COLOMBIA

Colombia er et land i den nordlige del af Sydamerika, som grænser til det Caribiske Hav mellem Panama og Venezuela og grænser til Stillehavet mellem Ecuador og Panama. Colombia er dermed det eneste land i Sydamerika, som har både stillehavskyst og caribisk kyst.

Landets hovedstad er Bogota, er verdens tredjehøjest beliggende hovedstad med 2640 moh. Den er også den arealmæssige og befolkningsmæssigt største by i landet.

Ordet Colombia kommer fra Christopher Columbus‘ navn og anvendtes først af Francisco de Miranda som en betegnelse for den Nye verden, specielt alle amerikanske territorier og kolonier under spansk og portugisisk styre.

Skildringen af ​​Colombia i populærkulturen, især skildringen af ​​colombianske folk i film og fiktion, hævdes af colombianske organisationer og regeringen til at være stort set negative pga. de samfundsmæssige fordomme og diskriminationer af tilknytningen af narkohandel, terrorisme, ulovlig indvandring og andre kriminelle elementer, som følge af fattigdom, osv.

Fodbold har været kendt for at have en stor rolle i at skabe positivt indtryk, og anses derfor at være det vigtigste i landet.

TIDSLINJE:

1525 – Spanien begyndte erobringen af ​​Colombia.

1533 – Byen Cartagena blev grundlagt den 1. juni  og opkaldt efter Cartagena i Spanien, som i sin tur er opkaldt efter Karthago i Tunesien. Området ved Cartagenabugten har været beboet af forskellige oprindelige folk siden 4000 f.v.t.

1535 – Først permanent bosættelse grundlagt i Santa Marta. Det var Rodrigo de Bastidas der valgte stedet pga dets naturlige skønhed og sikker havn. I dag er det en vigtig havneby, og centrum for turisme, kultur og historie. I 1984 blev Cartagenas koloniale by og fæstning optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

1536-1538 – Gonzalo Jiménez de Quesada ledte en ekspedition til Andesbjergene. Som en veluddannet advokat, var han en af ​​de få intellektuelle i den spanske erobring. Han døde i Suesca, af spedalskhed, den 16. februar, 1579, omkring 70 år gammel (fødselsdato usikker).

1538Spanierne etablerer bosættelsen Santa Fe de Bogotá, der i dag er den nuværende hovedstad. Den blev omdøbt til Bogotá i 1810, efter et oprør mod de spanske kolonimagter.

1550-1717Ny Granada var navnet på det spanske koloniale territorium i det nordlige Sydamerika, som i dag kun tilhører Colombia. Efter 1717 blev territoriet en del af Vicekongedømmet Ny Granada. I 1550 blev der sendt afrikanske slaver til arbejde på de colombianske plantager.

1564 – Den spanske regering blev udpeget til at styre den colombianske koloni.

1700 – Vicekongedømmet i New Granada bestod af Colombia, Venezuela, Ecuador og Panama.

1810 – Colombia erklærede sin uafhængighed fra Spanien.

Simón Bolívar. Foto: www.wikipedia.org

1812 – Nationalisten Simón Bolívar blev i juli måned tvunget til at flygte til Cartagena, hvor han efterfølgende skrev sit berømte manifest, i hvilket han opfordrede Ny Granada (Colombia) til at hjælpe Venezuela i frihedskampen. Året efter, den 13. januar, 1813 erklærede han spanierne “krig på liv og død”. 4. august samme år rykkede han ind i Caracas, hvor efter han fik den øverste magt i Ny Granada og Venezuela med tilnavnet “Libertador”. Han invaderede Venezuela i 1813. Han gik ind i Mérida den 23. maj og udråbtes til Befrier af folket.

1814 – Spanien sendte tropper til Sydamerika for at undertrykke kolonisternes opstand.

Slaget ved Boyacá. Foto: www.wikipedia.org

1819 – Slaget ved Boyacá fandt sted den 7. august, og anses for at være starten på uafhængigheden fra Spanien i den nordlige del af Sydamerika, og er derfor vigtig, fordi det førte til yderligere sejre i Slaget i Carabobo i Venezuela, Pichincha i Equador og Junin Ayacucho i Peru.

The Quinta de San Pedro Alejandrino. Foto: www.wikimedia.org

1819-1830Simón Bolívar blev den første præsident i Storcolombia fra den 17. december, 1819-4. maj, 1830. Han døde svækket af krigsskader og tuberkulose på en ranch kaldet The Quinta de San Pedro Alejandrino, den 17. december, 1830 i Santa Marta. I 1832 blev hans aske med stor højtidelighed bragt til Caracas.

1853Slaveriet blev afskaffet.

1891 – Det colombianske rigspoliti blev etableret.

1899-1902Tusinddagekrigen, var en civil bevæbnet konflikt mellem de Konservative, de liberale og radikale fraktioner. Den konservative regering vandt og fungerer stadig frem til i dag.

1903 – Panama løsrev sig fra Colombia med USAs opbakning; det førte til at USA påbegyndte byggeriet af Panamakanalen.

Garavito krateret. Foto: www.wikimedia.org

1910-ASTRONOMI: Astronom Julio Garavito Armero opdagede et nedslagskrater på månens bagside (Garavito krater). Navnet blev officielt tildelt af den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 1970.

1922 – USA betalte Colombia 25 millioner$ for tabet af Panama.

1939-1945 – Colombia hjalp USA med at holde Panamakanalen åbent under Anden Verdenskrig.

1948-1958 – 250.000-300.000 dræbt i borgerkrigen. Konflikten udspandt sig mellem støtter af det landets liberale parti og det konservative parti. La Violencia begyndte med drabet på Jorge Eliécer Gaitan i 1948, hvorefter en række oprør i tog fat i Bogotá, ligesom en række opstande bredte sig i resten af landet.

1953-1957 – General Gustavo Rojas Pinilla, blev den 19. præsident i landet ved et fredeligt kup den 13. juni. Han døde den 17. januar, 1975, 74 år gammel.

1954 – Fjernsynet blev indviet den 13. juni, af General Gustavo Rojas Pinilla, der blev imponeret over den nye opfindelse under et besøg i Nazityskland som militærattaché.

1957 – Den 10. maj havde folket i Colombia fået nok af Pinillasregeringen, og de demonstrerede massivt og krævede hans tilbagetræden. Begivenhederne denne dag blev kald et “statskup af den offentlige mening”. En militærjunta på 5 generaler overtog styringen af nationen.

1964-1966 – En revolutionær væbnet oprørsgruppe, kaldet FARC, blev grundlagt. Gruppen har siden midt-60’erne været i væbnet konflikt med andre paramilitære grupper og Colombias regering, hvilket har kostet i hundredtusindvis af ofre.

1970 – Det påståede svigagtige folketingsvalg den 19. april, var begyndelsen på M-1919. April-bevægelsen, der blev dannet i 1971 efter at ANAPO, der blev oprettet af den tidligere militære diktator, Gustavo Rojas Pinilla, blev nægtet en valgsejr. Gruppens ideologi var en blanding af nationalistisk revolutionær socialisme og populisme, inspireret af andre sydamerikanske guerillagrupper, som fx Tupamaros i Uruguay og Monteneros i Argentina.

1975 – Den 22. november beslaglægger det colombianske politi 600 kg kokain – den største beslaglæggelse hidtil – fra et lille fly. Narkohandlere reagerer med hævn, og dræber 40 mennesker over en weekend – det der er kendt som Medellin-massakren. Begivenheden er startsignalet til kokainindustrien, der har hovedkvarter i og styres fra Medellin.

1976Pablo Escobar blev Colombias største narkobaron.

1978 – Politikeren Belisario Betancur, tildelte guerillaerne amnesti og befriede politiske fanger.

1980M-19 belejrede den dominikanske ambassade i Bogotá midt under en en cocktailfest, den 27. februar. De tog det største registrerede antal diplomater til  dato i Colombia til fange, herunder nogle fra USA. De havde i alt 60 gidsler, som de holdt i 61 dage. Den 27. april forlod de 16 guerillaer ambassaden, og tog de 12 resterende diplomater med sig på et fly til Cuba.  De blev hyldet af mange colombianere, der ventede på dem ved lufthavnen. Gidslerne blev frigivet så snart de landede i Havana. Lederen af ​​M-19-gruppen, Rosemberg Pabón, lovede at vende tilbage til Colombia. Efter at have boet i eksil i Cuba,  vendte han tilbage til Colombia og underskrev en fredsaftale med regeringen i 1990. Læs mere her.

1981 – Medellinkartellet blev grundlagt  den 1. januar, og ledet af Ochoa-brødrene Jorge Luis, Juan David, og Fabio sammen med Pablo Escobar, Carlos Lehder og José Gonzalo Rodríguez Gacha.

1982 – På dette tidspunkt var Pablo Escobar verdens største narkobaron, og den mægtigste mand i Colombia. Under Pablo Escobars regime, blev hans kartel større og mere magtfuld end den colombianske regering. I marts 1982, kanaliserede han nogle af sine sorte penge til samfundet, opbyggede relationer til de fattige og lokale katolikker, og fik et rygte som Robin Hood. Han blev valgt til landsmødet som medlem af det colombianske liberale parti, men blev væltet senerehen af embedsmænd, der beskyldte ham for at være forbundet med landets voldelige narkokarteller.

1984 – En snigmorder, der arbejdede for Escobar og Medellinkartellet, skød og dræbte den colombianske justitsminister Rodrigo Lara Bonilla, den 30. april i Bogotá. Bonilla var en indædt modstander af Escobar, og beskyldte ham for at have forbindelser til narkokartellerne. Han var en af dem, der fordrev Escobar året før. Snigmordet førte til, at Escobar blev anklaget for mord, og en langt udtrukket udlevering kostede tusindvis af liv.

1985 – Escobar kontrollerede mere end 80 procent af den kokain der blev smuglet ind i USA. Mere end 15 tons kokain blev angiveligt smuglet hver dag, og kartellet tjente så meget som 420 millioner$ om ugen.

Tanks belejrer det brændende Palace of Justice på Plaza Bolivar. Foto: thebogotapost.com

Den 6. november på Escobars ordrer, stormer bevæbnede M-19-guerillasoldater Justitspaladset på Plaza Bolivar i Bogotá, for at ødelægger beviserne imod Escobar. De dræbte over 100 personer. Læs mere her.

Armero efter udbruddet. Foto: www.wikipedia.org

Den 13. november fra Tragedien i Amero sted, da vulkanen Nevado del Ruiz gik i udbrud efter 69 års dvale. Udbruddet kom bag på de nærliggende byer, selvom regeringen havde modtaget advarsler fra flere vulkanske organisationer om at evakuere området, da aktiviteten blev opdaget i september måned. En mudderstrøm dækkede byen Amaro og dræbte mere end 23,000 mennesker, og over 5000 sårede.

1986 – Den 19. februar, blev Barry Seal, der var narkosmugler for Medellinkartellet, og arbejdede for DEA som informant, skudt og dræbt af colombianske snigmordere i Baton Rouge, LA (USA). Seals samarbejde med myndighederne førte til at USA kunne anklage lederne af Medellinkartellet.

Forbryderfoto af Pablo Escobar. Foto: www.wikipedia.org

1987-1993 – Pablo Escobar var den 7. rigeste person i verden, og havde en astronomisk og fantastiske nettoformue på 42 milliarder$ (hvilket svarer til 107 milliarder$ i 2017). Escobar var også den mest voldelige, hensynsløse, dødbringende, farlige, og frygtede narkobaron i verden. Han blev kaldt “den uofficielle diktator af Colombia” af den colombianske og amerikanske regering.

Colombia annullerer udleveringsaftale med USA.

1989USA forsynede den colombianske regering med udstyr til at kunne bekæmpe narkohandlere. Escobar er også på Forbes liste i juli måned, som en af verdens rigeste personer.

Da den colombianske præsidentkandidat Luis Carlos Galán blev skudt og dræbt den 18. august, var han modstander af narkokarteller og tilhænger af de colombianske og amerikanske udleverings-politikker.

Den 27. november blev Avianca Flight 203 sprængt i luften af en bombe, og dræbte 110 passagerer, samt 3 mennesker der var i nærheden af flyet. Efterforskere mente, at bombningen var et forsøg på at dræbe César Gaviria Trujillo, efterfølgeren til Luis Carlos Galán, der dog ikke var ombord. Hændelsen var med til at Bushregeringen hjalp den colombianske regering med at finde og retsforfølge Escobar.

La Catedral. Foto: airshipdaily/catedral

1991 – Efter den colombianske regering havde stemt for at forbyde udlevering af forbrydere til USA, overgav Escobar sig den 19. juni, på betingelsen af, at hans straf ville være “lempelig”, og at USA ikke ville udlevere ham. Hans fængsel (La Catedral) var et luksuriøst palæ, komplet med fodboldbane, pravate bade, og efter sigende en majestætisk  udsigt over Medellin og Andesbjergene. Se video her.

1992 – I juli måned, efter at have afsonet et år og en måned, var Escobar på flugt igen. Det siges, at selv med den colombianske hær der omringede La Catedral, spankulerede han bare lige ud af bagindgangen. Den efterfølgende 600-mands enhed, der var specielt uddannet af det amerikanske Delta Force, “Search Bloc” (ledet af Oberst Hugo Martinez), blev sat på jagten efter narkokongen.

Foto: ukendt

1993 – 16 måneder efter hans flugt fra La Catedral, var enden nået for Pablo Escobar, der døde i et skyderi mellem ham og Search Bloc, den 2. december. De havde sporet sig ind på ham i Los Olivos i Medellin, hvor han blev skudt og dræbt, dagen efter hans 44. års fødselsdag. Escobar har siden været genstand for flere bøger, film og tv serier.

1999 – Et kraftig jordskælv dræbte 1000 mennesker, da byerne Armenia og Pereira blev ramt. Jordskælvet kunne også mærkes i Risaralda, Valle Del Cauca, Tolima, Antioquia og Cundinamarca, men Armenia var den hårdest ramte by. Det tog 15 år at genopbygge byen, men blev i mellemtiden det mest besøgte område i landet.

2000 – “Plan Colombia” fik næsten 1 mia$ i militær-hjælp i kampen mod narkohandlere og rebeller.

2001 – De revolutionærer FARC-rebeller befriede 359 politibetjente og tropper i bytte for 14 tilfangetagne rebeller.

 

2016 – FARC og regeringen nærmede sig så meget, at der blev indgået en våbenstilstand, der trådte i kraft 29. august, hvor FARCs ledeles bad samtlige medlemmer om at nedlægge våbnene og indstille kamphandlinger, mens regeringen underskrev et dekret om, at militæret skulle indstille alle kamphandlinger rettet mod FARC. Både USA og EU har gruppen på deres liste over narkotikarelaterede terroristorganisationer.

CHILE

Chile, officielt Republikken Chile, er et land på den sydvestlige kyst af Sydamerika mellem Andesbjergene og Stillehavet. Chile grænser op til Argentina, Bolivia, Peru samt Drakestrædet. Udover området på fastlandet inkluderer Chile nogle stillehavsøer, og landet har et territorialkrav på et 1,25 millioner km² stort område på Antarktis; disse krav er dog suspenderet under Antarktistraktaten.

Spanien erobrede og bosatte Chile i midten af det 16. århundrede og overtog derved magten fra Inkariget.

Chile fik formentlig sit navn fra det indianske ord »Tchilli’, som betød ‘sne’ eller ‘meget koldt’ De spanske erobrere hørt ordet fra Inkaerne, og de overlevende fra Diego de Almagros første spanske ekspedition gjorde det kendt.

Chile har flere aktive vulkaner, end noget andet land, undtaget Indonesien. Chile har omkring 500 aktive vulkaner, hvoraf 60 har været i udbrud inden for de seneste 450 år.

Det højeste bjerg i Chile er Nevado Ojos del Salado,  er også den højeste aktive vulkan i verden med sine 6839 meter. Det er også det næsthøjeste bjerg på den vestlige og sydlige halvkugle.

Andesbjergene er den længste kontinentale bjergkæde i verden, og strækker sig gennem hele Chiles længde, med bjerge der dækker 80% af landet.

Den tørreste ørken i verden, Atacamaørkenen, ligger i det nordlige Chile. Chilenerne kalder den El Norte Grande. Lighederne mellem planeten Mars og den tørre sydamerikanske ørken er så store, den ofte benyttes af forskere som en simulering af Mars.

TIDSLINJE:

Stenredskaber fundet i Monte Verde. Foto: www.humanpast.net

13,000 FVT – Stenredskaber fra Monte Verde (nær Puerto Montt), viser, at folk boede der omkring dette tidspunkt, eller længere tilbage i tiden, præ-Clovis. Stedet blev opdaget i 1975, da en veterinærstuderende fik vist et mærkeligt “koben” af lokale bønder, der havde fundet det ved det eroderede Chinchihuapi Creek. (Kilde)

12,000 FVT – Beviser fundet i 2008 viser, at en lille gruppe af mennesker slog sig ned ved Monte Verde. De første beviser, blev fundet i en tørvemose i 1977.

9200 FVT – Det nordlige Sydamerika var beboet af Cloviskulturen, som man mener kunne have indvandret fra Østasien via Beringsstrædet og ned igennem Nordamerika. Pga. den lave vandstand i verdenshavene, var Beringsstrædet dengang landfast.

2500 FVT – Landbrug begynder i det nordlige Chile.

o. 400-600 – Folk fra Polynesien sejlede til Påskeøen, og bosatte sig der.

1502 – Den 11. Sapa InkaHuyana Capac nåede Itata River.

1513 – Ñuñez de Balboa var den første europæer som nåede frem til Stillehavet og erklærede det for spansk område.

Kort over Magellanstrædet. Foto: www.wikipedia.org

1520 – Ferdinand Magellan passerer gennem Magellanstrædet, og bliver den første europæer til at beskrive Patagonien, og sætte fod i jorden i Chile. Han døde i slaget ved Mactan d. 27. april 1521 med datu Lapu, der med sit sværd traf Magellan i knæhaserne.

Moderne gravering af slaget ved Cajamarca, viser kejser Atahualpa omringet på hans bærestol. Foto: www.wikipedia.org

1532 – Francisco Pizarro ankommer til Peru fra Panama. Han begynder erobringen af Inkariget. Da spanierne angreb Atahualpas styrker på pladsen i Cajamarca, blev inkaerne for første gang mødt med skydevåben og kavaleri. De godt 150 spanierne dræbte de 8.000 inkaer og tog Atahualpa til fange. Atahualpas henrettelse ved garrottering den 29. august, 1933, markerede enden på Inkariget. Pizarro fik to børn med Atahualpas søster.

1534-1535Diego de Almagro udforskede det nordlige Chile, og herskede kort over byen Cusco i en periode (1535-1538). Han blev dog dræbt den 8. juli, 1538, under et stort slag mellem de tidligere allerede conquistadorer, hvor Francisco Pizarro sejrede.

1536 – Det lykkedes de oprindelige indbyggere i det centrale og sydlige Chile, mapucherne, at modstå den spanske invasion af landet.

1540 – Pedro de Valdivia begyndte spanske erobring, og grundlagde flere byer, bl.a. Santiago de Chile (1541), Concepción (1550) og Valdivia (1552). Valdivia blev dræbt under araukanernes oprør under Lautaros ledelse, den 25. december, 1553 nær Cañete. Læs mere her.

1544Chiles andenældste by, La Serena, blev grundlagt af Pedro de Valdivia. Den lå nogenlunde midtvejs mellem Santiago og Lima i Peru og blev oprindeligt brugt som rastested for spanske tropper på vej mellem disse to byer. Byen er flere gange blevet nedbrændt af oprindelige folk og pirater, lige som den i 1730 stort set blev jævnet med jorden ved et jordskælv.

1546 – Opstand af Michimalonco, mapuchernes leder: Santiago ødelagt. Lautaro tilfangetages af spanierne. Han bliver Valdivias personlige tjener, hvor han var vidne til grusomheder begået af de spanske mod de tilfangetagede mapuchekrigere. Han blev dog indtil han havde besluttet at han havde lært nok fra de spanske. Første gang han flygtede, var i 1550, anden gang var mere permanent i 1552.

1546-1883 – Året 1546 markerede starten på en 300 år langvarig konflikt (Araucokrigen) mellem koloniale spaniere og Mapucheindianerne, der hovedsageligt blev kæmpet i Araucanía.

Valdivias sidste øjeblik. Foto: www.memoriachilena.cl

1553 – Valdivia blev dræbt under araukanernes oprør under Lautaros ledelse, den 25. december, 1553 nær Cañete. Læs mere her.

1557 – Slaget ved Mataquito blev udkæmpet mellem de spanske styrker og mapucherne, ledet af Lautaro den 29. april. Lautaro blev dræbt i et baghold af de spanske. I dag æres han af de nulevende mapuchenere for hans modstand mod udenlandsk erobring, trældom og grusomhed.

1558Lautaros efterfølger, Caupolicán, led en grum skæbne, da han blev taget til fange af spanierne i hans lejr i Cañete. De henrettede ham ved spidning, hvor han blev tvunget til at sidde på en pæl, mens hans kone blev tvunget til at se på. Han huskes som en helt i den araukanske modstand mod den spanske erobring.

1564Concepción forsøges belejret af mapucheindianerne. Det mislykkes.

1565 – En appelret, Real Audiencia, etableres i Concepción. Den afskaffes i 1575.

1567 – spanierne erklærer Chiloé øhavet deres. Castro bygges på hovedøen og bliver den sydligste europæiske bosættelse på dette tidspunkt. Hovedstaden er i dag den 3. ældste by der fortsat eksisterer.

1574 – Den spanske opdagelsesrejsende, kaptajn Juan Fernández, opdager på sin vej fra Callao, Peru til Valparaíso, Chile, en øgruppe som opkaldes efter ham.

1575 – Et ødelæggende jordskælv finder sted i Valdivia ved Riñihue Lake dæmningerne. (Kilde)

1578Francis Drake angriber Chiles kyst under sin jordomsejling; La Serena og Valparaíso plyndres.

1583Pedro Sarmiento de Gamboa grundlægger bosættelsen Rey Don Felipe i Magellanstrædet. I 1587 ligger bosættelsen i ruiner.

Huaynaputina i udbrud i 2008. Foto: www.dailygalaxy.com

1600 – Den 19. februar eksploderede Huaynaputina-vulkanen , ødelagde byerne i Arequipa og MoqueguaPeru. Det var en miljømæssig katastrofe, der blev Sydamerikas største i historisk tid. Udbruddet fortsatte i marts måned, med jordskælv, der ødelagde den socioøkonomiske struktur i det sydlige Peru, Chile og Bolivia. Tusinder mennesker blev dræbt. Eksplosionen havde virkning på klimaet omkring den nordlige halvkugle, hvor 1601 var det koldeste år i seks århundreder, hvilket førte til hungersnød i Rusland, der dræbte mindst 2 mio. russere.

1700 – Befolkningstallet i Chile er omkring 100.000.

Robinson Crusoe redder Fredag. Foto: www.wikipedia.org

1704-1709 – Historien om Robinson Crusoe, er inspireret af den skotske styrmand, Alexander Selkirk, der strandede på Más a Tierra (Robinson Crusoe) og var alene i over fire år i øgruppen Juan Fernández i Stillehavet. Forfatteren til den fiktive Robinson Crusoe, er englænderen Daniel Defoe, der udgav romanen i 1719. Selkirk døde af gul feber i 1721 og fik en sømandsbegravelse til søs ud for Afrikas vestkyst. I 1966, blev den ø om Selkirk havde opholdt sig på, officielt kaldt Robinson Crusoe øen, mens den vestligste af Juan Fernández-øerne blev kaldt Alejandro Selkirk øen, selvom han sandsynligvis aldrig satte sin fod der.

Stenstatuerne (moai) på Påskeøen. Foto: www.wikipedia.org

1722 – Den hollandske opdagelsesrejsende, Jacob Roggeveen, “genopdagede” en ø i det sydlige Stillehav i den chilenske region Valparaíso, som blev døbt Påskeøen, da den blev opdaget påskedag, den 5. april. Øen er berømt for sine mange forhistoriske stenstatuer, kaldet moai, der kan ses langs kystlinjerne. Statuerne blev rejst af de Polynesere, der for 1.200-1.500 år siden opdagede og befolkede øen. Befolkningstallet er i dag omkring 3.000.

1730 – Et jordskælv i Valparaíso, dræbte den 8. juli mindst 3000 personer.

1800 – Befolkningstallet i Chile når ca. 500.000.

1810-1821 – Den chilenske uafhængighedskrig, var en krig mellem Chile og det Spanske Imperium. Læs mere her.

1817 – Spanierne besejret af Hæren fra Andesbjergene, ledet af Jose de San Martin og Bernardo O’Higgins.

1818 – Den 12. februar blev teksten til Chiles Uafhængighedserklæring godkendt af den øverste diktator, Bernardo O’Higgins.

1826Manuel Blanco Encalada blev Chiles første af de mange midlertidige præsidenter fra den 9. juli til 9. september.

1868 – Den 13. august hærgede et jordskælv nær byen Arica, der engang var en del af Peru. Flere tsunamier i Stillehavet, som kunne måles i Hawaii, Japan, Australien og New Zealand. Læs mere her.

Kort der viser ændringer af territorium som følge af krigen i Stillehavet. Foto: www.wikipedia.org

1879-1884Chile forøgede sit territorium efter at have besejret Peru og Bolivia i Salpeterkrigen. Resultatet af krigen blev at Chile erobrede departementet Tarapacá i Peru og provinsen Litoral i Bolivia. Det sidste gjorde, at Bolivia blev en indlandsstat. Læs mere her.

1927-1931 – General Carlos Ibanez del Campo tog magten, og etablerede sit diktatur. Han blev præsident igen fra 1952-1958. Han døde i Santiago den 28. april, 1960, 82 år gammel. Han efterlod ingen intellektuel arv til chilensk politik.

1939 – Et jordskælv på 8,3, dræbte omkring 30,000 mennesker den 24. januar. Hidtil er det det mest dødelige jordskælv i landets historie. Læs mere her.

1945 – Chile, sammen med Peru, Paraguay og Ecuador sluttede sig til FN.

1960 – Den 22. maj skete det hidtil kraftigste jordskælv i Valdivia, som lå mellem 9.4–9.6 på Momentmagnitude-skalaen. Omkring 3000 mistede livet. Læs mere her.

1964-70 – Eduardo Frei Montalva var landets præsident.  Montalva døde efter et kirurgisk indgreb den 22. januar, 1983; officelt af blodforgiftning. Hans død blev genstand for mange års diskussion og anklager, bl.a. har det været fremført, at Augusto Pinochets sikkerhedstjeneste DINA stod bag. Efter at der blev fundet sennepsgas i hans krop efter en obduktion foretaget af et hold forskere fra Belgien, krævede familien en ny efterforskning af omstændighederne omkring dødsfaldet. En domstol tiltate i december 2009 seks personer, herunder to læger, for giftmord på Montalva.

1973-1990Augusto Pinochet kom til magten via et blodigt kup som afsatte den siddende præsident Salvador Allende, der valgte at begå selvmord den 11. september, 1973. Læs mere her.
Efter Pinochets magtovertagelse begyndte en undertrykkelse af den venstreorienterede opposition, der medførte omkring 3000 døde og forsvundne personer.  Han er tidligere blevet anklaget for forbrydelser mod menneskeheden og for utallige tortur- og mordsager og blev i 2006 frataget sin immunitet af den chilenske højesteret.

1990-1994 – Patricio Aylwin vandt præsidentvalget; General Pinochet forblev øverstkommanderende for hæren indtil 1998, hvorefter han blev udnævnt senator på livstid.  Aylwin døde den 19. april, 2016, 97 år gammel.

1994-2000 – Eduardo Frei, søn af Montalva, blev valgt til præsident.

2000-2006Ricardo Lagos blev landets præsident. Han er nok mest kendt for at have genåbnet sidedøren i præsidentpaladset Palacio de La Moneda, der havde været lukket siden militærkuppet i 1973, hvor man havde båret Allendes lig ud under kampene i paladset. Lagos lagde stor vægt på denne handling, idet den symboliserede, at nu var Chile gået gennem døren til frihed og demokrati.

2005 – 45 unge soldater døde i snestorm i Andesbjergene i deres søgen efter 24 soldaterkammerater under en træningsmarch. I mellemtiden blev 112 soldater, der overlevede stormen, herunder syv kvinder, fløjet med helikopter til Los Angeles, 644 km syd for hovedstaden, Santiago, fra bjerget, hvor de havde søgt tilflugt. Læs mere her.

2006 – Michelle Bachelet blev valgt som Chiles første kvindelige præsident til 2010. Hun blev igen valgt den 11. marts, 2014. Bachelet er af Forbes Magasinet udnævnt som en af de 100 mest indflydelsesrige kvinder i verden.

Augusto Pinochet døde af hjerteproblemer på et militærhospital den 10. december, og fik en militærbegravelse dagen efter. Præsident Michelle Bachalet, hvis far var blevet myrdet af Pinochets militærjunta, nægtede pure de højreorienteredes krav om en statsmandsbegravelse.

2008Peru sagsøger Chile igennem Den Internationale Domstol over konflikten i det maritime område. Læs mere her.

FILM: Sekvenser til den seneste James Bond film “Quantum of Solace” blev optaget ved Antofagasta, Cobija, Paranel Observatory og andre lokationer i Atacamaørkenen over 12 dage. En lokal politiker, Carlos Lopez, afbrød optagelserne i den lille by Baquedano, for at protestere over “den overdrevne tilstedeværelse af politi pga. optagelserne, og at den chilenske jord blev brugt til at repræsentere nabolandet Bolivia.” Læs mere her.

Billede af Chaitén-vulkanens lavakuppel under dets udbrud mellem 2008-2010. Foto: www.wikipedia.org

Vulkanen Chaitén, gik i udbrud  efter 9000 års dvale, den 2. maj, og tvang flere hundrede mennesker på flugt i byen af samme navn. Læs mere her.

2010 – Endnu et kraftigt jordskælv (8,8 Mw) i landet den 27. februar, udløste en tsunami, som skyllede langs de sydamerikanske kyster og de chilenske og franske øer i de nærmestliggende dele af Stillehavet. Det er siden (pr. 16. marts) bekræftet, at der var mindst 800 døde, heraf 350 alene i fiskerbyen Constitución. Jordskælvet var det kraftigste i verden siden jordskælvet i Det Indiske Ocean 2004, og det stærkeste i Chile siden 1960.

Sebastián Piñera vandt præsidentvalget over Frei og trådte tilbage 11. marts, 2014.

Mineulykken i Atacamaørkenen, ca 80  km fra Copiapó, den 5. august satte verdensrekord for tid i indespærring i en mine, da den kollapsede, og 33 minearbejdere blev indespærret ca. 700 meter under jorden. De blev reddet ud igen den 13. oktober, 69 dage senere.

2015-FILM: Der blev lavet en spillefilm om mineulykken i 2010, med Antonio Banderas i hovedrollen.  Den blev hovedsageligt indspillet i Copiapó, Santiago og Nemocón, Colombia (minerne). Den havde premiere i Chile den 6. august.  Den modtog blandede eller gennemsnitlige anmeldelser, og levede slet ikke op til forhåbningerne i sidste ende. Se trailer her.

 

…..

BRASILIEN

Brasilien er det største og befolkningsrigeste land i Sydamerika, arealmæssigt næsten på størrelse med USA, og 200 gange større end Danmark. Der bor næsten 206 mio. indbyggere.

Landet dækker et stort område mellem Andesbjergene og Atlanterhavet og deler grænser med Uruguay, Argentina, Paraguay, Bolivia, Peru, Colombia, Venezuela, Guyana, Surinam og  Fransk Guiana.

Brasilien, der er navngivet efter det lokale brasiltræ, er rigt på naturressourcer. Der er store landbrugsområder og enorme regnskove.
Landet har et meget varieret landskab. I den nordlige del af landet ligger regnskovsområdet Amazonas, mens den sydlige del af landet er dækket af bjerge og savanneområder med skov. Skoven dækker områder i 9 forskellige lande (Brasilien, Colombia, Peru, Venezuela, Ecuador, Bolivia, Guyana, Surinam og Fransk Guyana) og har givet navn til delstater eller provinser i 4 af disse lande. Brasilien har også en meget lang kystlinje. Klimaet er tropisk, og forskellen mellem vinter og sommer er lille.

Hovedstaden hedder Brasilia og de største byer er São Paulo og Rio de Janeiro. Andre store byer er Anapolis, Belem, Belo Horizonte, Campinas, Curitiba, Fortaleza, Goiania, Manaus, Porto Alegre, Recife, Salvador, Vila Velha og Vitória.

Brasilien betegnes i dag som Latinamerikas ledende økonomiske magt. Indtægtsfordelingen blandt befolkningen er dog meget skæv, og en udjævning af forskellene er en af landets største udfordringer. Desuden har landet oplevet en nedgang i den økonomiske vækst siden 2011.

Landet er bedst kendt for fodbold og karneval, og er verdens største producent, eksportør og forbruger af kaffe.

Brasiliens strande (som dem i Australien, Hawaii og Florida) er store attraktioner; de mest besøgte omfatter Copacabana, Ipanema og Joaquina.

TIDSLINJE:

Rute som Cabral fra Portugal sejlede til Indien i 1500 (rød), og hjemrejsen (blå). Foto: www.wikipedia.org

1500 – Pedro Alvares Cabral opdagede Brasilien, og der hvor han gik i land i Porto Seguru, troede han, at han havde opdaget en ø, og kaldte det nye land for “Det sande kors’ ø” (Ilha da Vera Cruz) og erklærede det for portugisisk område.

1540 – Cabeza de Vaca udnævnt til guvernør over Rio de la Plata.

1549-1763 – Brasiliens første hovedstad blev grundlagt af den portugisiske guvernør Tome de Souza, og Salvador da Bahia bliver omtalt af mange som ”Brasiliens Hjerte”.

1550 – Afrikanske slaver arbejdede i sukkerplantager.

1565Rio de Janeiro blev grundlagt.

1624 – Hollandsk erobring af Salvador.

1636 – General Henrique Dias vandt afgørende kamp mod Holland.

1661 – Holland solgte Brasilien til Portugal for 8 millioner guilder.

1763-1960Rio de Janeiro var landets hovedstad, hvorefter Brasilia tog over.

Statue af Tiradentes, protektor for militærpolitiet i Minas Gerais. Foto: www.wikipedia.org

1789 – Joaquim José da Silva Xavier (Tiradentes) indledt første brasilianske oprør mod Portugal. Den brasilianske separatistiske bevægelse blev opdaget, og Tiradentes blev arresteret og hængt i offentligheden i Minas GeraisBelo Horisonte, den 21. april, 1792. Siden det 19. århundrede har han været betragtet som en national helt i Brasilien og protektor for militærpolitiet.

1822 – Brasilien erklærede uafhængighed fra Portugal.

1888 – Slaveri afskaffet, 4 millioner slaver blev befriet.

1889 – Monarki væltet; republik etableret.

1917 – På trods af de dengang interne politiske forhold, gik Brasilien ind i Første Verdenskrig den 26. oktober, på de Allieredes side (Tripelententen), efter oprindeligt at have vedtaget neutralitet.

1930-1945 – Præsident Getulio Vargas leder en provisorisk revolutionær-regering efter et militærkup.

Cristo Redentor. Foto: www.wikimedia.org

1931Cristo Redentor, navnet på den meget berømte kristusstatue, som står på det 710 meter høje bjerg Corcovado, blev indviet den 12. oktober. Den er ikke alene et kristent symbol, men også et vartegn for både Rio de Janeiro og Brasilien. Statuen er 38 meter høj og vejer 700 ton.

1938 – Præsident Vargas havde lovet frie, demokratiske valg igen i 1938, men da han indså at han så ikke kunne blive genvalgt i forhold til grundloven, gennemførte han et statskup der gjorde ham til præsident igen. På samme tid introducerede han “Estada Novo” (“Ny Stat”), der var bygget på et fascistisk grundlag.

1943 – Brasilien sluttedesig til de allierede i Anden Verdenskrig.

1945 – Præsident Vargas fortrængt i militærkup; ny forfatning gav magt tilbage til staterne.

1950Getulio Vargas blev valgt til præsident. De forrige fem år havde været styret af militæret og folket manglede meget simple ting. Presset fra de internationale selskaber blev også større og den 24. august ,1954 tog han livet af sig selv, efter at have fået valget af militæret enten at træde af eller blive væltet.

1956-1961 – Juscelino Kubitschek blev præsident. Han hjalp med at opnå hurtig økonomisk vækst. Kubitschek blev afløst som præsident af Jânio Quadros i 1961. Da militæret atter tog magten i 1964, blev Kubitscheks politiske rettigheder suspenderet for de næste 10 år. Han drog derefter i selvvalgt eksil og opholdt sig i de følgende år i USA og Europa. Han vendte tilbage til Brasilien i 1967, men omkom i en trafikulykke nær byen Resende (i staten Rio de Janeiro) den 22. august, 1976.

1960 – Kubitschek gjorde Brasilia til hovedstad.

1961 – Quadros tilbagetræden den 25. august, indledt en alvorlig politisk krise, der kulminerede i et militærkup i 1964. Han døde den 16. februar, 1992 i Sao Paolo.

1964-1985 – Militærdiktatur regerede Brasilien.

Joelmabygningen i brand, 1974. Foto: Ukendt.

1974 – Den berømte brandhæmmende Joelma bygning i Sao Paolo, er stadig blandt de største og mindeværdige tragedier i landet, da den ellers brandsikrede bygning gik op i flammer den 1. februar. 189 mennesker søgte op på taget i håbet om at blive reddet af helikoptere. Cirka 80 mennesker gemte sig under fliserne på taget af bygningen. Kun de blev fundet i live.

1978 – Filmholdet fra James Bond-filmen “Moonraker“, blev sendt til Rio tidligt på året, for at filme den årlige karnevalfest, der kan ses i filmen. Bla. Sukkertoppen (Sugarloaf Mountain), der har en prominent rolle i filmen, hvor Bond og Dr. Goodhead angribes af Jaws i kabelvognen højt over Rio. Andre lokationer i landet: Galeão´s Airport (Rio de Janeiro), Aterro de Flamengo (Rio de Janeiro), Guanabara Bay (Rio de Janeiro), Grumai Beach (Rio de Janeiro), Mariana (Minas Gerais), Manaus (Amazonas), Paraná River, Rio de Santa Catarina, Iguaçu River (Paraná), Urca Hill Station (Urca),. Filmen fik premiere i London, England den 26. juni, 1979, og indtjente over 70,000,000$. Filmen udkom i Danmark i august måned.

1985-MUSIK: Det første Rock in Rio festival show blev afholdt fra 11-20. januar. Queen, George Benson, Rod Stewart, AC/DC og Yes var hovednavne, alle besatte pladserne over to aftner. Omkring 1,4 millioner mennesker deltog i den 10-dage lange festival.

1991-MUSIK: Det andet Rock in Rio blev afholdt fra 18-27. januar på Maracana stadion. Hovednavne var: Guns N’ Roses, Prince og George Michael, alle med to shows hver. INXS, New Kids on the Block og A-ha også fik topplacering, for en nat hver. Festivalen blev transmitteret live til 55 lande, og blev set af en utrolig mængde af 580 millioner mennesker.

1992 – En FN-konference om miljø og udvikling, UNCED, blev afholdt i Rio mellem den 3. og 14. juli.

MUSIK: Guns N’ Roses spiller to shows på Estacionamento Do Anhembi i Sao Paulo, den 10. og 12. december, og et show ved Autodrome i Rio de Janeiro den 13. december, 1992.

1995-2003 – Fernando Henrique Cardoso var præsident i landet. Han modtog i 2002 Den Hvide Ørns Orden fra Polens præsident.

Ronaldo modtager sin pris i 1996. Foto: www.goal.com

1996-SPORT: Fodboldspilleren Ronaldo blev af FIFA kåret som verdens bedste fodboldspiller. Det blev han igen i 1997 0g 2002, og er således den første til at modtage prisen tre gange.  Siden hen har klubkammeraten fra Real Madrid, Zidane og Lionel Messi formået det samme. Ronaldo blev også kåret som Årets Fodboldspiller i Europa i 1997 og 2002.

Tegning af den politisk tegner Carlos Latuff, der skildrer massakren. Foto: www.wikipedia.org

1996 – 19 jordløse landarbejdere blev dræbt i en konfrontation med politiet i svinget på en motorvej i den sydøstlige Amazon i Eldorado dos Carajas. Mere end 15000 mennesker var vidner til at militæret fra Pará åbnede ild, og det blev filmet og vist på brasiliansk tv hundredevis af gange. Læs her.

1997 – Forfatning ændret, så præsidenten kan stille op til genvalg.

2000 – Brasiliens 500-års jubilæum skæmmet af protester fra de indfødte indianere.

2001-MUSIK: Rock in Rio III afholdes igen på Maracana stadium over en uges tid fra 12-21. januar. Hovednavnene er: Sting, R.E.M., Guns N’ Roses, ‘N Sync, Iron Maiden, Neil Young og Red Hot Chili Peppers.

2003-2011 – Luiz Inácio da Silva (Lula) var landets præsident. Han blev genvalgt i 2006.

Vraget af satellitraketten Alcantara. Foto: www.wikimedia.org

2003 – Satellitraketten Alcantara VLS-1 V03 eksploderede på affyringsrampen ved Alcântara Launch Center, , og dræbte i alt 21 mennesker, som stod på rampen, den 22. august. Hændelsen har forårsaget en betydelig forsinkelse til den brasilianske rumprogram på grund af regeringens undersøgelser samt det faktum, at mange forskere og ingeniører, der arbejdede på programmet døde, da raketten eksploderede. Landets første rumraket blev opsendt i 2004.

2005 – Dødspatrulje dræbte 30 mennesker; beskyldninger om korruption rystede arbejdstagerens parti.

The Rolling Stones i fuld gang med showet. Foto: cimpertinente.wordpress.com

2006-MUSIK: The Rolling Stones, der dette år kunne fejre sin 50-års dag, indtog Copacabana den 18. februar, i det, der skulle være en af de største (gratis) rockkoncerter nogensinde. Bandet spillede for omkring 1,5 mio fans på den berømte strand. Se hele showet her.

2007 – 1000 mennesker blev befriet fra sukkerrørs-plantager i Amazonas, af ​​regeringens anti-slaveri hold. Mange landmænd i Amazonas-området, der er plaget af gæld, er tvunget til at arbejde næsten gratis for at tilbagebetale de penge, de skylder. En talsmand sagde, arbejderne var blevet fundet i nedværdigende forhold. De havde intet andet end halm til at dække dem selv med, ingen badeværelser, ingen steder at opbevare mad. Man mener, at mellem 25.000 til 40.000 mennesker måske arbejder i slavelignende vilkår i Brasilien.

Brandmænd fjerne resterne af et offer fra Airbus A320. Foto: www.wikipedia.org

Den 17. juli, 2007 skete landets værste flystyrt, da Airbus A320 overskred landingsbanen i Sao Paolo i moderat regnvejr, og bragede ind i et  lager, der støder op til en shell tankstation. Alle 187 passagerer og besætning ombord på Airbus A320 døde, sammen med 12 personer på jorden. Se uheldet i linket her.

2008 – Mund- og klovsyge standsede al import af brasiliansk oksekød.

FILM: Scener fra The Incredible Hulk blev indspillet over to uger i Rio de Janeiro i november 2007. Lokationer: Favela da Rocinha, Lapa, Tijuca Forest og Santa Teresa. Den fik amerikansk premiere den 13. juni, 2008.

2009 – Brasilien og Frankrig enige om at bekæmpe den globale opvarmning.

2010-MUSIK: Guns N’ Roses spillede 4 udsolgte shows i marts, Ginásio Nilson Nelson, Brasília (d. 7.), Ginásio Jornalista Felipe Drumond, Belo Horizonte (d. 10.), Palestra Itália Stadium, São Paulo (d. 13.) og Estacionamento da Fiergs, Porto Alegre (d. 16.). Bandet vender tilbage den 4. april, og spiller et  udsolgt show i Apoteose i Rio. Samlet blev der spillet for 107.000 mennesker.

FILM: Scener fra Sylvester Stallone’s film “The Expendables blev optaget i Rio de Janeiro i april 2009. Lokationer: Mangaratiba, Niteroi, Guanabara Bay, Colônia Juliano Moreira og Parque Lage. Filmen fik premiere i august 2010 i USA.

2011 – Dilma Vana Rousseff valgt som første kvindelige præsident i Brasilien. Hun blev genvalgt i 2014 med en kneben sejr over modkandidaten Aécio Neves.

MUSIK: Den fjerde Rock in Rio festival blev afholdt den 23/24/25/29/30. september og 01/02. oktober, 2011. Hovednavnene var: Rihanna, Elton John, Red Hot Chili Peppers, Metallica, Stevie Wonder, Shakira, Coldplay, Guns N’ Roses og System of a Down.

RIO DE JANEIRO, BRAZIL – JULY 28: Pilgrims and residents camp out on Copacabana Beach before sunrise while awaiting Pope Francis’ final Mass on his trip to Brazil on July 28, 2013 in Rio de Janeiro, Brazil. A reported crowd of three million faithful jammed the beach for a prayer vigil on the final night of World Youth Day last night. Francis’ first international trip as Pope has drawn millions to see the first Pope to hail from Latin America. Brazil has the largest number of Catholics on Earth. (Photo by Mario Tama/Getty Images)

2013 – Det anslås, at omkring 3 mio. mennesker flokkedes til Rios berømte strand, Copacabana for en helaftensbøn ledet af Pave Frans – det er den største forsamling i en by, der er bedre kendt for sine fester, end for sine messer.

MUSIK: Den femte Rock in Rio festival blev afholdt den 13/14/15/19/20/21/22. september, 2013. Hovednavnene var: Beyoncé, Muse, Justin Timberlake, Metallica, Bon Jovi, Bruce Springsteen og Iron Maiden.

2014 – Petroliumselskabet Petrobras, der blev grundlagt af Getulio Vargas i 1953, kom under mistanke om hvidvasking af penge (Operation Car Wash). Blandt de mistænkte, er den tidligere præsident Lula anklaget for korruption, som han benægtede. Beslutningen om at gå videre med retssagen – der finder sted i byen Curitiba – kommer midt i en periode med intens politisk og økonomisk uro.

MUSIK: Guns N’ Roses spiller shows i marts måned ved  HSBC Arena, Rio (d. 20.), Esplanada do Mineirão, Belo Horizonte (d. 22), Nilson Nelson, Brasilia (d. 25.), Parque Anhembi, Sao Paulo (d. 28.), Estadio Durival Britto, Curitiba (d. 30.) og i april måned ved Devassa on Stage, Florianapolis (d. 01.), Pavilhao da Fiergs, Porto Alegre (d. 03.), Chevrolet Hall, Recife (d. 15.) og Centro de Eventos do Ceará, Fortaleza (d. 17.).

Demonstrationen foran katedralen i Brasilia. Foto: www.wikipedia.org

2015 – I marts og april gik millioner af demonstranter på gaden i løbet af året. De protesterede over præsident Rousseffs påståede medvirken i Petrobras-skandalen, som involverede returkommision og korruption. Ingen direkte beviser implicerer Rousseff i sagen, og hun nægter at have nogen forudgående kendskab til det. Læs mere her.

MUSIK: Den sjette Rock in Rio festival afholdes den 18-27. september, 2015 ved Rock City. Hovednavnene var: Queen + Adam Lambert, Metallica, Rod Stewart, Elton John, System of a Down, Slipknot, Rihanna og Katy Perry.

Giftigt udslip i Guaruja. Foto: Paolo Whitaker

2016 – I januar blev havnebyen Guaruja ramt af et giftigt udslip, hvor en faretruende sky hang over byen og tvang folk til at blive i deres hjem og lukke vinduerne. Læs mere her.

MUSIK: Guns N’ Roses spillede seks shows i november måned: Estadio Beira-Rio, Porto Alegre (d. 08.), Allianz Parque, Sao Paulo (d. 11. & 12.), Estadio Nilton Santos-Engenhao, Rio (d. 15.), Pedreira Paulo Leminski, Curitiba (d. 17.),  Estadio Nacional, Brasilia (d. 20.).

BOLIVIA

Bolivia er et land i Sydamerika med grænser til Brasilien i nord og øst, Paraguay og Argentina i syd, og Chile og Peru i vest. Bolivia er en indlandsstat og har således ikke en kystlinje.

Santa Cruz er landets største by og hovedstad i departementet Santa Cruz, med 1,5 mio. indbyggere. Byen ligger i den østlige del af landet og har et af Bolivia’s største industriområder. Andre store byer efter indbyggertal: La Paz, Cochabamba, Oruro, Sucre, Tarija, Potosi, Quillacollo.

Landet er opdelt i 9 afdelinger: Chuquisaca, Cochabamba, Beni, La Paz, Oruro, Pando, Potosi, Santa Cruz og Tarija.

Før den spanske kolonisering, var Andes-regionen i det nuværende Bolivia en del af Inkariget, hvorimod områderne i lavlandet var beboet af forskellige uafhængige stammer.

Aymarafolket levede i Andesbjergene og på højsletten Altiplano i flere århundrede, men blev omkring slutningen af 1400-tallet og begyndelsen af 1500-tallet underlagt Inkariget. De fleste nuværende aymaraer lever i området omkring Titicacasøen og på Altiplano.

Titicaca-søen ligger i Andesbjergene på grænsen mellem Peru og Bolivia. Vandoverfladen ligger 3812 meter over havet, hvilket gør Titicaca til en af jordklodens højest beliggende søer. Søens areal er 8.372 km².

TIDSLINJE:

Tiahuanaco. Foto: www.incaexpedition.com

00-900 – Tiahuanaco (tee-a-wa-na-ko) civilisationen blomstrer i Altiplano-regionen.  Tiahuanaco var en vigtig by, der sandsynligvis var centrum for et imperium. Forskere mener, at det var forfædrene til det nuværende Aymarafolk, der boede i byen. Det menes, at byen blev grundlagt som en landsby omkring 200 f.Kr., hvorefter den voksede til en højt udviklet by omkring år ca. 600, inden den blev opgivet omkring år 1000. På sit højdepunkt havde det en befolkning på omkring 40-50.000 og dets folk skabte store værker af arkitektur, der stadig i dag trodser enhver forklaring på, hvordan og hvornår og af hvem stedet blev bygget. Tiahuanaco er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste.

1500-talletInkaerne erobrede landet, men det holdt kun til 1533, hvor de blev erobret af spanierne.

1533-1538 – Spanien besatte Bolivia.

1536-1537 – Belejringen af ​​Cusco. Spanierne ankom til byen i 1533 og den blev derefter en del af det spanske imperium. Ikke langt fra Cusco ligger den kendte inkaruin Machu Picchu.

1545 – Sølv opdaget i Cerro Rico bjergene. Cerro Rico betyder direkte oversat “Det rige bjerg”. Bjerget, der populært blevet betegnet som bestående af en sølvåre, var den direkte årsag til, at byen Potosí i en periode blev den største by i Amerika. Mange af de indianere, som blev tvunget til at arbejde i minerne døde der. Mange flere døde af europæiske sygdomme. Sølvforekomsterne var dog udtømte  efter omkring 1800, og minedriften fokuserede i stedet på tin, hvilket ledte til nedgangstider i området. Der udvindes dog fortsat sølv i dag fra bjerget. Ca. 15.000 personer arbejder i dag som minearbejdere i Potosí.

1548La Paz, den nuværende hovedstad i Bolivia, grundlagt af Alonso de Mendoza.

1561 Santa Cruz grundlagt den 26. februar  af spanieren Ñuflo de Chávez. Han bosatte sig i sin nye by med sin familie, og var den første europæer til at indføre geder og får til regionen. Han blev dræbt der i en konflikt med indfødte (Itatines)i 1568. Et par år senere blev bosættelsen flyttet til en ny position 220 km længere mod vest på grund af de fortsatte konflikter med de indfødte.

Tupac Amaru II. Foto: www.wikipedia.org

1780 – Det oprindelige folk i Bolivia, ledet af  Túpac Amaru II, gør oprør mod spaniolerne. Indianerne troede, de kunne forny det gamle Inka-imperium og erstatte den uretfærdige og undertrykkende spanske regering. Men indianerne var splittet, og det lykkedes dem ikke at erobre La Paz. To år efter stoppes oprøret. Selvom det ikke lykkedes Túpac Amaru II at vinde, blev han efter sin død gjort til legende i den peruvianske uafhængighedskamp og dets oprindelige folks bevægelse, samt en inspiration for utallige årsager i Hispanoamerika, osv. Han blev henrettet/halshugget den 18. maj, 1781 af de koloniale myndigheder i Cusco. Læs mere her.

1809-1825 – Boliviansk uafhængighedskrig.

1825 – Bolivia bliver uafhængig af Spanien og Peru. Frimureren Simón Bolívar bliver kortvarigt Bolivias første præsident fra 12. august-29. december, 1825, efterfulgt af Antonio José de Sucre fra 29. december, 1825-18. april, 1828.

1830 – Antonio José de Sucre blev myrdet, dræbt af skud, under uklare omstændigheder under et bagholdsangreb på vej mod Quito i nærheden af Pastro i det sydlige Colombia, den 4. juni. Der findes flere teorier om, hvorfor Sucre blev myrdet og hvem, der stod bag. En af teorierne peger på, at José María Obando, der i 1831 blev Colombias præsident, var hjernen bag bagholdet.

1836-1839 – Præsidenten forsøger at forene Bolivia med Peru, men forsøget mislykkes i sidste ende; krig med Chile og Argentina.

1839Kampen om Yungay, ødelagde effektivt den Peru-Bolivianske konføderation, den 20. januar.

1842 – Fredsaftale med Peru.

1879-1884Saltpeterkrigen eller Stillehavskrigen, blev udkæmpet mellem Chile på den ene side og Bolivia og Peru på den anden. Krigen blev udkæmpet for at få kontrol over rige mineralressourcer, primært salpeter/nitrat i form af guano (fuglemøg) på øerne ud for kysten. Resultatet af krigen blev at Chile erobrede departementet Tarapacá i Peru og provinsen Litoral i Bolivia. Det sidste gjorde, at Bolivia blev en indlandsstat.

1899 – La Paz blev sæde for regeringen og administrative hovedstad, Sucre den officielle hovedstad.

1903 – Salpeterkrigen officielt afsluttet.

1906Butch Cassidy og Sundance Kid fik arbejde ved Concordia tinminen i Santa Cruz-området.

En markør i nærheden af ​​San Vicente, Bolivia, som hævder at være det sidste hvilested for forbryderduoen. Foto: www.history.com

1908-MYTE: Den 3. november, nær Sante Vincente i det sydlige Bolivia,  blev en kurer for Aramayo Franke og Cia Silver Mine overfaldet og røvet af to maskerede amerikanske banditter, der mentes at være Butch Cassidy og Sundance Kid. De to banditter flygtede til den lille mineby Santa Vincente, hvor de skjulte sig i et lille pensionat ejet af en lokal minearbejder ved navn Bonifacio CasasolaCasasola blev mistænksom over hans to udenlandske lejere, da han så deres mulddyr, med et kendetegn fra minens brand på dens venstre side. Så han forlod huset, og anmeldte det til en nærliggende telegraf, der så tilkaldte en lille boliviansk hær, Abaora regimentet, der var stationeret i nærheden. De omringede huset om aftenen den 6. november, og intentionen var at anholde de to forbrydere, men de ville ikke overgive sig, og et skuddrama blev sat i værk. De to banditter blev fundet næste morgen, begge døde, og begge med adskillige skudsår overalt på deres kroppe. De bolivianske myndigheder, havde svært ved at identificere dem. De blev begravet som ‘Desconocidos’ eller ukendt på en lille kirkegård i San Vincente, hvor de ligger nær en tysk minearbejder, Gustav Zimmer. Men det har ikke været muligt at finde deres gravsteder eller DNA-spor efter dem. Der eksisterer derfor mange myte-historier, hvor nogle fortæller at de overlevede og rejste tilbage til USA under falsk ID, mens andre fortæller, at de blev dræbt i et baghold af andre lokale banditter, der fik det til at se ud som om de døde af selvmord. Der er lavet mange film som hyldest til deres minde, mest berømt er dog Butch Cassidy and the Sundance Kid fra 1969, hvor Cassidy spilles af Paul Newman og Sundance spilles af Robert Redford. Filmens handling er dog kun sporadisk bygget på virkelige hændelser.

1920’erne – Minevirksomheden blomstrede i landet, men efter Wall Street-krakket i 1929, led Bolivias økonomi  alvorligt under det.

1932-1935 – Udbrud af Chacokrigen mellem Bolivia og Paraguay om om kontrollen over store dele af Gran Chaco-regionen, som man i sin tid troede indeholdt store forekomster af olie. Trods et oliefund ved foden af Andesbjerghet i 1928, er der aldrig blevet gjort nogen særlige oliefund i området.

1942 – Victor Paz Estensorro grundlagde Movimiento Nacionalista Revolucionario (dansk: Den Revolutionære Nationalistiske Bevægelse), også kendt blot som MNR, som han var leder af i næsten 50 år fra begyndelsen til 1990. Han var Bolivias præsident 4 gange: 1952-1956; 1960-1964; 6. august 1964 – 4. november 1964 og sidst fra 1985-1989. Han døde den 7. juni, 2001, 94 år gammel.

Lygtepælen i La Paz, hvor Præsident Villarroel endte sit embede. Foto: www.wikipedia.org

1943-1946 – Gualberto Villarroel ledte den nye regering efter et statskup af MNR. Villarroel blev somme tider sammenlignet med Argentinas Juan Perón, men er mest husket for hans påstået fascistiske sympatier og for hans voldsomme død ved præsidentpaladset den 21. juli, 1946. Inde fra paladset, annoncerede Villarroel sin tilbagetræden, men en rasende gruppe demonstranter brød ind i paladset, og greb præsidenten,  og smed ham ned på pladsen fra balkonen af  på Plaza Murillo i La Paz, og hans lig blev hængt op i en lygtepæl. Han er siden blevet æret af flertallet af den bolivianske befolkning som martyr og helt, hvis tid endnu ikke var kommet, da han mødte sin voldsomme død.

 

Området i Bolivia hvor Che Guevara drev guerillakrig. Foto: www.wikipedia.org

1966-1967 – Revolutionæren Che Guevara ankom til La Paz den 3. november, 1966, med falsk identitet og ændret udseende, så han ikke ville blive genkendt. Tre dage efter rejste han til landdistrikterne i den sydøstlige del af landet for at danne sin guerilla hær. Guevaras første basecamp lå i den tropiske skov i det fjerntliggende Ñancahuazú-område. Guerillaen skulle være det første skridt mod væltningen af den bolivianske regering og skabe en socialistisk stat. Guerillaen havde held med at besejre flere bolivianske patruljer før de selv blev udslettet, og Guevara blev fanget den 8. oktober, og henrettet den 9. oktober, 1967 i La Higuera. Kun fem guerillaer overlevede og nåede at flygte til Chile.

1971-1978 – Oberst Hugo Banzer Suarez regerede som diktator. Tortur under Banzer var vidt udbredt og Banzers regime hyrede naziforbryderen Klaus Barbie som konsulent. Han blev valgt igen fra 1997 til 2001, og er dermed den første tidligere diktator i Latinamerika, der senere blev demokratisk valgt statsleder.  I Banzers anden regeringstid iværksatte har et omfattende program mod den ulovlige dyrkning og handel med coca. Programmet var kontroversielt i Bolivia, særlig blandt den oprindelige befolkning. Banzers regeringsperiode var endvidere præget af de sædvanlige trakasserier med fagforeningerne. Banzer blev i 2001 diagnosticeret med lungekræft, og han måtte gå af som præsident den 7. august 2001 som følge af helbredsproblemer. Han blev afløst af sin vicepræsident Jorge Quiroga.  Banzer døde den 5. maj 2002.

1982-1985 – Hernan Siles Zuazo blev præsident igen (første embede: 1956-1960), genoprettede demokratiet efter 18 års militærstyre.

1990 – Jordreformer til fordel for oprindelige folk.

Dinosaurspor ved Cal Orcko. Foto: www.kuriositas.com

1996 – Over 5000 dinosaurfodspor opdaget ved Cal Orcko nær Sucre; jordreforms-aftale med grundejere og indianske høvdinger.

1999 – Bushbrande ødelagde flere hundrede tusinde tønder landbrugsjord.

2003-2006Urolighederne i Bolivia, var en social konflikt og en serie af uroligheder i landet, primært vedrørende udnyttelsen af landets store reserver af naturgas, men også om den politiske magt i landet, herunder den oprindelige befolknings politiske indflydelse i landet.

2006 – Evo Morales valgt til præsident. Han har vundet tre præsidentvalg. Han er aymara og er ligeledes den første præsident i landet, der har etnisk afstamning blandt områdets oprindelige indbyggereMorales vandt for tredje gang præsidentvalget i Bolivia, da han den 12. oktober 2014 blev valgt for en tredje periode (2015-2019).

2007 – Undtagelsestilstand erklæret efter måneders kraftig regn og oversvømmelser.

2017 – Vandmangel i Bolivia pga. misvækst, intens tørke, skrumpende gletchere, og voksende krav fra byerne, landbruget og minedrift, tvinger embedsmænd til at rationere forsyninger i La Paz. Omkring 177.000 familier  i landet skønnes at være ramt af tørken. (Kilde)

Gade i Oruro, Bolivia. Foto: www.wikimedia.org

La Paz. Foto: www.travelideaz.com

Salt patterns, Salar Uyuni, Bolivia. Photo by Joel Santos.

 

ARGENTINA

Argentina er en republik og det næststørste land i Sydamerika. Det grænser i øst op til Atlanterhavet, i vest til Chile, i nord til Bolivia og Paraguay, og i nordøst til Brasilien og Uruguay. Kystlinjen er på 4.989 km.

Største byer er (efter indbyggere): Buenos Aires, Cordoba, Rosario, Mendoza, La Plata, Tucuman, Mar del Plata.

Landet er opdelt i 23 provinser (provincias, ental – provincia), og et føderalt distrikt (distrito federal): Buenos Aires, Catamarca, Chaco, Chubut, Cordoba, Corrientes, Entre Rios, Formosa, Jujuy, La Pampa, La Rioja, Mendoza, Misiones, Neuquen, Rio Negro, Salta, San Juan, San Luis, Santa Cruz, Santa Fe, Santiago del Estero, Tierra del Fuego – Antartida e Islas del Atlantico Sur og Tucuman; den autonome by er Buenos Aires føderale hovedstad.

Hele det vestlige grænseområde bliver indtaget af Andesbjergene, som er den længste kontinentale bjergkæde på Jorden over havoverfladen.

Det højeste bjerg i Andesbjergene er Aconcagua.

Den højeste vulkan i verden, Ojos del Saladobefinder sig på grænsen mellem Chile og Argentina, med en højde på 6891 meter over havoverfladen. Vulkanen er endvidere det næsthøjeste bjerg på den vestlige halvkugle.

Da demokratiet vendte tilbage i 1983, har landet overlevet sin andel af økonomiske, politiske og sociale problemer, og i dag lever demokratiet i bedste velgående.

TIDSLINJE:

1438-1535Inkariget. Det var det største rige i Sydamerika før Columbus, og på sit højdepunkt,et af verdens største samfund.

1502Argentina var befolket af flere forskellige spredte grupper af indianere, da den italienske opdagelsesrejsende, Amerigo Vespucci ankom.

1516 – Juan Diaz de Solis angiveligt den første europæer til at søge efter guld. de Solis oprindelse er omstridt, da der er forskellige kilder der angiver ham til at stamme fra forskellige steder. Han nåede at navngive Rio de la Plata, og blev kort efter taget til fange af Guaranifolket, der dræbte og spiste ham den 20. januar, 1516. Overlevende besætningsmedlemmer rapporterede de Solís og de fleste af de andre mænd var blevet dræbt, og dermed blev ekspeditionen stoppet.

1536 –Buenos Aires grundlagt af spanieren Pedro de Mendoza, og fik navnet Nuestra Señora Santa María del Buen Aire (Vor frue den hellige Maria af den gode vind).  Byen blev imidlertid opgivet igen i 1541 og grundlagdes på ny i 1580.

1680 -Portugisisk handelsstation etableret.

1776Buenos Aires blev hovedstad i vicekongedømmet Rio de la Plata.

1810 – Napoleon væltede kongen af ​​Spanien.

1812 – Jose de San Martin førte kampen mod Spanien for uafhængighed.

1816 – Argentinas uafhængighed blev erklæret den 9. juli, af José de San Martin fra balkonen på råhuset ved Plaza de MayoArgentinas første femten år som en selvstændig stat blev præget af voldsomme konflikter både med nabolandene og mellem Buenos Aires og provinserne.

1853 – Argentina blev erklæret en republik.

1862-1868 – Bartolome Mitre var landets præsident.

Ernesto “Che” Guevara. Foto: www.accaduestudios.com

1928 – Den senere marxistiske revolutionær, Ernesto “Che” Guevara blev førdt i Rosario, den 14. juni. Han deltog i i studenterdemonstrationer mod præsident Juan Perón. Han deltog i den cubanske revolution og blev senere minister i den cubanske regering, som blev dannet efter revolutionen. Han blev fanget og henrettet i Bolivia, den 9. oktober, 1967.

1936 – Vulkanen Ojos del Salado, blev besteget første gang af Jan Alfred Szczepański og Justyn Wojsznis, der deltog i en Polsk ekspedition i Andesbjergene.

1943 – Juan Perón kom til magten.  Han giftede sig med Maria Eva Duarte, bedre kendt som Evita i 1945. I sin kamp for de fattige blev hun landets mest magtfulde og omtalte kvinde.

Officielt portræt af Juan Perón og Evita, af Numa Ayrinhac i 1948. Han er den eneste argentinske præsident, der er ledsaget af Førstekonen på et officielt foto. Foto: www.wikipedia.org

1952Evita fik konstateret kræft og døde den 26. juli. Trods sin dødsom, fortsatte hun sin kamp for arbejderklassen, indtil hun døde, kun 33 år gammel. Argentina var i landesorg.

1955 – Voldsomt oprør i landet endte med at Juan Perón blev afsat ved et militærkup. Han flygtede til Paraguay, senere til Venezuela og Den Dominikanske Republik.

1955-1973 – I denne periode var landet et politisk rod med skiftende regeringer og militærkup. Et kup i 1971 fik gennemtrumfet konstitutionelt demokrati. Valget blev dog først holdt i 1973. Arbejderpartiet stillede op under nyt navn(Frente Justicialista de Liberación) med Hector Compora, som spidskandidat. Han var dog kun tiltænkt en midlertidig rolle, fordi Perón ikke selv måtte stille op. Da Peróns parti igen fik magten, bestemte de at Perón gerne måtte stille op ved valg og udskrev derefter nyvalg. Perón vandt. Hans kone Isabel Perón blev vicepræsident. Perón døde under et år efter han blev præsident for anden gang. Den 1. Juli 1974 faldt han om af et hjertestop. Isabel Peron blev ny præsident og videreførte et terrorregime som kun holdt 21 måneder.

1976 – Isabel Peron afsat af militærkup og forvist.

1982 – Falklandskrigen begyndte. Det var en uerklæret krig mellem Argentina og Storbritannien vedrørende Falklandsøerne. Kampene fandt sted mellem 2. april og 14. juni 1982.

1983 – Den militære regering kollapsede; Raul Alfonsin valgt til præsident.

1984 – Fredstraktat og venskab etableret mellem Chile og Argentina.

1993 – Nationale forfatning ændret, så genvalg af præsident tillades.

1995 – Nuklear ikke-spredningsaftalen tiltrådt.

1996 – Den radikale Fernando de la Rua først var den første valgte borgmester i Buenos Aires.

1998 – Den amerikanske præsident Bill Clinton, udpeger Argentina som ikke-NATO-allieret.

1999-2001 – Fra 10. december, 1999 til 10. december, 2001 var Fernando de la Rua landets præsident. Rua havde erklæret økonomisk undtagelsestilstand under optøjerne december 2001, og fratrådte sit embede den 20. december, og kongressen udpegede en ny præsident. de la Rue trak sig ud af politik efter sin fratræden.

2000 – IMF giver Argentina en hjælpepakke på 40 milliarder dollars.

2005 – 34 nationer i topmøde over voldelige protester mod frihandel og den amerikanske præsident Bush.

2006 – Argentina tilbagebetalte multi-milliard dollar gæld til IMF.

2009 – Regeringen erklærede undtagelsestilstand for den værste tørke i årtier.

Iguazú/Iguaçu-vandfaldene i 2007. Foto: www.wikipedia.org

Håndaftryk ved Cuevas de las Manos på Río Pinturas, nær byen Perito Moreno i Santa Cruz-Provinsen, Argentina. Foto: www.wikipedia.org