omfattende økonomisk støtte.

1986 – Præsident Ronald Reagan beordrede nødhjælp til den honduranske hær.

1988 – Amnesty International rapporterer en påstået stigning i menneskerettighedskrænkelser af væbnede styrker og højreorienterede dødspatruljer; USA sendte 3.000 soldater til Honduras; Den Interamerikanske Menneskerettighedsdomstol fandt den honduranske regering skyldig i honduranske borgeres forsvindinger mellem 1981-1984.

1989 – General Alvarez blev snigmyrdet den 25. januar af venstreorienterede guerillaer.

…fortsættes…

GUATEMALA

Republikken Guatemala er et mellemamerikansk land i den sydlige del af det nordamerikanske kontinent, omgivet af både Stillehavet og det Caribiske Hav. Mod nord har det grænse til Mexico, mod nordøst Belize og mod sydøst Honduras og El Salvador. Landet er et repræsentativt demokrati, dets hovedstad og største by er Nueva Guatemala de la Asunción, også kendt som Guatemala City.

Andre byer: Mixco, Villa Nueva, Petapa, San Juan Sacatepequez.

Området der i dag er kendt som Guatemala var i århundreder en del af de sagn-omspundne mayaer, hvis civilisation blev udvidet på tværs af Mesoamerika. Denne meget avancerede civilisation byggede store byer, store paladser, pyramider, observatorier, og udviklede avancerede kunstværker, astronomi, litteratur og matematik.

Oprindelsen af ​​navnet Guatemala er indisk, men dets betydning er ubestemt. Man mener, at navnet Guatemala betyder ‘jord af træer’ i Maya-Toltecernes sprog.

TIDSLINJE:

 

Tikal under vintersolhverv-festlighederne i 2010. Foto: Bjørn Christian Tørissen/www.wikipedia.org

4-1100-talletEl Petén-regionens lavlandsområder var hjertet i en blomstrende maya-civilisation. Tikal er en af de største maya-lokaliteter.

1523 – Efter lavlandsstaternes kollaps fortsatte de svækkede maya-stater i det centrale højland indtil de blev erobret af spanierne (ledt af Pedro de Alvarado), der ankom og koloniserede området. I de følgende 300 år der fulgte, udnyttede de spanske kolonimagter og plagede de resterende mayafolk, i forsøget på at slette deres historie fra verdenskortet.

1821Guatemala blev uafhængig (helt uafhængig i 1839). Året efter sluttede landet sig til det mexicanske imperium.

1823 – Guatemala blev en del af De Forenede Provinser i Mellemamerika, sammen med Costa Rica, El Salvador, Honduras og Nicaragua.

1844-1865 – Den konservative diktator Rafael Carrera regerede Guatemala, som landets første præsident.

1873-1885 – Den liberale præsident Justo Rufino Barrios regerede Guatemala. Barrios udviklede hæren, introducerede kaffedyrkning og moderniserede landet.

1931Jorge Ubico blev som den eneste kandidat landets næste præsident. Han regerede som diktator indtil et statskup i 1944 væltede ham.

1941 – Guatemala erklærede krig mod aksemagterne. Ubico implementerede stærke forbud mod nazistiske propaganda i Guatemala, der havde en af ​​Latinamerikas største tyske indvandringsbefolkning.

1945-1951 – Juan Jose Arevalo, der havde ledet statskuppet mod Ubico, blev præsident. Han trak sig tilbage ved udløbet af sit mandat i 1951. Han indførte social-demokratiske reformer, omfordelede jord til jordløse bønder, oprettede en socialsikringsordning.

1951-1954 – Oberst Jacobo Arbenz Guzman blev præsident og fortsatte Arevalo’s reformer. Han blev væltet den 27. juni, 1954 i et kup med navn “Operation PBSUCCESS” organiseret af CIA. Kuppet kastede landet ud i kaos og politisk uro i næsten 36 år.

1954 – Carlos Castillo Armas blev præsident den 7. juli. Castillo Armas tog hurtigt diktatoriske beføjelser, der forbød alle politiske partier, torturerede og fængslede politiske modstandere, og omvendte de sociale reformer fra revolutionen. Den 26. juli, 1957, blev Armas snigmyrdet af en vagt i præsidentpaladset. Vagten blev senere fundet død af et formodet selvmord. En række amerikansk-baserede autoritære regeringer regerede Guatemala indtil 1996.

1960-1996Borgerkrigen i Guatemala blev udkæmpet mellem regeringen og forskellige venstreorienterede oprørsgrupper støttet primært af etniske maya-indfødte og Ladino-bønder, der tilsammen udgjorde de fattige i landdistrikterne. Regeringen blev fordømt for at have begået folkemord mod mayabefolkningen i landet under borgerkrigen, samt for udbredte menneskekrænkelser mod civile.

1970’erne – Militære ledere indledte et program til at fjerne venstrefløjen, hvilket resulterede i 50,000 (eller flere) dødsfald.

1976 – Et jordskælv i landet efterlader 1 million hjemløse, 27.000 dræbte.

1981 – Dødspatruljer dræbte omkring 11,00 som reaktion på anti-regerings guerilla-aktiviteter.

1982 – General Efrain Rios Montt kom til magten efter et militærkup den 23. marts, sammen med flere andre højtstående generaler i den guatemalanske hær. Dette statskup blev i det stille støttet af det amerikanske CIA. En militær junta blev oprettet med Rios Montt som leder og statsoverhoved. Noget af det første, juntaen gjorde, var at erklære grundloven ugyldig og afsætte den lovgivende forsamling, oprette flere hemmelige domstole, og at føre en aggressiv kampagne mod politiske dissidenter og modstandere af regimet. Kampagnen medførte kidnapninger, tortur og drab, som aldrig blev efterforsket.

Den 6. december fandt Massakren i Dos Erres sted. 226 mænd, kvinder, børn blev dræbt af kommandosoldater, der arbejdede som regeringsstyrker, som en del af regeringens “Den brændte jords taktik“-politik. I 2001 blev der udbetalt 1,8 mio$ som kompensation til ofrenes familier.

1983 – Ríos Montt blev væltet af pinden af sin forsvarsminister,  Óscar Humberto Mejía Victores i et andet statskup den 8. august.

1985-1991 – Under en ny forfatning blev Marco Vinicio Cerezo valgt til præsident. Han var den første præsident for den moderne demokratiske æra.

Yuri Knorozov og hans kat. Foto: www.wikipedia.org

1990 – Præsident Cerezo inviterede en kendt russisk sprogforsker og epigrafiker Yuri Knorozov til Guatemala for at beære ham med en medalje. Knorozov havde medvirket i descifreringen af mayahieroglyffer, og dette var den første mulighed for forskeren at besøge de landområder og steder i den tidligere mayacivilisation. Knorozov døde af lungebetændelse den 31. marts, 1999.

1994 – Fredsforhandlinger med Guatemala Revolutionary National Unity begyndte.

1995 – Våbenhvile erklæret af oprørere; Guatemala kritiseret for omfattende menneskerettighedskrænkelser fra FN og USA.

1996 – Alvaro Arzu valgt til præsident, underskrev fredsaftale med oprørerne, der endte 36 års borgerkrig. Efter præsident-embedsperioden (1996-2000), har Arzu været borgmester for Guatemalas hovedstad for tre fire-års perioder i træk.

Ved normaliseringen af tilstanden i landet i 1996 viste det sig, at urolighederne havde resulteret i over én million flygtninge, 200.000 døde, et ukendt antal forældreløse børn og enker samt et stort antal ødelagte landsbyer.

1998 – Menneskerettighedsforkæmperen, biskop Juan Gerardi, blev myrdet to dage efter at han havde annonceret udgivelsen af ​​sin rapport om ofrene for den guatemalanske borgerkrig, den 26. april i hans garage, hvor han blev tævet til døde. I 2001 blev tre officerer dømt for hans død og idømt lange fængselsstraffe. En præst blev også dømt som medskyldig.

1999 – Præsident Bill Clinton kom i marts måned meget tæt på at give en undskyldning for USAs indblanding, da han sagde at Washingtonwas wrong” i at have støttet Guatemalanske sikkerhedsstyrker i en brutal mod-offensiv kampagne “som slagtede tusinder af civile“.

2000 – Alfonso Portillo taget i ed som præsident. I 2001 stod hans regering over for en kontinuerlig bølge af protester, der sugede al troværdighed ud af ​​hans regering. FRG (skabt af Ríos Montt) blev beskyldt for at bringe korruption på et hidtil uset omfang til landet. Hans regering er blevet plettet af beskyldninger om tyveri, hvidvaskning af penge, pengeoverførsler til hæren, oprettelse af bankkonti i Panama, Mexico, og USA, som mange medlemmer af hans stab, i alt mere end 1 milliard$ .

2002Guatemala og Belize blev enige om et udkast til et forlig i den årelange grænse-tvist, hvor begge lande skulle afholde folkestemning om udkastet.

2004 – Landet led under kriminalitet, social uretfærdigheder og krænkelser af menneskerettighederne.

Jordskred påvirker infrastruktur, afgrøder, og vandkilder i Guatemala. Foto: www.wikipedia.org

2005 – Den 11. oktober blev mindst 1500 rapporteret dræbt, efter at orkanen “Stan” havde hærget landet. Op til 3000 var forsvundet, og specielt Lake Atitlán var overvældet af oversvømmelser og jordskred som følge af den voldsomme regn. Mange af de små mayalandsbyer gik tabt under jordskredene.

2007 – Ríos Montt vendte tilbage til et offentligt embede som medlem af Kongressen, og fik anklagemyndighedens immunitet, også i et par langvarige retssager mod ham om krigsforbrydelser. En række af hans tidligere ministre og rådgivere fik ligeledes immunitet. Ríos Montt’s immunitet sluttede den 14. januar 2012, da hans embedsperiode løb ud.

2008 – Der blev i gennemsnit begået 17-18 drab om dagen i et land med knap 13 millioner indbyggere, hvoraf størstedelen af drabene var narko-relaterede. I 96-98% af tilfældene slipper de kriminelle for straf. Narkobandernes udbredelse i samfundet og deres kyniske metoder skaber stor usikkerhed blandt den lokale befolkning.

2008-2012Alvaro Colom blev den næste præsident. Han udvidede de sociale programmer, og gav adgang til sundhed, uddannelse og social sikring. Dette bidrog til en stigning i levestandarden for de fattige i landet.

Tidligere præsident Alfonso Portillo udleveret fra Mexico for at stå til ansvar for de korruptions-beskyldninger der er knyttet til de 15 mio$ der forsvandt sporløst.

2009 – Den tidligere militære kommissær, Felipe Cusanero, blev den første person, der skal dømmes for 6 mayabønders forsvinden i 1980’erne i Guatemalas 36 år lange borgerkrig i mandags, og blev idømt 150 års fængsel. Læs mere her.

2010 – Guatemalas politichef og narkobekæmpelses-zar, Baltazar Gomez, blev arresteret sammen med Nelly Bonilla og Fernando Carrillo, den 2. marts, efter kokain-tyveri, kun to dage før den amerikanske udenrigsminister Hillary Clinton skulle mødes med præsident Colom den 5. marts, for at diskutere narkokrigen. Læs mere her.

Foto: REUTERS/Daniel LeClair

Undtagelsestilstand efter at Pacayavulkanen gik i udbrud den 27. maj. Aske regnede ned i mange guatemalanske byer ved den nordvestlige del af vulkanen, herunder Guatemala City. Journalisten for Noti7, Anibal Archila mistede livet. Se flere billeder her.

“Agatha” over Guatemala den 29. maj, 2010. Foto: www.wikipedia.org

Orkanen “Agatha“, der gik på land ved Guatemala-Mexico grænsen om aftenen den 29. maj, forværrede situationen. 152 mennesker blev dræbt og 100 forsvandt i mængden af jordskred.

Foto: REUTERS/Daniel LeClair 

Et gigantisk hul skabt som følge af “Agatha” åbnede sig i Guatemala City den 1. juni. Kollapsede veje og motorvejsbroer forværrede redningsarbejdet efter det dyngvåde land. Hullet krævede mindst 15 liv, og 300 var i livsfare. Efter denne hændelse, blev det krævet at kloaksystemerne blev inspiceret mere regelmæssigt.

2012 – Ríos Montt mødte op i retten i Guatemala den 26. januar, og blev formelt tiltalt for folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden.

2013 – Den 10. maj blev Rios Montt (86 år), ved en guatemalansk domstol idømt 50 års fængsel for folkedrab og 30 års fængsel for forbrydelser mod menneskeheden, i alt 80 år. Dommen er landets første officielle statslige anerkendelse af de forbrydelser, der foregik i løbet af borgerkrigen.

 

 

 

EL SALVADOR

El Salvador er det tættest befolkede land i Mellemamerika med 6.377.195(2015) indbyggere, der bor på et areal på ca. 21.000 km². 

Landet grænser op til Honduras og Guatemala, og det har en 307 km lang kystlinje ud til Stillehavet. Hovedstaden hedder San Salvador, og højeste punkt er Cerro El Pital på 2.730 m. De største byer efter befolkning er: San Salvador, Soyapango, Santa Ana, San Miguel, Mejicanos, Nueva San Salvador, Apopa.

Navnet El Salvador er spansk og betyder ‘Frelseren’.

El Salvador er beliggende i det tropiske bælte og desuden plaget af de mange orkaner, der hærger Caribien. Kendt som vulkanernes land, med hyppige og til tider ødelæggende jordskælv og vulkansk aktivitet.

Den vigtigste havn for såvel import som eksport ligger ved byen Acajutla.

I 2015 blev El Salvador udnævnt til at være verdens nye hovedstad for mord, med den hidtil højeste mordrate i landet. Drab på 104 mennesker pr 100.000 er den højeste for noget land i næsten 20 år, ifølge data fra World Bank. Alle lande syd for USA’s grænse står over for samme problem: karteller og bander kæmper for at kontrollere smugling af narkotika og mennesker til USA og infiltrerer statslige institutioner for at hjælpe dem. Hver har brugt forskellige metoder til at dæmme op for problemet.

Trods det dårlige rygte byder El Salvador på fantastiske kontraster, som fremhæves af en lang række kegleformede vulkaner og rolige bjergsøer. Desuden betragtes landets Mayaruiner som nogle af de mest interessante i hele Mellemamerika: Cara Suica, Casa Blanca, Cihuatán, Joya de Cerén, San Andrés og Tazumal.

TIDSLINJE:

1500 FVTEl Salvador var beboet af flere mesoamerikanske nationer, især Cuzcatlecs, samt Lenca og Maya. De første spor af mennesker i Cuscatlán, som området blev kaldt før spaniernes ankomst, stammer fra omkring 1500 f.Kr., hvorfra der der fundet Mayaruiner.

1522Spanierne anført af Pedro de Alvarado (deltog i erobringen af aztekerne i Mexico 1519, og Blev kaldt “Tonatiuh” eller “Sol Gud” af aztekerne), ankom for første gang til en lille ø ud for det nuværende El Salvador. I 1524 gik de til angreb på Cuscatlán, men efter et langvarigt slag måtte de trække sig tilbage til Guatemala. Senere vendte de tilbage og grundlagde San Salvador det følgende år.

1528 – Den nuværende hovedstad San Salvador blev grundlagt af Gonzalo de Alvarado.

1540El Salvador blev en spansk koloni. Året efter blev den landets hovedstad.

1811El Salvador kæmpede mod Spanien i første uafhængighedskrig.

1823 – El Salvador sammen med Costa Rica, Guatemala, Honduras og Nicaragua erklærede sig uafhængige af Spanien under navnet Mellemamerikas Forenede Stater (opløst 1840).

1854 – Et jordskælv ødelagde San Salvador.

1859-1863 – Kaffedyrkning indført af præsident Gerardo Barrios. I 1910 blev han officielt tildelt en titel som ‘national helt’ for hans heroiske bestræbelser på at beskytte rettighederne for landbrugssamfundet, såvel som hans militære triumfer, for at beskytte Mellemamerika fra udenlandske invasioner.

1932 – En stor opstand ledet af Agustin Farabundo Marti, med bønder og indianere og ledet af det nye kommunistiske parti, blev brutalt slået ned og kostede et sted mellem 10.000 og 40.000 liv. Landets militær dræbte 4000 bønder. Efter denne opstand blev El Salvador i praksis et militærdiktatur indtil 1979.

1961 – Højrefløjspartiet National Conciliation Party, kom til magten efter et militærkup. Det var det mest magtfulde politiske parti i landet i løbet af 1960’erne og 1970’erne, og var tæt knyttet til den salvadoranske militær.

1979-1981 – Højrefløjs-dødspatruljer støttet af militæret dræbte over 30,000 mennesker. Præsident Carlos Romero  blev afsat ved et statskup den 15. oktober, 1979. Romeros tid i embedet var i høj grad præget af stigende vold og ustabilitet.

1980 – Den romersk-katolske præst og ærkebiskop, Oscar Romero, blev myrdet under en massakre i katedralen i San Salvador den 24. marts, hvor der var i alt mellem 30-50 dræbte. Han brugte sin stilling uden hensyn til egen sikkerhed, at udtrykkeligt tale imod den sociale uretfærdighed, fattigdom, drab og tortur, der fandt sted i landet. Han blev beatificeret den 23. marts, 2015.

1980-1992 – Modstanden mod militærdiktaturet støttet af landets fåtallige velhavende familier og højreorienterede grupper med de berygtede dødspatruljer. Konflikten blev væbnet. USA pressede et valg igennem og sendte militærrådgivere til landet for at træne regeringsstyrkerne, som i forvejen var stærkt støttet af USA. Borgerkrigen kostede omkring 75.000 mennesker livet.

1981Massakren i El Mozote fandt sted den 11. december, hvor den salvadoranske hær dræbte mere end 1000 civile, under borgerkrigen.

1982Massakren i El Calabozo, hvor mere end 200 mennesker, inklusivt børn og ældre blev dræbt af Atlacatl-bataljonen.

1985 – Fire amerikanske mariner, samt ni andre blev dræbt den 19. juni ved fortovsrestauranten Zona Rosa af guerillastyrker i San Salvador. Læs mere her.

1986 – Jordskælv ramte San Salvador. USA hjalp med 60 mio$ til nødhjælp og genopbygning.

1986 – FILM: Filmen “Salvador“, der handler om en amerikansk fotojournalist bliver fanget i en politisk kamp på El Salvador i 1980, udkom i USA den 28. februar. Det var meget svært for Oliver Stone at finde penge til at lave filmen, der havde et budget på 5 mio.$. Filmen, der blev indspillet i Mexico og USA, blev nomineret for bedste skuespiller (James Woods) og bedste manuskript, men vandt ikke. Filmens afsluttende epilog: “To date the murderers of Archbishop Romero have not been found and the same military leaders continue in power. Salvador continues to be one of the largest recipients of U.S. military aid in the world“.

1989Atlacatl-bataljonen angreb et guerilla felthospital og dræbte mindst 10 personer, inklusiv 5 patienter, en doktor og en sygeplejerske. To at de kvindelige ofre viste tegn på at de havde været voldtaget før de blev henrettet. Næsten to uger tidligere havde den amerikanske vicepræsident Dan Quale under et besøg fortalt hærlederne, at krænkelserne af menneskerettighederne begået af militæret måtte stoppe.

1997 – 22 mord om dagen fandt sted i El Salvador i løbet af året.

1998 – Orkanen “Mitch” ramte landet, og gjorde over 30,000 hjemløse, forårsagede næsten 400 millioner$ i skader og 240 dræbte.

Honduras, Guatemala og El Salvador blev enige om at bygge et jernbane netværk, der forbinder Mellemamerika og Mexico til en pris af 2 mia$.

2001 – Der forekom ved tre forskellige lejligheder voldsomme jordskælv, det første den 13. januar, der dræbte 1200 mennesker, gjorde millioner boligløse og ødelagde mange flere huse samt gjorde skader på op mod 80% af landets afgrøder det år med hungersnød til følge. Over 100 små skælv ramte landet på 24 timer! I dag, har omkostningerne ved genopbygningen nu oversteget 3, 5 milliarder dollars.

2002 – Den amerikansk-baserede salvadoranske hærs generaler blev beordret til at kompensere ofrene for borgerkrigens grusomheder.

2004 – Indsatte i et fængsel i San Salvador bekæmpede hinanden med knive, 31 mennesker døde, 24 sårede.

Cerro Verde National Park. Foto: www.getyourguide.com

2005 – Orkanen “Stan” hærgede Mellemamerika den 1. oktober. Ilamatepec-vulkanen i Cerro Verde National Park gik i udbrud samme dag, og tilføjede til katastrofen, hvor 72 blev dræbt, og 54,000 flygtede.

Operation International” fangede 660 farlige bandemedlemmer under razziaer i El Salvador, USA, Honduras, Guatemala,og Mexico.

2007 – Tre medlemmer af ARENA-partiet – Eduardo D’Aubuisson (søn af grundlæggeren til ARENA), William Pichinte og José Ramón González, og deres chauffør, Gerardo Ramírezblev fundet myrdet nær Guatemala City, Guatemala, den 19. februar. Fire politifolk blev anholdt og sigtet for mordet; indenfor tre dage efter deres anholdelse, blev de fire myrdet i en topsikret fængselscelle. Flere anklagere der har undersøgt dødsfaldene, er også blevet myrdet.

2008 – El Salvador havde verdens højeste mordrate.

2009 – ARENA-partiet vandt flest pladser i lokalvalg.

Oversvømmelser og jordskred medførte 140 dræbte, tusinder blev hjemløse.

2010 – 14 passagerer blev dræbt af bandemedlemmer, der satte bussen i brand nær hovedstaden.

San Miguel vulkanen. Foto: www.nydailynews.com

2013 – Den 29. december gik San Miguel i udbrud, og folk i en radius af 3 km omkring vulkanen måtte evakuere fra stedet.

 

San Salvador. Foto: www.mapsoftheworld.com

 

COSTA RICA

 

Costa Rica er et land i Mellemamerika der grænser op til Nicaragua mod nord, Panama mod sydøst, Stillehavet mod vest, det Caribiske Hav mod øst og Ecuador ved den sydlige del af øen Isla del Coco. Hovedstaden og den største by er San José med cirka en tredjedel af landets befolkning i storbyområdet. Costa Rica er et stabilt demokrati med en god økonomi sammenlignet med andre lande i regionen.

Costa Rica er delt ind i 7 provinser. Provinserne er yderligere inddelt i kantoner, som igen er delt ind i distrikter: Alajuela, Cartago, Guanacaste, Heredia, Limón, Puntarenas og San José.

På spansk betyder Costa Rica “rig kyst”. Siden borgerkrigen i 1948 har Costa Rica modsat de fleste andre mellemamerikanske lande været fri for politisk vold. Costa Rica er siden blevet kendt for at være landet uden en hær, da den blev opløst efter borgerkrigen.

San José er hjemsted for nationalmuseet, der råder over en samling af præcolombianske artefakter som de berømte sten-sfærer fra Diquis Deltaet, også kendt som “Diquis Spheres“. I juni 2014 blev den præcolumbianske boplads i Palma Sur beæret med en tilføjelse til UNESCOS Verdensarvsliste.
TIDSLINJE:

1502 –  Christoffer Columbus ankom til det nuværende Costa Ricas kyst på sin sidste rejse til den Nye Verden, hvor de indfødte indianere præsenterede ham med et udbud af guld. Han gav landet navnet ‘Den Rige Kyst‘, som hentydede til håbet om store rigdomme.

1522 – Gil González Dávila ledte en ekspedition til Golfo de Nicoya, hvor han omvendte tusinder af indianere til kristendommen, tog deres guld, og solgte nogle som slaver.

1524 – Francisco Hernández de Córdoba grundlagde første spanske bosættelse i det nuværende Puntarenas.

1561 – Juan de Cavallon etablerede den første koloni.

Irazú-vulkanen. Foto: www.wikipedia.org

1723 – Irazú-vulkanen gik i udbrud og ødelagde Cartago. Siden da har den været i udbrud mindst 23 gange.

1808Kaffe fra Cuba blev introduceret, og udviklede sig til at blive den primære afgrøde i landet.

1821 – Mellemamerika  blev uafhængigt af Spanien, hvilket skabte stridigheder om hvilke lande de skulle tilsutte sig – det uafhængige Mexico eller Mellemamerikas Forenede Stater.

1823Costa Rica sluttede sig til United Provinces of Central America sammen med El Salvador, Guatemala, Honduras og Nicaragua.

1838Costa Rica blev uafhængig.

1849-1859 – Præsidenten i Costa Rica, Juan Rafael Mora organiserede mellemamerikansk modstand mod den kontroversielle fribytter og eventyrer William Walker. Mora blev væltet af præsidentposten i et kup i 1859, og flygtede til El Salvador, hvor han blev overtalt til at gøre gengæld, men blev tilfangetaget i Puntarentes, og henrettet ved skydning den 30. september, 1860.

1855 –  William Walker “erobrede” Nicaragua, og blev præsident den 12. juli, 1856-1. maj, 1857. Han forsøgte også at tage Costa Rica. Han blev henrettet den 12. september, 1860 (36 år) i Trujillo.

1874 – Banandyrkning begyndte.

1910 – Jordskælv ødelagde Cartago, og dræbte 700 indbyggere.

1919 – Det amerikanske marinekorps invaderede Costa Rica.

1940’erne – US Navy købte to tredjedele af øen Vieques, til 1, 4 millioner$.

1948 – Fra den 8. maj, 1948 til 8. maj, 1949 var José Figueres Ferrer præsident i landet. Han blev det i yderligere to perioder i 1953-1958 og 1970-1974. Under hans første embedsperiode afskaffede han landets militær, nationaliserede dets banksektor og gav stemmeret til kvinder og sorte.

1948 – Civil krig over omstridte præsidentvalg varede seks uger, mere end 2.000 døde.

1963 – Den 18-20 marts var præsident John F. Kennedy på første besøg i landet. (Video) (talen)

1963-1965 – Irazú brød ud i marts 1963, ødelagde over 400 boliger, 40 dræbt, afgrøder alvorligt beskadiget.

Arenal. Foto: www.wikipedia.org

1968 – Vulkanen Arenal gik i udbrud og ødelagde den lille by Tabacón, dræbte 78. Siden da og frem til 2010 var vulkanen ekstremt aktiv, og spyede varme klipper, røg, aske og lava fra sin top næsten hver dag.

1978 – Økonomien blev skarpt forværret.

1982 – Et barsk spareprogram blev indført for at trække Costa Rica ud af den økonomiske tilbagegang.

1985 – Amerikansk-uddannede anti-guerillastyrker stødte sammen med Sandinista-styrkerne.

1987El Salvador, Guatemala og Honduras underskrev en fredsaftale, der var udtænkt af landets præsident Oscar Arias Sanchez; Sanchez vandt Nobels fredspris.

1991Jordskælv i Limón-området dræbte 27, sårede 400 og efterlod 13.000 hjemløse.

1992 – FILM: Optagelser til filmen “1492 – Erobring af Paradis”, fandt sted i Playa Herradura, Puntarenas.

1999 – 1 million turister besøgte Costa Rica.

2004 – Tre diplomater fra Chile dræbt af sikkerhedsvagt ved ambassaden i San Jose; tre tidligere præsidenter undersøgt for entreprenør betalinger.

2005 – Alvorlig oversvømmelser langs caribiske kyst forårsaget af kraftig regn, 13.000 tvunget fra hjemmet.

Syv mellemamerikanske nationer (Belize, Costa Rica, El Salvador, Guatemala, Honduras, Nicaragua og Panama) blev enige om at skabe en hurtig-reaktion-styrke til at bekæmpe narkotikahandel, terrorisme, samt andre regionale trusler.

2007 – Agenter gjorde det største marihuanafund i nationens historie. Der blev beslaglagt 4,85 tons fra en forladt båd.

2009 – Costa Rica genetablerede bånd med Cuba efter 48 år.

2010 – Laura Chinchilla valgt første kvindelige præsident. Hun gjorde tjeneste fra 8. maj, 2010-8. maj, 2014. Hun er en af ​​de mest magtfulde kvinder i Latinamerika ifølge World Economic Forum.

After Earth. Foto: www.imdb.com

2013 – FILM: Scener fra Will Smith filmen “After Earth” blev filmet omkring Arenal-vulkanen.

Stenkugler i Costa Rica. Foto: top10rate.com

BELIZE

Belize er et land i Mellemamerika ved det Caribiske Hav med grænser til Mexico mod nordvest og Guatemala mod vest og syd. Mod øst over den Honduranske Golf ligger Honduras i en afstand af 75 km, hvor landene er tættest hinanden.

Belize er inddelt i 6 distrikter, der består af 31 mindre enheder, constituencies (dansk: ~ valgkredse): Belize, Cayo, Corozal, Orange Walk, Stann Creek og Toledo.

Belize er det eneste engelsktalende land i Centralamerika, og landet var tidligere kendt som Britisk Honduras. Dets nuværende navn stammer fra Belize City og Belize-floden. Belize City er landets eneste større by, og har desuden landets vigtigste havn og er dets tidligere hovedstad. Den nuværende hovedstad hedder Belmopan.

I det Caribiske Hav ud for Belize ligger verdens andenstørste koralrev. Som en anden seværdighed kan nævnes grotten Actun Tunichil Muknal.

Belize er hjemsted for et af de få jaguarreservater i verden og utallige mayaruiner, hvor den mest kendte er Altun Ha. Mange af ruinerne er endnu ikke blevet udgravet.

TIDSLINJE:

1500 FVT-800 EVTMayacivilisationen dominerede Belize.

1123Yucatec-mayaer væltede Itza-mayaerne.

1487 – Aztekerne sendt spioner til Belize for at rapportere om handel og politisk information.

1508 – De første spanske udflugter fandt sted – mayaerne modstod deres forsøg på at få kontrol med landet.

1511 – En spansk skib under kommando af en officer ved navn Valdivia sejlede fra Panama til Santo Domingo (Dominikanske Republik). Båden sank på vejen, men det lykkedes Valdivia og 18 af hans mænd at flygte i en lille båd. De strandede på Yucatans østkyst, og de blev taget til fange. Valdivia og fire af hans mænd blev ofret. Franciskanermunken Geronimo de Aguilar  og Gonzalo Guerrero var de sidste der forblev i live. Da Hernan Cortez i 1519 nåede Yucatan, tjente Aguilar stadig en maya-herre, mens Guerrero havde giftet sig med datteren af Nachan Can, herskeren over Chetumal (Santa Rica, Corozal).

1544 – Spanierne overtog det nordlige Belize.

1546 – En massiv opstand tvang de spanske til at forlade Belize.

1547 – De spanske Pechero-fætre, og deres venner fik bevilling til Belize, hvor de torturerede og dræbte landsbyboere og brændte deres hjem.

1567 – De spanske fra Yucatan organiserede en erobring, og ødelagde alt hvad der havde forbindelse med Mayakulturen.

1568Juan de Garzon’s styrker ødelagde mayasamfundene i Belize så langt sydpå som Lake Isobel.

1569 – Hollandsk ankomst, de plyndrede alt langs kysten.

1627-1630 – Hungersnød, græshoppe-plager ødelagde afgrøder, titusinder af mayaer sultede ihjel, byer blev forladt, da folk måtte finde andet sted at spise i bushen.

1636 – Storkrig mellem mayarne og spanierne fandt sted. Året efter var befolkningen i Belize næsten udryddet.

1638Mayaernes politiske ledere etablerede nye uafhængighedsbevægelser; pirateri langs kysten blev almindeligt.

1639 – Tre ledere af uafhængighedsbevægelsen, Gaspar Puc, Alcalde af Lamani og Dom Luis Kinil blev fanget og tortureret til døde af de spanske.

1642 – Krigen om Belize endte, og landet fik sin uafhængighed.

1660 (?) – Den britiske sørøver, Bartholomew Sharpe, begyndte at høste træstammer; britiske sørøvere slog sig ned nær kysten og solgte træet til England.

1677 – Et spansk mislykket erobrings-forsøg i syd.

1707 – De spanske tvang Tipu Maya at hjælpe i kampen mod Itza-Maya, og solgte dem derefter som slaver.

1821 – Det Mellemamerikanske område erklærede uafhængighed fra Spanien.

1823Mellemamerikas Forenede Stater blev dannet som en føderal republik med USA som forbillede. bestod af staterne Guatemala, El Salvador, Honduras, Nicaragua og Costa Rica. I 1830’erne kom yderligere en stat til, Los Altos, med hovedstad i Quetzaltenango og dækkende dele af hvad der i dag er Guatemalas vestlige højland og den mexicanske stat Chiapas.

1840 – Lovgivningen i England erklæres at være trådt i kraft i Belize.

1862 – Belize erklæret britisk kronkoloni, og omdøbt britisk Honduras.

1929-1930Depressionen forårsagede fald i importen, reducerede eksportpriserne, og de offentlige finanser kollapsede.

1931 – En orkan ramte Belize City, dræbte 2500 indbyggere, og hærgede den nordlige kyst. Læs mere her.

1950-1960Mennonitter fra Canada immigrerede til Belize i søgen efter religionsfrihed.

1961 – Orkanen Hattie ødelagde det meste af Belize City, dræbte 307.

1964 – Ny forfatning gav Belize fuld selvstændighed; styring af lokale regering gik til Belize; Storbritannien beholdt kontrol over forsvar, udenrigspolitik, intern sikkerhed, vilkår og betingelser for offentlig tjeneste; Guvernør Generalen udnævnt George Price som statsminister.

Guatemala truede med krig mod Storbritannien og mobiliserede tropper ved grænsen. Storbritannien sendte en flåde og flere tusinder soldater til Belize.

1970 – Hovedstaden flyttet fra Belize City til Belmopan.

1973 – Navnet ændret fra British Honduras til Belize.

1975 – Storbritannien sendte eskadrille af Harrior jetfly til Belize grundet spændinger med Guatemala.

1979 – Flygtninge fra El Salvador og Guatemala kom til Belize.

1981Belize blev uafhængig af StorbritannienGuatemala protesterede, nægtede at anerkende ny status; Britiske tropper blev tilbage for at forsvare landet.

1991 – Guatemala anerkendte Belizes uafhængighed.

1993 – Britiske regering annoncerede tilbagetrækning af tropper.

1999 – Belize-tropper dræbte to guatemalanske civile i omstridte grænseområde.

2000 – Orkanen Keith forårsagede omfattende skader, der anslås til 280 millioner$, med 19 dræbte.

2001 – US Navy og Coast Guard stoppede fiskerbåd med Belize-flag, med ti mænd og 8. 8 tons kokain 402 km vest for Acapulco; Orkanen Iris forårsagede $ 66. 2 millioner i erstatning, 22 dødsfald.

2002Belize og Guatemala foreslog et forlig med grænsen mellem de to lande.

2006 – Belize påbegyndte kommerciel udnyttelse af oliereserver.

2007 – Organisationen af ​​Amerikanske Stater anbefalede at henvise grænsestriden mellem Belize og Guatemala til den Internationale Domstol.

2009 – Jordskælv dræbte seks, sårede 40, 20 huse kollapsede.

TURKS- og CAICOSØERNE (britisk)

Turks- og Caicosøerne ligger i Caribien, i det vestlige Atlanterhavet, sydøst for Bahamas, og bestående af øerne Turksøerne og Caicosøerne. Siden 1714 har de været styret af Storbritannien, efter at spanierne havde tabt en krig til Storbritannien.

TIDSLINJE:

700-1300Taino-indianere fra Hispaniola besøgte øerne sæsonmæssigt.

900Taino etablerede permanente byer og handels-poster, og indianerne blev kendt som Lucayans “ø-folket”.

1300-1500Lucayans havde etableret bosættelser på alle øerne.

1492Christopher Columbus landede (muligvis) ved Guanahani Beach, Grand Turk. Bahamas udgjorde ikke den store interesse for Spanien, udover Lucayanerne, der blev kidnappet og brugt som slaver. Vespucci bragte 232 af dem til Spanien som slaver i 1500. Udnyttelsen af slaver, gjorde af Lucayanerne uddøde pånær 11, der stadig boede på øerne i 1520.

1512Ponce de Leon lagde vejen forbi Grand Turk på vej til Florida, og døbte øen “Isla del Viejo” (“gammel ø”).

1515 – Et spansk skib der forliste på Molasses Reef ved Caicos kyst, blev kendt som Molasses Reef Shipwreck. Det er det ældste europæiske skib i Amerika, der er blevet videnskabeligt udgravet. I over 450 sad skibet uforstyrret på revet, indtil midt-70’erne, da et par skattejægere fandt det. Efter deres rudimentære viden om ammunition, kunne de konkludere, at det ikke var et skib der var eftersøgt af skattejægere. (Læs her)

1530-1730 – Øerne var ubeboet, men pirater brugte dem primært som skjulested.

1641 – Skibet “Nuestra Senora” sank nord for Puerta Plata. Det anslås, at der findes omkring 1000 skibsvrag omkring Turks og Caicosøerne. Kun to af disse registreres som Molasses Reef Wreck og Endymion.

1670Bermuda levede af saltvandsudvinding fra Turkøerne.

1687 – Over 60,000$ i smykkesten, guld og sølv blev fundet ved det der i dag kaldes Silver Shoals af Sir William Phips, der er bedst husket for at have startet hekseprocesserne i Salem mellem februar 1692 og maj 1693.

1706Turkøerne indtaget af de franske og spanske.

1710 – Bermuda generobrer Turkøerne.

1718Anne Bonny og Mary Reed erobrer et spansk skatteskib og bosætter sig midlertidigt på Parrot Cay. (læs 10 fakta om dem her) Read døde af voldsom feber, mens hun var fængslet, og hendes begravelse den 28. april, 1721, antydede at hun døde midt under graviditeten. Der er ingen dokumentation for, hvad der skete med Bonny, kun spekulationer.

1720’erne – Francoise L’Olonnois brugte lejlighedsvis French Cay som piratbase når han skulle erobre passerende skibe.

1725 – Over 1000 mænd besatte sæsonmæssigt Grand Turk for saltvandsudvinding, skildpadde-fiskeri og vragdykning.

1750’erneBermudanerne besatte årligt Turkøerne, brugte slaver og kontraktlige tjenere, og startede en storstilet produktion af saltvandsudvinding.

1764Storbritannien hævdede ejerskab af øerne.

1776Turkøernes købmænd solgte salt til George Washingtons revolutionshær, på trods af at øen var en britisk koloni.

1783Frankrig beslaglagde Grand Turk; Horatio Nelson forsøgte uden held at generobre Grand Turk (Læs her); Øerne kom tilbage i Storbritanniens ejerskab ved Versailleskontrakten.

1789Loyalist-flygtninge ankommer til Caicosøerne. Land på Providenciales, Middle Caicos, North Caicos og Parrot Cay gives til de britiske loyalister; Bomulds og kvægdrivnings-arbejde etableres med hjælp af slavearbejdere.

1792Grand Turk bliver officielt porten til øerne.

1797Haitis revolution oprettede en fri stat til tidligere slaver, så mange slaver fra Turk og Caico forsøgte at flygte til Haiti.

1799Storbritannien placerede Turk og Caico under Bahama-styre, de fleste indbyggere modstod.

1812 – Den anden britisk-amerikanske krig forhindrede handel og forårsagede hungersnød på øerne.

…fortsættes

TRINIDAD og TOBAGO

Trinidad og Tobago er et sydamerikansk land beliggende i det sydlige Caribiske Hav, 11 km fra Venezuelas kyst. Landet består af de to hovedøer, Trinidad og Tobago, og 21 mindre øer.

Port-of-Spain er hovedstad i landet, og den tredjestørste kommune. Den ligger på Trinidads nordvestkyst.

Samlet set er turismen ikke stor i landet (selvom Tobago forholdsmæssigt har flere besøgende end Trinidad), hvilket efterlader øerne – hvis uspolerede skønhed ikke findes i andre Vestindiske lande.

Trinidad og Tobago er fødestedet for calypsomusikken og olietønden, der anses for at være det eneste akustiske musikinstrument der er opfundet i det 20. århundrede. Amerikaneren Harry Belafonte med caribiske rødder gjorde calypsoen populær for det brede publikum i slutningen af 1950’erne og i begyndelsen af 1960’erne. Belafontes album Calypso blev det første album nogensinde, der solgte mere end 1 million eksemplarer.

Siden 1960 har de populæreste calypso solister været Mighty Sparrow, Lord Kitchener, Calypso Rose, Mighty Chalkdust, Black Stalin, David Rudder og Lord Pretender – alle fra Trinidad og Tobago – samt King Short Shirt fra Antigua.

TIDSLINJE:

1498Columbus opdagede øen, og gav den navnet Trinidad efter de tre toppe på det sydøstlige hjørne, og Tobago opkaldt efter den lokale pibetobak.

1532Trinidad blev koloniseret af Spanien, og en guvernør blev udpeget.

1597Spanierne omdøber den originale koloni “Puerto de Espana”.

1630’erne – Hollænderne bosatte sig på Tobago og plantede sukkerrør.

1781Frankrig “beslaglagde” Tobago fra Spanien, og omdannede øen til en sukkerproducerende koloni.

1797Trinidad erobret fra spanierne af en britisk flåde-ekspedition.

1802 – Under Fredstraktaten i Amiens, afstod Spanien Trinidad til Storbritannien.

1814Frankrig afstår Tobago til Storbritannien.

1834 – Slaveriet afskaffes, og kontraktarbejdere bringes ind fra Indien for at arbejde på sukkerplantagerne.

1889 – Trinidad og Tobago administrativt kombineret som en enkelt britisk koloni.

1900-tallet – I begyndelsen af 1900 begyndte man at udvinde olie på Trinidad og senere også naturgas.

1945 – Almindelige valgret indført.

1956Eric Williams, en moderat nationalist, grundlægger Folkets Nationale Bevægelse (PNM).

1958Trinidad og Tobago tilslutter sig det britisk-sponsorerede West Indies Federation.

1962-1981Eric Williams, der også var kendt som en caribisk historiker, blev valgt som øens første premierminister, efter at Trinidad og Tobago blev uafhængig af Storbritannien. Han blev senere anerkendt som “Nationens fader”.

1967Trinidad og Tobago slutter sig til Organisationen af ​​Amerikanske Stater.

1970 – Regeringen erklærer undtagelsestilstand efter voldelige protester fra ‘Black Power’ tilhængere, der kræver en løsning på arbejdsløshed og en ende på udenlandske indflydelse på økonomien. Hundredvis af soldater begå mytteri i støtte, men deres oprør kollapser inden for få dage.

1972 – Undtagelsestilstand ophævet.

Geoffrey Holder. Foto: voodooneworleans.com

1973 – Skuespillere Geoffrey Holder, født i Port-of-Spain, medvirkede som Baron Samedi i James Bond-filmen Live and Let Die. Han døde den 5. oktober, 2014, 84 år gammel.

1975 – Strejke blandt arbejdere i olie, sukker, transport og elsektorer lammer økonomien.

1976Trinidad og Tobago blev til en republik.

1980 – Ildbomber, ildspåsættelser og politiske skyderier hjemsøger landet.

1990 – Over 100 radikale islamister sprænger politiets hovedkvarter, besætter parlamentsbygningen og holder Arthur Robinson og andre embedsmænd gidsler i flere dage i et mislykket kupforsøg.

1999 – Dødsstraf genindført.

2001 – Folketingsvalget i december ender hidtil uset uafgjort, med regeringspartiet og vigtigste opposition der vinder 18 pladser hver. Det skaber politisk dødevande.

2002 – I april anmoder premierminister Patrick Manning parlamentet om at blive suspenderet midt i det fortsatte politiske dødevand. I oktober samme år ender det tredje parlementsvalg på 3 år måneders politisk dødevande.

2003 – I august bliver den statsejede sukkervirksomhed Caroni lukket ned, hvilket medfører tabet af mere end 8000 arbejdspladser. (Læs her)

2005 – I oktober finder en protest med navnet “Dødsmarchen” sted med mindst 10,000 mennesker der demonstrerer mod den kraftigt stigende voldelige kriminalitet.

2006 – Den tidligere premierminister Basedo Panday idømmes 2 års fængsel for at have undladt at fortælle om en oversøisk bankkonto han ejede, mens han var i embedet. Dommen omstødes dog efter appel.

2007 – Planer om at lukke den 100 år gamle sukkerindustri i januar, da produktionen var ramt af nedskæringer i EU-støtte.

2010 – People’s Partnership koalition vinder valget i maj. Kamla Persad-Bissessar bliver landets første kvindelige (indiske) statsminister.

2011 – Undtagelsestilstand indført i august måned ved seks kriminelle “hotspots”, efter en stigning af kriminalitet.

I november måned siger premierminister Kamla Persad-Bissessar at sikkerhedsstyrkerne har afsløret et plot af ‘kriminelle elementer’ der vil myrde hende og flere ministre.

Parlatuvier Bay. Foto: wikipedia.org

SAINT VINCENT og GRENADINERNE

Foto: GraphicMaps.com

Saint Vincent og Grenadinerne er en østat i den østlige del af det Caribiske Hav på grænsen til Atlanterhavet. Det er en del af de små Antiller, og er beliggende syd for Saint Lucia og nord for Grenada. Ud over hovedøen Saint Vincent hører der yderligere 31 øer til staten.

Saint Vincent og Grenadinene er delt ind i seks administrative sogne. Fem på St. Vincent, Grenadinene er samlet i et eget sogn: Charlotte, Grenadines, Saint Andrew, Saint David, Saint George og Saint Patrick.

Ni af øerne inklusivt St. Vincent og Grenadinerne er beboet:  Young Island, Bequia, Mustique, Canouan, Union Island, Mayreau, Petit St Vincent og Palm Island.

Havnebyen og hovedstaden Kingstown er en af ​​de mest maleriske i Caribien.

Landet består samlet af 32 individuelle øer, der strækker sig 77 km mod Grenada, komplet med tropisk regnskov, koralrev, hvide sandstrande og klart blåt vand.

De caribiske indianere gjorde hård modstand mod den europæiske kolonialisering frem til 1700-tallet. Før den tid havde øen fungeret som skjulested for afrikanske slaver som enten var flygtet fra naboøerne eller havnet der som følge af skibbrud. Disse blev som garifuna og blev ofte gift med lokale indianere.

Med tiden blev afrikansk slaveri på St. Vincent et hedt samtaleemne i England, da undertrykkende regler for de sorte, blev brutalt udført af de hvide plantageejere, der brugte slaver til at dyrke sukkerrør og andre produkter.

I dag kredser den samlede økonomi i Saint Vincent og Grenadinerne sig om landbruget, med bananer og kokospalmer de store kontante afgrøder.

TIDSLINJE:

1300 – Caribiske indianere fra Sydamerika erobrede øen fra Arawakindianerne.

1498Christopher Columbus besøgte hovedøen på St. Vincent’s Day (22. januar?) Han havde sejlet forbi i 1492, men det skulle vare 100 år før dette tykt skovklædte landskab blev bosat af udefrakommende.

1627St. Vincent overgivet til Britanniens Lord Carlisle.

1719 – Franskmændene begyndte plantedrift på øen.

1722 – Franskmændene etablerede den nuværende by Kingstown i de tidlige måneder.

1763 – Øen blev afslået til Storbritannien, indtil 1779, da den gik tilbage til fransk styre, og igen tilbage igen til Storbritannien i 1783 som følge af Paristraktaten, hvor øen blev anerkendt som britisk koloni.

1793William Bligh, den kendte britiske søofficer, (bedst kendt for mytteriet på HMAV Bounty, og den efterfølgende rejse til Timor, som mytteristerne havde forvist ham og 18 andre til) ankom til  øen med brødfrugt-frø som skulle kultiveres der.

1795-1797 – Årene frem til 1796 blev præget af konflikter mellem kolonisterne og indianerne, mere end 5000 indianere blev deporteret til Roatán, en ø udenfor Honduras.

1812 – Første dokumenteret udbrud af vulkanen La Soufriere, der medførte mange sårede beboere. Flere vulkaner i Caribien har sammen navn, der på fransk betyder “svovlgrube”.

1834 – Slaveriet blev afskaffet, hvilket resulterede i immigration fra andre folkeslag, blandt andet portugiser og asiater, der ofte kom til at leve under dårlige forhold.

1902 – Andet udbrud af La Soufriere, der krævede livet på 2000 øboere. Meget af Grenadinernes landbrugsjord blev beskadiget, og øens økonomi forværredes hurtigt.

1958-1962 – St. Vincent blev medlem af britisk-sponsorerede West Indies Federation.

1979St. Vincent og Grenadinerne blev uafhængig den 27. oktober.

1981 – Arbejdere lavede en generalstrejke for at protestere imod den økonomiske tilbagegang.

Foto: Kino.dk

2002-2003 – FILM: Pirates of the Caribbean: Den sorte forbandelse, blev indspillet fra den 9. oktober, 2002-7. marts, 2003. Hovedbasen var på St. Vincent, var hovedbasen for indspilningen af filmen. “Port Royal” havnen blev bygget ved Wallilabou Bay (St. Vincent – dokken og facaderne er for længst væk) og sættet af den lille by (også væk) ved Chateaubelair. Turismen er naturligvis blevet fordoblet pga. filmenes succes.

2003 – Landet fjernes fra listen over nationer der anses som usamarbejdsvillige mod hvidvaskning af penge i juni måned.

2013 – Saint Vincent opfordrede europæiske nationer om at betale erstatning for slavehandlen.