FALKLANDSØERNE (Storbritannien)

Falklandsøerne er en øgruppe i den sydlige del af Atlanterhavet. Øgruppen består af to hovedøer, East Falkland og West Falkland samt en række mindre øer.

Øerne administreres stort set som et selvstyrende oversøisk territorium i Det Forenede Kongerige (Storbritannien). Administrationen har hovedsæde i byen Stanley (tidligere Port Stanley) på øen East Falkland.

Argentina betragter øgruppen som en del af den argentinske provins Tierra del Fuego og gør krav på øerne og betegner dem ved deres spanske navn Islas Malvinas.

Øerne er berømte for deres imponerende rigdom af havfugle, søelefanter, søløver og kolonier af pingviner.

Øerne var ubeboede, da de første europæere gik i land. Hvorvidt de tidligere har været beboet, er genstand for diskussion, men der er aldrig fundet arkæologiske levn fra en urbefolkning på øerne og eksistensen af en sådan er ret usandsynlig, eftersom afstanden til det sydamerikanske fastland er mere end 450 km.

TIDSLINJE:

1500-tallet – Flere opdagelsesrejsende, kan have set øer, som kan have været Falklandsøerne.

1592 – Kaptajn John Davis opdagede d. 14. august Falklandsøerne, i sin søgen efter nordvestpassagen, men ekspeditionen fejlede. Det var først omkring et århundrede senere, da den første registrerede landing fandt sted. Det var den britiske kapajn John Strong i 1690.

1598 – Den mest almindelige antagelse er, at den første opdagelsesrejsende, der nåede øgruppen, var en nederlandsk søfarer, Sebald de Weert. Spanske og britiske historikere har dog hævdet, at andre fra forskellige lande tidligere havde opdaget øerne.

1696 – Den britiske navigatør, William Dampier, sejlede rundt om øerne. Han drog ud som bukkaner, fordi han anså det som den letteste måde at rejse verden rundt på. Dette var noget han gjorde i alt tre gange, som den første person i verden. Han var den første englænder som udforskede og kortlagde dele af Australien og Ny Guinea. Han foretog grundige observationer på rejserne og udgav bogen A New Voyage Round the World i 1697.

1701 – Jacques Gouin de Beauchêne, opdagede den sydligste ø på Falklandsøerne, der ligger omkring 54 km syd for Porpoise Point i Lafonia. Øen blev til stor ære opkaldt efter ham – Beauchene Island.

1713 – Handelsrivalisering mellem Spanien, Storbritannien og Frankrig, førte til Utrecht-traktaten. (Kilde)

1740 – Lord George Anson of Britain besøgte øerne, og anbefales at de skulle bruges som base for England, så man kunne udforske Stillehavet.

1764 – Den første franske bosættelse blev etableret af Louis Antoine de Bougainville, påbegyndte bygningen af Fort de St. Louis på øen East Falkland og den 5. april tog han officielt øerne i besiddelse for Frankrig ved en ceremoni, hvorunder der bl.a. blev afgivet en salut på 21 kanonskud. Kolonien blev to år senere afstået til Spanien. Øerne var i meget lang tid genstand for territoriale stridigheder; først mellem Storbritannien og Spanien, derefter Storbritannien og Argentina. (Kilde)

1764-1766John Byron indledte en verdensomsejling. Han annekterede bl.a. Falklandsøerne og opdagede Tuamotuøerne, Tokelau og Gilbertøerne i Stillehavet. Kap Byron, det østligste punkt i Australien blev opkaldt efter ham af James Cook.

1811Spanien flyttede fra øerne.

1820 – I marts satte Daniel Jewett sejl og drog ud på en rejse, der blev præget af uheld, mytteri, skørbug og sørøveri mod portugisiske og amerikanske skibe. Omkring 80 af hans besætning på 200 var enten syg eller døde, da han d. 27. oktober ankom til Purto Soledad (senere omdøbt til Port Louis). Han opdagede der 50 britiske og amerikanske sæljagerskibe. Den 6. november, hejste han United Provinces of the River Plate-flaget, og erklærede argentinsk ejerskab over øerne.

HMS Beagle. Foto “lånt” fra Royal Museum Greenwich.

1834Charles Darwin brugte adskillige måneder og dobbelt så lang tid som på Galapagosøerne, og pointerede den langvarige strid mellem Buenos Aires og London, men hans beskrivelse af øerne var meget rammende: “kuperet landskab, som gør indtryk af forladthed og elendighed, hvor alt er enten tørveholdig jord eller strittende græs.” Efter sin rejse med HMS Beagle (1831-1836), konkluderede han, at alle arter havde udviklet sig fra en fælles forfader, ud af alle de oplysninger han havde samlet sig på jordomrejsen, formulerede han senere evolutionsteorien, der forklarer bl.a., hvordan nye arter kan opstå. Han udgav bogen “The Voyage of the Beagle” i 1839, som bragte ham stor berømmelse og respekt.

1845Stanley blev øernes administrative center. Byen er opkaldt efter den britiske forsvarsminister Lord Stanley, der på dette tidspunkt havde ansvaret for de britiske kolonier. Han besøgte aldrig øerne.

1881 – Øerne blev økonomisk uafhængige.

1884 – Efter en periode på 34 år, anmodede Argentina om at suverænitet-konflikten skulle for international arbitration, men Storbritannien ignorerede anmodningen. Argentina udstedte derfor et nyt landkort, der viste Falklandsøerne som deres territorium, hvilket fik Storbritannien til at protestere.

Spee flagskib, panserkrydseren, SMS Scharnhorst. Foto: www.wikipedia.org

1914 – Den 8. december under 1. Verdenskrig, var der et søslag mellem enheder af Royal Navy og den tyske Kaiserliche Marine, hvor briterne efter at være rystet af nederlaget i Slaget ved Coronel,  jagtyede den tyske marineofficer og viceadmiral Maximilian von Spee og tilintetgjorde de tyske flådefartøjer. Spee gik ned med sit flagskib, SMS Scharnhorstsammen med hans to sønner, Otto (på Nürnberg) og Heinreich (på Gneisenau). Adskillige tyske krigsskibe er sidenhen blevet opkaldt efter Maximilian von Spee, fx Admiral Graf Spee.

1916Ernest Shackleton besøgte bl.a. Stanley med sin Endurance-ekspedition, på vej tilbage fra en mislykket rejse til Antarktis. Deltagerne i ekspeditionen havde ikke haft kontakt med verden udenfor siden 1914 og var ikke bekendt med udbruddet af Verdenskrigen. Nyheden om Shackletons ankomst til Falklandsøerne nåede kortvarigt overskrifterne den 2. juni 1916. Deltagerne i ekspeditionen kom hjem lidt efter lidt på et kritisk tidspunkt under krigen og fik ikke den forventede heltemodtagelse. Da Shackleton selv kom tilbage til England den 29. maj 1917 efter en kort tur til USA, hvor han fortalte om ekspeditionen, blev hans tilbagevenden knap nok bemærket.

Oversigt over troppeforskydninger på East Falkland. Foto: da.wikipedia.org

1982Argentina invaderede øerne, hvilket udløste Falklandskrigen, hvorunder Storbritannien generobrede øerne som støtte for øernes ret til selvbestemmelse. Kampene fandt sted mellem 2. april og 14. juni 1982. Krigen, der varede 74 dage, kostede dyrt: 649 argentinske soldater, 255 britiske soldater og tre øboer mistede livet. Striden om Falklandsøerne har betydet kold luft mellem Argentina og Storbritannien i snart 180 år (2012).