TURKS- og CAICOSØERNE (britisk)

Turks- og Caicosøerne ligger i Caribien, i det vestlige Atlanterhavet, sydøst for Bahamas, og bestående af øerne Turksøerne og Caicosøerne. Siden 1714 har de været styret af Storbritannien, efter at spanierne havde tabt en krig til Storbritannien.

TIDSLINJE:

700-1300Taino-indianere fra Hispaniola besøgte øerne sæsonmæssigt.

900Taino etablerede permanente byer og handels-poster, og indianerne blev kendt som Lucayans “ø-folket”.

1300-1500Lucayans havde etableret bosættelser på alle øerne.

1492Christopher Columbus landede (muligvis) ved Guanahani Beach, Grand Turk. Bahamas udgjorde ikke den store interesse for Spanien, udover Lucayanerne, der blev kidnappet og brugt som slaver. Vespucci bragte 232 af dem til Spanien som slaver i 1500. Udnyttelsen af slaver, gjorde af Lucayanerne uddøde pånær 11, der stadig boede på øerne i 1520.

1512Ponce de Leon lagde vejen forbi Grand Turk på vej til Florida, og døbte øen “Isla del Viejo” (“gammel ø”).

1515 – Et spansk skib der forliste på Molasses Reef ved Caicos kyst, blev kendt som Molasses Reef Shipwreck. Det er det ældste europæiske skib i Amerika, der er blevet videnskabeligt udgravet. I over 450 sad skibet uforstyrret på revet, indtil midt-70’erne, da et par skattejægere fandt det. Efter deres rudimentære viden om ammunition, kunne de konkludere, at det ikke var et skib der var eftersøgt af skattejægere. (Læs her)

1530-1730 – Øerne var ubeboet, men pirater brugte dem primært som skjulested.

1641 – Skibet “Nuestra Senora” sank nord for Puerta Plata. Det anslås, at der findes omkring 1000 skibsvrag omkring Turks og Caicosøerne. Kun to af disse registreres som Molasses Reef Wreck og Endymion.

1670Bermuda levede af saltvandsudvinding fra Turkøerne.

1687 – Over 60,000$ i smykkesten, guld og sølv blev fundet ved det der i dag kaldes Silver Shoals af Sir William Phips, der er bedst husket for at have startet hekseprocesserne i Salem mellem februar 1692 og maj 1693.

1706Turkøerne indtaget af de franske og spanske.

1710 – Bermuda generobrer Turkøerne.

1718Anne Bonny og Mary Reed erobrer et spansk skatteskib og bosætter sig midlertidigt på Parrot Cay. (læs 10 fakta om dem her) Read døde af voldsom feber, mens hun var fængslet, og hendes begravelse den 28. april, 1721, antydede at hun døde midt under graviditeten. Der er ingen dokumentation for, hvad der skete med Bonny, kun spekulationer.

1720’erne – Francoise L’Olonnois brugte lejlighedsvis French Cay som piratbase når han skulle erobre passerende skibe.

1725 – Over 1000 mænd besatte sæsonmæssigt Grand Turk for saltvandsudvinding, skildpadde-fiskeri og vragdykning.

1750’erneBermudanerne besatte årligt Turkøerne, brugte slaver og kontraktlige tjenere, og startede en storstilet produktion af saltvandsudvinding.

1764Storbritannien hævdede ejerskab af øerne.

1776Turkøernes købmænd solgte salt til George Washingtons revolutionshær, på trods af at øen var en britisk koloni.

1783Frankrig beslaglagde Grand Turk; Horatio Nelson forsøgte uden held at generobre Grand Turk (Læs her); Øerne kom tilbage i Storbritanniens ejerskab ved Versailleskontrakten.

1789Loyalist-flygtninge ankommer til Caicosøerne. Land på Providenciales, Middle Caicos, North Caicos og Parrot Cay gives til de britiske loyalister; Bomulds og kvægdrivnings-arbejde etableres med hjælp af slavearbejdere.

1792Grand Turk bliver officielt porten til øerne.

1797Haitis revolution oprettede en fri stat til tidligere slaver, så mange slaver fra Turk og Caico forsøgte at flygte til Haiti.

1799Storbritannien placerede Turk og Caico under Bahama-styre, de fleste indbyggere modstod.

1812 – Den anden britisk-amerikanske krig forhindrede handel og forårsagede hungersnød på øerne.

…fortsættes

TRINIDAD og TOBAGO

Trinidad og Tobago er et sydamerikansk land beliggende i det sydlige Caribiske Hav, 11 km fra Venezuelas kyst. Landet består af de to hovedøer, Trinidad og Tobago, og 21 mindre øer.

Port-of-Spain er hovedstad i landet, og den tredjestørste kommune. Den ligger på Trinidads nordvestkyst.

Samlet set er turismen ikke stor i landet (selvom Tobago forholdsmæssigt har flere besøgende end Trinidad), hvilket efterlader øerne – hvis uspolerede skønhed ikke findes i andre Vestindiske lande.

Trinidad og Tobago er fødestedet for calypsomusikken og olietønden, der anses for at være det eneste akustiske musikinstrument der er opfundet i det 20. århundrede. Amerikaneren Harry Belafonte med caribiske rødder gjorde calypsoen populær for det brede publikum i slutningen af 1950’erne og i begyndelsen af 1960’erne. Belafontes album Calypso blev det første album nogensinde, der solgte mere end 1 million eksemplarer.

Siden 1960 har de populæreste calypso solister været Mighty Sparrow, Lord Kitchener, Calypso Rose, Mighty Chalkdust, Black Stalin, David Rudder og Lord Pretender – alle fra Trinidad og Tobago – samt King Short Shirt fra Antigua.

TIDSLINJE:

1498Columbus opdagede øen, og gav den navnet Trinidad efter de tre toppe på det sydøstlige hjørne, og Tobago opkaldt efter den lokale pibetobak.

1532Trinidad blev koloniseret af Spanien, og en guvernør blev udpeget.

1597Spanierne omdøber den originale koloni “Puerto de Espana”.

1630’erne – Hollænderne bosatte sig på Tobago og plantede sukkerrør.

1781Frankrig “beslaglagde” Tobago fra Spanien, og omdannede øen til en sukkerproducerende koloni.

1797Trinidad erobret fra spanierne af en britisk flåde-ekspedition.

1802 – Under Fredstraktaten i Amiens, afstod Spanien Trinidad til Storbritannien.

1814Frankrig afstår Tobago til Storbritannien.

1834 – Slaveriet afskaffes, og kontraktarbejdere bringes ind fra Indien for at arbejde på sukkerplantagerne.

1889 – Trinidad og Tobago administrativt kombineret som en enkelt britisk koloni.

1900-tallet – I begyndelsen af 1900 begyndte man at udvinde olie på Trinidad og senere også naturgas.

1945 – Almindelige valgret indført.

1956Eric Williams, en moderat nationalist, grundlægger Folkets Nationale Bevægelse (PNM).

1958Trinidad og Tobago tilslutter sig det britisk-sponsorerede West Indies Federation.

1962-1981Eric Williams, der også var kendt som en caribisk historiker, blev valgt som øens første premierminister, efter at Trinidad og Tobago blev uafhængig af Storbritannien. Han blev senere anerkendt som “Nationens fader”.

1967Trinidad og Tobago slutter sig til Organisationen af ​​Amerikanske Stater.

1970 – Regeringen erklærer undtagelsestilstand efter voldelige protester fra ‘Black Power’ tilhængere, der kræver en løsning på arbejdsløshed og en ende på udenlandske indflydelse på økonomien. Hundredvis af soldater begå mytteri i støtte, men deres oprør kollapser inden for få dage.

1972 – Undtagelsestilstand ophævet.

Geoffrey Holder. Foto: voodooneworleans.com

1973 – Skuespillere Geoffrey Holder, født i Port-of-Spain, medvirkede som Baron Samedi i James Bond-filmen Live and Let Die. Han døde den 5. oktober, 2014, 84 år gammel.

1975 – Strejke blandt arbejdere i olie, sukker, transport og elsektorer lammer økonomien.

1976Trinidad og Tobago blev til en republik.

1980 – Ildbomber, ildspåsættelser og politiske skyderier hjemsøger landet.

1990 – Over 100 radikale islamister sprænger politiets hovedkvarter, besætter parlamentsbygningen og holder Arthur Robinson og andre embedsmænd gidsler i flere dage i et mislykket kupforsøg.

1999 – Dødsstraf genindført.

2001 – Folketingsvalget i december ender hidtil uset uafgjort, med regeringspartiet og vigtigste opposition der vinder 18 pladser hver. Det skaber politisk dødevande.

2002 – I april anmoder premierminister Patrick Manning parlamentet om at blive suspenderet midt i det fortsatte politiske dødevand. I oktober samme år ender det tredje parlementsvalg på 3 år måneders politisk dødevande.

2003 – I august bliver den statsejede sukkervirksomhed Caroni lukket ned, hvilket medfører tabet af mere end 8000 arbejdspladser. (Læs her)

2005 – I oktober finder en protest med navnet “Dødsmarchen” sted med mindst 10,000 mennesker der demonstrerer mod den kraftigt stigende voldelige kriminalitet.

2006 – Den tidligere premierminister Basedo Panday idømmes 2 års fængsel for at have undladt at fortælle om en oversøisk bankkonto han ejede, mens han var i embedet. Dommen omstødes dog efter appel.

2007 – Planer om at lukke den 100 år gamle sukkerindustri i januar, da produktionen var ramt af nedskæringer i EU-støtte.

2010 – People’s Partnership koalition vinder valget i maj. Kamla Persad-Bissessar bliver landets første kvindelige (indiske) statsminister.

2011 – Undtagelsestilstand indført i august måned ved seks kriminelle “hotspots”, efter en stigning af kriminalitet.

I november måned siger premierminister Kamla Persad-Bissessar at sikkerhedsstyrkerne har afsløret et plot af ‘kriminelle elementer’ der vil myrde hende og flere ministre.

Parlatuvier Bay. Foto: wikipedia.org

SAINT VINCENT og GRENADINERNE

Foto: GraphicMaps.com

Saint Vincent og Grenadinerne er en østat i den østlige del af det Caribiske Hav på grænsen til Atlanterhavet. Det er en del af de små Antiller, og er beliggende syd for Saint Lucia og nord for Grenada. Ud over hovedøen Saint Vincent hører der yderligere 31 øer til staten.

Saint Vincent og Grenadinene er delt ind i seks administrative sogne. Fem på St. Vincent, Grenadinene er samlet i et eget sogn: Charlotte, Grenadines, Saint Andrew, Saint David, Saint George og Saint Patrick.

Ni af øerne inklusivt St. Vincent og Grenadinerne er beboet:  Young Island, Bequia, Mustique, Canouan, Union Island, Mayreau, Petit St Vincent og Palm Island.

Havnebyen og hovedstaden Kingstown er en af ​​de mest maleriske i Caribien.

Landet består samlet af 32 individuelle øer, der strækker sig 77 km mod Grenada, komplet med tropisk regnskov, koralrev, hvide sandstrande og klart blåt vand.

De caribiske indianere gjorde hård modstand mod den europæiske kolonialisering frem til 1700-tallet. Før den tid havde øen fungeret som skjulested for afrikanske slaver som enten var flygtet fra naboøerne eller havnet der som følge af skibbrud. Disse blev som garifuna og blev ofte gift med lokale indianere.

Med tiden blev afrikansk slaveri på St. Vincent et hedt samtaleemne i England, da undertrykkende regler for de sorte, blev brutalt udført af de hvide plantageejere, der brugte slaver til at dyrke sukkerrør og andre produkter.

I dag kredser den samlede økonomi i Saint Vincent og Grenadinerne sig om landbruget, med bananer og kokospalmer de store kontante afgrøder.

TIDSLINJE:

1300 – Caribiske indianere fra Sydamerika erobrede øen fra Arawakindianerne.

1498Christopher Columbus besøgte hovedøen på St. Vincent’s Day (22. januar?) Han havde sejlet forbi i 1492, men det skulle vare 100 år før dette tykt skovklædte landskab blev bosat af udefrakommende.

1627St. Vincent overgivet til Britanniens Lord Carlisle.

1719 – Franskmændene begyndte plantedrift på øen.

1722 – Franskmændene etablerede den nuværende by Kingstown i de tidlige måneder.

1763 – Øen blev afslået til Storbritannien, indtil 1779, da den gik tilbage til fransk styre, og igen tilbage igen til Storbritannien i 1783 som følge af Paristraktaten, hvor øen blev anerkendt som britisk koloni.

1793William Bligh, den kendte britiske søofficer, (bedst kendt for mytteriet på HMAV Bounty, og den efterfølgende rejse til Timor, som mytteristerne havde forvist ham og 18 andre til) ankom til  øen med brødfrugt-frø som skulle kultiveres der.

1795-1797 – Årene frem til 1796 blev præget af konflikter mellem kolonisterne og indianerne, mere end 5000 indianere blev deporteret til Roatán, en ø udenfor Honduras.

1812 – Første dokumenteret udbrud af vulkanen La Soufriere, der medførte mange sårede beboere. Flere vulkaner i Caribien har sammen navn, der på fransk betyder “svovlgrube”.

1834 – Slaveriet blev afskaffet, hvilket resulterede i immigration fra andre folkeslag, blandt andet portugiser og asiater, der ofte kom til at leve under dårlige forhold.

1902 – Andet udbrud af La Soufriere, der krævede livet på 2000 øboere. Meget af Grenadinernes landbrugsjord blev beskadiget, og øens økonomi forværredes hurtigt.

1958-1962 – St. Vincent blev medlem af britisk-sponsorerede West Indies Federation.

1979St. Vincent og Grenadinerne blev uafhængig den 27. oktober.

1981 – Arbejdere lavede en generalstrejke for at protestere imod den økonomiske tilbagegang.

Foto: Kino.dk

2002-2003 – FILM: Pirates of the Caribbean: Den sorte forbandelse, blev indspillet fra den 9. oktober, 2002-7. marts, 2003. Hovedbasen var på St. Vincent, var hovedbasen for indspilningen af filmen. “Port Royal” havnen blev bygget ved Wallilabou Bay (St. Vincent – dokken og facaderne er for længst væk) og sættet af den lille by (også væk) ved Chateaubelair. Turismen er naturligvis blevet fordoblet pga. filmenes succes.

2003 – Landet fjernes fra listen over nationer der anses som usamarbejdsvillige mod hvidvaskning af penge i juni måned.

2013 – Saint Vincent opfordrede europæiske nationer om at betale erstatning for slavehandlen.

SAINT LUCIA

Foto: www.welt-atlas.de

Foto: www.welt-atlas.de

Saint Lucia er en østat i den østlige del af det Caribiske Hav på grænsen til Atlanterhavet. Det er en del af de små Antiller og er beliggende nord for øerne Saint Vincent og Grenadinerne og syd for Martinique.

Der er mange spekulationer om hvem der opdagede øen først, nogle siger det var Columbus på hans fjerde rejse i 1502, andre tror det var Juan de la Cosa. Uanset hvad, var der ingen der bosatte sig rigtigt på øen før 100 år senere.

Øen har skiftevis været under britisk og fransk herredømme. Castries er hovedstad (grundlagt 1650), og er flere gange blevet genopbygget efter at være blevet ødelagt af brand. Der bor omkring 61,400 mennesker i byen.

I anden halvdel af 1800-tallet var Vieux Fort centrum for St. Lucia’s sukkerindustri. En del af Vieux Fort kaldes Black Bay, og navnet stammer fra legenden om den berygtede Sørøverkaptajn Sortskæg, der skulle have brugt denne del af landet til at gemme sit tyvegods mellem 1717-1718.

Under Anden Verdenskrig blev Vieux Fort også base for de amerikanske tropper, og en af beviserne på dette, var en tunnel, som stadig eksisterer i dag, som mange af øens beboere ikke kender til – den løber fra Clark Street til St. Judes Hospital i Augier.

De to tårnhøje vulkanske kegler på den sydvestlige kyst, Gros Piton og Petit Piton forbliver en stor hjælp for søfolk, og betragtes som en af de mest berømte varetegn i Caribien. Mount Gimie er det højeste bjerg på øen, med sine 950 meter.

Øen er på størrelse med Bornholm.

TIDSLINJE:

200 – Øen var først beboet af Arawak-indianere, der havde slået sig ned ved det som i dag er Pigeon Island. De kaldte den “Iouanalao“, der betyder “Iguanernes ø“. Der er adskillige arkæologiske steder, som dokumenterer og viser indianernes veludviklede sans for keramik.

800Caribiere overtog øen, og dræbte deres mænd og brugte kvinderne og gjorde dem til en del af deres eget samfund. De kaldte øen “Hewanauru” og senere “Hewanorra“, hvilket er grunden til at den senere internationale lufthavn i Vieux Fort blev kaldt Hewanorra International Airport.

1500 – Øen blev opdaget af den spanske opdagelsesrejsende Juan de la Cosa. Han spillede en vigtig rolle i de første to rejser med Christopher Columbus til Vestindien, da han var ejer af og kaptajn på Santa Maria, som var det største af de tre skibe Columbus brugte på sin første rejse over Atlanterhavet til Amerika i 1492.

1550’erne – Den franske pirat Francois Le Clerc (Træben), ankom til øen, og oprettede sin base på Pigeon Island, hvorfra han kunne angribe og røve de passerende spanske skibe. Han lavede en aftale med caribierne om ikke at angribe hans skibe.

1600-talletHollænderne ankom til øen og etablerede en befæstning ved Vieux Fort.

1605Caribierne tvang de britiske kolonister på flugt fra øen.

1635 – Franskmænd ankom til øen og etablerede en koloni.

1639Caribierne tvang endnu engang de britiske kolonister på flugt.

1660Frankrig underskriver en traktat med caribierne.

Soufrière. By Gzdavidwong at Chinese Wikipedia.

1746Frankrig etablerer den første officielle bosættelse i St. LuciaSoufriere.

1765 – Den første plantage blev etableret af to franskmænd.

Til venstre d'Estaings 12 skibe. Til højre Barringtons 7 fartøjer. Foto: By Dominic Serres - Royal Museums Greenwich, Public Domain, www.wikipedia.org

Til venstre d’Estaings 12 skibe. Til højre Barringtons 7 fartøjer. Foto: By Dominic Serres – Royal Museums Greenwich, Public Domain, www.wikipedia.org

1778Slaget ved St. Lucia fandt sted den 14. december under den amerikanske uafhængighedskrig mellem den britiske og franske flåde. Admiral George Rodney overtog Pigeon Island og byggede et fort opkaldt efter ham selv. Fort Rodney (video) blev bygget på den mindste af de højeste punkter på øen, og for at kunne skabe bedre udsyn, beordrede han alle træer i området skulle skæres ned.

1780 – I alt tolv bosættelser og et stort antal sukkerplantager var blevet etableret dette år.

1803Briterne invaderer Saint Lucia, men slaverne og franske desertører bekæmper dem i et felttog, men de taber og briterne gjorde øen til deres koloni. Castries, der blev grundlagt i 1650, blev øens hovedstad.

1814Frankrig afstår øen til briterne efter Paris-traktaten, og Storbritannien proklamerer øen som kronekoloni og bringer afrikanske slaver til arbejdet på sukkerrørplantagerne.

1834 – Slaveriet afskaffet.

1842 – Engelsk bliver øens officielle sprog.

1871-1956 – St Lucia medlem af Leeward Islands Federation.

1941Beane Air Force Base blev aktiveret som militærbase af amerikanerne under Anden Verdenskrig, hvor missionen var at forsvare øen mod fjendtligt angreb. Lufthaven blev brugt frem til 1949, derefter renoveret, og konverteret om til Hewanorra International Airport.

1958-1962St Lucia medlem af Federation of the West Indies.

1964 – Øen stopper sukkerrørsproduktionen.

1974Peter Bird og Derek King roede lidt over 6920 km over 106 dage fra øst til vest over Atlanten fra Gibraltar til St. Lucia. De skrev om deres tur i bogen “Small Boat Against the Sea”. Peter Bird forsvandt i 1996 sporløst i havet 1770 km fra Japans kyst i forsøget på at krydse Stillehavet. Kilde.

1979 – St Lucia bliver helt uafhængig.

1993 – Fald i prisen på bananer fører til uro og strejker blandt landbrugere og landarbejdere.

1997 – Den 18. juni blev det rapporteret, at Japan havde bestukket 5 caribiske nationer med omfattende bistand og investeringer for at blokere for beskyttelsen af truede dyrearter. Grenada, St. Kitts og Nevis, Saint Vincent, St. Lucia og Dominica blev alle rapporteret at have været bestukket.

2000 – Den 31. december stormede fire mænd bevæbnede med macheter ind i Basilica of the Immaculate Conception i Castries, hakkede de besøgende ned og satte dem i brand. En nonne, Theresa Egan, blev dræbt og 12 personer såret. De satte ild til præsten Charles Gaillard, der blev alvorligt forbrændt. To af de mistænkte identificerede sig som fjender af korruption i de katolske kirker. Politiet beskrev volden som religiøst motiveret. Kilde.

2002 – I september hærger den tropiske storm “Lili” og ødelægger 75% af bananafgrøderne. Nogle steder er hele plantager udslettet. Fire dødsfald, og 20 mio. $ i skader.

2004 – De to vulkanske tvillingetoppe – Pitonerne – blev erklæret et UNESCO World Heritage Site i juli. De er begge meget stejle og over 700 meter høje.

2007 – Orkanen “Dean” hærgede øen den 17. august, men kun 1 dødsfald, og 6,4 mio$ i skader.

2010 – Den 17. september gik en pistolmand til statsminister Stephenson King’s kontor og dræbte en mand, der ventede på en jobsamtale. King blev ikke ramt under skyderierne, og det lykkedes gerningsmanden at flygte. Kilde.

IDen 30. oktober hærgede orkanen “Thomas” og dræbte 14 beboere, med 588 mio$ i skader.

Les Pitons of St. Lucia

Photo: Serge Melki/www.flickr.com

SAINT KITTS og NEVIS

Saint Kitts og Nevis er et land i den østlige del af det Caribiske Hav på grænsen til Atlanterhavet. Det er en del af den smukke Leeward-øgruppe i de små Antiller.

Den største by på Saint Kitts er Basseterre, som også er hovedstaden i landet. Resten er: Charlestown, Sadlers, Cayon, Sandy Point Town, Mansion, Monkey Hill, Dieppe Bay Town, Boyd’s og Gingerland.

Som nogle af de første øer i regionen blev Saint Kitts og Nevis i henholdsvis 1623 og 1628 koloniseret af Storbritannien, og i de efterfølgende århundreder blev den oprindelige befolkning bestående af Arawak- og Carib-indianere undermineret af indførte afrikanske slaver.

Sukkerproduktionen var meget indbringende på øerne, som på alle britiske kolonier i det østlige Caribien, var afrikansk slaveri og borgerrettigheder et hot emne på Nevis og St. Kitts.

Begge øer er kendt for deres afdæmpet, afslappet atmosfære, og for deres imødekommende gæstfrihed.

TIDSLINJE:

1493Christopher Columbus landede på øerne. Han navngav St. Kitts efter skytshelgenen Christopher.

1623Storbritannien etablerede første koloni på St. Kitts.

1626Briterne massakrerede 2000 indfødte caribiere. Læs mere her.

1628Briterne etablerede en koloni på Nevis.

Alexander Hamilton, 1792. Foto: John Trumbull/www.wikipedia.org

Alexander Hamilton, 1792. Foto: John Trumbull/www.wikipedia.org

1755 – Alexander Hamilton, der ofte anses for at være en af USA’s grundlæggere blev født  på Nevis. Han flyttede til USA i teenage-årene, og kom hurtigt ind i politik og blev valgt som finansminister af præsident George Washington efter råd fra handelsmanden Robert Morris, og havde stillingen fra 1789 til  januar 1795 – og derfra er resten historie. Hamilton døde den 12. juli, 1804 i New York, USA.

1783 – Kravet på St. Kitts opgives af Frankrig under Versaillestraktaten.

1871 – St. Kitts, Nevis og Anguilla forenet som britisk afhængighed.

1876-1956 – Øerne var en del af Leeward Islands Federation.

1958-1962 – Øerne var en del af den Vestindiske Føderation.

1971 – Anguilla placeret under direkte britisk styre; Efterfulgt af et oprør mod dominans af St. Kitts.

1980 – Anguilla givet forfatning; union med St. Kitts og Nevis formelt tilbagekaldt.

1993 – Anti-regering demonstrationer fandt sted efter valget.

1994 – Anti-regerings-optøjer startet af tilhængere af Labor Party, forårsagede undtagelsestilstand.

1998 – St. Kitts og Nevis gennemført i august den første henrettelse i 17 år, på trods af internationale protester.

Orkanen Georges hærgede i september St. Kitts og Nevis. Orkanen kostede 5 liv og resulterede i skader på 458 mio. $ på St. Kitts og 39 mio. $ på Nevis.

Frigate Bay, St. Kitts. Foto: WilliamTorrillo/www.wikipedia.org

Frigate Bay, St. Kitts. Foto: WilliamTorrillo/www.wikipedia.org

2003 – Største hotelkompleks i det østlige Caribien åbnede ved Frigate Bay, St. Kitts.

2008Charles Elroy Laplace hængt for mord den 19. december. Regeringen håbede, at det ville virke afskrækkende mod høje niveauer af voldsforbrydelser. Det var første henrettelse siden år 2000. Henrettelsen var desuden kontroversiel, da den fandt sted før han kunne appellere sin sag for statsrådets retsudvalg i London, som er den øverste domstol for øerne.

Udsyn fra St. Kitts til Nevis. Foto: www.wikipedia.org

Udsyn fra St. Kitts til Nevis. Foto: www.wikipedia.org

NEDERLANDSKE ANTILLER

De Nederlandske Antiller var indtil 10. oktober 2010 en del af Kongeriget Nederlandene. Øgrupperne bestod af dele – Benedenwindse Eilanden ved Venezuelas kyst (også kaldet “ABC-øerne“): Aruba (indtil 1986) (se også her), Bonaire (sammen med Klein Bonaire) og Curaçao sammen med Klein Curaçao
Den mindste gruppe – Bovenwindse Eilanden, er sammensat af tre mindre vulkanske øer, der ligger øst for Puerto Rico og Jomfruøerne: Saba, Sint Eustatius og Sint Maarten (den nordlige del af øen hører til den fransk ø Guadeloupe).

Øerne blev opdaget i slutningen af 1400-tallet og erhvervet af det Nederlandske Vestindiske Kompagni fra Spanien.

Den største del af befolkningen består af efterkommere af afrikanske slaver, udover caribiske indianere og efterkommere af europæere og asiater.

Nederlandenes omfattende søfart blev straffet af spanierne, der i 1606 forbød den. Hollænderne reagerede ved at oprette et Vestindisk Kompagni med det formål at oprette, styre og forsvare kolonierne. Sørøveriet mod spanske skibe blev fra da af en vigtig indtægtskilde.

De Nederlandske Antiller ophørte d. 10. oktober 2010 med at eksistere som en administrativ enhed. Øerne fik fra denne dato ny status indenfor Kongeriget Nederlandene: Bonaire, Sint Eustatius og Saba) er herefter en direkte del af Nederlandene som særlige kommuner, og Curaçao og Sint Maarten har nu status som selvstændige lande indenfor Kongeriget Nederlandene – samme status som Aruba fik i 1986.

TIDSLINJE:

2500 FVT – De første præ-columbianske indianere (Amerikas oprindelige folk) ankom fra det nordlige Sydamerika til Curaçao.

1000 FVT – Ciboney-folket forsøgte at bosætte sig på St. Barts, men forlod øen på grund af mangel på vand.

500-1500 – Caiquete-folket (en gren af Arawak) var de første beboere på øerne Aruba, Bonaire og Curaçao.

800-talletArawak-indianere der kom fra Sydamerika bosatte sig på Sint Maarten, efterfulgt af caibiere, som navngav øen Soualiga – eller Saltlandet.

1000-talletArawak-indianerne var de første bosættere på Aruba.

1493Christopher Columbus opdagede Saba og Sint Eustatius (flere lande gjorde krav på øen i de efterfølgende 150 år.) Han opdagede også Sint Maarten, og kaldte øen Isla de San Martin.

1499 – Da spanieren, der er kendt for at have navngivet Venezuela, Alonso de Ojeda ankom til øgruppen dette år, blev indianerne gjort til slaver og ført til Hispaniola – det nuværende Haiti og den Dominikanske Republik. Samme skæbne led caribefolket på Barlovento-øerne (Windward Islands), som Columbus stødte på i 1493.

1508 – Alonso de Ojeda blev udpeget som den første guvernør af Aruba. 

1515Arawak-indianere blev ført til Hispaniola for at arbejde i kobberminer. Caiquete-folket blev ført til  kobberminerne i Santo Domingo.

1527Spanien koloniserede formelt Aruba, Bonaire og Curaçao. Guvernør Juan de Ampues bad kong Karl 5. af Spanien om at få indianerne tilbage til øen, hvilket kongen tillod.

1568-1648Hollænderne og spanierne kæmpede mod hinanden i Firsårskrigen.

1624 – De franske bosættere dyrkede tobak i de franske kvarterer.

1632 – En gruppe skibbrudne englændere landede på Saba. Øen skiftede ejerskab 12 gange mellem 1632-1816 (fransk, engelsk, spansk og hollandsk).

Havnen i Willemstad. Foto: www.wikipedia.org

Havnen i Willemstad. Foto: www.wikipedia.org

1634Willemstad blev Curaçaos hovedby, og de Nederlandske Antillers hovedstad indtil 2010.  Den indre by kom med på UNESCOs verdensarvsliste i 1997.

Bonaire blev koloniseret og brugt som militærbase af hollænderne, der også brugte øen til at græsse deres kvæg på.

1636ArubaBonaire og Sint Eustatius blev koloniseret af Holland, der dannede Det Nederlandske Vestindiske Kompagni. Kompagniet bidrog stærkt til den nederlandske kolonisering af Amerika.

1639 –  Det Nederlandske Vestindiske Kompagni startede saltproduktion, og afrikanske slaver blev importeret og boede i tilstødende hytter.

Fort Oranje i Kralendijk. Foto: www.wikipedia.org

Fort Oranje i Kralendijk. Foto: www.wikipedia.org

Fort Oranje blev bygget for at sikre sig mod fremtidige angreb ved Bonaire’s vigtigste havn. Det var først omkring 1840 at bosættelsen ved havnen blev døbt Kralendijk, som i dag er Bonaire’s hovedstad.

Saba set fra den nordlige side med Mount Scenery. Foto: www.wikipedia.org

Saba set fra den nordlige side med Mount Scenery. Foto: www.wikipedia.org

o. 1640Mount ScenerySaba gik i udbrud med omfattede eksplosioner og pyroklastisk strømme.

1642-1644Peter Stuyvesant var guvernør af Curaçao.

1646-1664 – Curaçao blev administreret fra New Netherland.

1662 – Curaçao blev centrum for den atlantiske slavehandel.

1780 – En stor orkan forårsagede katastrofale skader og tab af mere end 4000 liv på St. Eustatius.

1791 – Det Nederlandske Vestindiske Kompagni blev opløst, og slaver der tilhørte Kongeriget Nederlandene, blev nu kendt som regeringens slaver.

 

Statuerne blev rejst på kysten, hvor i 1795 oprørslederen Tula blev henrettet. Foto: curavilla.wordpress.com

Statuerne blev rejst på kysten, hvor i 1795 oprørslederen Tula blev henrettet. Foto: curavilla.wordpress.com

1795Tula var en slave i byen BandabouCuraçao, der befriede sig selv og startede et slaveoprør, som resulterede i en månedlang konflikt på øen mellem undslupne og den koloniale regering.. Han blev henrettet den 3. oktober. Læs mere her.

1799-1802Briterne besatte Aruba.

1800-1803 – Holland mistede kontrollen over Bonaire til briterne. Og igen senere fra 1807 – 1816.

1805-1815 – Briterne besatte igen Aruba.

1816Holland fik øgruppen tilbage igen.

1824Guld blev opdaget.

1845Aruba blev officielt en del af de Nederlandske Antiller.

1862 – Slaveriet blev afskaffet på Bonaire.

1874 – Brugen af Guano (gylle) som gødning blev opdaget, Aruba blev storleverandør af calciumfosfat.

1915 – Royal Dutch Shell etablerede et olieraffinaderi i Curaçao. Det lukkede i 1985.

1916 – Guldminedrift ophørte på grund af svindende udbud.

1919 – St. Eustatius, Saba og St. Maarten forenet som nederlandske Windwardøer.

1924 –  Lago Oil and Transport Company byggede et olieraffinaderiet ved San Nicolaas på Aruba.

1935 – Første lufthavn blev etableret på Aruba.  Læs mere her.

1940-1942 – Under den tyske besættelse af Holland, var Aruba britisk protektorat.

1942 – En tysk ubåd angreb den 16. februar olieraffinaderiet og sank tankskibet SS Pedernales der lå forankret ved San Nicolaas havn. Læs mere her.

1942-1945Aruba var amerikansk protektorat.

1943 – Den første vej fra Fort Bay til The BottomSaba, blev etableret og var færdig i 1958.

1954Bonaire blev hollandsk protektorat; fik bevilget politisk selvstændighed.

Curaçao blev regerings-sæde for De Nederlandske Antiller.

1955Flamingo Airport blev etableret i Kralendjik.

Aruba hotel på Palm Beach. Foto: www.aruba.com

Aruba hotel på Palm Beach. Foto: www.aruba.com

1959Aruba’s første hotel Aruba Caribbean Hotel, åbnede. Det lukkede i 1975. Læs her.

1960 – Mahognitræer på øen ødelagt af orkaner.

1961 – Lovgivning vedtaget for at beskytte havskildpadde-æg og reder.

Hovedvejen fra lufthavnen til havnen på Saba blev færdig.

1962Bonaire Beach Hotel blev åbnet.

1971Bonaire gjorde spydfiskeri forbudt.

1984 – Det 235 tons tunge fragtskib, The Hilma Hooker, sank den 12. september, ud for Bonaire’s kyst. I dag er vraget et populært dykkersted. Se en oversigt over vraget her.

1985Exxon Corporation lukkede olieraffinaderiet i San Nicolaas og begyndte at demontere anlægget samt kolonien. Det ødelagde øens økonomi.

1986Aruba løsrev sig fra Nederlandske Antiller for at blive en adskilt bestanddel i Kongeriget Nederlandene, og efterlod kun 5 øområder.

1987 – Vandet der omgiver Saba, bliver døbt Saba National Marine Park.

1996 – Aruba er med på den amerikansk liste over store narkotikaproducerende eller transitlande.

Den 7-28 juli hærgede Orkanen Cesar, forårsagede 51 dødsfald (26 i Costa Rica) i Caribien og Mellemamerika. Da den krydsede Stillehavet skiftede dens navn til Douglas.

2000 – Aruba nævnes som en af 35  “usamarbejdsvillige skattely” af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD). Den er senere fjernet fra listen, da øen har lovet større åbenhed.

2005Arubas 7,6 meter høje og 30 meter lange turistattraktion, Natural Bridge kollapsede den 2. september.

2010 – De Nederlandske Antiller ophørte d. 10. oktober med at eksistere som en administrativ enhed.

Den tropiske storm “Thomas” i Curaçao kostede 2 mennesker livet først i november, og oplevede den mest ekstreme regn i 40 år. 26,5 cm regn faldt på et døgn i den østlige del af landet.

2011 – Bonaire vedtager amerikanske dollar som officiel valuta.

2013 – FILM: Den 4. juli fik filmen om slaven Tula premiere i Holland. Tula: The Revolt, blev optaget i Curaçao.

2014 – Sint Eustatius havde pr. 1. januar 2014 et indbyggertal på 4.020.

MONTSERRAT (britisk)

Montserrat er en frodig, bjergrig ø i det Caribiske Hav. “Caribiens Smaragd-ø” er en del af Leeward Øerne og en del af økæden kaldet De små antiller. Øen er ca 16 km lang og 11 km bred, med omtrent 40 km kystlinje. Øen er beboet af 5200 mennesker (2012).

Øens hovedstad er Plymouth, men efter dens ødelæggelse, er en ny hovedby ved at blive etableret ved Little Bay. De store knudepunkter i aktiviteter nu er centreret i den nordvestlige ende af øen i Brades, Carrs Bay og Sweeneys.

De største byer er (efter befolkning): Brades, Cork Hill, Salem, Saint John’s Village, Gerald’s.

Siden 1995, har man frygtet at vulkanen Soufriere Hills kan komme med endnu større udbrud. Øen vokser ganske langsomt i størrelse pga. ophobning af vulkanske aflejringer på den sydøstlige kyst.

TIDSLINJE:

500 FVTArawak-indianerne ankom til øen og bosatte sig.

1400-talletArawak-indianerne drives væk fra øen af en meget mere aggressiv gruppe indianere, kendt som Caribiere.

1493Christopher Columbus navngav øen på hans anden rejse til den nye verden, efter Montserratbjerget, som ligger i Catalonien.

1555Spanierne erklærede øen for deres.

1632 – Thomas Warner medbragte engelske og irske katolikker fra St. Kitts for at opstarte en engelsk koloni på øen.

1649 – Oliver Cromwell transporterede irske politiske fanger til Montserrat.

1650 – Sukkerrør introduceret til øen.

1664Frankrig besatte øen og indførte slaveriet. Fire år efter overgik øen igen til Storbritannien.

1712 – Frankrig opgav Montserrat.

1768 – Mislykket slaveoprør fandt sted på Skt. Patricks dag.

1782Frankrig generobrer øen. Året efter fik Storbritannien igen øen tilbage da det stod i Versaillestraktaten.

1834 – Slaveriet afskaffet.

1857 – Forkæmperen for slaveafskaffelsen Joseph Sturge dannede Montserrat Company og indførte dyrkning af lindetræer.

1956 – Leeward Islands føderation afskaffes; Montserrat blev en separat koloni.

1960 – Montserrat etableret som britisk koloni.

1965 – Den 17. september fløj Pan Am Flight 292 ind i Chances Peak nær toppen, smadrede og dræbte alle 30 passagerer ombord.

Hugo den 17. september, 1989. Foto: www.wunderground.com

Hugo den 17. september, 1989. Foto: www.wunderground.com

1989 – Orkanen Hugo hærgede i september det meste af øen og efterlod 11.000 ud af 12.000 folk hjemløse. Infrastrukturen i byen var forstyrret i flere uger efter. I alt 21 døde og skaderne løb op i 200 mio $.

1995 – Den 18. juli begyndte udbruddet af Soufriere Hills vulkanen for første gang i 350 år, hvilket medførte ødelæggelsen af øens hovedstad Plymouth. Mellem 1995 og 2000 var to tredjedele af øens befolkning tvunget til at flygte til “sikre områder” i den nordlige del af øen, eller til naboøerne og helt til New York, men primært til England.

I August erklærer regeringen undtagelsestilstand.

1996 – Øboerne fik opholdstilladelse af Storbritannien, hvilket indeholdt rettighederne til at arbejde i Storbritannien i op til to år. To år efter fik øboerne at vide, at de kunne søge permanent opholdstilladelse.

1997  Lufthavn W. H. Bramble Airport blev ødelagt af et vulkanudbrud den 25. juni, som udslettede meget af den sydlige del af øen. Læs mere her.

2000Montserrat kom på den internationale liste over områder, der anses for at være usamarbejdsvillige i kampen mod hvidvaskning af penge.

2001 – Soufriere Hills vulkanen forårsagede omfattende skader ved udbruddet.

2003 – Soufriere Hills gik endnu engang i udbrud, og ødelagde en masse bygninger.

2005 – I flere år efter katastrofen, var adgangen til Montserrat kun tilgængelig via helikoptere eller skibe, indtil juli 2005, hvor bygningen af den nye Gerald’s Airport (nu John A. Osborne Airport) blev afsluttet i den nordlige ende af øen.

2010 – Den 11. februar blev den tidligere lufthavn W. H. Bramble Airport begravet af strømme fra vulkansk aktivitet.

 

Foto: www.wikimedia.org

Foto: www.wikimedia.org

MARTINIQUE (Frankrig)

Foto: wikimedia.org

Foto: wikimedia.org

Martinique er en ø og et fransk oversøisk departement(nummer 972) og en oversøisk region, med 350 km kystlinje, som er beliggende i Caribien nord for Trinidad og Tobago. Øen  befinder sig imellem Dominique-øen og Sankt Lucie-øen. Der bor omkring 400,000 på øen.

Hovedstaden er Fort-de-France med over 91,000 beboere.

Martinique lever op til sit navn “Blomsternes ø”, med sine bougainvillea, hibiscus (Hawaiiblomst), kanna indisk blomsterrør, anthurium (flamingoblomst) og kæmpebregner. Mangroven med sine mange træer er også en del af landskabet.

Mount Pelée er øens højeste punkt, men med sine 1397 meter er den ikke kun et besøg værd pga. et overblik over Saint-Pierre, men også for at nyde et stykke destruktiv historie, der har hærget øen adskillige gange – senest i 1929.

TIDSLINJE:

100-1450 – Øen var beboet af Arawak og caribiere. I år 130 mener man at de første Arawak-indianere ankom fra Sydamerika. I 295 udbrød Mount Pelée og dette formindskede befolkningen. Omkring år 400 vendte Arawak-indianerne tilbage igen. I år 600 ankom Caribierne og de udslettede Arawakerne og koloniserede øen over de næste århundreder.

1493Christopher Columbus kortlagde øen uden at sætte fødderne på den.

1502Columbus landede den 15. juni på Martinique; spanierne frygtede de caribiske indianere på øen, og valgte at fokusere på andre mere interessante dele af den Nye Verden.

1630Mount Pelée gik første gang i udbrud.

1635 – Martinique har været en fransk koloni siden 1635 med undtagelse af korte perioder, hvor den var britisk. Kardinal Richelieu grundlægger “Compagnie des Isles d’Amérique” (De Amerikanske Øers Kompagni) eller “Compagnie Saint-Christophe“.

1648 – Handelsselskabet går konkurs og øerne sættes til salg. Jacques Dyel, Belain d’Esnambucs nevø, køber dem og lever fortsat i forståelse med de caribiske indfødte indianere, (cariberne). Han grundlagde Fort Royal – I dag Fort-de-France – og indførte sukkerrør på øen.

1660 – Slavehandelen tilfører hundredevis af fanger primært fra det vestlige Afrika, for at arbejde for de forskellige industrier der producerer kaffe, indigo og sukkerrør.

1664 –  Frankrigs mægtigste og mest betydningsfulde statsmand Jean-Baptiste Colbert grundlægger Det Vestindiske Selskab. Ved denne begivenhed tilfalder øerne det franske kongerige.

1674 – Den 16. juli lagde den hollandske admiral Michel de Ruyters flåde sig til Fort Royal, der forsvarer sig og vinder slaget.

1694 – den 29. januar ankom Jean-Baptiste Labat til Martinique, hvor han fik overdraget sognet Macouba (Macumba), hvor han arbejde i to år og tilføjede mange bygninger, inklusivt kirken. Han grundlægger Sankt-Jacques sukkerrørsplantage i 1696, der hurtigt viser sig at blive en foregangsvirksomhed i sukkerindustrien selv mange år efter.

1762 – 1763 – Engelsk overtagelse af Martinique. Fort Royal kapitulerer den 4. februar 1762 og bliver besat, men kun i ni måneder eftersom « Paris traktaten » leverede øerne tilbage til Frankrig, der til gengæld mistede Canada.

1720 – Den franske søofficer Gabriel de Clieu, introducerede kaffe til øen.

1766/1767 – En orkan og efterfølgende jordskælv hærgede øen den 13. august, og dræbte imellem 600-1600 beboere.

1774 – Da et dekret sluttede kontraktbundet trældom for hvide, var der 18-19 mio. kaffetræer på øen.

1776 – En af de mest ødelæggende orkaner hærgede øen, og dræbte 6000 beboere. 100 franske og hollandske skibe sank og dræbte 600.

1790 – En borgerkrig brød ud.

1792Mount Pelée i udbrud igen.

1813 – En orkan hærgede og dræbte 3000 beboere.

1815Napoleon afskaffer slavehandelen.

1819 – Indførelse af « l’octroi de mer » (sundtold), en afgift, der modtages for hver indsejling i det Caribiske Hav. Den findes den dag i dag.

1848 – Den 27. april bekendtgør regeringen en serie af dekreter (opnået af Victor Schoelcher), som giver 72.000 slaver frimandstatus. Her afskaffes altså slaveriet officielt den 22. maj.

1851 – Første udbrud af Mount Pelée. De første indere og kinesere ankommer til landet for at råde bod på mandskabs-mangel og for at genopbygge den nordlige del af landet, hærget af opstande.

Martiniques landskab 1887. Foto: wikipedia.org

Martiniques landskab 1887. Foto: wikipedia.org

1887 – Den franske maler Paul Gaugin boede på øen i flere måneder fra juni til november nær Saint-Pierre. Her malede han det tropiske landskab og de indfødte kvinder.

Resterne af Saint-Pierre efter vulkanudbruddet i 1902

Resterne af Saint-Pierre efter vulkanudbruddet i 1902. Foto: Wikipedia.org

1902Saint-Pierre og Le Prêcheur blev 8. maj ødelagt på få minutter af et stort vulkanudbrud fra Mount Pelée, og byens befolkning på ca. 26-30.000 omkom. De to eneste overlevende i Saint-Pierre var byens skomager og en kriminel der sad i byens fængsel. Hovedstaden blev flyttet til Fort-de-France.

1905 – Over 5000 beboere forlod øen for at få jobs til arbejdet på Panamakanalen.

1913Frankrig vedtog værnepligten i kolonierne; loven opfordrede Martinique til at sende 1100 mænd om året til Frankrig for uddannelse.  Samme år blev øen engageret i massiv eksport af rom under første verdenskrig.

1914-1918 – Stor deltagelse med 18.000 unge i den Første Verdenskrig. Den martinikanske ungdom, der ser to tredjedele af deres soldater blive såret, fanget eller dræbt i denne krig.

1916 – Sukkerfabrikker blev omdannet til rom-destillerier, hvilket genoplivede øens økonomi.

1928-1930 – Bananer spillede en stor rolle i den lokale økonomi.

1929-1932Mount Pelée vågner til live. Dog er det et mindre alvorligt udbrud end det i 1902.

1951 – Den første cyklon passerer Martinique. Denne døbes “The Dog”.

1974Martinique bliver en fransk region (ROM).

1999 – Bananer fra Martinique er i centrum for en handelskrig mellem USA og Europa.

2007 – Orkanen Dean mørbankede den 17. august øen, og udslettede bananhøsten med ca 400 mio$ i skader, og 3 døde. Efterfølgende blev en dengue-epidemi skyld i at over 1000 beboere døde på en måned.

2009 – Den 16. februar marcherer 10.000 demonstranter gennem hovedstadens gader for at protestere over dyre fødevarepriser.

Den 4. marts accepterer Frankrig at hæve de laveste lønninger med 200 euro om måneden, og fagforenings-lederne bliver enige om at ophæve 44 dages-strejken.

GUADELOUPE (Frankrig)

Foto: www. wikipedia.org

Foto: www. wikipedia.org

Guadeloupe er et fransk oversøisk departement i Caribien (DOM-ROM) bestående af en række øer med et samlet areal på 1.628 km². Øgruppen har 400.736 indbyggere og tilhører de Små Antiller. Øgruppen består af de to hovedøer Basse-Terre mod vest, og Grande-Terre mod øst, som er adskilt af et smalt stræde, der krydses med broer. De mindre øer er la Désirade, Marie-Galante samt les des Saintes.

Guadeloupe omtales somme tider som “Sommerfugleøen” (Butterfly Island), da formene på de to øer minder om vingerne på en sommerfugl.

TIDSLINJE:

300 – Øgruppen var oprindeligt beboet af Arawak-indianerne, og derefter Kariberne, der oprindeligt boede i Venezuela og spredte sig ud over hele Caribien.

1493 – Den 4. november opdager Christopher Columbus øerne under hans anden ekspedition.

1635 – Franske kolonister bosætter sig på øen.

1644 – Sukkerrør plantes på øen.

1650 – De første afrikanske slaver ankommer.

1674Guadeloupe blev en fransk besiddelse, afhængig af Martinique.

1703 – Englænderne erobrede Fort St. Charles og Basse-Terre, men sygdom og sult tvang dem til tilbagetrækning.

1759-1763 – Under Syvårskrigen invaderede briterne Guadeloupe. Plantager blev ødelagt og øen overgav sig. Briterne byggede en havn på Pointe-a-Pitre, etablerede sukkerplantager og importerede omkring 18.000 slaver.

1762Basse-Terre blev sæde for regeringen og hjemsted for domstolen.

1763Paris-traktaten sluttede Syvårskrigen og Guadeloupe blev genindsat til fransk suverænitet.

1770 – Kaffeplantager blev så småt etableret, hvilket accelererede væksten af slaveriet.

1775Guadeloupe gjorde sig fri fra Martinique, men var stadig under guvernøren hos de franske Windward Islands. Guadeloupe blev storimportør af kakao.

1784 – Handel blev tilladt mellem Guadeloupe og borgere i USA.

1794 – Den franske konvention afskaffede slaveriet, men den blev genindført af Napoleon igen i 1802.

1795Guadeloupe bliver et fransk område.

1799  Frankrigs nationale forfatning (Constitution of the year VIII) gør, at de franske kolonier vil være underlagt særlige love. Guadeloupe føres tilbage til status af koloni og mistede repræsentation i Generalforsamlingen.

1801 – Et konsul-dekret fastsætter, at Guadeloupe vil blive styret af tre dommere; en generalkaptajn, en præfekt og en civil kommissær.

1802Frankrig generobrede Guadeloupe og Napoleon genindførte slaveriet.

1808 – Antallet af slaver var vokset til 122.895.

1809 – Briterne erobrede Basse-Terre.

1810 – Briterne besatte Guadeloupe.

1813-1814Guadeloupe blev overgivet til svensk besiddelse, men var stadig besat af Storbritannien. Sverige forbød slavehandel.

1815 – Briterne besatte igen Guadeloupe.

1825 – En orkan ødelægger Basse-Terre.

1843Pointe-a-Pitre blev den 8. februar nær udslettet under et jordskælv, og brande ødelagde alt der var tilbage. 3000 beboere blev dræbt.

1845 – En folkeoptælling i oktober måned afslører at der er en befolkning på 129.109, hvoraf de 41.357 er frie mennesker og  87.752 er slaver.

1848 – Slaveriet blev afskaffet den 27. april, hvilket gør 72.000 slaver til frie mænd.

1854 – Første kontraktlige tjenere ankom til øen.

1865-1866Guadeloupe mistede 12,000 af de i alt 150,000 beboere til en kolera-epidemi.

1879 – En folkeoptælling i april viser at befolkningen er oppe på 174.231 mennesker.

1897 – Et jordskælv forårsagede alvorlige skader, hvilket medførte økonomisk krise.

1904 – Krise på sukkermarkedet forårsagede politiske og økonomiske problemer.

1923Guadeloupe eksportede deres første bananer.

1928 – En orkan ramte Pointe-a-Pitre, 2000 mennesker blev dræbt, 90% af folks hjem blev smadret.

1940USA indførte blokade på Guadeloupes skibsruter, så forsyninger ikke længere kunne nå kolonien.

1941 – “Bekæmpelse af vagebondliv” blev indført, hvilket gjorde at alle på øen var forpligtet til at have arbejdskraft-bankbøger på sig.

1961-1965 – Selvstændighed, politisk agitation og uroligheder.

1967 – Uroligheder i Point-à-Pitre og konfrontationer med politistyrker medfører mange dødsfald i maj måned.

La Soufrière. Foto: www.wikimedia.org

La Soufrière. Foto: www.wikimedia.org

1976 – Vulkanen La Soufrière, gik i udbrud  i juli måned og medførte betydelige ødelæggelser, 73.000 folk evakuerede fra hovedstaden, Basse-Terre. Se billeder fra tidligere og seneste udbrud her.

1989 – Cyklonen “Hugo” hærger øen den 17. september. Det totale skadesbeløb var på 4 milliarder francs eller 880 millioner $ (1989 USD). Kun 5 mennesker omkom, og 107 sårede.

2001-2002Guadeloupe var ramt af hård tørke.

2003 – Beboerne på Saint-Barthélemy og Saint-Martin, stemte den 7. december for en status som fransk kollektivitet (COM) adskilt fra Guadeloupe.  Valget blev ratificeret ved lov den 21. februar 2007.

2009 – Strejker med fokus på lave lønninger, høje leveomkostninger og social ulighed brød ud den 20. januar. Frankrig gav efter for kravene om lønstigninger. Politiet tilbageholdt 50 demonstranter, der kastede sten, imens politiet forsøgte at fjerne barrikaderne. Uromagere der bemandede barrikaderne dræbte aktivisten Jacques Bino, den 18. februar. Læs mere her.

GRENADA

Højreklik og åbn i ny fane for original str. Foto: wikimedia.org

Højreklik og åbn i ny fane for original str. Foto: wikimedia.org

Grenada er et caribisk land beliggende nord for Trinidad og Tobago. Landet består af øerne Grenada samt småøerne Carriacou og Petite Martinique. Der er over 600 småøer, hvor de fleste er ubeboede. Øen har vulkansk oprindelse og søerne Grand Etang og Antoine er dannet i udslukte kratere.

Grenadas befolkning er omkring 100.000 (2013) fordelt på 340 Km2. Hovedstaden og den største by er St. George’s, efterfulgt af Gouyave, Grenville, Victoria, Saint David’s, Sauteurs, og Hillsborough.

Grenada er opdelt i 6 sogn: Saint Andrew, Saint David, Saint George, Saint John, Saint Mark og Saint Patrick.

Grenada er berømt for sine krydderier og går også under betegnelsen «krydderiøen» (Spice island). Med til landet hører økæden Grenadines, hvoraf de største øer er Carriacou (34 km2) og Petite Martinique (2 km2 ).

TIDSLINJE:

20 mio FVTGrenada blev dannet som en undersøisk vulkan.

1498 – Den første opdagelsesrejse til Grenada blev ledet af Columbus, der var på sin tredje rejse til Den Nye Verden, men på grund af de indfødte carib-indianeres fjendtlighed faldt alle forsøg på kolonisering til jorden. Columbus navngav øen Concepcion.

1609Storbritannien forsøgte at oprette en lille koloni, men fejlede, og det blev franskmændene der fik held med at drive de sidste 4 dusin kannibalistiske carib-indianere væk fra øen i 1651 (de kastede sig ud fra en klippe på øens nordlige spids) og de opnåede fuld kontrol med øen i 1674, trods indædt modstand fra caribierne.

1650 – Franske kolonister fra Martinique, etablerede en koloni, og grundlagde St. George’s, den nuværende hovedstad i dag.

1705 – De franske kolonister begyndte opførelsen af Fort George. Det blev færdiggjort af briterne.

1753 – De franske kolonister fra Martinique havde 100 sukkermøller og 12.000 sorte slaver. På dette tidspunkt var den oprindelige befolkning udryddet.

1779 – Den franske flåde besatte Grenada den 4. juli.

1783 – Frankrig afstod Grenada til Storbritannien i overens-stemmelse med traktaten i Versailles, på et tidspunkt, hvor den havde udviklet sig til en traditionel caribisk ø med sukkerplantager og afrikanske slaver som arbejdskraft. Briterne introducerede produktionen af kakao, bomuld og muskatnød – baseret på anvendelsen af slavearbejdskraft. Antallet var i 1788 steget til 24.000, og det forblev på dette niveau frem til afskaffelsen af slaveriet i 1838.

1834 – Slaveriet blev afskaffet.

1885-1958 – Grenada fungerede som administrative hovedkvarter for British Windward Islands.

1955 – Orkanen Janet ramte om morgenen den 23. september  Grenada, ødelagde 75% af muskatnødtræer, medførte 122 dødsfald og 65,8 mio$ i skader på økæden.

1958-1962 – Grenada blev en del af det britisk-sponsoreret Federation of West Indies.

1967 – Grenada blev tilknyttet staten Storbritannien.

1974 – Landet opnåede selvstændighed den 7. februar.

1979 – Regeringen ledet af landets første premiereminister, Eric Gairy, blev væltet ved et ublodigt kup af en gruppe kommunister (New Jewel Movement), hvilket efterfølgende medførte indre spændinger i den kommunistiske fløj, og i 1983 da kuppets leder, Maurice Bishop blev henrettet trods massive protester fra befolkningen den 19. oktober, greb USA og andre caribiske lande efterfølgende ind og fik genindført demokratiet.

Højreklik og åbn i ny fane for original str. Foto: Wikimedia.org

Den amerikanske invasion af Grenada. Højreklik og åbn i ny fane for original str. Foto: Wikimedia.org

1983Invasionen af Grenada, med kodenavnet Operation Urgent Fury, var en amerikansk invasion bestående af 1800 marinesoldater og rangers af østaten den 25. oktober i samarbejde med Barbados, Jamaica og Organisationen for Østcaribiske Stater (OECS), som reaktion på vicepremierminister Bernard Coard. Tre dage efter havde de amerikanske styrker fuld kontrol over øen.

2001 – Grenada blev blacklistet af den Paris-baserede Financial Action Task Force for ikke at håndtere problemet med hvidvaskning af penge. Grenada blev taget af listen igen året efter.

2002 – Større organisk banan projekt lanceret i et forsøg på at sætte skub i industrien; 150 tønder land afsættes til økologisk dyrkning.

2004Grenada led alvorlige økonomiske følger (1,1 mia$) efter 90% ødelæggelser forårsaget af Orkanen Ivan, den 7. september og medførte 39 dræbte. Grenadas regering vurderede at 5.000 familier havde mistet deres hjem. Kun 1 ud af 10 huse stod intakt.

Den 15. oktober opfordrer den tidligere præsident Jimmy Carter andre internationale långivere at eftergive en del af Grenadas gæld, da landet har brug for at komme sig efter ødelæggelserne fra Ivan.

Orkanen Emily's linje over Caribien 2005. Foto: wikipedia.org

Orkanen Emily’s linje over Caribien 2005. Foto: wikipedia.org

2005Taiwan kappede formelt båndene til Grenada den 27. januar, efter at have beskyldt den lille ø for at udnytte rivaliseringen mellem Kina og Taiwan i håbet om at få mere økonomisk støtte.

Den 14. juli ramte orkanen Emily Grenada med 145 km/t i vindstyrke. Grenada havde endnu ikke nået at komme sig over Ivan året før, men denne gang resulterede deet i et dødsfald og betydelige skader i den nordlige del af landet, inkl. Carriacou, der havde undgået det værste af Ivan. 16 huse blev ødelagt og og 200 mere blev beskadiget, afgrøder blev ødelagt, samt to af de vigtigste hospitaler blev oversvømmet. Omfanget af skader løb op i 110,4 mio$.

2008 – Den tidligere og afdøde premiereminister Sir Eric Gairy, blev kåret som landets første nationale helt på 34 årsdagen for uafhængighed.

2009 – De sidste 7 af de 17 mænd der blev dømt for kuppet i 1983 og mordet på Maurice Bishop, blev løsladt fra fængslet efter at have afsonet deres domme. Det var Bernard CoardDave Bartholomew, Callistus Bernard, Leon Cornwall, Liam James, Ewart Layne og Selwyn Strachan.

2011 – Den 26. december blev den 39-årige Oscar Bartholomew tæsket til han blev bevidstløsaf i alt 5 betjente efter at han løftede en civilklædt kvindelig betjent op og gav hende et knus, fordi han troede det var en ven. Han døde den følgende dag i detentionen. Officerer Kenton Hazzard og Wendell Sylvester blev tilbageholdt den 29. december. Den 1. januar, 2012 blev betjentene Edward Gibson, Shaun Ganness og Ruddy Felix også anholdt og sigtet for medvirken.  Læs mere her.

2016 – Den 5. januar meddeltes det på drealfmgrenada.com, at Oscar Bartholomews mor havde begået selvmord.