SAINT LUCIA

Foto: www.welt-atlas.de

Foto: www.welt-atlas.de

Saint Lucia er en østat i den østlige del af det Caribiske Hav på grænsen til Atlanterhavet. Det er en del af de små Antiller og er beliggende nord for øerne Saint Vincent og Grenadinerne og syd for Martinique.

Der er mange spekulationer om hvem der opdagede øen først, nogle siger det var Columbus på hans fjerde rejse i 1502, andre tror det var Juan de la Cosa. Uanset hvad, var der ingen der bosatte sig rigtigt på øen før 100 år senere.

Øen har skiftevis været under britisk og fransk herredømme. Castries er hovedstad (grundlagt 1650), og er flere gange blevet genopbygget efter at være blevet ødelagt af brand. Der bor omkring 61,400 mennesker i byen.

I anden halvdel af 1800-tallet var Vieux Fort centrum for St. Lucia’s sukkerindustri. En del af Vieux Fort kaldes Black Bay, og navnet stammer fra legenden om den berygtede Sørøverkaptajn Sortskæg, der skulle have brugt denne del af landet til at gemme sit tyvegods mellem 1717-1718.

Under Anden Verdenskrig blev Vieux Fort også base for de amerikanske tropper, og en af beviserne på dette, var en tunnel, som stadig eksisterer i dag, som mange af øens beboere ikke kender til – den løber fra Clark Street til St. Judes Hospital i Augier.

De to tårnhøje vulkanske kegler på den sydvestlige kyst, Gros Piton og Petit Piton forbliver en stor hjælp for søfolk, og betragtes som en af de mest berømte varetegn i Caribien. Mount Gimie er det højeste bjerg på øen, med sine 950 meter.

Øen er på størrelse med Bornholm.

TIDSLINJE:

200 – Øen var først beboet af Arawak-indianere, der havde slået sig ned ved det som i dag er Pigeon Island. De kaldte den “Iouanalao“, der betyder “Iguanernes ø“. Der er adskillige arkæologiske steder, som dokumenterer og viser indianernes veludviklede sans for keramik.

800Caribiere overtog øen, og dræbte deres mænd og brugte kvinderne og gjorde dem til en del af deres eget samfund. De kaldte øen “Hewanauru” og senere “Hewanorra“, hvilket er grunden til at den senere internationale lufthavn i Vieux Fort blev kaldt Hewanorra International Airport.

1500 – Øen blev opdaget af den spanske opdagelsesrejsende Juan de la Cosa. Han spillede en vigtig rolle i de første to rejser med Christopher Columbus til Vestindien, da han var ejer af og kaptajn på Santa Maria, som var det største af de tre skibe Columbus brugte på sin første rejse over Atlanterhavet til Amerika i 1492.

1550’erne – Den franske pirat Francois Le Clerc (Træben), ankom til øen, og oprettede sin base på Pigeon Island, hvorfra han kunne angribe og røve de passerende spanske skibe. Han lavede en aftale med caribierne om ikke at angribe hans skibe.

1600-talletHollænderne ankom til øen og etablerede en befæstning ved Vieux Fort.

1605Caribierne tvang de britiske kolonister på flugt fra øen.

1635 – Franskmænd ankom til øen og etablerede en koloni.

1639Caribierne tvang endnu engang de britiske kolonister på flugt.

1660Frankrig underskriver en traktat med caribierne.

Soufrière. By Gzdavidwong at Chinese Wikipedia.

1746Frankrig etablerer den første officielle bosættelse i St. LuciaSoufriere.

1765 – Den første plantage blev etableret af to franskmænd.

Til venstre d'Estaings 12 skibe. Til højre Barringtons 7 fartøjer. Foto: By Dominic Serres - Royal Museums Greenwich, Public Domain, www.wikipedia.org

Til venstre d’Estaings 12 skibe. Til højre Barringtons 7 fartøjer. Foto: By Dominic Serres – Royal Museums Greenwich, Public Domain, www.wikipedia.org

1778Slaget ved St. Lucia fandt sted den 14. december under den amerikanske uafhængighedskrig mellem den britiske og franske flåde. Admiral George Rodney overtog Pigeon Island og byggede et fort opkaldt efter ham selv. Fort Rodney (video) blev bygget på den mindste af de højeste punkter på øen, og for at kunne skabe bedre udsyn, beordrede han alle træer i området skulle skæres ned.

1780 – I alt tolv bosættelser og et stort antal sukkerplantager var blevet etableret dette år.

1803Briterne invaderer Saint Lucia, men slaverne og franske desertører bekæmper dem i et felttog, men de taber og briterne gjorde øen til deres koloni. Castries, der blev grundlagt i 1650, blev øens hovedstad.

1814Frankrig afstår øen til briterne efter Paris-traktaten, og Storbritannien proklamerer øen som kronekoloni og bringer afrikanske slaver til arbejdet på sukkerrørplantagerne.

1834 – Slaveriet afskaffet.

1842 – Engelsk bliver øens officielle sprog.

1871-1956 – St Lucia medlem af Leeward Islands Federation.

1941Beane Air Force Base blev aktiveret som militærbase af amerikanerne under Anden Verdenskrig, hvor missionen var at forsvare øen mod fjendtligt angreb. Lufthaven blev brugt frem til 1949, derefter renoveret, og konverteret om til Hewanorra International Airport.

1958-1962St Lucia medlem af Federation of the West Indies.

1964 – Øen stopper sukkerrørsproduktionen.

1974Peter Bird og Derek King roede lidt over 6920 km over 106 dage fra øst til vest over Atlanten fra Gibraltar til St. Lucia. De skrev om deres tur i bogen “Small Boat Against the Sea”. Peter Bird forsvandt i 1996 sporløst i havet 1770 km fra Japans kyst i forsøget på at krydse Stillehavet. Kilde.

1979 – St Lucia bliver helt uafhængig.

1993 – Fald i prisen på bananer fører til uro og strejker blandt landbrugere og landarbejdere.

1997 – Den 18. juni blev det rapporteret, at Japan havde bestukket 5 caribiske nationer med omfattende bistand og investeringer for at blokere for beskyttelsen af truede dyrearter. Grenada, St. Kitts og Nevis, Saint Vincent, St. Lucia og Dominica blev alle rapporteret at have været bestukket.

2000 – Den 31. december stormede fire mænd bevæbnede med macheter ind i Basilica of the Immaculate Conception i Castries, hakkede de besøgende ned og satte dem i brand. En nonne, Theresa Egan, blev dræbt og 12 personer såret. De satte ild til præsten Charles Gaillard, der blev alvorligt forbrændt. To af de mistænkte identificerede sig som fjender af korruption i de katolske kirker. Politiet beskrev volden som religiøst motiveret. Kilde.

2002 – I september hærger den tropiske storm “Lili” og ødelægger 75% af bananafgrøderne. Nogle steder er hele plantager udslettet. Fire dødsfald, og 20 mio. $ i skader.

2004 – De to vulkanske tvillingetoppe – Pitonerne – blev erklæret et UNESCO World Heritage Site i juli. De er begge meget stejle og over 700 meter høje.

2007 – Orkanen “Dean” hærgede øen den 17. august, men kun 1 dødsfald, og 6,4 mio$ i skader.

2010 – Den 17. september gik en pistolmand til statsminister Stephenson King’s kontor og dræbte en mand, der ventede på en jobsamtale. King blev ikke ramt under skyderierne, og det lykkedes gerningsmanden at flygte. Kilde.

IDen 30. oktober hærgede orkanen “Thomas” og dræbte 14 beboere, med 588 mio$ i skader.

Les Pitons of St. Lucia

Photo: Serge Melki/www.flickr.com

SAINT KITTS og NEVIS

Saint Kitts og Nevis er et land i den østlige del af det Caribiske Hav på grænsen til Atlanterhavet. Det er en del af den smukke Leeward-øgruppe i de små Antiller.

Den største by på Saint Kitts er Basseterre, som også er hovedstaden i landet. Resten er: Charlestown, Sadlers, Cayon, Sandy Point Town, Mansion, Monkey Hill, Dieppe Bay Town, Boyd’s og Gingerland.

Som nogle af de første øer i regionen blev Saint Kitts og Nevis i henholdsvis 1623 og 1628 koloniseret af Storbritannien, og i de efterfølgende århundreder blev den oprindelige befolkning bestående af Arawak- og Carib-indianere undermineret af indførte afrikanske slaver.

Sukkerproduktionen var meget indbringende på øerne, som på alle britiske kolonier i det østlige Caribien, var afrikansk slaveri og borgerrettigheder et hot emne på Nevis og St. Kitts.

Begge øer er kendt for deres afdæmpet, afslappet atmosfære, og for deres imødekommende gæstfrihed.

TIDSLINJE:

1493Christopher Columbus landede på øerne. Han navngav St. Kitts efter skytshelgenen Christopher.

1623Storbritannien etablerede første koloni på St. Kitts.

1626Briterne massakrerede 2000 indfødte caribiere. Læs mere her.

1628Briterne etablerede en koloni på Nevis.

Alexander Hamilton, 1792. Foto: John Trumbull/www.wikipedia.org

Alexander Hamilton, 1792. Foto: John Trumbull/www.wikipedia.org

1755 – Alexander Hamilton, der ofte anses for at være en af USA’s grundlæggere blev født  på Nevis. Han flyttede til USA i teenage-årene, og kom hurtigt ind i politik og blev valgt som finansminister af præsident George Washington efter råd fra handelsmanden Robert Morris, og havde stillingen fra 1789 til  januar 1795 – og derfra er resten historie. Hamilton døde den 12. juli, 1804 i New York, USA.

1783 – Kravet på St. Kitts opgives af Frankrig under Versaillestraktaten.

1871 – St. Kitts, Nevis og Anguilla forenet som britisk afhængighed.

1876-1956 – Øerne var en del af Leeward Islands Federation.

1958-1962 – Øerne var en del af den Vestindiske Føderation.

1971 – Anguilla placeret under direkte britisk styre; Efterfulgt af et oprør mod dominans af St. Kitts.

1980 – Anguilla givet forfatning; union med St. Kitts og Nevis formelt tilbagekaldt.

1993 – Anti-regering demonstrationer fandt sted efter valget.

1994 – Anti-regerings-optøjer startet af tilhængere af Labor Party, forårsagede undtagelsestilstand.

1998 – St. Kitts og Nevis gennemført i august den første henrettelse i 17 år, på trods af internationale protester.

Orkanen Georges hærgede i september St. Kitts og Nevis. Orkanen kostede 5 liv og resulterede i skader på 458 mio. $ på St. Kitts og 39 mio. $ på Nevis.

Frigate Bay, St. Kitts. Foto: WilliamTorrillo/www.wikipedia.org

Frigate Bay, St. Kitts. Foto: WilliamTorrillo/www.wikipedia.org

2003 – Største hotelkompleks i det østlige Caribien åbnede ved Frigate Bay, St. Kitts.

2008Charles Elroy Laplace hængt for mord den 19. december. Regeringen håbede, at det ville virke afskrækkende mod høje niveauer af voldsforbrydelser. Det var første henrettelse siden år 2000. Henrettelsen var desuden kontroversiel, da den fandt sted før han kunne appellere sin sag for statsrådets retsudvalg i London, som er den øverste domstol for øerne.

Udsyn fra St. Kitts til Nevis. Foto: www.wikipedia.org

Udsyn fra St. Kitts til Nevis. Foto: www.wikipedia.org

NEDERLANDSKE ANTILLER

De Nederlandske Antiller var indtil 10. oktober 2010 en del af Kongeriget Nederlandene. Øgrupperne bestod af dele – Benedenwindse Eilanden ved Venezuelas kyst (også kaldet “ABC-øerne“): Aruba (indtil 1986) (se også her), Bonaire (sammen med Klein Bonaire) og Curaçao sammen med Klein Curaçao
Den mindste gruppe – Bovenwindse Eilanden, er sammensat af tre mindre vulkanske øer, der ligger øst for Puerto Rico og Jomfruøerne: Saba, Sint Eustatius og Sint Maarten (den nordlige del af øen hører til den fransk ø Guadeloupe).

Øerne blev opdaget i slutningen af 1400-tallet og erhvervet af det Nederlandske Vestindiske Kompagni fra Spanien.

Den største del af befolkningen består af efterkommere af afrikanske slaver, udover caribiske indianere og efterkommere af europæere og asiater.

Nederlandenes omfattende søfart blev straffet af spanierne, der i 1606 forbød den. Hollænderne reagerede ved at oprette et Vestindisk Kompagni med det formål at oprette, styre og forsvare kolonierne. Sørøveriet mod spanske skibe blev fra da af en vigtig indtægtskilde.

De Nederlandske Antiller ophørte d. 10. oktober 2010 med at eksistere som en administrativ enhed. Øerne fik fra denne dato ny status indenfor Kongeriget Nederlandene: Bonaire, Sint Eustatius og Saba) er herefter en direkte del af Nederlandene som særlige kommuner, og Curaçao og Sint Maarten har nu status som selvstændige lande indenfor Kongeriget Nederlandene – samme status som Aruba fik i 1986.

TIDSLINJE:

2500 FVT – De første præ-columbianske indianere (Amerikas oprindelige folk) ankom fra det nordlige Sydamerika til Curaçao.

1000 FVT – Ciboney-folket forsøgte at bosætte sig på St. Barts, men forlod øen på grund af mangel på vand.

500-1500 – Caiquete-folket (en gren af Arawak) var de første beboere på øerne Aruba, Bonaire og Curaçao.

800-talletArawak-indianere der kom fra Sydamerika bosatte sig på Sint Maarten, efterfulgt af caibiere, som navngav øen Soualiga – eller Saltlandet.

1000-talletArawak-indianerne var de første bosættere på Aruba.

1493Christopher Columbus opdagede Saba og Sint Eustatius (flere lande gjorde krav på øen i de efterfølgende 150 år.) Han opdagede også Sint Maarten, og kaldte øen Isla de San Martin.

1499 – Da spanieren, der er kendt for at have navngivet Venezuela, Alonso de Ojeda ankom til øgruppen dette år, blev indianerne gjort til slaver og ført til Hispaniola – det nuværende Haiti og den Dominikanske Republik. Samme skæbne led caribefolket på Barlovento-øerne (Windward Islands), som Columbus stødte på i 1493.

1508 – Alonso de Ojeda blev udpeget som den første guvernør af Aruba. 

1515Arawak-indianere blev ført til Hispaniola for at arbejde i kobberminer. Caiquete-folket blev ført til  kobberminerne i Santo Domingo.

1527Spanien koloniserede formelt Aruba, Bonaire og Curaçao. Guvernør Juan de Ampues bad kong Karl 5. af Spanien om at få indianerne tilbage til øen, hvilket kongen tillod.

1568-1648Hollænderne og spanierne kæmpede mod hinanden i Firsårskrigen.

1624 – De franske bosættere dyrkede tobak i de franske kvarterer.

1632 – En gruppe skibbrudne englændere landede på Saba. Øen skiftede ejerskab 12 gange mellem 1632-1816 (fransk, engelsk, spansk og hollandsk).

Havnen i Willemstad. Foto: www.wikipedia.org

Havnen i Willemstad. Foto: www.wikipedia.org

1634Willemstad blev Curaçaos hovedby, og de Nederlandske Antillers hovedstad indtil 2010.  Den indre by kom med på UNESCOs verdensarvsliste i 1997.

Bonaire blev koloniseret og brugt som militærbase af hollænderne, der også brugte øen til at græsse deres kvæg på.

1636ArubaBonaire og Sint Eustatius blev koloniseret af Holland, der dannede Det Nederlandske Vestindiske Kompagni. Kompagniet bidrog stærkt til den nederlandske kolonisering af Amerika.

1639 –  Det Nederlandske Vestindiske Kompagni startede saltproduktion, og afrikanske slaver blev importeret og boede i tilstødende hytter.

Fort Oranje i Kralendijk. Foto: www.wikipedia.org

Fort Oranje i Kralendijk. Foto: www.wikipedia.org

Fort Oranje blev bygget for at sikre sig mod fremtidige angreb ved Bonaire’s vigtigste havn. Det var først omkring 1840 at bosættelsen ved havnen blev døbt Kralendijk, som i dag er Bonaire’s hovedstad.

Saba set fra den nordlige side med Mount Scenery. Foto: www.wikipedia.org

Saba set fra den nordlige side med Mount Scenery. Foto: www.wikipedia.org

o. 1640Mount ScenerySaba gik i udbrud med omfattede eksplosioner og pyroklastisk strømme.

1642-1644Peter Stuyvesant var guvernør af Curaçao.

1646-1664 – Curaçao blev administreret fra New Netherland.

1662 – Curaçao blev centrum for den atlantiske slavehandel.

1780 – En stor orkan forårsagede katastrofale skader og tab af mere end 4000 liv på St. Eustatius.

1791 – Det Nederlandske Vestindiske Kompagni blev opløst, og slaver der tilhørte Kongeriget Nederlandene, blev nu kendt som regeringens slaver.

 

Statuerne blev rejst på kysten, hvor i 1795 oprørslederen Tula blev henrettet. Foto: curavilla.wordpress.com

Statuerne blev rejst på kysten, hvor i 1795 oprørslederen Tula blev henrettet. Foto: curavilla.wordpress.com

1795Tula var en slave i byen BandabouCuraçao, der befriede sig selv og startede et slaveoprør, som resulterede i en månedlang konflikt på øen mellem undslupne og den koloniale regering.. Han blev henrettet den 3. oktober. Læs mere her.

1799-1802Briterne besatte Aruba.

1800-1803 – Holland mistede kontrollen over Bonaire til briterne. Og igen senere fra 1807 – 1816.

1805-1815 – Briterne besatte igen Aruba.

1816Holland fik øgruppen tilbage igen.

1824Guld blev opdaget.

1845Aruba blev officielt en del af de Nederlandske Antiller.

1862 – Slaveriet blev afskaffet på Bonaire.

1874 – Brugen af Guano (gylle) som gødning blev opdaget, Aruba blev storleverandør af calciumfosfat.

1915 – Royal Dutch Shell etablerede et olieraffinaderi i Curaçao. Det lukkede i 1985.

1916 – Guldminedrift ophørte på grund af svindende udbud.

1919 – St. Eustatius, Saba og St. Maarten forenet som nederlandske Windwardøer.

1924 –  Lago Oil and Transport Company byggede et olieraffinaderiet ved San Nicolaas på Aruba.

1935 – Første lufthavn blev etableret på Aruba.  Læs mere her.

1940-1942 – Under den tyske besættelse af Holland, var Aruba britisk protektorat.

1942 – En tysk ubåd angreb den 16. februar olieraffinaderiet og sank tankskibet SS Pedernales der lå forankret ved San Nicolaas havn. Læs mere her.

1942-1945Aruba var amerikansk protektorat.

1943 – Den første vej fra Fort Bay til The BottomSaba, blev etableret og var færdig i 1958.

1954Bonaire blev hollandsk protektorat; fik bevilget politisk selvstændighed.

Curaçao blev regerings-sæde for De Nederlandske Antiller.

1955Flamingo Airport blev etableret i Kralendjik.

Aruba hotel på Palm Beach. Foto: www.aruba.com

Aruba hotel på Palm Beach. Foto: www.aruba.com

1959Aruba’s første hotel Aruba Caribbean Hotel, åbnede. Det lukkede i 1975. Læs her.

1960 – Mahognitræer på øen ødelagt af orkaner.

1961 – Lovgivning vedtaget for at beskytte havskildpadde-æg og reder.

Hovedvejen fra lufthavnen til havnen på Saba blev færdig.

1962Bonaire Beach Hotel blev åbnet.

1971Bonaire gjorde spydfiskeri forbudt.

1984 – Det 235 tons tunge fragtskib, The Hilma Hooker, sank den 12. september, ud for Bonaire’s kyst. I dag er vraget et populært dykkersted. Se en oversigt over vraget her.

1985Exxon Corporation lukkede olieraffinaderiet i San Nicolaas og begyndte at demontere anlægget samt kolonien. Det ødelagde øens økonomi.

1986Aruba løsrev sig fra Nederlandske Antiller for at blive en adskilt bestanddel i Kongeriget Nederlandene, og efterlod kun 5 øområder.

1987 – Vandet der omgiver Saba, bliver døbt Saba National Marine Park.

1996 – Aruba er med på den amerikansk liste over store narkotikaproducerende eller transitlande.

Den 7-28 juli hærgede Orkanen Cesar, forårsagede 51 dødsfald (26 i Costa Rica) i Caribien og Mellemamerika. Da den krydsede Stillehavet skiftede dens navn til Douglas.

2000 – Aruba nævnes som en af 35  “usamarbejdsvillige skattely” af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD). Den er senere fjernet fra listen, da øen har lovet større åbenhed.

2005Arubas 7,6 meter høje og 30 meter lange turistattraktion, Natural Bridge kollapsede den 2. september.

2010 – De Nederlandske Antiller ophørte d. 10. oktober med at eksistere som en administrativ enhed.

Den tropiske storm “Thomas” i Curaçao kostede 2 mennesker livet først i november, og oplevede den mest ekstreme regn i 40 år. 26,5 cm regn faldt på et døgn i den østlige del af landet.

2011 – Bonaire vedtager amerikanske dollar som officiel valuta.

2013 – FILM: Den 4. juli fik filmen om slaven Tula premiere i Holland. Tula: The Revolt, blev optaget i Curaçao.

2014 – Sint Eustatius havde pr. 1. januar 2014 et indbyggertal på 4.020.

MONTSERRAT (britisk)

Montserrat er en frodig, bjergrig ø i det Caribiske Hav. “Caribiens Smaragd-ø” er en del af Leeward Øerne og en del af økæden kaldet De små antiller. Øen er ca 16 km lang og 11 km bred, med omtrent 40 km kystlinje. Øen er beboet af 5200 mennesker (2012).

Øens hovedstad er Plymouth, men efter dens ødelæggelse, er en ny hovedby ved at blive etableret ved Little Bay. De store knudepunkter i aktiviteter nu er centreret i den nordvestlige ende af øen i Brades, Carrs Bay og Sweeneys.

De største byer er (efter befolkning): Brades, Cork Hill, Salem, Saint John’s Village, Gerald’s.

Siden 1995, har man frygtet at vulkanen Soufriere Hills kan komme med endnu større udbrud. Øen vokser ganske langsomt i størrelse pga. ophobning af vulkanske aflejringer på den sydøstlige kyst.

TIDSLINJE:

500 FVTArawak-indianerne ankom til øen og bosatte sig.

1400-talletArawak-indianerne drives væk fra øen af en meget mere aggressiv gruppe indianere, kendt som Caribiere.

1493Christopher Columbus navngav øen på hans anden rejse til den nye verden, efter Montserratbjerget, som ligger i Catalonien.

1555Spanierne erklærede øen for deres.

1632 – Thomas Warner medbragte engelske og irske katolikker fra St. Kitts for at opstarte en engelsk koloni på øen.

1649 – Oliver Cromwell transporterede irske politiske fanger til Montserrat.

1650 – Sukkerrør introduceret til øen.

1664Frankrig besatte øen og indførte slaveriet. Fire år efter overgik øen igen til Storbritannien.

1712 – Frankrig opgav Montserrat.

1768 – Mislykket slaveoprør fandt sted på Skt. Patricks dag.

1782Frankrig generobrer øen. Året efter fik Storbritannien igen øen tilbage da det stod i Versaillestraktaten.

1834 – Slaveriet afskaffet.

1857 – Forkæmperen for slaveafskaffelsen Joseph Sturge dannede Montserrat Company og indførte dyrkning af lindetræer.

1956 – Leeward Islands føderation afskaffes; Montserrat blev en separat koloni.

1960 – Montserrat etableret som britisk koloni.

1965 – Den 17. september fløj Pan Am Flight 292 ind i Chances Peak nær toppen, smadrede og dræbte alle 30 passagerer ombord.

Hugo den 17. september, 1989. Foto: www.wunderground.com

Hugo den 17. september, 1989. Foto: www.wunderground.com

1989 – Orkanen Hugo hærgede i september det meste af øen og efterlod 11.000 ud af 12.000 folk hjemløse. Infrastrukturen i byen var forstyrret i flere uger efter. I alt 21 døde og skaderne løb op i 200 mio $.

1995 – Den 18. juli begyndte udbruddet af Soufriere Hills vulkanen for første gang i 350 år, hvilket medførte ødelæggelsen af øens hovedstad Plymouth. Mellem 1995 og 2000 var to tredjedele af øens befolkning tvunget til at flygte til “sikre områder” i den nordlige del af øen, eller til naboøerne og helt til New York, men primært til England.

I August erklærer regeringen undtagelsestilstand.

1996 – Øboerne fik opholdstilladelse af Storbritannien, hvilket indeholdt rettighederne til at arbejde i Storbritannien i op til to år. To år efter fik øboerne at vide, at de kunne søge permanent opholdstilladelse.

1997  Lufthavn W. H. Bramble Airport blev ødelagt af et vulkanudbrud den 25. juni, som udslettede meget af den sydlige del af øen. Læs mere her.

2000Montserrat kom på den internationale liste over områder, der anses for at være usamarbejdsvillige i kampen mod hvidvaskning af penge.

2001 – Soufriere Hills vulkanen forårsagede omfattende skader ved udbruddet.

2003 – Soufriere Hills gik endnu engang i udbrud, og ødelagde en masse bygninger.

2005 – I flere år efter katastrofen, var adgangen til Montserrat kun tilgængelig via helikoptere eller skibe, indtil juli 2005, hvor bygningen af den nye Gerald’s Airport (nu John A. Osborne Airport) blev afsluttet i den nordlige ende af øen.

2010 – Den 11. februar blev den tidligere lufthavn W. H. Bramble Airport begravet af strømme fra vulkansk aktivitet.

 

Foto: www.wikimedia.org

Foto: www.wikimedia.org

MARTINIQUE (Frankrig)

Foto: wikimedia.org

Foto: wikimedia.org

Martinique er en ø og et fransk oversøisk departement(nummer 972) og en oversøisk region, med 350 km kystlinje, som er beliggende i Caribien nord for Trinidad og Tobago. Øen  befinder sig imellem Dominique-øen og Sankt Lucie-øen. Der bor omkring 400,000 på øen.

Hovedstaden er Fort-de-France med over 91,000 beboere.

Martinique lever op til sit navn “Blomsternes ø”, med sine bougainvillea, hibiscus (Hawaiiblomst), kanna indisk blomsterrør, anthurium (flamingoblomst) og kæmpebregner. Mangroven med sine mange træer er også en del af landskabet.

Mount Pelée er øens højeste punkt, men med sine 1397 meter er den ikke kun et besøg værd pga. et overblik over Saint-Pierre, men også for at nyde et stykke destruktiv historie, der har hærget øen adskillige gange – senest i 1929.

TIDSLINJE:

100-1450 – Øen var beboet af Arawak og caribiere. I år 130 mener man at de første Arawak-indianere ankom fra Sydamerika. I 295 udbrød Mount Pelée og dette formindskede befolkningen. Omkring år 400 vendte Arawak-indianerne tilbage igen. I år 600 ankom Caribierne og de udslettede Arawakerne og koloniserede øen over de næste århundreder.

1493Christopher Columbus kortlagde øen uden at sætte fødderne på den.

1502Columbus landede den 15. juni på Martinique; spanierne frygtede de caribiske indianere på øen, og valgte at fokusere på andre mere interessante dele af den Nye Verden.

1630Mount Pelée gik første gang i udbrud.

1635 – Martinique har været en fransk koloni siden 1635 med undtagelse af korte perioder, hvor den var britisk. Kardinal Richelieu grundlægger “Compagnie des Isles d’Amérique” (De Amerikanske Øers Kompagni) eller “Compagnie Saint-Christophe“.

1648 – Handelsselskabet går konkurs og øerne sættes til salg. Jacques Dyel, Belain d’Esnambucs nevø, køber dem og lever fortsat i forståelse med de caribiske indfødte indianere, (cariberne). Han grundlagde Fort Royal – I dag Fort-de-France – og indførte sukkerrør på øen.

1660 – Slavehandelen tilfører hundredevis af fanger primært fra det vestlige Afrika, for at arbejde for de forskellige industrier der producerer kaffe, indigo og sukkerrør.

1664 –  Frankrigs mægtigste og mest betydningsfulde statsmand Jean-Baptiste Colbert grundlægger Det Vestindiske Selskab. Ved denne begivenhed tilfalder øerne det franske kongerige.

1674 – Den 16. juli lagde den hollandske admiral Michel de Ruyters flåde sig til Fort Royal, der forsvarer sig og vinder slaget.

1694 – den 29. januar ankom Jean-Baptiste Labat til Martinique, hvor han fik overdraget sognet Macouba (Macumba), hvor han arbejde i to år og tilføjede mange bygninger, inklusivt kirken. Han grundlægger Sankt-Jacques sukkerrørsplantage i 1696, der hurtigt viser sig at blive en foregangsvirksomhed i sukkerindustrien selv mange år efter.

1762 – 1763 – Engelsk overtagelse af Martinique. Fort Royal kapitulerer den 4. februar 1762 og bliver besat, men kun i ni måneder eftersom « Paris traktaten » leverede øerne tilbage til Frankrig, der til gengæld mistede Canada.

1720 – Den franske søofficer Gabriel de Clieu, introducerede kaffe til øen.

1766/1767 – En orkan og efterfølgende jordskælv hærgede øen den 13. august, og dræbte imellem 600-1600 beboere.

1774 – Da et dekret sluttede kontraktbundet trældom for hvide, var der 18-19 mio. kaffetræer på øen.

1776 – En af de mest ødelæggende orkaner hærgede øen, og dræbte 6000 beboere. 100 franske og hollandske skibe sank og dræbte 600.

1790 – En borgerkrig brød ud.

1792Mount Pelée i udbrud igen.

1813 – En orkan hærgede og dræbte 3000 beboere.

1815Napoleon afskaffer slavehandelen.

1819 – Indførelse af « l’octroi de mer » (sundtold), en afgift, der modtages for hver indsejling i det Caribiske Hav. Den findes den dag i dag.

1848 – Den 27. april bekendtgør regeringen en serie af dekreter (opnået af Victor Schoelcher), som giver 72.000 slaver frimandstatus. Her afskaffes altså slaveriet officielt den 22. maj.

1851 – Første udbrud af Mount Pelée. De første indere og kinesere ankommer til landet for at råde bod på mandskabs-mangel og for at genopbygge den nordlige del af landet, hærget af opstande.

Martiniques landskab 1887. Foto: wikipedia.org

Martiniques landskab 1887. Foto: wikipedia.org

1887 – Den franske maler Paul Gaugin boede på øen i flere måneder fra juni til november nær Saint-Pierre. Her malede han det tropiske landskab og de indfødte kvinder.

Resterne af Saint-Pierre efter vulkanudbruddet i 1902

Resterne af Saint-Pierre efter vulkanudbruddet i 1902. Foto: Wikipedia.org

1902Saint-Pierre og Le Prêcheur blev 8. maj ødelagt på få minutter af et stort vulkanudbrud fra Mount Pelée, og byens befolkning på ca. 26-30.000 omkom. De to eneste overlevende i Saint-Pierre var byens skomager og en kriminel der sad i byens fængsel. Hovedstaden blev flyttet til Fort-de-France.

1905 – Over 5000 beboere forlod øen for at få jobs til arbejdet på Panamakanalen.

1913Frankrig vedtog værnepligten i kolonierne; loven opfordrede Martinique til at sende 1100 mænd om året til Frankrig for uddannelse.  Samme år blev øen engageret i massiv eksport af rom under første verdenskrig.

1914-1918 – Stor deltagelse med 18.000 unge i den Første Verdenskrig. Den martinikanske ungdom, der ser to tredjedele af deres soldater blive såret, fanget eller dræbt i denne krig.

1916 – Sukkerfabrikker blev omdannet til rom-destillerier, hvilket genoplivede øens økonomi.

1928-1930 – Bananer spillede en stor rolle i den lokale økonomi.

1929-1932Mount Pelée vågner til live. Dog er det et mindre alvorligt udbrud end det i 1902.

1951 – Den første cyklon passerer Martinique. Denne døbes “The Dog”.

1974Martinique bliver en fransk region (ROM).

1999 – Bananer fra Martinique er i centrum for en handelskrig mellem USA og Europa.

2007 – Orkanen Dean mørbankede den 17. august øen, og udslettede bananhøsten med ca 400 mio$ i skader, og 3 døde. Efterfølgende blev en dengue-epidemi skyld i at over 1000 beboere døde på en måned.

2009 – Den 16. februar marcherer 10.000 demonstranter gennem hovedstadens gader for at protestere over dyre fødevarepriser.

Den 4. marts accepterer Frankrig at hæve de laveste lønninger med 200 euro om måneden, og fagforenings-lederne bliver enige om at ophæve 44 dages-strejken.

GUADELOUPE (Frankrig)

Foto: www. wikipedia.org

Foto: www. wikipedia.org

Guadeloupe er et fransk oversøisk departement i Caribien (DOM-ROM) bestående af en række øer med et samlet areal på 1.628 km². Øgruppen har 400.736 indbyggere og tilhører de Små Antiller. Øgruppen består af de to hovedøer Basse-Terre mod vest, og Grande-Terre mod øst, som er adskilt af et smalt stræde, der krydses med broer. De mindre øer er la Désirade, Marie-Galante samt les des Saintes.

Guadeloupe omtales somme tider som “Sommerfugleøen” (Butterfly Island), da formene på de to øer minder om vingerne på en sommerfugl.

TIDSLINJE:

300 – Øgruppen var oprindeligt beboet af Arawak-indianerne, og derefter Kariberne, der oprindeligt boede i Venezuela og spredte sig ud over hele Caribien.

1493 – Den 4. november opdager Christopher Columbus øerne under hans anden ekspedition.

1635 – Franske kolonister bosætter sig på øen.

1644 – Sukkerrør plantes på øen.

1650 – De første afrikanske slaver ankommer.

1674Guadeloupe blev en fransk besiddelse, afhængig af Martinique.

1703 – Englænderne erobrede Fort St. Charles og Basse-Terre, men sygdom og sult tvang dem til tilbagetrækning.

1759-1763 – Under Syvårskrigen invaderede briterne Guadeloupe. Plantager blev ødelagt og øen overgav sig. Briterne byggede en havn på Pointe-a-Pitre, etablerede sukkerplantager og importerede omkring 18.000 slaver.

1762Basse-Terre blev sæde for regeringen og hjemsted for domstolen.

1763Paris-traktaten sluttede Syvårskrigen og Guadeloupe blev genindsat til fransk suverænitet.

1770 – Kaffeplantager blev så småt etableret, hvilket accelererede væksten af slaveriet.

1775Guadeloupe gjorde sig fri fra Martinique, men var stadig under guvernøren hos de franske Windward Islands. Guadeloupe blev storimportør af kakao.

1784 – Handel blev tilladt mellem Guadeloupe og borgere i USA.

1794 – Den franske konvention afskaffede slaveriet, men den blev genindført af Napoleon igen i 1802.

1795Guadeloupe bliver et fransk område.

1799  Frankrigs nationale forfatning (Constitution of the year VIII) gør, at de franske kolonier vil være underlagt særlige love. Guadeloupe føres tilbage til status af koloni og mistede repræsentation i Generalforsamlingen.

1801 – Et konsul-dekret fastsætter, at Guadeloupe vil blive styret af tre dommere; en generalkaptajn, en præfekt og en civil kommissær.

1802Frankrig generobrede Guadeloupe og Napoleon genindførte slaveriet.

1808 – Antallet af slaver var vokset til 122.895.

1809 – Briterne erobrede Basse-Terre.

1810 – Briterne besatte Guadeloupe.

1813-1814Guadeloupe blev overgivet til svensk besiddelse, men var stadig besat af Storbritannien. Sverige forbød slavehandel.

1815 – Briterne besatte igen Guadeloupe.

1825 – En orkan ødelægger Basse-Terre.

1843Pointe-a-Pitre blev den 8. februar nær udslettet under et jordskælv, og brande ødelagde alt der var tilbage. 3000 beboere blev dræbt.

1845 – En folkeoptælling i oktober måned afslører at der er en befolkning på 129.109, hvoraf de 41.357 er frie mennesker og  87.752 er slaver.

1848 – Slaveriet blev afskaffet den 27. april, hvilket gør 72.000 slaver til frie mænd.

1854 – Første kontraktlige tjenere ankom til øen.

1865-1866Guadeloupe mistede 12,000 af de i alt 150,000 beboere til en kolera-epidemi.

1879 – En folkeoptælling i april viser at befolkningen er oppe på 174.231 mennesker.

1897 – Et jordskælv forårsagede alvorlige skader, hvilket medførte økonomisk krise.

1904 – Krise på sukkermarkedet forårsagede politiske og økonomiske problemer.

1923Guadeloupe eksportede deres første bananer.

1928 – En orkan ramte Pointe-a-Pitre, 2000 mennesker blev dræbt, 90% af folks hjem blev smadret.

1940USA indførte blokade på Guadeloupes skibsruter, så forsyninger ikke længere kunne nå kolonien.

1941 – “Bekæmpelse af vagebondliv” blev indført, hvilket gjorde at alle på øen var forpligtet til at have arbejdskraft-bankbøger på sig.

1961-1965 – Selvstændighed, politisk agitation og uroligheder.

1967 – Uroligheder i Point-à-Pitre og konfrontationer med politistyrker medfører mange dødsfald i maj måned.

La Soufrière. Foto: www.wikimedia.org

La Soufrière. Foto: www.wikimedia.org

1976 – Vulkanen La Soufrière, gik i udbrud  i juli måned og medførte betydelige ødelæggelser, 73.000 folk evakuerede fra hovedstaden, Basse-Terre. Se billeder fra tidligere og seneste udbrud her.

1989 – Cyklonen “Hugo” hærger øen den 17. september. Det totale skadesbeløb var på 4 milliarder francs eller 880 millioner $ (1989 USD). Kun 5 mennesker omkom, og 107 sårede.

2001-2002Guadeloupe var ramt af hård tørke.

2003 – Beboerne på Saint-Barthélemy og Saint-Martin, stemte den 7. december for en status som fransk kollektivitet (COM) adskilt fra Guadeloupe.  Valget blev ratificeret ved lov den 21. februar 2007.

2009 – Strejker med fokus på lave lønninger, høje leveomkostninger og social ulighed brød ud den 20. januar. Frankrig gav efter for kravene om lønstigninger. Politiet tilbageholdt 50 demonstranter, der kastede sten, imens politiet forsøgte at fjerne barrikaderne. Uromagere der bemandede barrikaderne dræbte aktivisten Jacques Bino, den 18. februar. Læs mere her.

GRENADA

Højreklik og åbn i ny fane for original str. Foto: wikimedia.org

Højreklik og åbn i ny fane for original str. Foto: wikimedia.org

Grenada er et caribisk land beliggende nord for Trinidad og Tobago. Landet består af øerne Grenada samt småøerne Carriacou og Petite Martinique. Der er over 600 småøer, hvor de fleste er ubeboede. Øen har vulkansk oprindelse og søerne Grand Etang og Antoine er dannet i udslukte kratere.

Grenadas befolkning er omkring 100.000 (2013) fordelt på 340 Km2. Hovedstaden og den største by er St. George’s, efterfulgt af Gouyave, Grenville, Victoria, Saint David’s, Sauteurs, og Hillsborough.

Grenada er opdelt i 6 sogn: Saint Andrew, Saint David, Saint George, Saint John, Saint Mark og Saint Patrick.

Grenada er berømt for sine krydderier og går også under betegnelsen «krydderiøen» (Spice island). Med til landet hører økæden Grenadines, hvoraf de største øer er Carriacou (34 km2) og Petite Martinique (2 km2 ).

TIDSLINJE:

20 mio FVTGrenada blev dannet som en undersøisk vulkan.

1498 – Den første opdagelsesrejse til Grenada blev ledet af Columbus, der var på sin tredje rejse til Den Nye Verden, men på grund af de indfødte carib-indianeres fjendtlighed faldt alle forsøg på kolonisering til jorden. Columbus navngav øen Concepcion.

1609Storbritannien forsøgte at oprette en lille koloni, men fejlede, og det blev franskmændene der fik held med at drive de sidste 4 dusin kannibalistiske carib-indianere væk fra øen i 1651 (de kastede sig ud fra en klippe på øens nordlige spids) og de opnåede fuld kontrol med øen i 1674, trods indædt modstand fra caribierne.

1650 – Franske kolonister fra Martinique, etablerede en koloni, og grundlagde St. George’s, den nuværende hovedstad i dag.

1705 – De franske kolonister begyndte opførelsen af Fort George. Det blev færdiggjort af briterne.

1753 – De franske kolonister fra Martinique havde 100 sukkermøller og 12.000 sorte slaver. På dette tidspunkt var den oprindelige befolkning udryddet.

1779 – Den franske flåde besatte Grenada den 4. juli.

1783 – Frankrig afstod Grenada til Storbritannien i overens-stemmelse med traktaten i Versailles, på et tidspunkt, hvor den havde udviklet sig til en traditionel caribisk ø med sukkerplantager og afrikanske slaver som arbejdskraft. Briterne introducerede produktionen af kakao, bomuld og muskatnød – baseret på anvendelsen af slavearbejdskraft. Antallet var i 1788 steget til 24.000, og det forblev på dette niveau frem til afskaffelsen af slaveriet i 1838.

1834 – Slaveriet blev afskaffet.

1885-1958 – Grenada fungerede som administrative hovedkvarter for British Windward Islands.

1955 – Orkanen Janet ramte om morgenen den 23. september  Grenada, ødelagde 75% af muskatnødtræer, medførte 122 dødsfald og 65,8 mio$ i skader på økæden.

1958-1962 – Grenada blev en del af det britisk-sponsoreret Federation of West Indies.

1967 – Grenada blev tilknyttet staten Storbritannien.

1974 – Landet opnåede selvstændighed den 7. februar.

1979 – Regeringen ledet af landets første premiereminister, Eric Gairy, blev væltet ved et ublodigt kup af en gruppe kommunister (New Jewel Movement), hvilket efterfølgende medførte indre spændinger i den kommunistiske fløj, og i 1983 da kuppets leder, Maurice Bishop blev henrettet trods massive protester fra befolkningen den 19. oktober, greb USA og andre caribiske lande efterfølgende ind og fik genindført demokratiet.

Højreklik og åbn i ny fane for original str. Foto: Wikimedia.org

Den amerikanske invasion af Grenada. Højreklik og åbn i ny fane for original str. Foto: Wikimedia.org

1983Invasionen af Grenada, med kodenavnet Operation Urgent Fury, var en amerikansk invasion bestående af 1800 marinesoldater og rangers af østaten den 25. oktober i samarbejde med Barbados, Jamaica og Organisationen for Østcaribiske Stater (OECS), som reaktion på vicepremierminister Bernard Coard. Tre dage efter havde de amerikanske styrker fuld kontrol over øen.

2001 – Grenada blev blacklistet af den Paris-baserede Financial Action Task Force for ikke at håndtere problemet med hvidvaskning af penge. Grenada blev taget af listen igen året efter.

2002 – Større organisk banan projekt lanceret i et forsøg på at sætte skub i industrien; 150 tønder land afsættes til økologisk dyrkning.

2004Grenada led alvorlige økonomiske følger (1,1 mia$) efter 90% ødelæggelser forårsaget af Orkanen Ivan, den 7. september og medførte 39 dræbte. Grenadas regering vurderede at 5.000 familier havde mistet deres hjem. Kun 1 ud af 10 huse stod intakt.

Den 15. oktober opfordrer den tidligere præsident Jimmy Carter andre internationale långivere at eftergive en del af Grenadas gæld, da landet har brug for at komme sig efter ødelæggelserne fra Ivan.

Orkanen Emily's linje over Caribien 2005. Foto: wikipedia.org

Orkanen Emily’s linje over Caribien 2005. Foto: wikipedia.org

2005Taiwan kappede formelt båndene til Grenada den 27. januar, efter at have beskyldt den lille ø for at udnytte rivaliseringen mellem Kina og Taiwan i håbet om at få mere økonomisk støtte.

Den 14. juli ramte orkanen Emily Grenada med 145 km/t i vindstyrke. Grenada havde endnu ikke nået at komme sig over Ivan året før, men denne gang resulterede deet i et dødsfald og betydelige skader i den nordlige del af landet, inkl. Carriacou, der havde undgået det værste af Ivan. 16 huse blev ødelagt og og 200 mere blev beskadiget, afgrøder blev ødelagt, samt to af de vigtigste hospitaler blev oversvømmet. Omfanget af skader løb op i 110,4 mio$.

2008 – Den tidligere og afdøde premiereminister Sir Eric Gairy, blev kåret som landets første nationale helt på 34 årsdagen for uafhængighed.

2009 – De sidste 7 af de 17 mænd der blev dømt for kuppet i 1983 og mordet på Maurice Bishop, blev løsladt fra fængslet efter at have afsonet deres domme. Det var Bernard CoardDave Bartholomew, Callistus Bernard, Leon Cornwall, Liam James, Ewart Layne og Selwyn Strachan.

2011 – Den 26. december blev den 39-årige Oscar Bartholomew tæsket til han blev bevidstløsaf i alt 5 betjente efter at han løftede en civilklædt kvindelig betjent op og gav hende et knus, fordi han troede det var en ven. Han døde den følgende dag i detentionen. Officerer Kenton Hazzard og Wendell Sylvester blev tilbageholdt den 29. december. Den 1. januar, 2012 blev betjentene Edward Gibson, Shaun Ganness og Ruddy Felix også anholdt og sigtet for medvirken.  Læs mere her.

2016 – Den 5. januar meddeltes det på drealfmgrenada.com, at Oscar Bartholomews mor havde begået selvmord.

DOMINICA

map_of_dominica

Foto: Wikimedia.org

Dominica er en 750 kmøstat i den østlige del af det Caribiske Hav på grænsen til Atlanterhavet. Det er en del af de Små Antiller.

Hovedstaden er Roseau med 16,582 indbyggere. Det er den ældste og vigtigste bebyggelse på øen. Befolkningstallet på Dominica er 72,324 (2016).

Dominica kaldes også “naturøen” på grund af den rige biodiversitet og de frodige skove. Samtidig er øen den mest bjergrige af de Små Antiller.

Dominica var oprindeligt befolket af carib-indianere; med deres fjendtlige sind formåede disse at holde alle europæiske interesser i ave ind til 1759, hvor englænderne vandt overherredømmet og oprettede en koloni på øen.

TIDSLINJE:

3000 FVTIngneri-indianere fra Orinoco (Venezuela) befolkede øen.

1493Christopher Columbus besøgte øen den 3. november og døbte den Dominica (“Søndags-øen”, efter den dag han spottede den).

1627Karl 1. af England gjorde Sir James Hay ansvarlig for Dominica. Dette var de indfødte caribiere ikke glade for og gjorde voldsom modstand.

1635 – Frankrig gjorde et forsøg på at erklære Dominica og “alle småøerne” deres, men der blev ikke etableret bosættelser.

1660Frankrig og England aftalte at både Dominica og St. Vincent ikke måtte bosættes, men overlades til caribierne som deres neutrale territorium.

1715 – Frankrig etablerede den første permanente koloni på øen efter et oprør fra “fattige hvide” husmænd i det nordlige Martinique, som forårsagede en udvandring til den relative sikkerhed i det sydlige Dominica.

1727 – Den første franske kommandant, M. Le Grand, overtog øen og etablerede en rudimentær regering og gjorde dermed Dominica formelt til en koloni af Frankrig.

1759Storbritannien vandt herredømmet i Atlanterhavet over Frankrig under Syvårskrigen (1756-1763) og oprettede en koloni på øen. Franske kapere voldte dog stadig problemer for de britiske handelsskibe, så i maj 1759 blev de strategisk vigtige franske øer Guadeloupe og Marie-Galante erobret af briterne, og i marts 1762 var resten af de franske øer i Caribien blevet erobret ved fælles operationer mellem hær og flåde.

1763 – Dominica blev afstået til Storbritannien ved Paris-traktaten, og sluttede Syvårskrigen.

1768Storbritannien etablerede en separat lovgivning på Dominica, kun repræsenteret af den hvide befolkning.

1778Frankrig generobrede Dominica, men den eksisterende lovgivning fortsatte med at fungere.

1783Frankrig tilbagegav Dominica til Storbritannien efter Versailles-traktaten blev underskrevet, hvilket endte den Amerikanske uafhængighedskrig (1775-1783).

1831 – Fuld politisk og sociale rettigheder til frie ikke-hvide.

1832 – Kaffe udgjorde 32% af værdien af Dominicas eksport.

1833Dominica blev grupperet i Leeward Islands administrative enhed under én guvernør.

1834 – Slaveriet blev afskaffet.

1838Doninica blev den første og eneste britiske koloni i Caribien til at have en lovgivningsmagt bestående af ikke-hvide beboere.

1865 – Kronekoloni-regering nedsat af Dominicas lovgivningsmagt.

1878 – Øen blev uafhængig af Storbritannien den 3. november.

1896 – Storbritannien genetablerede deres kronekoloni og regerede over Dominica.

1945 – Øens første fagforening, Dominica Trade Union, blev etableret.

1951 – Storbritannien erklæret almindelig voksen valgret i Dominica.

1960Storbritannien gav Dominica selvstyre, med lovgivende råd og ledende minister.

1979 – Orkanen David hærgede Dominica den 29. august, og medførte 56 dødsfald, 180 sårede og et ukendt beløb i skadesomkostninger i landbruget. Øen havde tidligere kun været ramt af orkaner to gange – i 1806, hvor 131 mennesker døde i oversvømmelser og den 10. september, 1834 hvor 200 mistede livet. Læs mere her om “David”.

1980Eugenia Charles, erstattede Patrick John den 21. juli- og blev dermed den første og hidtil eneste kvindelige statsminister i Caribien. Hendes popularitet dalede under hendes tredje periode, og hun meddelte sin pensionering den 14. juni, 1995. Hun døde af lungeemboli den 6. september, 2005, 86 år gammel.

1981 – To kupforsøg foretaget af canadiske og amerikanske borgere med tilknytning til hvide racister og Ku Klux Klan-grupper  – angiveligt støttet af Patrick John, mislykkedes. Læs mere her.

1985Patrick John kom for retten blev erkendt skyldig for hans medvirken til kupforsøg, og fik en dom på 12 år, men blev løsladt efter 5 år.

1995 – Edison James blev statsminister efter United Workers Party‘s sejr i parlamentsvalget; Eugenia Charles trak sig tilbage fra politik.

1999 – Orkanen Lenny var den anden-stærkeste dokumenterede orkan der var registreret i november måned. Høje bølger skadede øens vestlige motorveje, så man måtte lukke den mest benyttede veje midlertidigt. Orkanen ødelagde mindst 50 hjem, hvoraf tre af disse blev revet væk af bølgerne.  Omfattende skader for i alt 21,5 mio dollars.

2000Rosie Douglas blev den 5. statsminister på øen fra den 3. februar til hans pludselige død (årsag ukendt) den 1. oktober, 2000, 58 år gammel. Han nåede kun at varetage øen i otte måneder. Pierre Charles blev udnævnt som efterfølger.

2004Pierre Charles led samme skæbne som sin forgænger, og døde i tjeneste den 6. januar 2004, 49 år gammel. Han blev syg i 2003 og fik en angioplastisk operation. Han bukkede under for et hjertanfald mens han blev kørt hjem fra et kabinetsmøde. Hans dødsfald banede vejen for den nuværende statsminister, Roosevelt Skerrit, der er den yngste regeringschef på den Vestlige halvkugle (dec. 2010).

Højreklik og åbn i ny fane for stor str. Foto: kino.dk

Højreklik og åbn i ny fane for stor str. Foto: kino.dk

2005 – FILM: Optagelser til fortsættelsen af Pirates of the Caribbean: Den sorte forbandelse (2003), Pirates of the Caribbean – Død mands kiste, begyndte den 18. april ved et sted kaldet High Meadow og Twin Peaks, syd for byen Roseau, med sekvenser til Pelegosto (flugten fra kannibalerne) og Isla Cruces (junglesekvensen) i filmen. Optagelserne sluttede den 26. maj.

2007 – Orkanen Dean udryddede 99% af Dominicas bananafgrøder. Kun to registrerede dødsfald, og over 162 mio. dollars i skader.

2015 – Orkanen Danny ramte Guadaloupe og Dominica den 24. august og medførte regn og mindre jordskred. Kun et par dage efter ankom den tropiske storm Erika, der ramte øen og dræbte 30 mennesker og forårsagede enorme skader.

Højeklik og åbn i ny fane for original str. Hampstead Beach. Foto: Wikimedia.org

Højeklik og åbn i ny fane for original str. Hampstead Beach. Foto: Wikimedia.org

CAYMANØERNE (britisk)

Højreklik og åbn i ny fane for stor størrelse. Foto: wikimedia.org

Højreklik og åbn i ny fane for stor størrelse. Foto: wikimedia.org

Caymanøerne er et oversøisk territorium tilhørende Storbritannien beliggende i det vestlige Caribiske Hav og bestående af øerne Grand Cayman, Cayman Brac og Little Cayman.

Hovedstaden på Cayman Islands/Caymanøerne hedder George Town.

For det meste var Caymanøerne ubeboede indtil sent i det 17. århundrede. Da eksistensen af øerne blev afsløret, startede et kapløb om at blive et midlertidigt hjemsted for pirater, flygtninge, sejlere, slaver og efter sigende også et par desertører fra Oliver Cromwell’s hær i Jamaica.

Lokale optegnelser viser, at Isaac Bodden var den første person der blev født på Grand Cayman omkring 1661, og dermed også den første permanente bosætter. I dag er de fleste caymanians af afrikansk og engelsk afstamning, med betydelig raceblanding.

Øerne har aldrig opkrævet indkomstskat, kapitalvindingsskat, eller formueskatten, hvilket gør dem til et populært skattely.

TIDSLINJE:

1503Christopher Columbus var den første til at spotte øerne den 10. maj på hans fjerde og sidste rejse til Amerika. Han døbte dem Las Tortugas efter de mange søskilpadder der svømmede i havet.

1586 – Den første registrerede engelske besøgende på Grand Cayman var Sir Francis Drake der døbte dem Cayman-øerne.

1655 – Øerne sammen med den nærliggende Jamaica kom under Englands kontrol efter at Jamaica blev taget fra spanierne af Oliver Cromwell’s hær.

1655-1671 – Pirater, kendt som kapere, sejlede i Caribien med tilladelse fra deres lande for at samle rigdomme ind for deres land. Cayman Brac og Little Cayman blev koloniseret før Grand Cayman bosættelser faldt for piraternes plyndringer.

1670 – Spanierne overdragede officielt øerne, inklusivt Jamaica, til Storbritannien, under Madridtraktaten.

1672 – De første bosættere ankom i nærheden af Bodden Town.

1700-tallet – De første permanente kolonister ankom til øerne.

1708Storbritannien omdøbte øerne til Cayman Islands.

1713-1714 Freden i Utrecht gjorde en ende på kapervæsenet.

1794 – “Wreck of the Ten Sail” er en historisk begivenhed der fandt sted i den østlige ende af Grand Cayman den 8. februar. Ti skibe, der var en del af en konvoj på vej fra Jamaica til USA og Storbritannien forliste på det omkringliggende rev.

1835 – Slaver blev frigjort.

1863Caymanøerne blev en jamaicansk afhængighed og administreret af en udpeget kommissær.

1877 – Grand Cayman, Cayman Brac og Little Cayman kom under fælles administration.

1932 – Den 8. og 9. november ramte en orkan Cayman Brac, dræbte 109 mennesker, og medførte en nær udslettelse af alle beboelser. Læs mere her og  her.

1937 – Første krydstogtskibe ankom til øerne.

1954 – Første flyveplads konstrueret.

1957 – Første rekreative dykkervirksomhed blev etableret.

1959Caymanøerne sluttede sig til West Indies Federation, der dog i 1962 blev opløst.

1962Jamaica erklærede uafhængighed, hvilket tvang Caymanøerne til at stemme om de skulle forblive under britisk styre – hvilket øerne forblev under.

1971 – Administrator-titlen blev skiftet om til guvernør-titel.

2004 – Orkanen Ivan medførte den 11. september omfattende ødelæggelser på Grand Cayman, over 2,85 mia. dollars i skader. Kun to personer blev dræbt. Det tog to år at vende tilbage til tilstanden før orkanen ramte.

2006 – Tusindevis af små snyltehvepse blev frigivet så de kunne bekæmpe ø-hoppende insekter, der ødelagde afgrøder.

2010 – Britiske politi blev bragt ind for at hjælpe med at takle bandekriminalitetsproblemet og bevare områdets ry for sikkerhed; en britisk videnskabsekspedition opdagede den 6. april verdens dybeste undersøiske vulkanske hydrotermiske væld. læs mere her.

Foto: Carrie Z/pixabay.com

Foto: Carrie Z/pixabay.com

BRITISKE JOMFRUØER (Virgin Islands; britisk)

Højreklik og åbn billede på ny fane. Foto: wikimedia.org

Højreklik og åbn billede på ny fane. Foto: wikimedia.org

Britiske Jomfruøer er et oversøisk territorium i øgruppen Jomfruøerne under det Forenede Kongerige. Det består af mere end 50 øer beliggende i det Caribiske Hav nordøst for Puerto Rico og vest for Leeward Islands. Lidt over 20 af disse øer er ubeboet.

De største øer er Tortola med hovedstaden Road Town, Virgin Gorda, Anegada og Jost Van Dyke. Det samlede areal er på 153 km². Der bor i alt 32.000 (2013) mennesker i alt på øerne.

Anegada er den eneste af de beboede øer, som er dannet af koraller og kalksten. Livet under vandet skulle være noget af det bedste i hele Caribien. Øen er også hjemsted for en af verdens største koralrev, Horseshoe Reef.

Det nok mest berømte sted på Virgin Gorda er The Baths, der består af kæmpestore kampsten, der laver saltvandspools og mystiske grotter.

Orkaner rammer lejlighedsvis øerne i orkanen sæsonen fra juni til november.

Den britiske virksomhedsentrepeneur Sir Richard Branson, som er verdens 26. rigeste person ifølge Forbes listen (2008) ejer Mosquito Island og Necker Island.

TIDSLINJE:

o. 100 FVTArawak-indianere ankom til øerne og boede her, indtil det 15. århundrede, hvor de blev fordrevet af caribere, der kom fra de Små Antiller.

1493Christoffer Columbus fandt øerne (først Skt. Croix, derefter Skt. Thomas og Skt. Jan) på sin anden rejse til Amerika, og han navngav dem “Jomfruøerne” (Santa Ursula y las Once Mil Virgenes) efter Skt. Ursula, der ifølge legenderne skulle være fulgt af 11.000 jomfruer. Spanierne besatte hurtigt øerne for at kunne udvinde kobber.

1555Spanierne erklærede øerne som deres territorium.

1596 – De fleste af øernes oprindelige beboere (Caribierne) var enten flygtet eller blevet dræbt.

1615 – Den hollandske kaperkaptajn Jost Van Dyk organiserede den første permanente koloni i Tortola.

1625Spanierne gennemførte et angreb på Tortola og ødelagde kolonien.

1628Storbritannien erklærede øgruppen som deres territorium.

Virgin Gordo. Foto: Wikimedia.org

Virgin Gordo. Foto: Wikimedia.org

1631Det Nederlandske Vestindiske Kompagni etablerede en koloni på Virgin Gorda efter der blev fundet kobber.

1647 – Spansk angreb igen i Tortola, en ren massakre, de fortsatte til Road Town og udslettede alle og ødelagde kolonien.

1648Hollænderne etablerede sig på øerne, men Storbritannien tvang hollænderne fra øgruppen i 1672. Englænderne indførte sukkerrør til området, og dermed også slavehandlen.

 

 

1672-1733Holland overtog kontrollen med Skt. Thomas, Skt. Jan og Skt. Croix.

1680Englænderne bosatte sig i Anegada og Virgin Gorda.

1713 – Den britiske kronekoloni fik officielt navnet Britiske Jomfruøer.

1773Britiske Jomfruøer bestod nu af de administrativt forenede øer: Tortola, Anegada, Virgin Gorda, Jost Van Dyke, Peter, Norman, Guana, Ginger og Salt Islands.

1837 – Tre år efter slaveriet var afskaffet blev 17 af øernes sukkerrørsplantager ødelagt af en orkan.

1853 – Et udbrud af kolera dræbte næsten 15% af befolkningen, og samtidig opstod der protester og optøjer over den dårlige økonomi, hvilket medførte at Road Town næsten blev brændt ned og et stort antal plantager og sukkerfabrikker blev ødelagt.

1872 – Flere øer blev tilføjet til den britiske koloni Leeward Islands.

1901Det lovgivende Råd blev opløst, og herefter blev øerne administreret af guvernøren for Leeward Islands.

1950 – Det lovgivende Råd blev genoprettet.

1956 – Øerne fik en separat administration i 1956 som en kronkoloni.

1960 – Øerne blev en separeret administrativ enhed.

1967 – Øerne opnåede sin selvstændighed.

2010 – Orkanen Otto hærgede gennem det nordøstlige Caribien i oktober og udløste omfattende oversvømmelser og mange mudderskred. Skader fra stormen, især veje, ejendomme og infrastruktur oversteg 22 mio. dollars, men ingen dødsfald.