AUSTRALIEN

Australien er et kontinent og samtidig et land på den sydlige halvkugle nordvest for New Zealand og syd for Indonesien,  Østtimor og Papua Ny Guinea. Landet er det 6. største i verden. Navnet ‘Australien’ kommer fra det latinske udtryk terra incognita australis (“ukendt sydligt land”). 

Selv med et areal kun lidt mindre end Europa har dette kontinent kun en befolkning på omkring 20 millioner. I Australien bor hvide efterkommere af europæere, asiater og den oprindelige befolkning, aboriginerne. 

Det menes, at de første indbyggere i Australien kom fra Indonesien for mere end 50.000 år siden og spredte sig ud over hele kontinentet. Den første europæer til at udforske lidt af Australien, var formodentlig den spanske kaptajnLuis Vaez de Torres, som sejlede gennem strædet, som ligger mellem Australien og Papua Ny Guinea. Dette hedder nu Torresstrædet. 

Den største del af Australien består af savanne eller ørken. Australien er verdens tørreste og fladeste beboede kontinent og har de ældste og mindst frugtbare jorder. Kun de sydøstlige og sydvestlige hjørner af kontinentet har et tempereret klima. Den nordlige del af landet har et tropisk klima med regnskove, skove, græsmarker og ørken. 

Great Barrier Reef, verdens største koralrev, ligger ikke langt fra den nordøstlige kyst, og strækker sig over 2.000 kilometer.

Verdens største monolit findes i Western Australia og hedder  Mount Augustus. 

Blandt Australiens mest kendte klippeformationer findes Uluru  (også kendt som Ayers Rock) i Northern Territory. Australiens røde sand har sin farve fra rustet malm og metal i sandet. 

Australien deltog i såvel 1. verdenskrig som i 2. verdenskrig og blev bombet af Japan under den sidste krig. Det kom til at betyde, at Australien ændrede udenrigspolitisk kurs og fulgte USA både i Koreakrigen og vietnamkrigen. 

TIDSLINJE:

1606 – Kontinentet blev opdaget af den hollandske opdagelsesrejsende Willem Janszoon, men egentlige ekspeditioner hertil blev ikke indledt før i 1700-tallet.

1770 – gik den britiske kaptajn James Cook i land i nærheden af det nuværende Sydney og tog kontinentets østlige to tredjedele i besiddelse for Storbritannien.

1778 – Da englænderne “opdagede” Australien, var det beboet af en oprindelig befolkning – aborigines – på omkring 250.000 fordelt på 500 stammer. I 1901 var der kun 66.000 tilbage. I dag repræsenterer de 1% (200.000) af den samlede befolkning. De lever overvejende side om side med de europæiske efterkommere, men under socioøkonomisk langt mere nedværdigende vilkår. Efterkommerne af briterne udgør i dag omkring to tredjedele af den samlede befolkning. Den øvrige udgøres overvejende af indvandrere fra Asien, Europa og Latinamerika.

1788 – Australiens tid som straffekoloni begyndte, hvilket fortsatte til 1868.

1850 – den store indvandring af britere fandt sted dette år, og der opstod seks forskellige britiske kolonier i Australien. Koloniseringen af landet startede ved kysterne og trængte gradvist længere ind i landet. Briterne opførte sig, som om landet var ubefolket. Europæernes ankomst og kolonisering af landet var således en katastrofe for urbefolkningen. Den brutale indtrængning på deres områder forstyrrede deres livsform, fratog dem deres jagtområder og vandingssteder, og bragte tidligere ukendte sygdomme og alkohol med sig. Europæernes krig mod urbefolkningen kostede omkring 80 % af befolkningen livet. Briternes måder at løse “aborigineproblemet” på var henrettelser, forgiftning af drikkevand og fødevarer samt koncentration af urbefolkningen i reservater ledet af briter. Først i vore dage er befolkningstallet atter begyndt at stige. Aboriginereligionen der var baseret på et stærkt religiøst forhold mellem mennesket og jorden var en hindring for koloniseringen af landet. Derfor blev den systematisk nedvurderet og forfulgt, ligesom de oprindelige sprog blev undertrykt. Urbefolkningen mistede først de landområder, der var rigest på naturressourcer. Europæerne satte sig på de bedste fiskeområder, og de jorde der var bedst egnet til dyrkning og græsning. Den industrielle revolution i Storbritannien tog sit afsæt i tekstilindistrien, hvilket gav et betydeligt marked for uld. Europæerne introducerede derfor fåreavl, og endnu i dag er Australien verdens største fåreeksportør.

1854 – Landets eneste væbnede opstand fandt sted, da guldgravere forsøgte at sabotere et forsøg fra myndighedernes side på at erklære alle guldfund for regeringsejendom. Oprøret blev knækket med våbenmagt og 30 guldgravere blev dræbt. Men ud af dette opstod der flere demokratiske bevægelser.

1860 – Den hurtige indvandring til landet førte frem til en tredobling af befolkningen, der nåede op på 1,1 million, og yderligere ½ million kom til over det følgende tiår.

1902 – Sammen med New Zealand var Australien blandt de første lande i verden, der gav kvinder stemmeret.

1914 – Da Australien var nært knyttet til det britiske imperium – bl.a. ved at den britiske konge også var Australiens konge – opfattede politikerne det på den måde, at Australien automatisk blev inddraget i krigen gennem den britiske krigserklæring mod Tyskland. Over 400.000 frivillige australiere deltog i krigen. 60.000 af dem mistede livet. En kvart million blev såret på slagmarker tusinder af kilometer fra Australiens kyster. Efterhånden som krigen fortsatte, udvikledes skepsisen dog, og et forslag om tvungen værnepligt blev to gange forkastet ved folkeafstemninger.

1929 – Australien blev hårdt ramt af verdensdepressionen, fordi økonomien var så afhængig af eksporten af varer fra primærerhvervene, og priserne på disse varer faldt stærkt.

1939 – Australien sluttede sig nærmest automatisk til de allierede, da anden verdenskrig brød ud. Australske styrker deltog i Europa og i Mellemøsten. Først da Japan kom med i krigen fik australierne den tættere på livet. Det gjaldt særligt, da Singapore i 1942 faldt, og da Australiens nordligste by Darwin to måneder senere blev bombet af japanerne. Australien blev ikke udsat for egentlig invasion, men USA’s general MacArthur bragte krigen tættere på, da han henlagde sit hovedkvarter til Melbourne.

1945 – Da krigen sluttede, var 30.000 australske soldater dræbt og, 65.000 såret.

1950’erne – Anden verdenskrig havde svækket båndene mellem  Storbritannien og Australien. Krigen havde vist, at den gamle kolonimagt ikke længere var i stand til at garantere koloniernes sikkerhed overfor den japanske fremmarch. Istedet etablerede USA sig som “garant” for sikkerheden i stillehavsregionen.

1956 – Udenrigspolitisk støttede Australien sig til USA og de vesteuropæiske magter. Det britisk-franske overfald på Egypten i 1956 blev accepteret og australske styrker blev sendt til Korea, Malaya og Vietnam. Samtidig indgik landet militæralliancer med USA og andre anti-kommunistiske lande. I første omgang med undertegnelse af ANZUS pagten i 1951 mellem Australien, New Zealand og USA. Pagten skulle garantere militær assistance mellem de 3 lande, for at garantere de nordamerikanske interesser i regionen. Det var samtidig denne alliance der drog Australien ind i krigene i specielt Korea  og Vietnam, hvilket førte til, at landets internationale image led et betydeligt tab og til udviklingen af en vigtig fredsbevægelse.

1972 – et samlet Arbejderparti generobrede magten. Vietnam-kritikken mod den konservative regering bidrog til sejren. Australiens styrker blev trukket ud af Vietnam, og der blev oprettet diplomatiske forbindelser med Folkerepublikken Kina.

1989 – viste tal fra Australiens Nationale Universitet, at 1% af befolkningen rådede over 20% af landets rigdomme, og af 13% af befolkningen levede under fattigdomsgrænsen. Den økonomiske og sociale krise blev stadig dybere, og i 1991 rundede antallet af arbejdsløse 1 million. De udgjorde en permanent pression mod Bob Hawkes arbejderpartiregering, der blev udsat for kraftig opposition fra de øvrige politiske partier og fra betydelige dele af arbejderbevægelsen. Hawke var kommet til magten i 1983, efter i 11 år at have formand for landets LO, ACTU. Han indledte sin mandatperiode med en meget stor folkelig støtte.

1995 – Frankrigs atomprøvesprængninger på Mururoa-atollen førte til folkelige protester i hele Australien. Keating og Chirac regeringerne stødte voldsomt sammen og afbrød de diplomatiske forbindelser. Den australske delegation der rejste til Europa med ministeren for Stillehavsanliggender i spidsen vandt ikke gehør for sine synspunkter hos den britiske regering, der afviste at konfrontere sig med Frankrig. Storbritanniens holdning styrkede kravet om uafhængighed i Australien.

1998 – I april fyrede speditionsfirmaet Patrick Stevedore smed regeringens fulde godkendelse alle sine 1400 arbejdere. Det førte til, at havnearbejdernes fagforening, MUA (Maritime Union of Australia) startede en strejke, der blev en af de største sociale konflikter i landets historie. I maj beordrede en domstol de fyrede arbejdere genansat, hvilket var et alvorligt slag for den liberale regering.

1999 – September. Australien greb på forskellige måder ind i kriserne i de to nabolande, Indonesien og Papua New Guinea. Landet stod i spidsen for den FN fredsstyrke der gik i land i Østtimor for at standse folkemordet og overgrebene fra Indonesiens side på den østtimoresiske befolkning efter at landet havde stemt for selvstændighed.

2000 – september. FN kritiserede i en rapport Australien for dets behandling af den oprindelige befolkning (Aboriginals), og især for den ændring af jordlovene, der saboterede forsoningsprocessen mellem regering og indfødte. Af frygt for fremtidige krav om erstatning, afviste regeringen at komme med en offentlig undskyldning for statens overgreb mod den oprindelige befolkning gennem historien, sådan som den oprindelige befolknings ledere ellers havde foreslået. I stedet fremsatte regeringen en officiel “beklagelse” af de historiske overgreb.

2002 – i januar indledte 211 asylsøgende i Woomera asylcentret en sultestrejke i protest mod forholdene i centret og vanskelighederne ved at opnå asyl i landet. Som led i strejken syede flere af deltagerne deres mund sammen. FN’s Højkomissariat for Flygtninge (UNHCR) karakteriserede tilbageholdelsen og detentionen af de asylsøgende som “unødvendig” og “uacceptabel”. Premierminister Howard forsvarede den obligatoriske tilbageholdelsespolitik som et middel til at slå fast at: “man ikke bare kan rejse illegalt ind i Australien“, og videre at: “hverken fordømmelse fra internationale organisationers side, sultestrejker eller selvmordsforsøg vil få os til at ændre flygtningelovgivningen“.En stor del af de asylsøgende er afghanere, og selvom FN havde anmodet om, at der ikke generelt blev stillet spørgsmålstegn ved disses ret til at søge asyl, så argumenterede Australien med, at situationen i Afghanistan var radikalt ændret efter Talibanstyrets fald. I stedet tilbød Australien økonomisk støtte for at få afghanerne til at vende tilbage til Afghanistan. I april lykkedes det et antal asylsøgende at undslippe Woomera lejren og være på flugt en uges tid. Flugten blev mulig efter at flere hundrede demonstranter havde væltet hegnet omkring lejren i protest mod behandlingen af de asylsøgende.

2002 – Oktober. Den australske befolkning blev stærkt berørt af terrorattentatet på Bali, eftersom 94 af de 190 ofre var australske turister. Premierminister Howard erklærede, at han ville skaffe retfærdighed for de dræbte ved at støtte USA i dets kamp mod terrorismen, trods det at en række religiøse ledere advarede imod, at dette kunne udsætte australiere for fremtidige attentater.

2003 – I januar sendte Australien tropper til den Persiske Golf som støtte for USA’s forestående angrebskrig mod Irak. Dette skete trods omfattende folkelige protester.

I februar vedtog senatet for første gang i landets historie en mistillidsdagsorden til regeringen for dens støtte til USA’s angrebskrig. Alligevel sendte Howard i marts yderligere 2.000 soldater til Golfen og gav militæret (Australian Defense Forces, ADF) lov til at deltage i det USA ledede angreb. Meningsmålinger viste, at 71% af australierne var imod dette skridt.

I juli indrømmede australske efterretningskilder, at de ikke havde informeret Howard om alvorlig tvivl ved nøjagtigheden af oplysninger om irakiske køb af uran iNiger. Premierministeren undskyldte at han havde benyttet forfalskede efterretningsinformationer for at retfærdiggøre Australiens deltagelse i angrebskrigen. Han tilføjede dog, at selv om han var blevet informeret om, at efterretningerne var falske havde han alligevel sendt tropper. De liberale anklagede Howard for ikke at turde lægge sandheden i spørgsmålet om landets nationale sikkerhed.

2004 – I april blev Jane Errey fyret efter at hun havde nægtet at bekræfte, at Irak besad masseødelæggelsesvåben. Errey var chefrådgiver i forsvarsministeriets kontor for videnskab og teknologi. Forsvarsminister  Robert Hill erklærede, at beslutningen alene blev taget efter en vurdering af Erreys arbejdsindsats, og intet havde med hendes holdning til Australiens politik overfor Irak.

2005 – I januar trak arbejderpartiets leder, Mark Latham sig ud af politik pga. dårligt helbred. Samme måned viste en undersøgelse, at regeringen ikke havde manipuleret efterretningsrapporter for at legitimere sin deltagelse i angrebskrigen mod Irak. Undersøgelsen frikendte premierminister  Howard for ethvert ansvar i denne forbindelse. Den tidligere diplomat Philip Flood ledede undersøgelsen og konkluderede, at Australien havde baseret sine beslutninger på “elendige, tvetydige og ufuldstændige” efterretninger. Undersøgelsens konklusioner stemte nøje overens med konklusionerne af tilsvarende undersøgelser i Storbritannien og USA, der også lagde hele ansvaret på efterretningsvæsnerne, og ikke de regeringer der handlede ud fra efterretningerne. Undersøgelsen anbefalede nok, at det australske efterretningsvæsen skulle være mere transparent og aflægge rapporter, men anbefalede ikke at der skulle gennemføres større omlægninger. Af de 2000 soldater landet i 2003 sendte til Irak, befandt de 900 sig i januar 2005 fortsat der. I juli meddelte regeringen, at den desuden ville sende 150 soldater til Afghanistan.

2006 – Landet blev ramt af den værste tørke i 100 år. Tørken forværrede uroen i befolkningen over de globale klimatiske forandringer.

2007 – I juli indrømmede forsvarsminister Brendan Nelson, at baggrunden for tilstedeværelsen af australske tropper i Irak er ønsket om at sikre olieforsyningen. Det var første gang siden besættelsen af landet i marts 2003, at dette forhold offentligt blev indrømmet.

2008 – I februar gav Australiens regering en officiel undskyldning til landets indfødte befolkning, Aborigines, for den forfølgelse de gennem århundreder var blevet udsat for. Den australske urbefolkning udgør i dag ca. 200.000 mennesker. To tredjedele af dem lever ikke længere i stammesamfund, men bor i byområder. For det moderne Australien er denne befolkningsgruppe uden tvivl anden klasses. En minoritet af urbefolkningen lever fortsat i områder, som europæerne holder sig fra. Det gælder ørkenområderne i landets centrale dele og regnskovsområderne i den nordlige del. Her fastholder de deres religiøse og sociale traditioner.

2008 – Australske geologer har nu fundet verdens hidtil ældste diamanter. De ca. 50 sten er 4,3 mia. år gamle og dermed næsten lige så gamle som Jorden. Hidtil har geologerne ment, at Jorden først var i stand til at danne diamanter for ca, 3 mia. år siden, men den opfattelse må nu revideres. (Ill. Vid. nr. 11/2008)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *