DOMINICA

map_of_dominica

Foto: Wikimedia.org

Dominica er en 750 kmøstat i den østlige del af det Caribiske Hav på grænsen til Atlanterhavet. Det er en del af de Små Antiller.

Hovedstaden er Roseau med 16,582 indbyggere. Det er den ældste og vigtigste bebyggelse på øen. Befolkningstallet på Dominica er 72,324 (2016).

Dominica kaldes også “naturøen” på grund af den rige biodiversitet og de frodige skove. Samtidig er øen den mest bjergrige af de Små Antiller.

Dominica var oprindeligt befolket af carib-indianere; med deres fjendtlige sind formåede disse at holde alle europæiske interesser i ave ind til 1759, hvor englænderne vandt overherredømmet og oprettede en koloni på øen.

TIDSLINJE:

3000 FVTIngneri-indianere fra Orinoco (Venezuela) befolkede øen.

1493Christopher Columbus besøgte øen den 3. november og døbte den Dominica (“Søndags-øen”, efter den dag han spottede den).

1627Karl 1. af England gjorde Sir James Hay ansvarlig for Dominica. Dette var de indfødte caribiere ikke glade for og gjorde voldsom modstand.

1635 – Frankrig gjorde et forsøg på at erklære Dominica og “alle småøerne” deres, men der blev ikke etableret bosættelser.

1660Frankrig og England aftalte at både Dominica og St. Vincent ikke måtte bosættes, men overlades til caribierne som deres neutrale territorium.

1715 – Frankrig etablerede den første permanente koloni på øen efter et oprør fra “fattige hvide” husmænd i det nordlige Martinique, som forårsagede en udvandring til den relative sikkerhed i det sydlige Dominica.

1727 – Den første franske kommandant, M. Le Grand, overtog øen og etablerede en rudimentær regering og gjorde dermed Dominica formelt til en koloni af Frankrig.

1759Storbritannien vandt herredømmet i Atlanterhavet over Frankrig under Syvårskrigen (1756-1763) og oprettede en koloni på øen. Franske kapere voldte dog stadig problemer for de britiske handelsskibe, så i maj 1759 blev de strategisk vigtige franske øer Guadeloupe og Marie-Galante erobret af briterne, og i marts 1762 var resten af de franske øer i Caribien blevet erobret ved fælles operationer mellem hær og flåde.

1763 – Dominica blev afstået til Storbritannien ved Paris-traktaten, og sluttede Syvårskrigen.

1768Storbritannien etablerede en separat lovgivning på Dominica, kun repræsenteret af den hvide befolkning.

1778Frankrig generobrede Dominica, men den eksisterende lovgivning fortsatte med at fungere.

1783Frankrig tilbagegav Dominica til Storbritannien efter Versailles-traktaten blev underskrevet, hvilket endte den Amerikanske uafhængighedskrig (1775-1783).

1831 – Fuld politisk og sociale rettigheder til frie ikke-hvide.

1832 – Kaffe udgjorde 32% af værdien af Dominicas eksport.

1833Dominica blev grupperet i Leeward Islands administrative enhed under én guvernør.

1834 – Slaveriet blev afskaffet.

1838Doninica blev den første og eneste britiske koloni i Caribien til at have en lovgivningsmagt bestående af ikke-hvide beboere.

1865 – Kronekoloni-regering nedsat af Dominicas lovgivningsmagt.

1878 – Øen blev uafhængig af Storbritannien den 3. november.

1896 – Storbritannien genetablerede deres kronekoloni og regerede over Dominica.

1945 – Øens første fagforening, Dominica Trade Union, blev etableret.

1951 – Storbritannien erklæret almindelig voksen valgret i Dominica.

1960Storbritannien gav Dominica selvstyre, med lovgivende råd og ledende minister.

1979 – Orkanen David hærgede Dominica den 29. august, og medførte 56 dødsfald, 180 sårede og et ukendt beløb i skadesomkostninger i landbruget. Øen havde tidligere kun været ramt af orkaner to gange – i 1806, hvor 131 mennesker døde i oversvømmelser og den 10. september, 1834 hvor 200 mistede livet. Læs mere her om “David”.

1980Eugenia Charles, erstattede Patrick John den 21. juli- og blev dermed den første og hidtil eneste kvindelige statsminister i Caribien. Hendes popularitet dalede under hendes tredje periode, og hun meddelte sin pensionering den 14. juni, 1995. Hun døde af lungeemboli den 6. september, 2005, 86 år gammel.

1981 – To kupforsøg foretaget af canadiske og amerikanske borgere med tilknytning til hvide racister og Ku Klux Klan-grupper  – angiveligt støttet af Patrick John, mislykkedes. Læs mere her.

1985Patrick John kom for retten blev erkendt skyldig for hans medvirken til kupforsøg, og fik en dom på 12 år, men blev løsladt efter 5 år.

1995 – Edison James blev statsminister efter United Workers Party‘s sejr i parlamentsvalget; Eugenia Charles trak sig tilbage fra politik.

1999 – Orkanen Lenny var den anden-stærkeste dokumenterede orkan der var registreret i november måned. Høje bølger skadede øens vestlige motorveje, så man måtte lukke den mest benyttede veje midlertidigt. Orkanen ødelagde mindst 50 hjem, hvoraf tre af disse blev revet væk af bølgerne.  Omfattende skader for i alt 21,5 mio dollars.

2000Rosie Douglas blev den 5. statsminister på øen fra den 3. februar til hans pludselige død (årsag ukendt) den 1. oktober, 2000, 58 år gammel. Han nåede kun at varetage øen i otte måneder. Pierre Charles blev udnævnt som efterfølger.

2004Pierre Charles led samme skæbne som sin forgænger, og døde i tjeneste den 6. januar 2004, 49 år gammel. Han blev syg i 2003 og fik en angioplastisk operation. Han bukkede under for et hjertanfald mens han blev kørt hjem fra et kabinetsmøde. Hans dødsfald banede vejen for den nuværende statsminister, Roosevelt Skerrit, der er den yngste regeringschef på den Vestlige halvkugle (dec. 2010).

Højreklik og åbn i ny fane for stor str. Foto: kino.dk

Højreklik og åbn i ny fane for stor str. Foto: kino.dk

2005 – FILM: Optagelser til fortsættelsen af Pirates of the Caribbean: Den sorte forbandelse (2003), Pirates of the Caribbean – Død mands kiste, begyndte den 18. april ved et sted kaldet High Meadow og Twin Peaks, syd for byen Roseau, med sekvenser til Pelegosto (flugten fra kannibalerne) og Isla Cruces (junglesekvensen) i filmen. Optagelserne sluttede den 26. maj.

2007 – Orkanen Dean udryddede 99% af Dominicas bananafgrøder. Kun to registrerede dødsfald, og over 162 mio. dollars i skader.

2015 – Orkanen Danny ramte Guadaloupe og Dominica den 24. august og medførte regn og mindre jordskred. Kun et par dage efter ankom den tropiske storm Erika, der ramte øen og dræbte 30 mennesker og forårsagede enorme skader.

Højeklik og åbn i ny fane for original str. Hampstead Beach. Foto: Wikimedia.org

Højeklik og åbn i ny fane for original str. Hampstead Beach. Foto: Wikimedia.org

CAYMANØERNE (britisk)

Højreklik og åbn i ny fane for stor størrelse. Foto: wikimedia.org

Højreklik og åbn i ny fane for stor størrelse. Foto: wikimedia.org

Caymanøerne er et oversøisk territorium tilhørende Storbritannien beliggende i det vestlige Caribiske Hav og bestående af øerne Grand Cayman, Cayman Brac og Little Cayman.

Hovedstaden på Cayman Islands/Caymanøerne hedder George Town.

For det meste var Caymanøerne ubeboede indtil sent i det 17. århundrede. Da eksistensen af øerne blev afsløret, startede et kapløb om at blive et midlertidigt hjemsted for pirater, flygtninge, sejlere, slaver og efter sigende også et par desertører fra Oliver Cromwell’s hær i Jamaica.

Lokale optegnelser viser, at Isaac Bodden var den første person der blev født på Grand Cayman omkring 1661, og dermed også den første permanente bosætter. I dag er de fleste caymanians af afrikansk og engelsk afstamning, med betydelig raceblanding.

Øerne har aldrig opkrævet indkomstskat, kapitalvindingsskat, eller formueskatten, hvilket gør dem til et populært skattely.

TIDSLINJE:

1503Christopher Columbus var den første til at spotte øerne den 10. maj på hans fjerde og sidste rejse til Amerika. Han døbte dem Las Tortugas efter de mange søskilpadder der svømmede i havet.

1586 – Den første registrerede engelske besøgende på Grand Cayman var Sir Francis Drake der døbte dem Cayman-øerne.

1655 – Øerne sammen med den nærliggende Jamaica kom under Englands kontrol efter at Jamaica blev taget fra spanierne af Oliver Cromwell’s hær.

1655-1671 – Pirater, kendt som kapere, sejlede i Caribien med tilladelse fra deres lande for at samle rigdomme ind for deres land. Cayman Brac og Little Cayman blev koloniseret før Grand Cayman bosættelser faldt for piraternes plyndringer.

1670 – Spanierne overdragede officielt øerne, inklusivt Jamaica, til Storbritannien, under Madridtraktaten.

1672 – De første bosættere ankom i nærheden af Bodden Town.

1700-tallet – De første permanente kolonister ankom til øerne.

1708Storbritannien omdøbte øerne til Cayman Islands.

1713-1714 Freden i Utrecht gjorde en ende på kapervæsenet.

1794 – “Wreck of the Ten Sail” er en historisk begivenhed der fandt sted i den østlige ende af Grand Cayman den 8. februar. Ti skibe, der var en del af en konvoj på vej fra Jamaica til USA og Storbritannien forliste på det omkringliggende rev.

1835 – Slaver blev frigjort.

1863Caymanøerne blev en jamaicansk afhængighed og administreret af en udpeget kommissær.

1877 – Grand Cayman, Cayman Brac og Little Cayman kom under fælles administration.

1932 – Den 8. og 9. november ramte en orkan Cayman Brac, dræbte 109 mennesker, og medførte en nær udslettelse af alle beboelser. Læs mere her og  her.

1937 – Første krydstogtskibe ankom til øerne.

1954 – Første flyveplads konstrueret.

1957 – Første rekreative dykkervirksomhed blev etableret.

1959Caymanøerne sluttede sig til West Indies Federation, der dog i 1962 blev opløst.

1962Jamaica erklærede uafhængighed, hvilket tvang Caymanøerne til at stemme om de skulle forblive under britisk styre – hvilket øerne forblev under.

1971 – Administrator-titlen blev skiftet om til guvernør-titel.

2004 – Orkanen Ivan medførte den 11. september omfattende ødelæggelser på Grand Cayman, over 2,85 mia. dollars i skader. Kun to personer blev dræbt. Det tog to år at vende tilbage til tilstanden før orkanen ramte.

2006 – Tusindevis af små snyltehvepse blev frigivet så de kunne bekæmpe ø-hoppende insekter, der ødelagde afgrøder.

2010 – Britiske politi blev bragt ind for at hjælpe med at takle bandekriminalitetsproblemet og bevare områdets ry for sikkerhed; en britisk videnskabsekspedition opdagede den 6. april verdens dybeste undersøiske vulkanske hydrotermiske væld. læs mere her.

Foto: Carrie Z/pixabay.com

Foto: Carrie Z/pixabay.com

BRITISKE JOMFRUØER (Virgin Islands; britisk)

Højreklik og åbn billede på ny fane. Foto: wikimedia.org

Højreklik og åbn billede på ny fane. Foto: wikimedia.org

Britiske Jomfruøer er et oversøisk territorium i øgruppen Jomfruøerne under det Forenede Kongerige. Det består af mere end 50 øer beliggende i det Caribiske Hav nordøst for Puerto Rico og vest for Leeward Islands. Lidt over 20 af disse øer er ubeboet.

De største øer er Tortola med hovedstaden Road Town, Virgin Gorda, Anegada og Jost Van Dyke. Det samlede areal er på 153 km². Der bor i alt 32.000 (2013) mennesker i alt på øerne.

Anegada er den eneste af de beboede øer, som er dannet af koraller og kalksten. Livet under vandet skulle være noget af det bedste i hele Caribien. Øen er også hjemsted for en af verdens største koralrev, Horseshoe Reef.

Det nok mest berømte sted på Virgin Gorda er The Baths, der består af kæmpestore kampsten, der laver saltvandspools og mystiske grotter.

Orkaner rammer lejlighedsvis øerne i orkanen sæsonen fra juni til november.

Den britiske virksomhedsentrepeneur Sir Richard Branson, som er verdens 26. rigeste person ifølge Forbes listen (2008) ejer Mosquito Island og Necker Island.

TIDSLINJE:

o. 100 FVTArawak-indianere ankom til øerne og boede her, indtil det 15. århundrede, hvor de blev fordrevet af caribere, der kom fra de Små Antiller.

1493Christoffer Columbus fandt øerne (først Skt. Croix, derefter Skt. Thomas og Skt. Jan) på sin anden rejse til Amerika, og han navngav dem “Jomfruøerne” (Santa Ursula y las Once Mil Virgenes) efter Skt. Ursula, der ifølge legenderne skulle være fulgt af 11.000 jomfruer. Spanierne besatte hurtigt øerne for at kunne udvinde kobber.

1555Spanierne erklærede øerne som deres territorium.

1596 – De fleste af øernes oprindelige beboere (Caribierne) var enten flygtet eller blevet dræbt.

1615 – Den hollandske kaperkaptajn Jost Van Dyk organiserede den første permanente koloni i Tortola.

1625Spanierne gennemførte et angreb på Tortola og ødelagde kolonien.

1628Storbritannien erklærede øgruppen som deres territorium.

Virgin Gordo. Foto: Wikimedia.org

Virgin Gordo. Foto: Wikimedia.org

1631Det Nederlandske Vestindiske Kompagni etablerede en koloni på Virgin Gorda efter der blev fundet kobber.

1647 – Spansk angreb igen i Tortola, en ren massakre, de fortsatte til Road Town og udslettede alle og ødelagde kolonien.

1648Hollænderne etablerede sig på øerne, men Storbritannien tvang hollænderne fra øgruppen i 1672. Englænderne indførte sukkerrør til området, og dermed også slavehandlen.

 

 

1672-1733Holland overtog kontrollen med Skt. Thomas, Skt. Jan og Skt. Croix.

1680Englænderne bosatte sig i Anegada og Virgin Gorda.

1713 – Den britiske kronekoloni fik officielt navnet Britiske Jomfruøer.

1773Britiske Jomfruøer bestod nu af de administrativt forenede øer: Tortola, Anegada, Virgin Gorda, Jost Van Dyke, Peter, Norman, Guana, Ginger og Salt Islands.

1837 – Tre år efter slaveriet var afskaffet blev 17 af øernes sukkerrørsplantager ødelagt af en orkan.

1853 – Et udbrud af kolera dræbte næsten 15% af befolkningen, og samtidig opstod der protester og optøjer over den dårlige økonomi, hvilket medførte at Road Town næsten blev brændt ned og et stort antal plantager og sukkerfabrikker blev ødelagt.

1872 – Flere øer blev tilføjet til den britiske koloni Leeward Islands.

1901Det lovgivende Råd blev opløst, og herefter blev øerne administreret af guvernøren for Leeward Islands.

1950 – Det lovgivende Råd blev genoprettet.

1956 – Øerne fik en separat administration i 1956 som en kronkoloni.

1960 – Øerne blev en separeret administrativ enhed.

1967 – Øerne opnåede sin selvstændighed.

2010 – Orkanen Otto hærgede gennem det nordøstlige Caribien i oktober og udløste omfattende oversvømmelser og mange mudderskred. Skader fra stormen, især veje, ejendomme og infrastruktur oversteg 22 mio. dollars, men ingen dødsfald.

BERMUDA

1200px-bermuda_topographic_map-en

Bermuda er en øgruppe bestående af 181 øer der danner en fiskekrogs-lignende landmasse, der strækker sig omkring 35,5 km i længde og 1,7 km på tværs i Atlanterhavet. Broer og dæmninger forbinder de otte største øer.

Øgruppen er en del af Britisk oversøisk territorium i Nordatlanten øst for USA, og er således ikke en del af Caribien. Øerne ligger omkring 1070 km øst-sydøst for Cape Hatteras, North Carolina.

Hovedstaden er Hamilton. Øerne er en del af et stort koralrev. Bermuda indgår som det ene hjørne i bermudatrekanten, de to andre hjørner er Miami, Florida og San Juan, Puerto Rico. 

Vejret på øgruppen er subtropisk med 30 grader i gennemsnittet om sommeren og 13 grader om vinteren.

TIDSLINJE:

1505 – øen blev opdaget af kaptajn Juan de Bermúdez, som øerne er navngivet efter. Øerne var ubeboet ved opdagelsen og blev annekteret af ham til det spanske imperium, uden at han nogensinde satte sin fod på øen (1515), på grund af de omkringliggende koralrev og dårlige vejrforhold.

Første kendte kort der inkluderer Bermuda i 1511. Foto: www.bermuda-online.com

Første kendte kort der inkluderer Bermuda i 1511. Foto: www.bermuda-online.com

1609 – Øen blev annekteret af Virginia Company på vegne af den britiske trone. Flåden på i alt ni skibe, blev ledt af Sir George SomersSea Venture, satte af fra den nye engelske koloni Jamestown i Virginia. Flåden blev fanget i en storm, og Sea Venture blev adskilt fra de andre skibe. Da det østlige Bermuda blev opdaget, satte de kursen mod koralrevene for bevidst at undgå at skibet skulle synke yderligere efter stormskaderne. Alle 150 ombord blev dermed reddet, og de tilbragte de næste 10 måneder på øen.

1612Viginia Company ledt af Sir Richard Moore (blev den første guvernør), sendte 60 bosættere til Bermuda og etablerede Saint George som hovedstad (den ældste by i dag i Amerika) indtil 1815. Øen blev videresolgt til Bermuda Company.

1616 – Slaver blev bragt til Bermuda.

1684 – Den britiske regering overtog kontrollen fra Bermuda Company.

1707 – Øerne blev officielt indlemmet i Storbritannien ved sammenlægningen af de engelske og skotske herredømmer.

Bermuda. Hamilton. A bronze of Sarah (Sally) Bassett. Read her story below.

https://www.flickr.com/photos/annedavid2012/15684503775

1730 – Den 21. juni blev slaven kendt som Sally Bassett brændt på bålet efter at være kendt skyldig i at have forgiftet adskillige personer. Retssagen mod hende har nogen gange været kaldt en heksejagt. En legende fortæller at i resterne af hendes aske blev fundet en lilla blomst med navnet Bermudiana (Sisyrinchium bermudiana). Før hendes død, havde Sally fortalt, at der ville kunne findes et tegn på hendes uskyld efter hendes død. En historiker forklarede at henrettelsen muligvis inspirerede til slaveoprøret i Vestindien.

1775 – Under den Amerikanske uafhængighedskrig placerede Continental Congress handelsembargo mod Storbritannien og kolonierne. Bermuda fik et tilbud om fritagelse imod at krudt der blev opbevaret i St. George skulle sendes til Amerika.

1813 – Bermudas første postkontor blev etableret.

1815 – Hovedstaden flyttes fra Saint George til Hamilton

1834 – Slaveriet blev afskaffet.

Gibbs Hill Fyrtånet. Foto: Wikimedia.org

Gibbs Hill Fyrtånet. Foto: Wikimedia.org

1844Gibbs Hill fyrtårnet blev støbt af stål og er et af de første højeste fyrtårne i verden til at være støbt i stål – pga. at støbejern på daværende tidspunkt ikke endnu kunne bøjes.

1864 – Indbyggerne i Bermuda tjente formuer på at færge forsyninger til sydstatshæren under den amerikanske borgerkrig.

Foto: wikimedia.org

Crystal Cave. Foto: wikimedia.org

1907Crystal Cave er en af øens mange underjordiske huler som findes tæt ved Castle Habour i Hamilton Sogn. Det har været en yndet turistattraktion siden 1907.

1930Bermuda begyndte at reklamere med sine sommer-turistattraktioner.

1931-1948Bermudas jernbane blev sat i drift.

1938 – En flyrute mellem Bermuda og New York blev etableret.

1941USA lejede en stor del af øen i 99 år og gik i gang med at bygge militær-installationer.

1944 – Kvinders valgret blev givet.

1946 – Det var kun tilladt at eje 1 bil pr. familie.

flying-saucer-over-bermuda

1949 – UFO MYTE: Den muligvis mest berømte ufo observation på Bermuda fandt sted den 20. juni, da et lysende sfærisk objekt blev set af en arkitekt, hans kone og to venner flyve forbi på horisonten i retningen mod syd. Observationen varede 15 minutter, indtil sfæren pludselig strøg direkte op i luften og forsvandt i løbet af nogle sekunder.

1953 – Udtrykket “Bermuda Shorts” for knælange shorts blev først gang registreret dette år.

1957 – Den britiske hær blev trukket tilbage.

1959 – De sorte boykottede biograferne og tvang ejerne til at gøre en ende på segregering.

1963 – Første politiske parti etableret.

Foto: National Ocean Service

Foto: National Ocean Service

1964 – MYTE: Navnet Bermuda-trekanten, angiveligt et område i Atlanterhavet med uforklarlige katastrofer eller forsvindinger, blev første gang fremhævet (og opfundet) af Vincent Gaddis i magasinet Argosy, hvor han beskrev trekantens tre afgrænsninger i Miami i Florida, San Juan i Puerto Rico og Bermuda i midt-atlanterhavet. Han var også den, der foreslog at Atlantis var virkelig og forbundet med trekanten. Men 14 år tidligere skrev Edward Van Winkle Jones en artikel i The Miami Herald den 17. september, 1950 og 2 år senere udgav Fate magasinet historien “Sea Mystery at Our Back Door“, en kort artikel forfattet af George X Sand om tabet af adskillige flyvere og skibe, inklusivt Flight-19, en gruppe bombefly der forsvandt under en træningsmission den 5. december, 1945.

1965Bermuda Regimentet blev dannet.

pdvd_2013

Screenshot fra “You Only Live Twice” 1967.

1967 -FILM: James Bond filmen “You Only Live Twice” blev delvist filmet ud for Bermudas kyst med ubåden der dukker op til overfladen med gummiflåden på toppen.

1968 – Ny forfatning blev indført, internt selvstyre blev etableret, og United Bermuda Party vandt første valg under forfatningen.

1973 – Guvernør Richard Sharples, og hjælperen Kaptajn Hugh Sayers blev skudt og dræbt udenfor hans hjem den 10. marts, mens de luftede guvernørens hund, af snigmordere associeret med den sorte milits Black Power gruppe på øen, kaldet Black Beret Cadre.

1977 – Den 2. december blev Larry Tackle og Erskine “Buck” burrows henrettet ved hængning for mordet på Guvernør Sharples. Udbredte optøjer opstod kort efter. Læs mere her.

Foto: http://www.thedailybeast.com/

Foto: http://www.thedailybeast.com/

1980John Lennon og Yoko Ono ankom til Bermuda i juni måned efter at have sejlet med livet i behold gennem en tropisk storm. Denne oplevelse markerede slutningen på Lennon’s 10 år lange skriveblokering og førte til hans sidste soloalbum, Double Fantasy, efter at være inspireret af Bermudas kyst. Parret ende med at tilbringe to måneder ved Fairylands. John Lennon blev skudt og dræbt i New York den 8. december, 1980. Læs mere her og her.

1981 – Menneskerettigheder blev vedtaget og racediskriminition hermed gjort forbudt. Læs her.

1991 – I juni besøgte Michael Jackson sammen med Macaulay Culkin og en anden vens familie på Hamilton Princess Hotel i nogle uger. Læs mere her om deres venskab.

1995 – Den amerikanske og britiske flåde på øen lukker baserne og samtidig var der folkeafstemning om uafhængighed skulle indføres, men flertallet var imod.

2000UNESCOs verdensarvliste tilføjede Saint George til deres liste.

2003Orkanen Fabian ramte Bermuda og forårsagede for over 300 mio $ i skader, men kun fire dødsfald.

2004 – Anti-terrorisme akten blev godkendt – formålet var at stoppe terrorister i at misbruge havormråder langt fra kysten til finansielle industrier.

BARBADOS

Barbados er en østat i øgruppen de Små Antiller i Caribien. Det er et af verdens mindste, men tættest befolkede lande. Østaten er med sine 430 km² mindre end Bornholm, men har med næsten 300.000 indbyggere en befolkningstæthed, der er mere end 7 gange så høj.

Hovedstaden hedder Bridgetown og er den største by på øen. 

Barbados er opdelt i 11 sogn: Christ Church, Saint Andrew, Saint George, Saint James, Saint John, Saint Joseph, Saint Lucy, Saint Michael, Saint Peter, Saint Philip, Saint Thomas.

Barbados er kendt for to pirater fra Caribien – Sam Lord og Stede Bonnet. Begge var lige unikke i det at Sam Lord aldrig satte foden på et skib – legenden fortæller at Sam Lord hængte lanterner op i toppen af træerne nær sit slot for at lokke skibe til at tro, at de var i nærheden af hovedstaden og ødelagde deres skibe på revene. Han plyndrede derefter skibene! Stede Bonnet blev pirat på en usædvanlig måde. Han købte sit eget skib (uhørt blandt pirater!) og betalte sit mandskab – og han havde ingen forstand på at sejle, men alligevel lykkedes det ham at plyndre adskillige skibe. En dag mødte han Kaptajn Edward Teach, bedre kendt som Sortskæg og slog sig sammen med ham på et plyndringstogt. Deres venskab ændrede sig til det modsatte da Sortskæg overtog Bonnets skib, før det lykkedes ham at få det tilbage igen. Denne usædvanlige kaptajn, blev taget til fange og hængt i slutningen af 1718.

I dag kan man via Barbados tage på sightseeing til naboøen Dominica hvor meget af spillefilmen “Pirates of the Caribbean” filmen blev optaget. Man kan også udforske de mange skibsvrag på havets bund ud for kysten, eller sejle en tur med piratskibet Jolly Roger (se her).

Public Domain, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=16294055

Foto: wikimedia.org

TIDSLINJE:

650-350 FVT – Øens første beboere menes (fuldt dokumenteret) at være Saladoid-Barrancoid-indianere fra Venezuela.

800Arawak-indianere ankom til øen.

1200Caribiske indianere fra Venezuela erobrede øen og drev Arawak-indianerne fra øen.

1500 – De caribiske indianere forsvandt fra øen.

1536 – Den portugisiske opdagelsesrejsende Pedro a Campos eller Pedro Campos opdagede øen på vej til Brasilien. De lagde til der hvor St. James sognet blev etableret. Han navngav øen “Los Barbados”, der på dansk betyder “De Skæggede”, muligvis opkaldt efter øens figentræer, hvis lange hængende luftrødder minder om skæg.

1625 – Den britiske kaptajn John Powell landede den 14. maj på den ubeboede ø og erklærede den for Englands ejendom.

1627 – Kaptajn Henry Powell (John’s bror) ankom på den ubeboede ø med 80 bosættere og 10 slaver (alle stjålet fra et kapret portugisisk skib), og etablerede en koloni først med navnet Jamestown, senere Holetown, hvor tobak og bomulds-plantager med hvide tjenere på kontrakter skulle kultivere afgrøderne; England importerede sorte slaver fra Afrika, som blev brugt indtil 1834, hvor slaveriet blev forbudt.

1628 – I slutningen af året var befolkningstallet nået 2000 bosættere.

1640 – Øboerne opdagede potentialet med sukker og arbejdskravene i de nye plantager medførte at de begyndte at importere store mængder afrikanske slaver. Den første sukkerplantage blev en umiddelbar økonomisk succes, men på bekostning af de slaver der døde indenfor et par år efter det hårde arbejde – men de blev hurtigt erstattet af nye slaver.

1649 – Det første mislykkede slaveoprør var resultatet af de afrikanske slaver der var trætte af at blive overbebyrdet og underernæret fordi de skulle arbejde fra solopgang til solnedgang.

1663Barbados blev en britisk kronebesiddelse.

1672 – Det andet mislykkede slaveoprør var planlagt over tre år og inkluderede hele øen. Desværre kom en kvindelig slave med navnet Fortuna til at fortælle om oprøret til hendes hvide ejer. Slaverne blev anholdt, tortureret og henrettet.

1692 – Det tredje og største slaveoprør mislykkedes. Slaverne forsøgte igen at befri sig selv med en plan der involverede hele øen, hvor hundredevis af slaver var indblandet. Da støvet havde lagt sig, var op til 200 slaver arresteret og over 90 henrettet efter at være dømt skyldig i oprør.

1701 – Slaveopstanden endte med en lige så brutal reaktion fra briterne som de foregående oprør.

Forfatteren David M. Robertson skrev om tilstanden hos de afrikanske slaver på Barbados og holdningen hos de hvide mennesker der holdt dem som slaver:

“The slave-generated wealth of Barbados came at an appalling cost in African lives. Throughout the seventeenth century, the island had one of the highest mortality rates for Blacks in the Western Hemisphere and, whether from disease, malnutrition, or torture, more died annually than were imported to work the great sugar plantations. Unlike their English contemporaries in Massachusetts, Barbadians seldom looked inward to their consciences, and so long as the supply of African slaves seemed illimitable, their economy appeared untroubled.”

1780 – Orkanen Huracán San Calixto dræbte over 4000 øboere. Mellem 20-22.000 mennesker døde i de Små Antiller da stormen passerede fra 10-16. oktober. (Læs her).

Bussa’s frigørelses-statue i Bridgetown. Foto: Wikipedia.org

1816 – Påskesøndag, den 14. april, besluttede de afrikanske slaver på øen endnu engang at ende deres fangenskab. Under ledelse af Bussa organiserede de oprøret, der startede fra St. Philips og så videre til Christ Church, St John, St Thomas, St George og dele af St Michael. Tre dage senere blev oprøret nedkæmpet af den lokale militia (soldater) og de kejserlige tropper (britiske soldater) der var stationeret på øen. Militær undtagelsestilstand blev erklæret mandag den 15. april og endte den 12. juli. (Læs mere her)

1833 – Ved slavefrigørelsen var størrelsen på slavebefolkningen omkring 83.000.

1835 – Royal Barbados Police Force (RBPF) etableres.

1854 – En kolera-epidemi dræbte over 20.000 beboere.

1876 – Britiske forslag til sammenslutning af Barbados og Windward Islands udløste optøjer på øen.

1937 – Barbados Labor Party (BLP) blev grundlagt af Grantley Adams som svar på optøjer og social uro fra arbejderklassen pga. dårlig økonomiske vilkår.

1966 – Øen opnåede selvstændighed fra Storbritannien.

1967Barbados sluttede sig til Forenede Nationer.

1976 – Den 6. oktober blev Cubana Flight 455 bombet kort efter at være lettet fra Grantley Adams International Airport. Alle 73 passagerer ombord blev dræbt.

2000 – Barbados kom på listen i Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling – lande som anses for at være usamarbejdsvillige skattely. To år efter blev øen fjernet fra listen.

2005 – Optøjer og brand i HM Glendary Prison den 29. marts får det militære personel fra de omkringliggende øer til at komme til øen og dæmpe opstanden (varede til dagen efter).

2011 – Den historiske Bridgetown og dens garnison blev den 25. juni indskrevet på UNESCO World Heritage List. (se interaktiv oversigt her)

berit-watkin

Photo by: https://flic.kr/p/bjPzgS

ARUBA (del af Nederlandene)

Foto: Wikimedia.org

Aruba Palm Beach. Foto: Wikimedia.org

Aruba er en ø i Caribien. Den er en hollandsk besiddelse med eget parlament og en hollandsk guvernør. Hovedstaden er Oranjestad med 33,000 indbyggere. Savaneta er en by med hjemsted for øens ældste beboelse, og er øens tidligere hovedstad. Det var her at hollænderne slog sig ned efter de generobrede byen i 1816.

Øen ligger 45 kilometer fra Venezuelas kyst. Sammen med Bonaire og Curacao danner den gruppen kaldet ABC-øerne.

Hoiiberg er en 165 meter høj vulkansk formation på øen. Den befinder sig næsten i øens midte, og kan ses bogstaveligt talt overalt på øen. Mount Jamanato er med sine 188 meter det højeste punkt på øen.

TIDSLINJE:

1000-tallet – De første til at bebo Aruba var Arawak-indianere (muligvis Caquetio), der ankom fra Venezuela. Rester fra deres kultur kan stadig ses på øen.

1499 – Øen blev “genopdaget” i august af hhv. Amerigo Vespucci og Alonso de Ojeda, og kom under spansk besiddelse indtil 1636, hvor den blev hollandsk.

1508Alonso de Ojeda blev udpeget som den første guvernør af øen.

1515Arawak-indianerne bliver transporteret til Hispaniola for at arbejde som slaver i kobberminer.

1527Spanien begyndte formelt koloniseringen af Aruba, Bonaire og Curacao. Guvernør Juan de Ampues bad Karl 5. af Spanien om tilladelse til at få Arawak-indianerne tilbage til øen, hvilket blev givet.

1636 – Hollænderne koloniserer øen og danner en del af  det Nederlandske Vestindiske Kompani, og får handelsmonopol  på den vestlige halvkugle, hvis områder bestod af Vestafrika (mellem Krebsens vendekreds og Kap det gode håb), og Amerika, som også omfattede Stillehavet og den østlige del af Ny Guinea. Kompagniet bidrog stærkt til den nederlandske kolonisering af Amerika.

Foto: www.wikimedia.org

Vestlige indgang ved Willem III tårnet. Foto: www.wikimedia.org

Konstruktionen af det historiske Fort Zoutman og Willem III Tower begyndte. Det er i dag den ældste bygning på øen.

1796 – Byen, der senere blev kaldt Oranjestad, blev grundlagt og blev øens hovedstad.

1799-1802 – Briterne besatte Aruba.

1805-1815 – Briterne besatte igen Aruba.

1815 – Hollandske tropper kæmpede mod Napoleon under De hundrede dage.

1816Holland får øen tilbage efter den kom under britisk styre under Napoleonskrigene.

1824 – Guld blev endelig fundet efter lang tids søgen ved Bushiribana, og siden producerede industrien mere end 3 millioner pund guld. (Se drone over ruinerne her). læs mere her.

1845-1986Aruba tilhørte de Nederlandske Antiller, men har siden 1986, været separeret.

1850 – Planten Aloe kommer til øen.

1874 – Brugen af Guano (gylle) som gødning blev opdaget, Aruba blev storleverandør af calciumphosphat.

1916 – Guldminedrift stoppede på grund af svindende udbud.

1929 – Olieraffinaderi etableres ved San Nicolaas.

1935 – Den første lufthavn etableres i Aruba. Læs mere her.

1940-1942 – Aruba var britisk protektorat.

1942 – En tysk ubåd angreb den 16. februar olieraffinaderiet og sank tankskibet SS Pedernales der lå forankret ved San Nicolaas havn. Læs mere her.

1942-1945Aruba blev amerikansk protektorat.

1954Aruba blev en del af den autonome føderation af De Nederlandske Antiller.

Photo by: http://s100.photobucket.com/user/safaris

1959Arubas første hotel, Aruba Caribbean Hotel, åbnede. Det lukkede i 1975. Læs her.

1983Holland og De Nederlandske Antiller‘s regering er enige om, at Aruba bør modtage særskilt status fra 1986, med henblik på at opnå selvstændighed i 1996.

1985Exxon Corporation lukkede olieraffinaderiet i San Nicolaas og begyndte at demontere anlægget samt kolonien. Det ødelagde øens økonomi.

Herefter blev især turisme en vigtig ting. Selvom det første krydstogtskib ankom i Aruba i 1957, begyndte turistindustrien først at udvikle sig for alvor i slutningen af det 20. århundrede og er i dag øens primære økonomi.

1986 – Øen får autonom status inden for Kongeriget Holland.

1991 – Olie raffinering genoptages af Coastal Corporation indtil 1995. Det blev solgt til Valero i 2004, og var åben i en række år indtil 2009. Året efter annoncerede Valero planer om at genåbne raffinaderiet.

1996 – Aruba er med på den amerikansk liste over store narkotikaproducerende eller transitlande.

Den 7-28 juli hærgede Orkanen Cesar, forårsagede 51 dødsfald (26 i Costa Rica) i Caribien og Mellemamerika. Da den krydsede Stillehavet skiftede dens navn til Douglas.

2000 – Aruba nævnes som en af 35  “usamarbejdsvillige skattely” af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD). Den er senere fjernet fra listen, da øen har lovet større åbenhed.

2003USA udveksler skatteoplysninger med Aruba i kampen mod hvidvaskning af penge.

Foto: www.wikimedia.org

“Broen” kort før kollapset i 2005. Foto: www.wikimedia.org

2005 – Arubas 7,6 meter høje og 30 meter lange turistattraktion, Natural Bridge kollapsede den 2. september.

2010 – De Nederlandske Antiller ophørte d. 10. oktober med at eksistere som en administrativ enhed.

 

ANTIGUA og BARBUDA

Foto: www.wikimedia.org

Foto: www.wikimedia.org

Antigua og Barbuda er en østat i Caribien, bestående af de to øer Antigua og Barbuda. Syd for østaten ligger øen Guadeloupe, mod sydvest øen Montserrat og mod vest Saint Kitts og Nevis.

TIDSLINJE:

3100 FVTAntigua blev befolket af indianske jægere og samler, og blev efterfulgt af saladoid-folket, der kom fra områder i det nuværende Venezuela.

o. 1100 FVT – De fleste beboere forlod øen bl.a. pga. mangel på ferskvand.

1493 – Øen blev “genopdaget” af Christoffer Colombus, og han navngav den største ø, Antigua, efter en kirke i Sevilla, Spanien.

ANGUILLA (britisk)

Højreklik og åbn for fuld str. Foto: www.wikipedia.org

Højreklik og åbn for fuld str. Foto: www.wikipedia.org

Anguilla er en ø i Caribien som er et britisk oversøisk territorium. Den ligger vest for de Britiske Jomfruøer og nord for St. Martin. Hovedstaden hedder The Valley. Øen, der er omgivet af koralrev har et samlet areal på 90 km² og omkring 15, 754 indbyggere (2013). Anguilla er den nordligste af Leewardøerne i De små Antiller. Øens territorium inkluderer disse øer: Anguillita, Dog Island, Prickly Pear Cays, Sandy Island, Scrub Island, Little Scrub, Scilly Cay, Seal Island og Sombrero, bedre kendt som Hat Island.

Med øens flade topografi, er den heller ikke tiltrukket af regnskyer på samme måder som bjergrige øer er. Resultatet er en af de mest sædvanlige solrige klimaer i hele Caribien. Det næsten blændende hvide sand på strandene og de smukke turkisfarvede farvande er en del af Anguillas attraktion.

Øen er blevet et populært skattely, der ikke har nogen kapitalgevinster, ejendom, overskud eller andre former for direkte beskatning på enten enkeltpersoner eller selskaber. På grund af dens form, er øen tidligere kendt under navnet Snake Island (Slangeøen).  

Religiøse artefakter og levn fra ceremonier (dateret: 600-1400 FVT) som er blevet fundet på pladser som Big Springs og Fountain Cavern tyder på at de føreuropæiske indbyggere var ekstremt religiøse i deres natur.

TIDSLINJE:

1300 FVTAnguilla blev først bosat af amerika-indianske stammer, der migrerede fra Sydamerika.

300Arawak-indianere bosatte sig på øen.

1565 – Den franske opdagelsesrejsende, Pierre Laudonnaire, besøgte øen.

1631 – Hollænderne mener, at de byggede et lille fort på øen. Men ingen rester er nogensinde blevet fundet.

1650 – Anguilla blev først koloniseret af engelske nybyggere fra Saint Kitts i begyndelsen af året. De begyndte at dyrke både tobak og majs. Hvis de ikke var under angreb fra indianere, blev de angrebet af franskmænd, muligvis andre europæere, der alle elskede at plyndre.

1656 – Caribiske indianere ødelagde de opdagelsesrejsendes bosættelser.

1666 – Franske styrker overtog øen. Briterne genvandt senere kontrollen med øen.

1683 – Afrikanske slaver ankom til øen.

1700-tallet – Øen administreres af den britiske regering gennem Antigua.

1800-tallet – Øen prøvede sig frem med slaveri-baserede plantager, men jorden var for dårlig til at det førte til noget godt.

1824 – Da øen blev indlemmet sammen med Saint Kitts og Nevis, blev de til en eneste britisk besiddelse, hvilke indbyggere selv var imod.

1830’erne – Slaveriet blev afskaffet i 1833, og slaverne fik lov til at bruge plantagerne som de ville. Men de fleste plantageejere vendte tilbage til Europa, og efterlod Anguillas samfund til afrikanske landmænd og fiskere. På dette tidspunkt faldt indbyggertallet fra 10,000 til 2000 personer.

1833-1967 – Øboerne lider under arrangementet med St. Kitts. De bliver fattigere på grund af St. Kitts egeninteresse. Indbyggerne bliver mere og mere utilfredse, og anmoder om at tale med Storbritannien, men det blev overhørt.

1871 – Anguilla blev en føderation.

sidst-1950’erne-1967 – Spændinger mellem Anguilla og St. Kitts tager til. Den excentriske chefminister for St. Kitts, Robert Bradshaw,  kommer med trusler, hvilket for situationen til at eskalere til kogepunktet, da Anguilla stadig lever på et eksistensminimum af landbrug og fiskeri.

1967 – I maj måned udviser øboere på Anguilla den 15-mand politistyrke fra St. Kitts, og kræver direkte forbindelse til Storbritannien.

1969Anguilla erklærer sig for en uafhængig republik, med Ronald Webster som præsident.

1971 – Den britiske myndighed blev genindsat.

1976 – Anguilla fik en ny grundlov som gav øen en større mængde selvstændighed.

1980Anguilla blev et “afhængigt territorium”.

1982 – En ny grundlov der blev skrevet, blev revideret i 1990.

1998 – Orkanen Georges hærgede, forårsagede ødelæggelser og mange dødsfald.

2000 – I begyndelsen af året, begyndte en ny udvikling at tage fart takket være tilstrømningen af udenlandsk kapital, som gjorde øen til et stabilt parlamentarisk demokrati.

2005 – Anguilla afholdt parlamentsvalg.

2009 – Anguilla konkurrerede til VM i atletik i Berlin.

Amerikanske jomfruøer

 

Højreklik og åbn billede på ny fane. Foto: www,paradise-islands.org

Amerikanske jomfruøer (engelsk: US Virgin Islands) er en øgruppe i Det Caribiske Hav. Øgruppen er et territorium underlagt USA, og består af de tre øer Sankt Croix, Sankt Jan og Sankt Thomas.

De amerikanske jomfruøer er en del af en større øgruppe som kaldes Jomfruøerne. Den anden del kaldes Britiske Jomfruøer. Vest for De amerikanske jomfruøer ligger Puerto Rico.

De amerikanske jomfruøer hed Dansk Vestindien fra 1691 til 1917. I 1917 købte USA den strategisk beliggende øgruppe fra Danmark for 25 millioner dollar. USA ville sikre sig mod, at den faldt i tyske hænder. Mange stedsnavne er stadig væk bevaret på dansk og mange af beboerne har danske navne. Turisme er, sammen med jordbrug og industrier, den vigtigste indtægtskilde. Der er venstrekørsel på øerne.

Om et år (2017) er det præcis 100 år siden, at Danmark afstod De Vestindiske Øer til USA. I den anledning kan Danmark købe øerne tilbage på grund af en klausul. Forsker kalder det en skelsættende begivenhed, og de Radikale er positive over for et tilbagekøb. Læs her.

TIDSLINJE:

o. 1500 FVTSkt. Thomas har været beboet af forskellige vestindiske indianerfolk. De første var Ciboneyfolket.

1493Christoffer Columbus fandt øerne (først Skt. Croix, derefter Skt. Thomas og Skt. Jan) på sin anden rejse til Amerika, og han navngav dem “Jomfruøerne” (Santa Ursula y las Once Mil Virgenes) efter Skt. Ursula, der ifølge legenderne skulle være fulgt af 11.000 jomfruer. Spanierne besatte hurtigt øerne for at kunne udvinde kobber.

1672 – Det danske kompagni Vestindisk-guineisk Kompagni annekterede den første af de tre ubeboede øer, Skt. Thomas.

1718 – Det danske kompagni Vestindisk-guineisk Kompagni annekterede den af af de tre ubeboede øer, Skt. Jan.

1733 – Den tredje ø, Skt. Croix blev købt fra det franske vestindiske kompagni.

I 1733 gjorde slaverne på Sankt Jan oprør og overtog kontrollen med øen. Det tog otte måneder og krævede hjælp fra en fransk styrke at nedkæmpe oprøret.

1755Skt. Thomas, Skt. Jan og Skt. Croix blev overtaget af kongen af Danmark-Norge fra det reelt fallerede kompagni. Økonomien i Dansk Vestindien var fuldstændig baseret på slaveri.

I 1755 var der 14.977 slaver og 1.841 frie indbyggere (hvide og frigivne slaver) på øerne.

1797 – var der 32.213 slaver og 4.480 frie indbyggere (hvide og frigivne slaver) på øerne.

Aktivitet på havnepladsen i Christiansted i 1815. Det var den vigtigste by og regeringssædet på de dansk-vestindiske øer på den tid. Foto: Rigsarkivet. Fra Statens Arkiver/Danmarkshistorien.dk

Aktivitet på havnepladsen i Christiansted i 1815. Det var den vigtigste by og regeringssædet på de dansk-vestindiske øer på den tid. Foto: Rigsarkivet. Fra Statens Arkiver/Danmarkshistorien.dk

1802-1815 – Dansk Vestindien var besat af Storbritannien i perioden 1802–1803 og 1807–1815 i forbindelse med Englandskrigene.

Foto: Rigsarkivet/virgin-islands-history.org

Foto: Rigsarkivet/virgin-islands-history.org

1814Peter von Scholten kom til øerne efter sin officers-uddannelse i hæren, og som medlem af adjudantstaben fik han personlig tilknytning til Frederik VI. Han udtrådte af hæren og fik det indbringende embede som kongelig vejermester på Skt. Thomas. Her steg han i graderne og blev i 1823 udnævnt til guvernør over Skt. Thomas. Fire år senere blev han guvernør over alle tre øer.

1848 – I denne periode og fremefter blev øerne efterhånden et dræn for den danske statskasse, og fra 1860’erne overvejede man at afhænde dem. USA, der var øens altdominerende handelspartner, fremstod som den mest oplagte køber.

Den 3. juli 1848 undlod generalguvernør Peter von Scholten at bekæmpe et begyndende slaveoprør ved FrederiksstedSankt Croix. I stedet erklærede han uden forudgående konsultation med København slaverne for frie. Han endte sine dage den 26. januar, 1854 i Altona, Slesvig-Holstein som en nedbrudt mand efter at have afskaffet slaveriet. Læs her.

Foto: Danmarkshistorien.dk/Statens Arkiver

Foto: Danmarkshistorien.dk/Statens Arkiver

1917 – Øerne blev solgt til USA for 25 mio. dollars, der overtog administrationen den 31. marts og gav dem navnet De amerikanske jomfruøer.

1987 – Filmen Peter von Scholten, instrueret af Palle Kjærulff-Schmidt, med Ole Ernst i hovedrollen, fik premiere den 27. februar (DK). Den blev optaget på Jomfruøerne.

PUERTO RICO

Puerto Rico er et selvstyrende territorium med særlig tilknytning til USA beliggende i det nordøstlige Caribien. Dets officielle navn er Estado Libre Asociado de Puerto Rico eller The Commonwealth of Puerto Rico.

Puerto Rico ligger øst for den Dominikanske Republik. Øen er inddelt i 78 kommuner. Hovedstaden er San Juan.

Verdens vel nok mest kendte drink, piña colada, er kendt som den officielle drink i Puerto Rico. 

TIDSLINJE:

o. 1000 FVTArawak-indianere slog sig ned på øen og kaldte den Boriquen.

1493Columbus erklærede øen for spansk territorium og døbte den San Juan Bautista (Johannes Døberen). Hovedstaden hed i øvrigt ironisk nok Puerto Rico.

1503 – Juan Ponce de Leon etablerede den første spanske bosættelse. Han blev øens første (1509) og femte guvernør, og var sandsynligvis også den første europæer efter vikingerne, der besøgte USA’s nuværende fastland – det skete i forbindelse med hans jagt på ungdommens kilde i 1513.

1511 – Europæiske sygdomme og mishandlinger begynder at hærge Arawak (Taino) befolkningen. De indfødte laver oprør, men de bedre bevæbnede spanske vinder. Ponce de León beordrer 6000 skudt; overlevende flygter enten til bjergene eller forlader øen.

1513 – Afrikanske slaver bringes til øen for at arbejde i guldminerne.

1520’erne – Øen kaldes nu officielt Puerto Rico.

1570 – Guldminerne bliver erklæret udtømte.

1800 – Slavebefolkningen når op på mere end 13.300, selvom deres andel af øens samlede befolkning falder pga. den fortsat tilstrømning af europæiske kolonister.

1873Spanien afskaffede slaveriet efter omkring 400 år; Puerto Rico repræsenteres i det spanske parlament.

1898 – Amerikanske styrker invaderer Puerto Rico under den spansk-amerikanske krig, der resulterede i, at USA fik kontrol over spanske besiddelser i Caribien og Stillehavet. Besiddelserne var: Cuba, FilippinerneGuam og Puerto Rico.

1900 – Den amerikanske præsident William McKinley underskrev Foraker traktaten, der tillod indbyggerne at organisere deres egen regering.

1902USA erklærede Puerto Rico for et territorium.

1917 – Jones-traktaten  giver amerikansk statsborgerskab til puertoricanere.

1952 – Fire puertoricanske nationalister åbnede ild i Repræsentanternes Hus i USA, sårede fem kongresmedlemmer. De ville fremhæve deres ønske om at Puerto Rico blev uafhængig af USA. Læs her.

By H. Schweiker/WIYN and NOAO/AURA/NSF.(The original uploader was Quazgaa at engelsk Wikipedia.Later version(s) were uploaded by Jakuzem at en.wikipedia.) - Transferred from en.wikipedia to Commons by Giro720 using CommonsHelper.Original source : NSF - Download Images, Public Domain, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=16005203

By H. Schweiker/WIYN and NOAO/AURA/NSF.

1963Radio-observatoriet med det 305 meter store teleskop med 70.000 kvadratmeter areal i Arecibo blev færdigt og var det hidtil største teleskop i verden indtil juli 2016 det 500 meter store Five-hundred-meter Apature Spheical Telescope (FAST) blev færdig i Kina og er klar til at arbejde fra september 2016. Teleskopet blev for alvor kendt i 1995, da det medbvirkede i James Bond filmen GoldenEye.

Foto: wikipedia

Foto: wikipedia

1974 – Den 16. november blev et budskab sendt fra Arecibo-Observatoriet mod Kuglehoben M13, der befinder sig ca. 25.000 lysår fra Jorden. Der har ikke været svaret endnu, selvom mange påstande har været fremsat om muligt svar givet på en kornmark (korncirkler).

By R.W. Jibson, U.S. Geological Survey

By R.W. Jibson, U.S. Geological Survey

1985 – Jordskred i oktober måned i Ponce dræber 129 mennesker. Læs her.

PDVD_1869

Foto: Benicio Del Toro, License To Kill, 1989

1989Benicio Del Toro bliver den yngste skuespiller (21 år) til at spille en skurkerolle i en James Bond film – License To Kill, der havde premiere i Danmark den 7. juli.

Den 9. september begyndte Orkanen Hugo at bevæge sig over tusinder af kilometer over Atlanterhavet ved Kap Verde.

1993 – Spansk og engelsk erklæres for officielt sprog.

1998Orkanen Georges spredte ødelæggelser fra den 15. september til den 1. oktober, og førte til 604 dødsfald, og lidt under 10. mia dollars i skader mest på St. Kitts og Nevis, Puerto Rico og Hispaniola.

2003 – Den amerikanske flåde lukkede deres Bombeområde 1. maj, som de havde haft på Vieques siden 1941. Øen blev sammen med Puerto Rico amerikansk i 1898 efter Spaniens nederlag i krigen. Læs her.

2005 – Den øverstkommanderende i den “hemmelige” paramilitære organisation (Boricua Popular Army), Filiberto Ojeda Rios, blev dræbt den 23. september, da medlemmer af FBI skulle indløs en arrestordre på ham. Han blev skudt mens FBI havde omringet hans hus i  Hormigueros, hvor han gemte sig.

2006Puerto Rico måtte lukke deres offentlige kontorer pga. økonomiske problemer.

2009 – I oktober bliver et helt kvarter i San Juan evakueret efter en eksplosion på et olieraffinaderi, som udløste en større brand. Eksplosionen blev målt til en styrke som et jordskælv på 2.8. richterskalaen.

2010 – Den største politiundersøgelse i FBI’s historie, tilbageholdte dusinvis af PR politibetjente, der beskyttede narkohandlere. Læs her.

2011 – I juni måned bliver det kun anden gang at Puerto Rico besøges af en amerikansk præsident siden John F. Kennedy. Præsident Obama havde lovet under sin kampagne at besøge øen. Læs hans tale her.

2015 – Præsident Obama opfordrer i oktober måned Kongressen til at udtænke en plan for Puerto Ricos massive gæld for at undgå en “humanitær krise”.